Vegansk basislager – komplet guide til et vegansk køkken

Overordnet kan man sige, at det veganske køkken nemt kan gøres billigt og sundt og det er ikke mindst klimavenligt. Desuden er det let at bikse et måltid sammen uden nødvendigvis at skulle købe ind først. Stort set alt i vores veganske basislager er fra almindelige supermarkeder med kun få specialprodukter imellem.

Der kan også være penge at spare ved at købe stort ind online. Læs mere om billigt indkøb af veganske basisvarer her.

Veganske basisvarer – i et råvarebaseret vegansk køkken

---

STIVELSE

Udgør altid hovedparten af måltiderne herhjemme. Vi veksler mest mellem kartofler, ris og pasta.

• Kartofler – de er billige, de er sunde, de mætter godt, de smager fantastisk. Vi har faktisk en hel kartoffelkategori på bloggen. Prøv f.eks.de super sprøde rystekartofler.
• Ris – hvide eller brune. De kan også bruges som vigtig ingrediens i plantedeller, som her i frækkedeller.
• Pasta – fuldkornspasta og eventuelt glutenfri pasta i form af f.eks. rispasta. Se tips til en lynhurtig lækker vegansk one-pot-pasta her.
• Majsgryn – bruger vi sjældent, men kan feks. bruges til polenta. Kan laves til polentafritter eller som base for fyld i en traditionel tærte. Ikke at forveksle med majsmel (< been there)
• Havregryn – spises fast til morgenmad som havregrød eller rå med plantemælk. Kan også smides i pizza- eller pandekagedej for at lave en grovere udgave. Kan males til mel i kaffemølle. Fås glutenfri.
• Quinoa – smager lækkert, men er temmelig kaloriefattige (også i forhold til prisen) så de er svære at spise sig mætte i. Derfor bruger vi dem sjældent, men fx til glutenfri tabouleh eller for at give tekstur til veggie-deller, eller hvad med glutenfri quinoalasagne. Quoinoa er oftest billigst at købe online f.eks. her – men vidste du at de også fås røde og sorte?
• Lasagneplader, fuldkorn – brug dem feks. i denne eller denne lækre lasagneopskrift eller vores helt egen uimodståelige lasagne.

---

LINSER

Har den fordel fremfor bønner, at de ikke skal stå i blød og de kræver kortere kogetid. Herhjemme bliver de tit hældt i sammenkogte retter for at give mere fylde

• Røde linser – er dem vi bruger allermest til lige at drøne et par håndfulde af i tomatsovsen. Når de tilberedes, koger de helt ud og giver saucen en tyk og cremet konsistent. Kan også bruges i vegge-deller.
• de Puy linser – er mere faste i konsistensen. Er gode til salater eller andre retter, hvor linserne skal beholde deres form.
• Belugalinser – små og meget faste. Virkelig smukke i en salat. Du kan også bruge dem til en fyldig pizzasovs eller koge dem med i denne kokos/karry-suppe
• Grønne linser – mere løse i konsistensen, men koger ikke ud ligesom de røde. Vi bruger dem mest i gryderetter. De danner base for denne uhyggeligt overbevisende men veganske ‘leverpostej‘

---

GRØNTSAGER

Det varierer selvfølgelig meget fra årstid til årstid. Når du køber det, der er i sæson, får du som regel mest for pengene og mulighed for at købe dansk. Men husk at importeret sydeuropæisk frilandsgrønt (fx tomater) som udgangspunkt har et væsentligt et mindre CO2-aftryk end tilsvarende dansk drivhusgrønt (se mere her). Da indlægget her blev skrevet, var dette at finde hos os:

