• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
PlantePusherne - vegansk mad
  • opskrifter 🔍
  • kogebøger
  • Hvad er vegansk mad?
  • catering
    • Find vegansk catering
    • Til kokke: Inspiration vegansk julefrokost
    • Vegansk julefrokostcatering
  • Info
    • Kontakt & SoMe
    • Om os
    • Om vores opskrifter
    • Copyright – hvad du må og ikke må…
    • Reklamepolitik
  • ENGLISH 🇬🇧
Forside > ● Oliefri eller HCLF > Mirakeldressing – oliefri, mælkefri salatdressing

Mirakeldressing – oliefri, mælkefri salatdressing

af Nina, opdateret 13/06/2021

Fedtfri dressing
Share238
Pin27
265 Shares
Kommentarer (29) Udskriv Hop til opskrift

Her kommer en super nem opskrift på en virkelig lækker vegansk fedtfri dressing. Den smager lidt hen i retning af ‘mormordressing’ og kan bruges i stedet for en klassisk vinaigrette.

Mirakeldressing…? Virkelig, Nina, mirakel…?

Ja! Dressingen her har så mange awesome features at den alt i alt kvalificerer til navnet Mirakeldressing:

√ Den er uhyggeligt nem at lave.

√ Der bruges kun virkelig almindelige ingredienser som de fleste har hjemme (hvis ikke, vil jeg anbefale dig at skaffe dem 😉 ).

√ Det er en oliefri dressing, så den er low fat – hvilket jo er det nye sort hvis du ikke har opdaget det endnu…

√ Den spiller på en masse smagstangenter – som fuldendes i forening med salaten – og er derfor super tilfredsstillende at spise.

√ Den bliver (semi-)tyk og cremet selv uden olie (fordi citronsaften koagulerer sojamælken)

√ Den kan få voksne mænd (m/k) til at – om ikke græde, så – spise store mængder salat selvom de siger at de ikke vil.

√ Hvis jeg medbringer noget grønt overhældt med denne dressing til fællesspisning, så bliver jeg ALTID rost og spurgt hvordan jeg dog har lavet dressingen (Jeg nævner i flæng: Til nytår erklærede en herre at det var den bedste salat han nogensinde havde smagt “jeg vidste ikke en salat ku’ være så smovset!”. For et par måneder siden havde jeg den så med ind til naboen. Dagen efter måtte hun ind til et lille one-on-one dressing-kursus for at aflure opskriften).

Brug din fedtfri dressing til …

Mirakeldressing kan bruges i alle mulige friske salater eller til at hælde over dampede grøntsager som broccoli, rosenkål osv. Har du en grøntsag som du har svært ved at blive gode venner med? Opgiv ikke før du har prøvet at hælde denne veganske dressing udover.

Tænk på opskriften her som en erstatning for en olie/eddike vinagrette.

Leder du efter en dressing til pitabrød, burgere og lignende? Så prøv i stedet mine mælkefri opskrifter på creme fraiche dressing eller thousand Island dressing. De er også fedftri/uden olie.

Udskriv Bedøm
4.8 - fra 9 stemmer

Mirakeldressing - nem oliefri salatdressing uden mælk

En hurtig, nem og lækker vegansk dressing som er super alsidig og kan bruges i utallige sammenhæng. God som salatdressing og på dampet grønt.
Det må godt se ud som om der er liiige i underkanten - bare rolig, den kan godt blive smovset, når den lige får lov at stå og trække sammen med salaten. Du kan bedst vurdere smagen når den er hældt over salaten.
dressing, HCLF, mælkefri, oliefri, vegansk
indeholder reklamelink
af Nina fra Plantepusherne
Arbejdstid2 min
I alt2 min
1 dl

INGREDIENSER

  • 2 tsk mellemstærk dijon sennep (jeg bruger Urtekrams milde dijon, brug kun 1,5 tsk hvis du bruger en der er stærkere)
  • 2 tsk agavesirup (*)
  • 1/2 tsk salt
  • friskkværnet sort peber
  • 1 spsk friskpresset citronsaft ( eller æblecidereddike)
  • 90 ml neutral sojamælk (* eller usødet mandelmælk)

SÅDAN GØR DU

  • Bland sennep, agavesirup, salt og peber sammen og rør det jævnt.
  • Kom citron og mælk i lidt ad gangen og rør rundt
TIL FRISK SALAT
  • Skal den bruges til en frisk salat, så hæld den først over salaten lidt før servering. Vend salaten godt rundt så dressingen fordeles over alle blade. Syren i dressingen mørner salaten og du får en mere smovset salat jo længere den står. Det kan være super lækkert, men det er godt at vide på forhånd.
TIL DAMPET GRØNT
  • Lad grøntsagerne dampe/dryppe lidt af for at undgå for meget vand i dressingen. Fordel mirakeldressingen den over alle de varme grøntsager. Beregn en noget større mængde dressing, da dampet grønt godt kan 'suge' en del. Her må dressingen godt kommes over i god tid inden servering.

