• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
PlantePusherne - vegansk mad
  • opskrifter 🔍
  • kogebøger
  • Hvad er vegansk mad?
  • catering
    • Find vegansk catering
    • Til kokke: Inspiration vegansk julefrokost
    • Vegansk julefrokostcatering
  • Info
    • Kontakt & SoMe
    • Om os
    • Om vores opskrifter
    • Copyright – hvad du må og ikke må…
    • Reklamepolitik
  • ENGLISH 🇬🇧
Forside > ● Festmiddag > Røget læx – super mør vegansk røget laks af tangbagte gulerødder i saltlage og omega-3 marinade

Røget læx – super mør vegansk røget laks af tangbagte gulerødder i saltlage og omega-3 marinade

af Nina, opdateret 07/11/2022

Share270
Pin116
386 Shares
Kommentarer (44) Udskriv Hop til opskrift
Da jeg for nyligt delte min engelske version af mandel fraiche fik jeg at vide at der ikke var nogen vej uden om at lave vegansk røget laks med cream cheese i en bagel (ja, det var naturligvis fra en amerikaner). Jeg havde før hørt om ‘gulerodslaks’ men ikke fået det prøvet.

English version

Da min mand så dagen efter helt uvidende om mine forehavender tilfældigvis kom hjem med bagels – hvilket han aldrig før har gjort i de 8,5 år vi har kendt hinanden – var det ligesom om at skæbnen stod og råbte mig ind i hovedet – ingen vej udenom. Selvom jeg ingen ambitioner havde om at få smagen af røget laks (come on, fra gulerødder…?) var da meget sjovt at kunne lave noget, der lignede i udseende tænkte jeg. Men jeg blev, som så ofte før, klogere.

vegansk cream cheese laks

Hvordan gulerødder kommer til at smage af laks

Jeg kiggede forskellige opskrifter på vegan lox igennem, men den mest lovende (og lidt mere avancerede) var denne fra Olives for dinner. Hun saltbager nemlig gulerødderne først og det giver en unik dybde i saltsmagen.
Hvad hun IKKE gør er dels at bruge tang for at fremhæve saltsmagen og dels en olie med masser af omega 3. Sådan en olie dufter faktisk i sig selv dufter utroligt meget af fisk, når den lige kommer i den rette kontekst. Derudover kan man selvfølgelig forstærke fiske-associationerne ved at tilføje ting, der typisk bruges med røget laks. Det kunne f.eks. være dild, kapers og citron. Jeg var positivt overrakset over hvor ‘lakset’ resultatet blev.
vegansk røget laks

Hvordan smager læx så?

Allerførste gang jeg duftede til de marinerede stykker var jeg altså ved at blive blæst bagover. Jeg skal da gerne indrømme, at ‘gulerodslaks’ måske ligner endnu mere end det smager af den originale vare. Altså det svinger lidt fra bid til bid synes jeg, om man får den dér “wow, laks?!”-fornemmelse. Jeg vil ikke sidde og påstå at du kan snyde en gammel fisker med den her opskrift.
Men jeg hører nu jævnligt om folk, der er meget imponerede over, hvor overbevisende den er:

Hvorfor er der ikke flere der går amok over læx?!
Jeg har blæst 10+ carnister/pre-veganere bagover! Én havde et stykke laks og et stykke læx, tog et stykke laks og sagde så: ‘ja, det her er jo laks og det smager af laks, men det her (læx) smager meget af laks’ – Frija på facebook

Denne her😍 … (opskrift er den bedste.red) … vi snød en del til påskefrokost 🤣. Har lavet den flere gange og det smager som laks … Thea på Facebook

Den kan under alle omstændigheder fylde det tomrum der opstod, da du opdagede, at fisk sandsynligvis kan føle smerte, at overfiskeri har tømt havene for omkring 90% (!) af alt dyreliv og at vildlaks og andre rovfisk indeholder så store mængder tungmetal at Sundhedsstyrelsen nu fraråder gravide og børn at spise dem. Viden som selvfølgelig får ethvert fornuftigt menneske til at holde på med at spise fisk, eller hur? 😉 