• Gulerødder –  bruges i alle gryderetter samt friske som gnavegrønt. Vidste du, at de er rigtig gode til vegansk ‘røget laks‘?
• Løg – danner base for alle gryderetter, supper, wok(er?) mm når de steges sammen med hvidløg (og eventuelt knuste krydderier) inden resten af ingredienserne kommer i.
• Broccoli – storfavorit herhjemme. Den mest bruge udover de to foregående. Vi bruger både buketterne og stilkene enten dampet eller kogt med i maden eller tilberedt på denne geniale måde.
• Blomkål – vi har det bedst, når der enten er broccoli eller blomkål i huset. Bruges lidt ligesom som broccoli eller prøv at bage dem i ovnen som ‘hot wings‘. Lav verdens sundeste, lækreste blomkåls-persillesovs eller genial hvid sovs. Eller få udvidet din blomkålshorisont radikalt lige her.
• Rødbeder – kan ovnbages sammen med kartofler, juices, eller rives for at give fylde og fugtighed i vegge-deller eller i råkost. De syltede kan bruges til en super lækker rødbede-spread.
• Bladselleri – bruges mest til juicing, men vi hakker og steger den også sammen med løg og hvidløg som starten til en god gryderet.
• Tomater – køb dem der dufter godt! Hvis de ikke dufter når du køber dem kan du være heldig at de modner videre efter 1-3 uger ved stuetemperatur.
• Squash – bliver herhjemme mest brugt til squashpasta, men har vi en rest, bliver den skåret ud og smidt i maden. Lav evt. squashpasta på en spiralizer eller med et ‘stort juliennejern’.
• Salat – vi laver stort aldrig ‘en salat’ herhjemme. Vi skyller et salathoved og tager det med til bordet og spiser bladene som de er.
• Majs – oh majs! Køb dem når sæsonen er der og spis dem til de står dig ud af ørerne. Det er så kort tid og så går der et helt år… Smager vidunderligt, kogt klart gule og drysset med lidt salt og/ellercitronsaft. Kan smides på grillen med bladene på – DET er godt! Skær dem af kolben og brug i stedet for dåsemajs f.eks. på en vegansk pizza.
• Agurk – bli’r juicet eller spist som gnavegrønt eller ovenpå rubbere.
• Spinat – mmm sådan her har jeg det med frisk spinat for tiden… Der ryger en ordentlig håndfuld i smoothien, eller en kæmpe portion i de varme retter (det krymper helt vildt ved opvarmning, så spar ikke på det). Der er altid plads til spinat i lasagnen eller det kan spises direkte fra posen.
• Grønkål – har en overraskende lang sæson. Kan bruges i smoothies eller tilberedes nemt som ‘simpel grønkålssnask‘.

---

 BØNNER

Kan enten købes tørre eller belejligt færdigkogte på dåse – som dog er 3-4 gange så dyrt. Vi bruger de tørre og lægger en hel pose ad gangen i blød natten over. Koger nogle (eller alle) og putter eventuelt overskydende i fryseren til en anden god gang, så det er hurtigt at hive dem op og smide i en wok eller gryderet.

Prøv dig frem og se, hvilke du bliver gladest for. Har du travlt, kan du faktisk lave en quick soak hvor du giver de tørre bønner et kort opkog, lægger dem i blød i et par timer og SÅ koger dem som normalt. Eller bare købe dem på dåse 😉 Apropos bønner så læs lige om det fantastiske banebrydende aquafaba hvis du ikke har hørt om det…

• Kikærter – Meget billige og super lækre. Bliver brugt til humus, kikærtedeller, falafler (husk at bruge UKOGTE kikærter til falafler!), i gryderetter m.m. Meget nemme og alsidige og mere faste i det efter kogning end de andre bønner efter kogning. Kogevandet fra kikærter kan bruges som en smagfuld erstatning for hønsebouillon og som en fantastisk æggeerstatning!
• Kidneybønner – Bruger vi mest til chili sin carne, men også gryderetter og salater. Mørk og god smag.
• Soyabønner – hvis du er ambitiøs, kan du lave din egen soyamælk for meget få penge. Ellers bruges de som andre bønner i sovser, gryderetter og til vegge-deller.
• Hvide bønner – Mest anvendt som alternativ i gryderetter og salater eller i denne fyldige tomatsuppe.

