• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
PlantePusherne - vegansk mad
  • opskrifter 🔍
  • kogebøger
  • Hvad er vegansk mad?
  • catering
    • Find vegansk catering
    • Til kokke: Inspiration vegansk julefrokost
    • Vegansk julefrokostcatering
  • Info
    • Kontakt & SoMe
    • Om os
    • Om vores opskrifter
    • Copyright – hvad du må og ikke må…
    • Reklamepolitik
  • ENGLISH 🇬🇧
Forside > ● Børnevenlig mad > Smeltet ÅHst – vegansk ost til pizza, lasagne mm.

Smeltet ÅHst – vegansk ost til pizza, lasagne mm.

af Nina, opdateret 27/10/2021

vegansk ost
Share751
Pin361
1.11K Shares
Kommentarer (74) Udskriv Hop til opskrift

Det her er en super alsidig og virkelig overbevisende udgave af en vegansk smeltet ost. Den kan bruges til et hav af ting i det mælkefrie køkken. Væn dig til det – ostesovs af kartofler er en ting 😉 Og jeg kalder den for åhst!

Inspirationen

Inspirationen til den her veganske ost kommer fra den udgave, der kaldes Nachos Cheese og primært bruges til at hælde over et bjerg af – you guessed it – nachos! Opskriften har et par år på bagen men dukker op og bliver hypet med jævne mellemrum. Med god grund. Jeg har ikke prøvet originalopskriften endnu, mest fordi jeg ikke er nachos-typen.

Men så var der en kvinde, der postede en variation af ‘osten’ inde i den fantastiske facebookgruppe What F.A.T. vegans eat (F.A.T. står for Fantastic Amazing Terrific). Hun brugte uanstændige mængder olie og havde udeladt gulerødderne (original post her). Det giver en rigtig fin og naturtro ‘ostet’ farve og jeg er sikker på at det også gør noget ved smagsindtrykket. Jeg testede så en version uden olie, smagte til efter mine egne præferencer og det var kærlighed ved første slik! Da jeg altså lige var kommet mig over chokket …

vegansk pizzaost

For det lyder umiddelbart som en dårlig idé for en madblogger at skrive “jeg var ved at spytte det ud første gang jeg smagte min opskrift!”. Men hvis du er veganer så vil du kunne følge mig. Det smager nemlig VIRKELIG ‘ostet’ så alle mine celler gik et kort sekund i alarmberedskab da jeg tog den første smagsprøve. Fyffer pyffer, der var dømt smeltet vegansk OST for alle pengene og jeg var solgt. Jeg SMS’ede tilmed Mathias med det samme, så han kunne komme hjem og smage den. Og så blev den i øvrigt brugt til vores pizzaaften med stor succes.

Sådan bruger du åhst

Som du måske kan regne ud, kan du bruge åhst alle de steder du normalt ville bruge en fast ost og smelte den. Åhst har bare for nemhedens skyld sprunget det faste stadie over.

Her er det f.eks. nogle broccolihoveder, der helt uforvarende er blevet overdænget med smeltet ÅHst inden en tur i ovnen…

smeltet vegansk ost

Smeltet vegansk åhst i lasagne

Forleden lavede vi den så til en lasagne med kødFRIsovs – hold nu k… det var godt! Smeltet ÅHst opfører sig eksemplarisk når den bages i ovnen: Den får en tynd skorpe som bliver fint brun og holder på fugten nednunder, så ÅHsten indeni stadig er helt snasket at sætte tænderne i.

Bedste vegansk lasagne

Vegansk pizza med åhst

… er det vi oftest bruger opskriften til. Spar ikke på den! Se et bredt udvalg af vores veganske pizzaer med åhst her.

ost vegansk smeltet

Vegansk toast med ost aka ‘tåååhst med åååhst’

Det skulle lige prøves. Meget simpelt: Skiver af brød overhældt med åhst og grillet i ovnen til de blev let gyldne. Kan også bruges i en klassisk sammenklappet cowboy toast.

“Fortæl mere om smeltet Åhst, Nina!”

Hvorfor er det nu så fantastisk at lave ostesovs – af kartofler?!?