Og noget opskriften på gulerodslaks også gør, er at smage meget anderledes end alt muligt andet vegansk mad, jeg har prøvet at lave. Det har  en helt anden dybde og konsistens. Det i sig selv gør det super interessant at bruge. Gulerødder scorer faktisk ok højt på umamiscalaen. Og som du ved fra mit indlæg desangående, så forstærkes umami-smagen ved langtidstilberedningen samt nogle af de ingredienser jeg bruger her i opskriften.
Vegansk Laks og broccoli

Sådan serveres vegansk røget laks

Sjovt nok passer det sammen med præcis de samme ting som man normalt ville spise til røget laks: Dild, citron, kapers, tangkaviar, cream cheese (som i cream cheese bagelen på billedet længere oppe), rævesovs, sushi, avokado, som herover en broccoli/pasta-salat mm.  

Sushi

… er noget af det den veganske laks fungerer allerbedst til. Det er virkelig afsindigt lækkert.
vegansk laks

Lakseroulade

…er også en populær variation med vegansk laks. Her har en af vores trofaste læsere, Karina, testet opskriften på læx i en slags spinatroulade sammen med mandel fraiche. Det var efter sigende en stor succes selv hos den kødspisende kæreste. Opskriften på spinatpandekagerne som Karina fandt inspiration til fra Englerod, har jeg fået lov at gengive her: 100 g frisk spinat blendes med 2 dl havre mælk. Blandes sammen med 100 g hvedemel, 50 g kikærtemel, 1 tsk bagepulver, 1 tsk kala Namak samt ½ tsk friskkværnet peber og så salt. Røres klumpfrit og steges som pandekager.:

vegansk spinatroulade

Kanapéer

Nu kan du servere veganske ‘laksekanapéer‘ som dem her: Én skive røget læx lagt på en ‘skive’ agurk skåret med tyndskræller og så en stribe krydret mandel fraiche (eller soja fraiche) smagt til med peberrod (altså sådan her). Eller hvad med læx rullet med tynde avokadoskiver? Top evt med CaviArt eller kapers. Jeg havde en ambition om at servere nedenstående anretning for Mathias efter endt fotografering, så han kunne smage, men kanapéerne forsvandt sporløst undervejs så jeg måtte afbryde mit forehavende…

Veganske laksekanapéer

Lakseanretning med rævesovs

Har man sagt røget laks, må man naturligvis også sige rævesovs. Ja det dér søde, sennepsstærke dild-noget. Jeg skulle hilse og sige, at det sjovt nok smager super godt på røget læx med masser af citron og frisk dild. Her har jeg først nænsomt dyppet siderne af de færdigmarinerede gulerødder i tørret dild som er drysset på en lille flad tallerken og dryppet rigeligt med rævesovs. Serveres naturligvis på en skive god surdejsrugbrød.

Sådan laver du vegansk røget laks

Saltbagning

Fugt guleroden (som man siger…) men skræl den ikke. Rul hver enkelt af dem ind i en stykke noritang, der er klippet til i længden. Det behøver ikke at dække 100%. Fugt gerne kanterne så sidder det bedre fast. Læg dem på en bund af salt i et så lille fad som muligt, så du ikke behøver at bruge så meget salt.
vegetarisk laksDæk dem godt til med salt og pak det tæt omkring alle ender og kanter. Det behøver ikke at være et tykt lag, men det er godt at få dækket dem til over alt. Og lad lige være med at fortælle min økonomibevidste mand at jeg har brugt den dyre øko havsalt til opskriften her…
Så er de klar til 1,5 time i ovnen.
vegansk røget laks

Fjern skindet (eller lad være)