---

KONSERVES

• Mosede tomater – luksusudgaven af dåsetomat. Smager utroligt meget bedre end dåseudgaven, kan næsten spises som den er – fås bl.a. her. Vi hælder den i gryderetter nogle gange om ugen og som basis for feks. pizzasovs. (At vi er svært glade for denne, bevidner de andre billeder om: Vi bruger de rene, tomme glas til opbevaring af andre basisvarer).
• Kokosmælk – er den eneste rigtige konserves vi har tilbage i køkkenet. Bruges en sjælden gang imellem, feks. i wok, eller som et skvæt ‘fløde’ i maden. Se her hvordan den kan piskes til lækker kokosflødeskum. Vi har sidenhen fundet økologisk kokosmælk på karton, fås også ikke-øko her. NB jeg har ikke haft succes med at piske karton-udgaverne til flødeskum.

---

 TØRREDE KRYDDERIER

Som i alle andre køkkener, er det dem, der giver maden smag og kant. Brug så vidt muligt de hele krydderier og stød dem selv i en morter eller kafffekværn. De smager uendeligt meget bedre end de færdigpulveriserede, så det er en meget nem måde at blive en 50% bedre kok 🙂 Hele krydderier som spidskommen, karry, koriander, kardemomme mfl. har rigtig godt af at lige blive ristet sagte på en tør pande inden de myrdes og pulveriseres. Det bringer mange flere smagsaromaer frem, men husk at tage dem af varmen SÅ SNART de begynder at dufte, de branker meget hurtigt.

---

ØVRIGE SMAGSGIVERE

• Bouillon – Find en god kvalitet! Vi bruger Morga (fedtfri) eller Herbamare og køber er den store på 1 kg som holder længe). Bemærk at Herbamare også fås i en saltfri udgave.
• Miso – en fermenteret paste lavet på soya eller ris eller byg som giver en fantastisk dyb, fermenteret umamismag til dine retter. Bruges lidt som bouillon, men må helst ikke koge. Den lyse miso bruges f.eks. til en lækker dressing og er mildere end den mørke kraftige miso, der er mere oplagt at komme i mørke saucer og tomatbaserede simreretter. Fås også i helsekostbutikker.
• Soltørrede tomater – tilføjer også umamismag til dine retter hvis de får lov at koge med. Kan også hakkes og smides i en salat, nom nom i din egen lækre hjemmelavede spread a la Streich eller i denne cremede pastasovs.
• Ketchup – bruges mest til at snacke en ordentlig ladning kartofler (hvor ketchuppen fortyndes med ca 1/3 mosede tomater), eller som en nem måde at få både sødme og syrlighed i feks. en tomatbaseret gryderet/sovs eller dressing som vores egen Thousand Island.
• Eddike – til dressinger, til at runde smagen af i gryderetter. Til at lave tofu. Vores foretrukne er æblecidereddike.
• Lys tahin – lavet af afskallede sesamkerner. Også kaldet hvid tahin. Vi bruger det nærmest dagligt så det forsvinder hurtigt og har god holdbarhed på køl. Fås ikke-øko hos grønthandlere. Vi bruger den især til ‘ostesovs‘, men også som base for ‘oliefri’ dressing fx. i de lækre Pommes Nina.
• Soya – god fyldig umami/saltsmag. Kan erstatte salt og hældes over feks. wok-retter. Erstatter Bragg’s Amino i amerikanske opskrifter
• Dijonsennep – smagsgivende i simreretterne eller dressinger som mirakeldressing og marinader
• Salt – vi har både en grov havsalt som bruges i madlavningen/kogevandet og en urtesalt (Herbamare) til at drysse over færdig mad. Bemærk at det kan være en god idé at spise jod-beriget salt, hvis du ikke får jod andre steder fra (som f.eks. tang).
• Ingefær – holder sig bedst på køl. Rives fint på et rivejern inden det smides i retten og koger med. Har du købt for meget kan du smide overskydende i fryseren og rive det direkte fra frost.
• Hvidløg – er en fast bestanddel af stort set al mad herhjemme. Starter alle retter sammen med løg. Opbevares med løg i en køkkenskuffe.
• Citron – tilføjer ligesom eddike syre til din mad hvilket er uhyre vigtigt for at afbalancere smagen. Skrællen kan også bruges, riv den med et fint rivejern og smag din bananis, din smoothie eller retter fra det salte køkken til med det.

For mere spændende info om tilsmagning af vegansk mad, læs om plantebaseret umami her.