 

  • Den smager af smeltet ost!
  • Den kan bruges på lasagne, Mac’n cheez, pizza, burgere, i sandwiches, quesadillas, fajitas, tortillas og alle mulige andre steder hvor der skal bruges smeltet ost
  • Den består først og fremmest af KARTOFFEL! (Så du kan grine hele vejen til badevægten – mwuahahaha!)
  • Den har en super god konsistens. Altså ikke ligesom komælksost, men bare lidt tyk og klistret i det på den gode måde og SLET ikke ‘melet’ eller gummiagtig som nogle veganske ostesovse godt kan blive
  • Den er glutenfri
  • Den er sojafri
  • Den er billig at lave
  • Den er hurtig at lave
  • Der kræves ingen specialingredienser (udover lidt veganske standardvarer)

Kan man undvære gærflager i den smeltede ost?

Alsår… i princippet kan du godt, men så ryger det meste af osteoplevelsen altså. Du kan sagtens få en lækker cremet kartoffelsovs ud af det, og har du lyst kan du jo se hvordan den fungerer for dig. Men gærflager er meget brugt i det veganske og dermed mælkefri køkken. Så det er en god ting at have i køkkenet og et must hvis du vil opleve ‘oste-shocket’.

Hvor køber jeg gærflager?

Jeg bruger disse gærflager som også fås økologiske – jeg foretrækker desværre smagen af de uøkologiske. Jeg vil deriomod ikke anbefale disse da jeg synes at de har en mærkelig overgæret, nærmest alkoholiseret smag.

Kan jeg bruge kolde, kogte kartofler?

Nej, det vil jeg ikke anbefale. Altså man kan jo godt, men der er to problemer. Du risikerer at åhsten bliver mærkeligt grynet i det. Kartofler ændrer nemlig radikalt konsistens og bliver helt utroligt klistrede når de køler ned, fordi der er så meget stivelse i. Det betyder også at der skal meget mere væske til for at få blenderen til at køre rundt. Sikringen på min VitaMix slog fra 3 gange pga. overophedning da jeg prøvede det og jeg endte med at tilsætte 3-4 gange så meget vand. Det betyder jo så dels at man bliver nødt til at skrue tilsvarende op for krydderierne for at få samme lækre smag og dels at konsistensen i den færdige ostesovs bliver anderledes. Derfor: Hvis du kan, så brug som minimum kartoflerne mens de er lune.

 

hvor meget fylder en teske spiseske måleske
Udskriv Bedøm
4.9 - fra 21 stemmer

Smeltet ÅHst - vegansk ost

Opskrift på vegansk ost i smeltet form - rækker til omtrent 2 pizzaer. Eller 1 hvis det skal være rigtig snasket! Vegansk Åhst er også super til vegansk lasagne - bare afslut med ÅHst ovenpå et lag tomatsovs og ikke direkte på lasagnepladerne øverst. Justér væskemængden efter hvor tyk 'ost' du vil have Skal en være tyndtflydende nok til nemt at fordeles over et lasagnelag eller tyk nok til at klæbe grundigt på nachos f.eks.
glutenfri, laktosefri, mælkefri, vegansk
indeholder reklamelink
af Nina fra Plantepusherne
Arbejdstid10 min
Tilberedning15 min
I alt25 min
4 dl (begergn 2-3 dl pr rund hjemmelavet pizza på ca 30 cm i diameter)

INGREDIENSER

  • 350 gr ukogte kartofler (eller kartofler der lige er kogt og endnu ikke kølet ned)
  • 1/2 dl gærflager
  • 1/3 tsk sennepspulver (*)
  • 1 tsk god grøntsagsbouillon ( eller Morga som er oliefri. Kan erstattes af 3/4 tsk salt)
  • 1 tsk løgpulver
  • 1/3 fed hvidløg presset (eller 1/4 tsk hvidløgsgranulat - bruger du pulver, så bemærk at der skal bruges mindre mængde for at det ikke bliver for overvældende)
  • 3 tsk æblecidereddike (* brug mere hvis åhsten skal opvarmes f.eks. i en pizza, lasagne eller andet.)
  • 1/2-2 dl af kogevandet fra kartoflerne (kan delvist erstattes af plantemælk f.eks. mandelmælk.)
  • 2 tsk lys tahin (* se Tips vedr. fedtindholdet)
  • 1 nip røget paprika (hvis du har)

SÅDAN GØR DU

  • Skræl kartoflerne og skær dem i store tern. Overhæld med vand så det lige knapt dækker. Undlad salt og kog dem til de er møre. SMID IKKE KOGEVANDET UD.
  • Kom de stadigt varme kartofler samt 1/2 dl (eller mere) af kogevandet og resten af ingredienserne i en blender eller lille foodprocessor. Blend kun til det lige er blevet helt cremet (kartoffel kan godt få en sjov smag/konsistens hvis det blendes længe).
  • Bum! Smag eventuelt til med lidt salt, flere gærflager og rør den op med lidt plantemælk eller mere kogevand for at få den konsistens du (eller din blender) ønsker. Brug den som den er eller bag den på din mad.