TIPS & NOTER

Sojamælken kan kun erstattes med mandelmælk, selvom det ikke bliver HELT lige så tykt. Men andre plantemælk giver slet ikke det samme. Men hvis du vil bruge en anden plantemælk, så brug en usødet f.eks. rismælk eller havremælk og brug også mindre agavesirup. Dressingen bliver slet ikke tyk som ved brug af soja- eller mandelmælk og farven bliver heller ikke for køn... Kokosmælk fra dåse kan også give lidt tykkelse, men vil give smag af kokos.
Agavesiruppen kan evt erstattes af sukker, men så bliver dressingen ikke lige så tyk.
Holdbarhed: Opbevar dressingen på køl. Holder omtrent 5 dage på køl. 
Skal vi dele din kreation på Instagram?Brug @plantepusherne eller tag os #plantepusherne hvis du har lavet opskriften 🤗

Mangler du inspiration til en salat at komme under dressingen så prøv at kigge på nogle af alle Englerods salater – eller brug den på min ‘smovsede’ salat med stegt aubergine og peberfrugt:

Hvis du er ligeså doven som mig så nøjes med at lave dressingen og dyp hele salatblade i den. En god snack når man har lyst til noget munchy.

vegansk dressingEller den endnu federe version: Først dyppet i Mirakeldressing og SÅ soyaristede sesamkerner – haps haps! En super god og nem måde at få mere grønt indenbords uden de store udskejelser i køkkenet.

mælkefri dressing soyaristede kerner

Nina fra Plantepusherne

Udgivet 09/01/2015 Filed Under: ● Dressing · sovs · dip mm, ● Oliefri eller HCLF, 🥦 Alle opskrifter

Søg i alle #tags

Brunch - Børnefødselsdag - Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter
Previous Post: « 6 slags vegansk toppping til blinis
Next Post: Kikærtetofu – sojafri, glutenfri gul burmesisk tofu »

Reader Interactions

Comments

  1. Anette

    12/03/2019 at 18:38

    Tak for alle dine dejlige opskrifter. Lige et opklarende spørgsmål. Først citro, pisk, så derefter sojamælk? og hvor kraftigt pisk? piskeris eller håndmixer?

    Svar
    • Nina

      17/03/2019 at 15:39

      Ja det er nemmest at tage ingredienserne lidt ad gangen for at få den cremet. Nej nej, bare røres sammen! Ikke noget med pisk her 😉

      Svar
  2. Stella

    03/01/2019 at 18:57

    Hej. Hvor længe kan dressingen holde sig i køleskabet?

    Svar
    • Nina

      04/01/2019 at 20:59

      Mindst 5 dage vil jeg skyde på 🙂

      Svar
  3. Sally

    06/04/2018 at 19:28

    Kan man bruge ahornsirup fremfor agavenektar? 🙂

    Svar
    • Nina

      07/04/2018 at 17:10

      Det vil jeg bestemt mene. Det kan være at det smager lidt mere igennem. Jeg synes at agave er ret neutral i smagen 🙂
      Vh nina

      Svar
  4. Louise

    03/05/2017 at 13:15

    Tak fordi du deler nogle skønne opskrifter, og særligt denne dressing. Jeg kan ikke nå at bruge en hel liter soyamælk, så tænker på at fryse den ned i portioner til fremtidige dressinger. Tror du, det får betydning for tykningsprocessen eller andet? Ellers må det komme an på en prøve 🙂

    Svar
    • Nina

      24/05/2017 at 17:35

      Hej Louise, jeg har fået spørgsmålet før, men har endnu ikke prøvet det af. Jeg tror ikke, at det påvirker kvaliteten hvis du f.eks. kun bruger soyamælken til denne her dressing. Den kan du måske komme til at skille og virker lidt grynet hvis du bare skal drikke den, men i en opskrift som denne tror jeg som sagt det vil fungere fint. Ellers må du meget gerne skrive og melde tilbage 🙂
      Venlig hilsen Nina

      Svar
  5. Kathrine

    26/05/2016 at 7:26

    Den blev lige som den skulle være, og jeg er VILD med den!

    Svar
    • Anonym

      27/05/2016 at 15:07

      Sådan!
      🙂 Nina

      Svar
  6. Anna

    17/05/2016 at 8:31

    Super god!

    Svar
    • Anonym

      17/05/2016 at 9:26

      Tak 🙂

      Svar
  7. Maiken

    09/10/2015 at 14:15

    Uhm…den dressing smager virkelig dejligt!! Men af en eller anden årsag synes jeg ikke at den tyknede det mindste. Hvad kan jeg have gjort galt?

    Svar
    • Anonym

      09/10/2015 at 18:27

      Hej Maiken 🙂 brugte du sukker? For det har jeg prøvet nogle gange og så bliver den ikke så tyk. Jeg har nu rettet lidt i opskriften.
      Vh Nina

      Svar
      • Maiken

        09/10/2015 at 20:00

        Ja jeg brugte nemlig sukker…det må være derfor så. Jeg må prøve med noget sirup eller honning næste gang 🙂

        Svar
        • Maiken

          10/10/2015 at 17:18

          Nu har jeg så prøvet med en blanding af ahornsirup og honning, og det blev dressingen desværre ikke tykkere af. Måske skal jeg ud at købe agavesirup før det lykkes?