---

FRUGT

Afhænger ligesom grøntsagerne rigtig meget af årstiden. Selvom frugt kan importeres fra varmere lande året rundt, så er der for de fleste frugters vedkommende tidspunkter af året hvor smagen topper, nemlig når det er i sæson. Vi køber primært øko, men hvis der er frugt hvor skallen ikke spises, køber vi dem også sprøjtede.

• Bananer – har vi ALTID i huset. Hvis vi løber tør, begynder Nina at få abstinenser. De hænger enten til modning i vores bananstativ, eller på køl hvis de er blevet modne eller i fryseren så man altid kan lave bananis. Mætter godt da de er kalorietætte og kan nemt gøre det ud for et måltid.
  
• Meloner – spise vi rigtig mange af om sommeren hvor de er søde og modne og billigst. Køb dem med flottest (mest) farve og så lad dem modne færdigt ved stuetemperatur i 1-3 uger. UNDTAGEN vandmelon, den skal spises indenfor et par dage og fx kan laves til en fantastisk vandmelonbaby eller lækre vandmelonpindis.
• Æbler – spiser vi mest i efterårssæsonen når vi tager ud i det lokale villakvarter og plukker deres bugnende træer. Bemærk at udenlandske øko-æbler må sprøjtes med kobbersulfat, i modsætning til de danske.
• Ferskener og nektariner – køber vi som regel hvis de findes øko.
• Avokado – kom i mine arme! Det kan tage lidt tid at blive fortrolig med at aflæse deres modenhed, men når du først har lært det glemmer du det aldrig. Som med anden moden frugt du ikke lige kan nå at spise, lægger du dem bare i køleskabet, så forlænger du holdbarheden i nogle dage. Men først EFTER de er modnet færdige! Brug den i en smuk salat med sorte bønner.
• Mango – har jeg tidligere begrænset brugen af, men efter jeg fandt ud af at de IKKE flyves ind har jeg lidt bedre samvittighed når jeg køber dem. Køb de mest røde/gule/orange og lad dem modne ved stuetemperatur indtil de er lidt bløde og dufter (3-10 dage). Gå efter sorten Osteen fra Spanien i september/oktober og Palmer om foråret.

---

NØDDER OG KERNER

Kan med fordel købes økologisk online hos BuyWholeFoodsOnline hvor du i øvrigt også finder mange andre af basisvarerne her på siden (Nigellafrø og cashewnødder kunne desværre ikke komme til photoshoot (stjernenøkker…)). Sidenhen er også chiafrø kommet til samlingen.

• Mandler – Gode som snacks, på morgenmaden eller i kager. Eller mal dem til mel i kaffemøllen og brug det til denne episke mandel/blomkålssuppe.
• Hasselnødder – Gode som snacks, på morgenmaden eller i kager
• Cashewnødder -har den specielle egenskab at de kan blendes HELT cremede., især hvis de lægges i blød nogle timer først. Kan derfor bruges til en super lækker cashew-‘fløde’, eller en lækker fed dressing.
• Solsikkekerner – Gode i rugbrøddet/bolledejen, ristet i salaten eller til pesto istecet for hundedyre pinjekerner. Kan blendes meget cremede, lidt som cashewnødderne og kan ofte erstatte disse med et ok resultat. Vi bruger dem til Spread a la Streich.
• Sesamkerner – gode i rugbrød/bolledej, ristet i salat eller som drys på en Wok-ret især når de er sojaristede.
• Jordnødder – kan købes hele og usaltede og smager rigtig godt som snack. De er dog ikke rå men er som regel blevet ristet.
• Hørfrø – Bruges til hørfrøslim (alternativ til æg), kværnet til drys på morgenmad eller hele i brøddej
• Kokosmel – Fantastisk på eller i kager og andet bagværk eller som drys på havegrøden. UUNDVÆRLIGE i Himmelsk Bounty. Kan i øvrigt laves til kokosfløde.
• Paranødder – er en vild kilde til selen (et par stykker dækker dagsbehovet) og smager bare rigtig godt.
• Chiafrø – er en god kilde til alverdens ting, bla. omega3. Kan bruges som æggeerstatning men vi kommer dem nu mest i smoothies.
• Nigellafrø – er billige og vi bruger dem kun fordi de er så superflotte at drysse på feks. forårsruller, sushi eller farverige salater eller supper.