TIPS & NOTER

- Oliefri: Opskriften på smeltet ÅHst er som sagt oliefri. Men den smager da er helt klart endnu mere ostet når man kommer en masse olie i, omkring 30-60 ml til opskriften her. Jeg har testet at bruge den smagsneutrale kokosolie men en mild olivenolie kan sikkert også bruges.
- Tahinerstatning: Hvis du - ligesom jeg - foretrækker at skippe olien, så kan tahinen erstattes med f.eks. 30 ml kokosmælk i. Selv har jeg tænkt mig at prøve at blende en håndfuld iblødlagte cashewnødder eller solsikkekerner for ekstra fylde, det burde give en cremet konsistens, især hvis det køres i en high speed blender.
- Sennepspulver gør smagen 'stærk' og 'lagret' så skru op eller ned afh. af dine præferencer. Kan eventuelt erstattes af en endnu mindre klat stærkt sennep.
- Æblecidereddike kan erstattes af friskpreset citronsaft. Alternativt brug almindelig lagereddike. Bemærk at hvis ÅHsten bruges i lasagne/pizza eller lignende retter, der opvarmes, så kan du godt komme lidt mere i, men hvis du bruger ÅHst 'rå' som fx dip, eller ovenpå nachos så skal du være mere forsigtig med syrligheden og holde dig til opskriften, der siger 15 ml.
Skal vi dele din kreation på Instagram?Brug @plantepusherne eller tag os #plantepusherne hvis du har lavet opskriften 🤗

ÅHsten kan holde sig mindst 3-5 dage på køl. Vi har flere gange haft rester stående flere uger som nægtede at fordærve. Den bliver mere fast jo koldere den bliver, så lun den eventuelt i en gryde inden brug, så den bliver mere flydende og medgørlig.

Find opskriften på vores fantastiske kødFRIsovs, kombinér den med smeltet ÅHst og smæk verdens lækreste veganske lasagne sammen.
vegansk smelteost

Efter en pizza-aften havde vi en rest Åhstesovs, der efter en uge i køleskabet stadig havde det fremragende (!). Den kom på sin sidste rejse som en ‘toast’ med lyst brød. Se det var også et hit, tåhst med åhst…vegansk smeltet ostGod fordøjelse med din veganske smelteost!

 

 

Nina fra PlantePusherne

Udgivet 14/05/2015 Filed Under: ● Børnevenlig mad, ● Dressing · sovs · dip mm, ● Oliefri eller HCLF, ● Vegansk smør · ost · yoghurt · koldskål mm, 🥦 Alle opskrifter Tagged With: Gærflager, Kartofler

Søg i alle #tags

Brunch - Børnefødselsdag - Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter
Previous Post: « Kartoffelroser
Next Post: Pommes Pizza – en nem glutenfri kartoffelbund til pizza »

Reader Interactions

Comments

  1. Randi

    21/09/2021 at 13:37

    Eeeeelsker den! Og manden, som på INGEN måde er “planteæder” opdagede slet ikke, at den smeltede ost på hans pizza ikke var ost men ÅHST!!!

    Som nyere veganer er dine opskrifter og forslag til alternativer virkelig en STOR hjælp til at komme godt fra land i en hverdag hvor ikke hele familien spiser plantebaseret.

    Svar
    • Nina

      25/09/2021 at 19:48

      Fantastisk! Mission accomplished 😎
      Tak for din tilbagemelding ♥️
      Kh Nina

      Svar
  2. Louise

    09/04/2021 at 15:59

    Hej Nina, er der en fejl i mængden, eller? Jeg er lidt forvirret, for du siger en pizza skal bruge 2.3 dl. Hvis jeg ændrer din mængde-ændring til 3 dl er det 1 kg kartofler pr. pizza. Det lyder lidt voldsomt – kan det passe? ja, jeg skal lave 10 pizzaer, så det gør en ret stor forskel i den skala 🙂

    Svar
    • Nina

      09/04/2021 at 16:09

      Hej 🙂 Du skal bruge 2 til 3 dl pr pizza. Lad os sige at det er 2,5 dl pr pizza. Så til 10 pizzaer skal du bruge 10×2,5dl. Det er 25 dl. Hvis du indstiller opskriften til 25 dl står der lidt over 2 kilo kartofler i i alt. Og altså lige over 200 Gran pr pizza 🙂 gav det mening?
      Pøj pøj! Det kan være udfordrende at gange op i så store mængder 😅
      Bh Nina

      Svar
  3. Lene Nielsen

    20/04/2019 at 9:07

    Jeg kan ikke se i ingredienslisten at der skal olie i….derfor forstår jeg ikke kommentaren vedr. olie i opskriften??? Skal olien i til sidst eller blendes med fra start ?