Det er godt nok lidt omstændigt at få pillet den tynde hinde af gulerødderne efter bagning. Det er nemmest hvis du har købt gulerødder uden for mange ‘tværstriber’ for her sidder skallen ekstra godt fast – fandt jeg ud af på den hårde måde. Så find din aller skarpeste kniv frem og væbn dig med tålmodighed. Du kan også lade skindet sidde på …
vegansk røget laks

Skær i strimler

Til udskæringen brugte jeg mit elskede mandolinjern. Det gav en lidt flosset kant som faktisk fik skiverne til at se endnu mere ‘autentiske’ ud. Med en skarp kniv bliver kanterne mere regelrette Jeg skar det første og det sidste stykke 5 mm tykt for at bruge dem til nigiri som på coverbilledet. De bliver altså runde på den ene side fremfor flade. Resten blev skåret på indstilingen 3,5 mm og lidt tyndere vil nok også gå an.

Marinér

Nu skal gulerødderne stå og trække med marinaden mindst natten over. Men hvis du vil have fejet benene væk under dig ved at sætte tænderne i en seriøst mør gulerod, så lad dem endelig stå flere dage. Så får du virkelig oplevelsen af vegansk røget laks.
Marinerede gulerødder
hvor meget fylder en teske spiseske måleske
Udskriv Bedøm
5 - fra 21 stemmer

Røget læx - vegansk røget laks af salt- og tangbagte gulerødder i omega-3 marinade

Den mest overbevisende opskrift på vegansk laks! Bemærk at din veganske 'laks' gerne skal laves et par dage i forvejen så den bliver god og mør og marinaden rigtig trækker ind. Marinaden skal blot lægge sig på alle overflader (se billede ovenfor), så bliv ikke overrasket hvis du synes at mængden virker lille. Rækker til ca. 15 anrettede veganske blinis.
forret, glutenfri, pålæg, vegansk laks, vegansk mad, der ligner ...
indeholder reklamelink
af Nina fra Plantepusherne
Arbejdstid40 min
Tilberedning1 t 30 min
I alt2 t 10 min
1 Portion, der rækker ret langt til f.eks. forret. Giver så mange skiver du kan skære af gulerødderne

INGREDIENSER

Til 'laksen'
  • 4 stk gulerødder ( str. mellem mindst 2 cm diameter, i alt ca 300 gram)
  • 300 gr salt (eller mere efter behov)
  • 2 ark/plader ristet noritang (dem til sushi - ca. 20x20 cm)
  • Eventuelttørret dild i rigelige mængder
Marinade
  • 15 ml koldpresset rapsolie ((15 ml er 1 spsk) eller hørfrøolie)
  • 1 ark/plade ristet noritang (dem til sushi - ca. 20x20 cm)
  • 2 tsk æblecidereddike (eller friskpresset citronsaft)
  • 1-2 knsp røget paprika (opjustér evt. mængden efter at de har marineret noget tid)
  • 1/4 tsk mirin (risvineddike) (kan udelades)

SÅDAN GØR DU

Saltbagning
  • Tænd ovnen på 200C.
  • Skyl gulerødderne og rul dem evt. ind i tørret dild (kan skippes).
  • Klip 2 af noritangpladerne midt over og tilpas de fire stykker i længden til hver sin gulerod.
  • Læg en gulerod på hvert stykke nori og pak dem ind, brug vand til at få enderne til at hæfte.
  • Drys et saltlag på 0,5 cm i bunden af det mindst mulige ovnfaste fad, der kan rumme alle gulerødderne i ét lag.
  • Drys resten af saltet udover så gulerødderne er helt dækkede til. Pak det tæt med hænderne og kom det i ovnen i 1.5 time.