---

 SNACKS

I den sundere ende…

• Popcorn – Køb de hele og lav dem i en gryde med kokosolie. Det er 100 % sjovere og 100 % lækrere!
• Cornflakes – sukkerfri cornflakes fungerer herhjemme som en god, sprød snack – og mellemmåltider med havremælk.
• Tahin (mørk) – smører vi på brødet fx under pålæg eller i en banan flækket på tværs (aka ‘banansandwich’)
• Peanutbutter – Smør den på brødet og top med bananskiver. MUMS! Eller smid en ordentlig klat i tamatsovsen for at lave lækker gambiansk Domodah.
• Mørk pålægschokolade – køber vi engang imellem. Er et hit ovenpå rugbrød smurt med hjemmelavet smør, Smørbar eller bare kokosolie.

---

 ‘SUKKER‘

• Rørsukker – nej ok, det er måske ikke det sundeste. Men det bliver alligevel brugt i ny og næ. (Og desuden hver dag på havregrøden om morgenen…)
• Agavesirup – bruges især i raw-retter og hvor man normalt ville bruge honning. Er dog mere flydende i konsistensen.
• Bananer – de HELT modne, dvs. plettede, bananer er gode at søde fx kage eller pandekagedej med.
• Dadler – kan laves til daddelsirup ved at blende dem med vand.
• Moscuvado – en lidt mindre raffineret sukker som udover  lidt sødme tilfører maden en masse aromaer og fungerer rigtig godt i krydrede gryderetter.
• Kokossukker – en meget lidt raffineret form for sukker. Ikke hvinende sød og smager meget aromatisk.

---

 MEL

• Hvedemel –  Det nemmeste mel af bage med (men også det med færrest fibrer og næringsstoffer). Hjælper alle typer deje til at blive medgørlige og hævedygtige.
• Rugmel – Mestendels til rugbrøddet, men vi bruger det også til at gøre pizzadejen, brødet eller bollerne grove.
• Fuldkornshvedemel – Det grove alternativ til det hvide hvedemel, lidt sværere at arbejde med, men indeholder masser af smag og gør brødet lækkert.
• Knækkede rugkerner – ok, så bliver melet vist ikke grovere 😉 bruges til at give hjemmebagt rugbrød mere bid og saft.

---

 GLUTENFRI MEL

Bruges til fx glutenfri bagværk, panering eller til at jævne retter med. Bager du glutenfrit, så brug evt Fiber Husk som er beskrevet kort under specialvarer

• Majsmel – Bruger vi ofte som jævner i saucer eller lignende. Kan også bruges som supplement i en dej (gør dejen mere sprød) og bare som glutenfri mel i bagværk.
• Kikærtemel – proteinbomben, der fungerer godt som jævner. Lav det evt. selv af hele, tørrede kikærter vha. foodprocessor og kaffemølle. Er hovedingrediensen i hjemmelavet kikærte-tofu. Giver en god smagfuld panering til feks. Månebarnets uforlignelige fredsfisk
• Boghvedmel – bruges som glutenfri mel i bagværk bl.a. i blinis. Smager meget kraftigt, så brug den sammen med andre melsorter.
• Rismel – bruges som glutenfri mel i bagværk f.eks. vores glutenfri pizzabund.

---

OLIER

Hører ikke til i et sundt køkken a la Starch Solution, men ikke desto mindre har vi dem 🙂 Som alternativ, kan du læse alt du har brug for at vide om vandstegning her.

• Kokosolie – har den lidt sjældne egenskab for en planteolie at den primært består af mættede fedtsyrer og opfører sig derfor lidt som smør ved at være fast ved stuetemperatur (under 25 grader). Derfor bruger vi den bl.a. til at lave vores verdensberømte aquafaba-smør af.
• Olivenolie – bliver brugt til stegning. Leder du efter et alternativ, så læs om vandstegning her
• Solsikkeolie – har vi kun hjemme hvis vi skal lave mayo til en eller anden særlig lejlighed. Det er den mest smagsneutrale olie som fås koldpresset efter vores mening.
• Rapsolie – har en lækker smag som kan give lidt mindelser om smør og er derfor god i hjemmelavet vegansk smør eller til at dryppe på de nye kartofler. Det giver sjovt nok også en lidt fisket smag, hvorfor koldpressede kan bruges i Makrel(FR)i salat og vegansk øget laks.