    Svar
    • Nina

      21/04/2019 at 14:42

      Det kan jeg godt forstå! Nu har jeg omformuleret det 🙂 Giver det bedre mening nu?
      Vh Nina

      Svar
  4. Sus

    06/01/2019 at 22:29

    Prøv at putte hakket jalepinos i – på køl også panere som du siger. Chili cheese top som på mac d

    Svar
    • Nina

      15/01/2019 at 11:19

      Ja det kommer helt sikkert tættere på originalkonceptet 🙂

      Svar
  5. Bitten Karina Misser

    19/07/2018 at 16:17

    Kan man lave åhsten om morgenen, stille den i køleskabet og så bruge den på pizza til aften?

    Svar
    • Nina

      07/08/2018 at 11:21

      Altså både og… Den stivner ret meget i køleskabet. Så det er mest konsistensen der er et poblem. Så lav den lidt mere flydende end du ellers ville og brug evt tilsvarende lidt flere krydderier for at kompensere 🙂
      Vh Nina

      Svar
  6. Anna

    12/06/2018 at 12:20

    Nøj, jeg glæder til at prøve den 🙂 Min gærflage favorit er og bliver engevitas https://www.buywholefoodsonline.co.uk/engevita-nutritional-yeast-flakes-with-b12-marigold-125g.html tak for opskriften.

    Svar
    • Nina

      14/06/2018 at 17:27

      Ja, den har jeg hørt meget godt om. Jeg har købt i lige præcis den samme fra lige præcis samme sted, den står bare i skabet og venter på at vi løber tør for den gamle 🙂

      Svar
  7. Sally

    06/04/2018 at 19:40

    Øj, det er længe siden jeg har brugt opskriften her og nu kan jeg ikke huske om det er 350 gr. ukogte eller kogte kartofler du mener? XD damn al den færdig-ost man kan købe nu, man glemmer jo sine skills XD

    Svar
    • Nina

      07/04/2018 at 17:09

      De er kogte 🙂
      Jeg har endnu ikke kastet mig ud i købe-pizza-oste – vi holder stædigt fast i Åhsten her B)
      Vh Nina

      Svar
      • Romina

        02/04/2019 at 19:31

        Skulle det være 350gr. kogte kartofler? Jeg læste det som 350gr. kartofler som så skal skrælles og koges. Ups.

        Svar
        • Nina

          08/04/2019 at 11:43

          Du forstod det helt rigtigt. Jeg har præciseret det yderligere i opskriften :-*

          Svar
          • Romina

            23/04/2019 at 17:25

            Ok, så 350 ukogt og med skræl?
            PS: tak for opskriften! I er geniale!!

          • Nina

            26/04/2019 at 10:02

            DU er genial! ;P
            350 gr ukogt og de er vejet med skræl (derfor står der at de skal skrælles i opskriften 😉 ) Meeen forskellen er ikke så stor så det ville også gå med 350 gr uden skræl.
            Knus

  8. Bente

    22/12/2017 at 17:25

    Hej Nina
    Kan det passe, at linket til din Uimodståelig Vegansk Lasagne ikke virker??
    Jeg kan i hvert fald ikke få opskriften lokket frem – øv, for den ser så dejlig ud ; )
    Vh Bente

    Svar
    • Nina

      22/12/2017 at 18:27

      Prøv igen – jeg havde lige fået rodet mig ud i noget teknik som jeg har fået styr på igen 😉

      Svar
  9. Theodor

    08/08/2017 at 18:22

    som en der nyligt er blevet veganer er det ikke lang tid siden jeg har spist “rigtig” ost. Jeg kan næsten ikke finde skyggen af samme smag i dette. Det smager da okay, men det på ingen måde af ost. øv 😞 Må lede videre