Marinering
  • Bland alle ingredienser undtagen noritang til marinaden og hæld i et lille glas med tilhørende låg. .
  • Tag de færdige gulerødder ud af ovnen men pak kun én gulerod ud ad gangen, så de er varme når du piller/skrælder dem. Læg et meget lille snit ned langs hele gulerodden og med spidsen af kniven får du fat i skindet og trækker det af i så store stykker som muligt på tværs af gulerodden. Det gør ikke noget at der sidder lidt rester tilbage, men de bliver pænest at se på, hvis du kan få det hele væk. 
    NB Jeg er sluppet afsted med helt at skippe 'skrælningen', så gør evt. det hvis det passer dig bedst.
  • Skær de skrællede gulerødder i tynde skiver enten med en skarp kniv eller mandolinjern. Kom gulerødderne op i marinaden efterhånden som de er skåret færdigt.
  • Riv det sidste noritang i strimler og rør forsigtigt sammen med de marinerede gulerødder.
  • Nu skal de ligge og marinere et stykke tid, både for at trække smag, men også for at få en dejlig mør konsistens. Jeg smagte dem efter de havde stået natten over og her kan de sagtens bruges, men de vinder i konsistens ved at stå 2 døgn i marinaden. Kom lidt mere røget paprika i undervejs hvis duften af 'røg' ikke er stærk nok.
  • Servér dem til vegansk sushi, i en bagel med cream cheese, i en broccoli-pastasalat eller hvor du ellers savner smagen af røget laks.

TIPS & NOTER

- Har du dild, så rul evt. de våde gulerødder i tørret dild inden indpakning i tang og bagning. Dilden fjernes sammen med tang og skræl inden marinering.
Skal vi dele din kreation på Instagram?Brug @plantepusherne eller tag os #plantepusherne hvis du har lavet opskriften 🤗

Vegansk rævesovs

Så er der vegansk røget laks til påskebordet! I samme genre har vi opskriften på en sød/stærk sennepssild som du også kan prøve. Og vil du gerne lave rævesovs, som er den sovs man traditionelt spiser til gravad laks, så er originalopskrifterne som udgangspunkt 100% veganske.

Vil du derimod gerne lave en oliefri rævesovs? Så bland: 1/2 dl dijonsennep med 1/2 dl agavesirup, 2-3 tsk dild, 1/2 tsk salt og peber. Den bliver godt nok til den stærke side når der ikke bruges olie til at emulgere med sennepen. Men den gør det en rævesovs skal gøre 🙂

oliefri rævesovs
Nina madblogger

Udgivet 12/03/2016 Filed Under: ● Festmiddag, ● Jul & nytår, ● Pålæg, ● Påske, ● Vegansk 'kød', 🥦 Alle opskrifter Tagged With: Grønt, Vegansk brunch

Søg i alle #tags

Brunch - Børnefødselsdag - Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter
Previous Post: « Vegansk Creme Fraiche af hasselnøddemælk (sojafri, oliefri)
Next Post: Vegan Carrot Lox – salt cured and omega 3 marinated »

Reader Interactions

Comments

  1. Hanne

    01/08/2021 at 18:55

    Lækker, lækker, vores gæster troede det var rigtig lasks 🙂

    Svar
    • Nina

      01/08/2021 at 19:33

      Ha ha sådan 💪 Ja så har opskriften jo gjort hvad den skulle. Godt arbejde. Og tusind tak fordi du smed en kommentar 😉
      Kh

      Svar
  2. BENTE

    01/04/2021 at 16:31

    Hej, hvordan opbevarer man læx indtil det skal spises?

    Svar
    • Nina

      09/04/2021 at 16:21

      Jeg plejer bare at lade det stå i marinaden indtil det skal bruges 🙂
      Bh Nina

      Svar
  3. Semira Derya Yücelbas

    08/03/2021 at 12:09

    G E N I A L T! Smagte SÅÅÅÅ himmelt jo! Brugte flydende røg i stedet dog og manglede dild; holder mig til den flydende røg men vil have indkøbt dild.

    Det slog os herhjemme om man måske kunne slippe afsted med at bruge en større grøntsag, så der var mindre pillearbejde. Har du eksperimenteret med eksempelvis sød kartoffel?