---

 MÆLK

Efterhånden fås plantemælk i de fleste supermarkeder. Har den fordel at de kan opbevares ved stuetemperatur inden åbning og har en rigtig lang holdbarhed. Vi køber derfor altid et lager, når de er på tilbud til 10 kr.

• Sojamælk, neutral – mindre sød end komælk (da der jo ikke er laktose i). Er især god i det salte køkken. Har evnen til at koagulere vha en syre pga. deres høje proteinindhold) og kan derfor laves til lækker, fed mayo på 20 sekunder eller feta, soja fraiche eller smør.
• Sojamælk, vanilie – den bedste til kaffen! Kan skummes i mælkeskummer. Er lidt sødere end den neutrale og god til morgenmad eller til at drikke som den er. Skiller dog ofte.
• Rismælk – er meget sød selvom der ikke er tilsat noget. God til at drikke eller hælde på morgenmaden eller brug den i det søde køkken. Fås både med og uden tilsat calcium.
• Havremælk – den mest populære og den skiller ikke i kaffen. Men brug den fra Naturli, den skiller ikke. Minder meget om rismælk dog knapt så sød. Den er ikke glutenfri men indholdet er lavt.
• Mandelmælk – uhm, jeg har hørt flere beskrive den sødede mandelmælk som flydende marcipan… Den er fed som sødmælk (ca 50E% fra fedt) og sødet med lidt sirup. Bruges som de andre søde slags mælk. Den findes nu også usødet der kan bruges til at lave vegansk kærnemælk

---

 SPECIALVARER

Der er et par ting som man nok ikke finder i så mange køkkener end de veganske. De tilfører smag eller egenskaber som man traditionelt ville hente fra animalske produkter.

• Gærflager – bør kendes af ALLE, der ikke spiser almindelig ost. Vi bruger vi til forskellige slags ‘ostesovs‘ og ja, nærmest alle andre opskrifter hvor man ellers bruger ost, da det har nogle af de samme unikke smagsmæssige egenskaber, ikke mindst umami. Jeg bruger disse (fås også økologiske Jeg vil derimod ikke anbefale disse da jeg synes at de har en ubehagelig smag. Fås også i helsekostbutikker og kan bestilles hjem via din lokale Matas.
• Sort salt (Kala Namak) – er faktisk lyserødt og giver pga. højt svovlindhold en æggeagtig smag til retter. Moden avokado + sort salt = vegansk ‘æggemad’. Kan købes på NuttyVegan.dk. Ikke at forveksle med Black Salt, som rent faktisk ER sort og bare smager af salt.
• Røget paprika – Giver en røget, baconagtig umami-smag til maden, kan erstatte ‘liquid smoke’ i opskrifter. Perfekt til varme krydrede gryderetter eller til at lave forskellige baconerstatninger. Fås i mange supermarkeder.
• Agar agar – erstatter gelatine og kan bruges til at stivne marmelader, geléer eller fx hjemmelavede veganske oste. Fås både øko og ikke-øko i helsekostbutikker eller online i f.eks. helseplus eller helsebixen.
• HUSK – loppefrøskaller i pulverform er en hurtig erstatning for æg i visse opskrifter og især glutenfri bagning. Findes i kosttilskudsafdelingen i større supermarkeder. Bemærk at der skelnes mellem den fintmalede gule fiberHUSK og den grove grønne HUSK. Der skal bruges ca 2-3 gange mere af den grønne ifht. den gule.
• Æblesyre – den seneste tilføjelse til vores køkken. Giver den perfekte syrnede smag af surmælksprodukter, f.eks. i hjemmelavet yoghurt, koldskål, kærnemælk med mere. Fås. bla. her.