    Svar
    • Nina

      10/09/2017 at 14:44

      Hej Theodor 🙂 nej, hvis man lige har lagt ostemaden til side, så kan det være svært at lade sig snyde af den her. Stol på mig og andre veganere, når vi siger, at jo længere tid der går fra du har spist komælksost, jo mere rigtigt vil alle disse former for forskellige veganske oste smage. Jeg håber også at det gælder for dig 🙂 Med andre ord, det handler måske mere om tid end at du lige finder den helt rigtige opskrift.
      Tillykke med det veganske valg, det lyder dejligt.
      Venlig hilsen Nina

      Svar
  10. Katrine

    07/09/2016 at 8:03

    Jeg har lånt et billede fra dette indlæg og selvfølgelig linket til det. Håber at det er ok, ellers må du endelig skrive hvis det skal fjernes 🙂

    Svar
  11. Krista NAgstrup

    11/07/2016 at 11:33

    Kan man erstatte kartoflerne med andet? Jeg tåler ikke natskyggen. Tænker søde kartofler bliver for søde, men hvad med kålrabi? Nogen erfaringer?

    Svar
    • Nina

      16/07/2016 at 15:06

      Kålrabi har så vidt jeg ved en ret ostet smag i sig selv, så det lyder som et spændende eksperiment . meld meget gerne tilbage 🙂
      Vh Nina

      Svar
  12. Sally Dorthea Fischer

    20/05/2016 at 18:43

    Verdens bedste ost, har lavet den et utal af gang! Tusind tak for opskriften! 😀 Var der nogen der fandt ud af om den var fryse-egnet? 🙂

    Svar
    • Anonym

      20/05/2016 at 20:27

      <3 Jeg har ikke selv prøvet det af endnu, desværre! Vil tro at den efter optøning og en tur i blenderen fungerer fint, men det må komme an på en prøve :)

      Svar
  13. Kristiana

    25/04/2016 at 20:56

    Så lækker og så nem at lave! Har lavet en stor portion, prøvet den oven på nachos, pizza, i lasagne, på brød grillet i ovnen og bare varmet op pg helt på en ret.

    Super super opskrift!

    Svar
    • Anonym

      26/04/2016 at 9:03

      Fedt! Vi skal selv have den på lasagne i aften 🙂

      Svar
  14. Karoline

    10/11/2015 at 19:20

    Wow, den er virkelig lækker! Det er den første veganske ost jeg har lavet, da jeg ENDELIG har taget mig sammen til at købe gærflager 🙂 Men virkelig lækkert, god opskrift!

    Svar
    • Anonym

      11/11/2015 at 19:50

      Det er dejligt at høre! Du skal nok blive rigtig glad for dine gærflager 😉
      Vh Nina

      Svar
  15. Tina

    02/11/2015 at 14:54

    Det ser så godt ud 🙂

    Hvor køber du røget paprika og hvilken bruger du?

    Svar
    • Anonym

      02/11/2015 at 15:39

      Jeg har kun set Santa Marias røget paprika i supermarkederne. Det var i Føtex. Bare vær opmærksom på, at det du køber er Røget Paprika og ikke paprika med røgsmag 🙂 Der skal MEGET lidt i denne opskrift, så det var mest et forslag til hvis du alligevel ligger inde med det 🙂

      Svar
  16. Mai

    13/10/2015 at 13:37

    Linket på gærflagerne virker ikke, kan du linke til dem under denne kommentar? 😀

    Svar
    • Anonym

      13/10/2015 at 20:16

      Prøv igen, jeg har lige tjekket at de virker 🙂 og ellers er det dem her http://www.helseplus.dk/shop/natur-drogeriet-gaerflager-24497p.html jeg bruger
      Vh Nina

      Svar
  17. Ida Rasmussen

    05/10/2015 at 17:51

    Bedste hjemmelavede veganske ost til dato!! Meget bedre end den originale amerikanske version med gulerod. Jeg brugte dijonsennep istedet for pulver, og puttede et halvt kogt løg og en smule peper og chili i. Tusind tak for denne opskrift, det er SÅ godt!!! Anbefaler. 😀 Og husk gærflager!!!

    Svar
    • Anonym

      06/10/2015 at 15:51

      Sådan! Dejligt at du kan lide den 🙂
      Vh Nina

      Svar
  18. Emil

    11/08/2015 at 10:01

    Jeg er desværre ikke overbevist af denne sovs… MEN, jeg har så også brugt de forkerte gærflager da jeg ikke lige kunne nå at skaffe andet end Rapunzel fra den lokale helsekost med kort varsel… Ved ikke HVOR stor en forskel typen af gærflager gør…? Har tidligere smagt en vegansk sovs lavet på cashew nødder og vand, som jeg tror ville gøre sig bedre i en lasagne.. Evt med lidt gærflager i.. Skal prøve om jeg kan finde frem til den opskrift og prøve mig lidt frem med noget forskelligt.