    Svar
    • Nina

      10/04/2021 at 12:45

      Ja det kunne være fedt hvis der var noget større 😅 større gulerødder er et godt sted at starte. Søde kartofler bliver meget bløde når de blive tilberedt.

      Dejligt at i kunne lide opskriften!
      Bh Nina

      Svar
  4. Luna Maria

    23/10/2020 at 16:45

    Hej,

    Jeg har prøvet din opskrift. Jeg synes virkelig guleroddens tekstur bliver rigtig lækker. Derfor tænkte jeg på, om man måske kunne tilberede på samme vis men med pastinak eller (knold)selleri? Selvom jeg føler det er lidt forbudt – så kunne det måske gå hen og blive lidt ala røget hellefisk.
    Jeg synes dog ikke gulerødderne er lakset i smagen, men det havde jeg heller ikke regnet med – men det smager rigtig lækkert og har sådan en fornemmelse af frisk hav, som jeg synes er en dejlig smagsnuance – i den forbindelse ville jeg høre om du havde prøvet andre typer af tang til opskriften, som er fra de danske farvande – måske sukkertang eller andre former? Jeg synes nemlig nori-tangen næsten bliver lidt for dominerende.
    Mange tak for alt den energi du ligger i dine forsøg. De er stor hjælp og rigtig god inspiration!

    Svar
    • Nina

      11/04/2021 at 21:20

      Hej 🤗 ja den nori kan være meget insisterende! Jeg har ikke prøvet med andre rodfrugter men det lyder spændende. Gulerod bliver bland andet brugt pga farven og vi spiser jo også med øjnene. Lad mig høre hvis du ha fået eksperimenteret?
      Bh Nina🙂

      Svar
  5. Karolina

    13/01/2020 at 18:12

    Lækker opskrift, som jeg netop er ved at lave 😋 Jeg har dog et enkelt spørgsmål; skal de trække på køl eller stuetemeperatur?

    Svar
    • Nina

      13/04/2021 at 14:09

      Jeg putter det på køl for en sikkerheds skyld. Men det er ligefør at jeg tror stuetemperatur ville være ok …🤔
      Bh Nina

      Svar
  6. Niels Grundtvig

    09/12/2018 at 22:39

    Flot og spændende opskrift.
    MEN skal vi ikke finde på opskrifter som kun og specielt er til veganer og ikke “plagiater ” på kød/fiskespiseres retter.
    Lad os lave noget nyt og banebrydernede

    Svar
    • Nina

      14/04/2020 at 16:51

      Du går bare igang 😉 Der er plads til det hele 🙂
      Kh

      Svar
  7. Stine

    01/04/2018 at 18:50

    Det lyder som en super god opskrift, jeg er dog lidt nysgerrig om du har prøvet at bruge nori tangen til andet bagefter? Fx din makrelfri i tomatsovs? 🙂

    Svar
    • Nina

      03/04/2018 at 15:28

      Hej Stine, nej det har jeg ikke, men jeg må da indrømme at det lyder oplagt at give dem en chance til i en makrel(fr)i tomat 🙂

      Svar
  8. Anne

    15/11/2017 at 13:52

    “Røget paprika”, skriver du. Hmmmm…..? Har du nogen erfaring med liquid smoke?

    Svar
    • Nina

      17/11/2017 at 11:46

      Ikke personligt, men det bør kunne bruges i stedet – pas på med at ikke bruge for meget 🙂
      Vh Nina

      Svar
  9. DenSultneVeganer

    09/04/2017 at 16:17

    Hej Nina.
    Mine gulerødder blev meget fugtige og nærmest slatne da jeg tog dem ud af ovnen. Hvad kan jeg have gjort forkert?
    Mvh. Linda

    Svar
  10. Sabrina

    08/07/2016 at 13:38

    Nina du er vanvittig sej! Jeg faldt lige over denne opskrift. Hver gang jeg søger noget vegansk der ligner noget som kødspisere ville sætte tænderne i, så vinder du Maks stjerner. Tak for alle de gode tricks du giver i dine gennemarbejdet opskrifter på hjemmelavet plantemad i bedste stil!!!