          Svar
          • Anonym

            10/10/2015 at 18:39

            Ne, det bør ikke gøre den store forskel… Bruger du grøn, neutral sojamælk? og kommer den direkte fra køl?

      • Maiken

        27/10/2015 at 16:43

        Der var ingen “svarknap” på din sidste kommentar, så jeg svarer lige her istedet. Ja, det er den grønne soyamælk fra Naturli’ og den kommer direkte fra køleskabet. Tror du det kan have noget med temperaturen at gøre?

        Svar
        • Anonym

          27/10/2015 at 20:26

          Generelt har sojamælken nemmere ved at skille/tykne ved højere temperaturer, så hvis nu fx den citronsaft du har brugt har været lidt ‘svag’, så kan det være udslagsgivende at mælken så også har været meget kold. Hvis du har mulighed, så prøv med en en ny sojamælk som ikke kommer direkte fra køl 🙂

          Svar
          • Maiken

            01/11/2015 at 20:29

            Det vil jeg prøve – tak for tip 🙂

  8. Henriette Kallehauge

    07/05/2015 at 18:54

    Om nom nom hvor den smager fantastisk !

    Svar
    • Anonym

      07/05/2015 at 19:58

      Godt at høre!

      Svar
  9. Lene

    11/01/2015 at 12:04

    Kan man bruge rismælk i stedet for soyamælk? Jeg er ikke så gode venner med soyaprodukter fordi der er kvindelige kønshormoner i.

    Svar
    • Anonym

      13/01/2015 at 11:28

      Hej Lene, Det giver som skrevet i indlægget slet ikke samme resultat, men jeg gør det nogle gange hvis jeg ikke har sojamælk hjemme 🙂 Den bliver slet ikke tyk på samme måde.
      Desværre er soja blevet udsat for meget uberettiget kritik og hvis du har lyst til at vide mere om hvordan de svage planteøstrogener i soja kan reducere risikoen for brystcancer og øge overlevelsesraten for kvinder med brystcancer, så se evt. disse korte videoer baseret på videnskabelig litterattur, som forklarer hvordan:

      http://nutritionfacts.org/video/brca-breast-cancer-genes-and-soy/

      http://nutritionfacts.org/video/breast-cancer-survival-and-soy/

      http://nutritionfacts.org/video/soy-breast-cancer-survival/

      http://voksnekvinder.dk/blogs/entry/stort-postyr-for-en-lille-bonne.html

      Og mere interessant her
      Nutritionfacts: http://nutritionfacts.org/video/estrogen-in-meat-dairy-and-eggs/

      http://nutritionfacts.org/video/soy-hormones-male-infertility/

      Mc Dougall The truth about soy https://www.youtube.com/watch?v=wu2OjHvXFVw

      http://freefromharm.org/health-nutrition/vegan-doctor-addresses-soy-myths-and-misinformation/

      Håber du har mod på et nyt syn på den gode sojabønne 🙂
      God dag, Nina

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej, Nina her 👋🤗 Det er en stor hjælp for os og dine med-læsere hvis du giver opskriften stjerner👇 tak 💖




Primary Sidebar

Velkommen til Plantepusherne!

Her finder du veganske (100% plantebaserede) opskrifter og guides til det veganske køkken. Vi gør os umage med at hjælpe dig godt igennem opskrifterne med masser af billeder og grundig vejledning. Læs mere om PlantePusherne her.

leder du efter noget?

Kategorier

  • ● Aftensmad, elementer til (31)
  • ● Aquafaba – 'æg' af kikærtevand (19)
  • ● Børnevenlig mad (54)
  • ● Dressing · sovs · dip mm (14)
  • ● Drikkelse (10)
  • ● Festmiddag (28)
  • ● Glutenfri mad & bagværk (35)
  • ● Is & pindis (11)
  • ● Jul & nytår (35)
  • ● Kage · konfekt · dessert mm (31)
  • ● Oliefri eller HCLF (72)
  • ● Pålæg (11)
  • ● Påske (16)
  • ● Raw & frugt (21)
  • ● Salte snacks · chips · drys (7)
  • ● Vegansk 'kød' (12)
  • ● Vegansk smør · ost · yoghurt · koldskål mm (24)
  • 14 succeshistorier (1)
  • Hjælp til vegansk madlavning (22)
  • Vores liv (21)
  • 🥦 Alle opskrifter (132)
  • 🇬🇧 English (16)

#Tags

Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter - Brunch - Børnefødselsdag - Juleaftensmenu

Vegansk for begyndere

Collage af veganske madbilleder

instagram – følg med bagom bloggen :)

Følg med på Instagram

Se et vegansk basislager

vegansk køkken

Veganske kogebøger

Juxtapose af 12 miniature billeder af veganske kogebøger

Danske Veganske Madblogs

Vanløse Blues · Alberte Stengaard · Englerod · Lærke Lund · Kærlighed & Kikærter · Mia Sommer · Månebarnet · Planteæderen

Footer

    Copyright © 2023 PlantePusherne - vegansk mad on the Foodie Pro Theme