---

 FRYSEREN

• Kogte kikærter – er smarte at have på frost så man hurtigt kan hive nogle op og smide i en Wok- eller gryderet.
• Modne bananer – Gør det let at lave lækker, cremet bananis (i foodprocessor) til gæster og børn. Eller en iskold smoothie.
• Gær – vi får sjældent brugt hele pakken, så resten ryger i fryseren. Så kan man altid smække en dej sammen uden at skulle forbi supermarkedet.
• Bananpindis – fordi vi tit laver smoothies er det nemt at lige hælde et par sjatter i en isform og derfor har vi næsten altid bananis i fryseren
• Ærter – hvis der mangler noget grønt i maden og vi ikke har friskt hjemme tyr vi til det frosne. Overhæld med kogende vand og spis dem som de er, eller prøv ærtehummus  eller et par lækre ærtebøffer.
• Haricot vertes (grønne bønner) – ryger også i gryden hvis vi mangler frisk grønt. Prøv også de populære bønnefritter som erstatning for pommes fritter.
• Spinat – er også en god måde at skrue op for grønheden i en ret, smoothie eller i hjemmebagte spinatboller eller klassisk stuvet spinat.
• Rester – en god måde at undgå madspild er selvfølgelig at tilpasse den mængde mad man laver (doh!) og det har vi efterhånden ret godt styr på. Har vi alligevel rester som ikke bliver spist i løbet af nogle dage ryger de i fryseren, hvis de er nogenlunde fryseegnede.
  

---

 REDSKABER

Gode redskaber gør det bare nemmere, hurtigere og i det hele taget federe at lave mad.

• Stavblender – vi har valgt en kraftig model lavet af stål, fremfor dem af plastik (for at undgå at plastikken kommer i kontakt med varm mad). Den er virkelig god især til mindre portioner
• Kniv – en god, stor skarp kniv, er forskellen på om man bruger 20 eller 5 minutter på at hakke en bunke grøntsager, så det er et dumt sted at spare.
• Skærebræt – en af de praktiske ting ved et vegansk køkken er, at du ikke behøver at bekymre dig om bakterier fra æg, råt kød og fisk og lignende. Vi har et stort skærebræt som bruges til grøntsager, brød osv. – alt som ikke afgiver stærk smag/lugt.
• Løgskærebræt – (bruges også til chili og andre skrappe sager) Så undgår du at al anden mad du skærer smager af løg.
• Kaffemølle – denne 20-30 år gamle kværn fra et loppemarked ondulerer alle vores hele, ristede krydderier inden de ryger i maden. Vi har en anden som bliver brugt til nødder, frø mm så de ikke kommer til at smage af alskens krydderier.
• Blender – vi har en high speed blender som er helt uovertruffen i funktion, men en helt almindelig blender er rigeligt til almindelig madlavning
• Mandolinjern – genial i al sin enkelhed:  Sparer dig en hulens masse tid og giver dig herre meget gadekredit for udskæringsevner. Brug det til feks. at skære 1 kilo kartofler i perfekt tynde skiver på få minutter, eller kål i papirtynde strimler så de bliver rigtig appetitlige.
• Rivejern – er udover det åbenlyse også smart til at rive ingefær, hvidløg og muskat mm.

---

 TUPPERWARE

Herhjemme har vi (læs: Nina) ikke meget tillid til andet end glas og stål når det kommer til fødevarekontakt. Derfor gemmer vi glas fra fødevarer. For at det ikke skal blive et stort kaos gemmer vi kun bestemte glas med bestemte lågstørrelser, så vi kun skal lede imellem 3-4 slags låg til vores bøtter. Vi gemmer især glas fra tahin, mosede tomater, Peanutbutter mm. Desuden har vi gamle patentglas som også er gode til rester og så har vi stadig en håndfuld plastikbøtter som bruges nu og da.

---

Vil du vide mere om baggrunden for at spise vegansk? Så se her:

For mere info om veganske ‘produkter’ og beskrivelser af specialvarer: Kærlighed & Kikærter

Og her er en nøjsommelig gennemgang af råvarer: Op Med Grøntsagerne

Jeg håber at det har givet et godt indblik og en masse inspiration 🙂