    Svar
    • Anonym

      10/07/2016 at 10:50

      Velbekomme – det er godt at høre, at jeg rammer en af hovedmålgrupperne 😉
      Vh Nina

      Svar
  11. Julie

    30/05/2016 at 13:56

    Det ser virkelig spændende ud! Jeg har lige to spørgsmål i forbindelse med opskriften; hvad er grunden til at du ikke skræller dem inden du kommer dem i ovnen med salt og kan man evt bruge er gulerodsskræller efter de er kommet ud af ovnen?

    Med venlig hilsen
    Julie

    Svar
    • Anonym

      30/05/2016 at 14:07

      Hej Julie 🙂 Hvis du skræller dem inden ovnen, så for de en lidt mørk overflade fra tangen som ikke ser så pæn ud. I princippet kan du muigvis bruge en gulerodsskræller efter ovnen. Jeg ville dog tro at de mister noget af al den gode hav(tang)- og saltsmag som de har fået i ovnen. Men du kan prøve dig frem og se om du er tilfreds med resultatet 🙂
      Vh Nina

      Svar
  12. Fenja Søndergaard Terp

    05/04/2016 at 11:53

    Hvordan tror du det vil arte sig indbagt i butterdej?

    Svar
    • Anonym

      06/04/2016 at 19:50

      Jeg tænker: Den laks man indbager i butterdej bliver jo ‘bagt’ og får en helt anden konsistens ligesom hvis du steger et stykke laks på panden. Røget og gravad laks er jo ‘råt’ og det er den konsistens som læx efterligner. Det vil ikke koagulere på samme måde som en fisk vil når du bager den. Så du får ikke konsistensen af bagt fisk ved at bruge læx, men vil få konsistensen af rå/røget/gravad laks. Det har jeg aldrig smagt i butterdej, men nu har du mine tanker omkring det. Meld gerne tilbage hvis du prøver, det er altid sjovt at høre om opskrifternes muligheder og begrænsninger 🙂 Pøj pøj.
      Vh Nina

      Svar
  13. Maria Zenas

    27/03/2016 at 13:50

    Kan det passe der er en meget lille mængde marinade til meget gulerod? Skal der vand i marinaden eller skal det bare stå med en lille slat i bunden?

    Svar
    • Anonym

      29/03/2016 at 9:08

      Ja! Det passer 100% 😀 De skal ikke svømme overhovedet, men bare lige dækkes 🙂

      Svar
  14. Stephanie

    22/03/2016 at 10:49

    Det lyder jo seriøst lækkert!!!
    Hvor længe kan gulerodslaksen holde sig i glasset med marinade, i køleskabet?

    Svar
    • Anonym

      22/03/2016 at 11:51

      Hej Stephanie, jeg tror primært det er de sarte omega3 fedtsyrer der bergrænser holdbarheden. Jeg havde nogle stående i 5 dage som begyndte at lugte lidt harske. Jeg har tænkt mig at lave det igen til min fødselsdag på søndag og lægger dem nok i marinade omkring torsdag/fredag 🙂
      Nina

      Svar
  15. Tine

    19/03/2016 at 12:26

    Mmmhh, glæder mig mega meget til at prøve det her 🙂 Mon man kan lege med at bruge ‘liquid smoke’ i opskriften – evt, pensle gulerødderne inden de kommer i ovnen, eller bruge lidt i marinaden i stedet for røget paprika? Har ingen erfaring med liquid smoke, men tænker, at det måske giver en god solid “røgfornemmelse”?

    Svar
    • Anonym

      21/03/2016 at 11:36

      Ja liquid smoke og røget paprika bør kunne erstatte hinanden, men jeg har ingen erfaring selv, så jeg ved ikke hvor meget du skal bruge, mon ikke nogenlunde samme mængde?
      Vh Nina 🙂

      Svar
  16. Jonna Vogel

    13/03/2016 at 17:58

    Tak af hjertet, for en fantastisk ide til et alternativ til en højt elsket ingrediens: laks, som jeg trods min kærlighed til smagen, vælger at fravælge i mit liv, da dette er mit bidrag til en bedre verden.!
    Hvis vi alle fravælger kød, for vi bedre mulighed for at brødføde alle verdens mennesker, og jorden som skal brødføde os, ville få en velfortjent CO2 pause,
    Kh og tak 🙂

    Svar
    • Anonym

      21/03/2016 at 11:46

      Mange tak, jeg håber at du bliver rigtig glad for den!
      Nina 🙂

      Svar
  17. Anni

    13/03/2016 at 16:41

    Det lyder rigtig, rigtig lækkert 🙂 Har I en opskrift på spinatrouladen?

    Svar
    • Anonym

      21/03/2016 at 11:42

      Hej Anni, jeg har fået opskriften fra Karina og tilføjet den under hendes lækre billede 🙂

      Svar
  18. Deborah

    13/03/2016 at 13:56

    Tusind tak for endnu en genial opskrift. Jeg skal forhåbnetlig lave frokost til min far på hans fødselsdag og måske min søster og nevøer også. Måske denne skal i spil der. Jeg har endnu ikke bestemt mig. Men prøves skal den.

    Svar
    • Anonym

      13/03/2016 at 13:59

      Jeg har også bestemt at den skal serveres på min fødselsdag! 😀 I noget sushi, for det fungerede altså virkelig godt!

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej, Nina her 👋🤗 Det er en stor hjælp for os og dine med-læsere hvis du giver opskriften stjerner👇 tak 💖




Primary Sidebar

Velkommen til Plantepusherne!

Her finder du veganske (100% plantebaserede) opskrifter og guides til det veganske køkken. Vi gør os umage med at hjælpe dig godt igennem opskrifterne med masser af billeder og grundig vejledning. Læs mere om PlantePusherne her.

leder du efter noget?

Kategorier

  • ● Aftensmad, elementer til (31)
  • ● Aquafaba – 'æg' af kikærtevand (19)
  • ● Børnevenlig mad (54)
  • ● Dressing · sovs · dip mm (14)
  • ● Drikkelse (10)
  • ● Festmiddag (28)
  • ● Glutenfri mad & bagværk (35)
  • ● Is & pindis (11)
  • ● Jul & nytår (35)
  • ● Kage · konfekt · dessert mm (31)
  • ● Oliefri eller HCLF (72)
  • ● Pålæg (11)
  • ● Påske (16)
  • ● Raw & frugt (21)
  • ● Salte snacks · chips · drys (7)
  • ● Vegansk 'kød' (12)
  • ● Vegansk smør · ost · yoghurt · koldskål mm (24)
  • 14 succeshistorier (1)
  • Hjælp til vegansk madlavning (22)
  • Vores liv (21)
  • 🥦 Alle opskrifter (132)
  • 🇬🇧 English (16)

#Tags

Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter - Brunch - Børnefødselsdag - Juleaftensmenu

Vegansk for begyndere

Collage af veganske madbilleder

instagram – følg med bagom bloggen :)

Følg med på Instagram

Se et vegansk basislager

vegansk køkken

Veganske kogebøger

Juxtapose af 12 miniature billeder af veganske kogebøger

Danske Veganske Madblogs

Vanløse Blues · Alberte Stengaard · Englerod · Lærke Lund · Kærlighed & Kikærter · Mia Sommer · Månebarnet · Planteæderen

Footer

    Copyright © 2023 PlantePusherne - vegansk mad on the Foodie Pro Theme