    Svar
    • Anonym

      12/08/2015 at 16:14

      Jeg synes at det gør en KÆMPE forskel! Altså det kan ikke sammenlignes efter min mening 🙂

      Svar
  19. Anita

    27/07/2015 at 10:05

    Hi, this looks great. If you have time, would you please translate this one into English? Thank you so much.

    Svar
    • Anonym

      27/07/2015 at 21:22

      Thanks Anita, it IS a very awesome recipe. It’s an adaption of the carrot potato cheese sauce, and if I have the time I’ll translate it for you 🙂 Can’t promise when though.
      Nina

      Svar
      • Anita

        28/07/2015 at 11:35

        Thanks, Nina 🙂

        Svar
  20. Martin Madsen

    08/06/2015 at 19:11

    Hej, jeg ville bare sige tusind tak for jeres arbejde! 🙂 Når jeg får råd til at købe ingredienserne, og overskud til at kaste mig ud i det, så skal jeres lækre åhst prøves, og det samme skal chokolademoussen. Jeg kan slet ikke vente! 🙂

    Venlig hilsen, Martin

    Svar
    • Anonym

      09/06/2015 at 9:34

      Uh, så har du masser af godt at glæde dig til! 🙂

      Svar
  21. Katrine

    20/05/2015 at 12:32

    Tror du at denne ost kan fryses? De ville nemlig være super let at lave en stor portion og fryse den ned i klumper, hvis den kan det 😀

    Svar
    • Anonym

      21/05/2015 at 8:14

      Jeg ved det ikke, men næste gang jeg laver den, vil jeg prøve at fryse en del ned. Jeg kan nu godt forestille mig at den bare skal have et ordentligt drøn med en blender eller foodprocessor efter optøning og så vil den være god igen. Men det må komme an på en prøve 🙂
      Nina

      Svar
  22. Rikke

    19/05/2015 at 17:43

    Jeres åhst er intet mindre end fantastisk! Jeg er normalt meget sippet med min mad, men det her fungerer rigtigt fint!
    – Har også testet jeres soya smøreost. Den er guld værd for en der ikke tåler mælkeprodukter 😊

    Svar
    • Anonym

      09/06/2015 at 21:13

      Det er super godt at høre at du bruger opskrifterne og er glad for dem 🙂
      Tak for rosen!
      Nina

      Svar
  23. Karen

    14/05/2015 at 19:56

    Tak for en virkelig god og nem opskrift! Jeg brugte osten i en lasagne og det fungerede rigtig godt. Der er stadig meget tilbage, så mon ikke resten skal afprøves på en pizza i morgen 🙂

    Svar
    • Anonym

      15/05/2015 at 9:37

      Uhmmm, der fik du lige mine tænder til at løbe i vand!

      Svar
      • Helle

        27/01/2020 at 21:59

        Hej 🙂

        Lavede for et par dage siden frækdellefarsen (bøffer til hjemmelavede burgere) og den var fantastisk!!
        Og ja, idag skulle åhsten så prøves – som delvis topping til pizza… og føj, det er noget af det mest fæle jeg nogensinde har smagt??!! Synes ikke det smager af ost (prøvede yderligt at smage til med mere krydderi, men nej….fæl). Konsistensen er fæl og smagen er fæl.
        Kan slet ikke smage “ostearoma” og konsistensen er ligeså fæl…?? og den ligner nok billedet af din, men hvis den skal smage sådan, så har jeg nok ikke været veganer i langt nok tid! :/
        Jeg brugte Engevita.
        Vi endte med pizza med grillede grøntsager og “pulled” seitan, men den manglede liiige noget ost 😉

        Hilsen Helle

        Svar
        • Nina

          17/04/2021 at 14:11

          Tak for tilbagemeldingen 😅

          Beklager at den ikke faldt i din smag 🤗 men dejligt at du kan bruge andre af mine opskrifter.

          Smag og behag 🤪
          Kh Nina

          Svar
  24. cecilie

    14/05/2015 at 17:01

    Jeg prøvede den her til aften. Havde dog ikke halvdelen af ingredienserne, så det blev en alternativ en, men OMG! Over alle forventninger. Hold da op den var god. Puttede den på en kartoffel lasagne. Og jeg tror den her åhst var den bedste del.
    Jeg havde ikke gærflager og det fungerede fint uden 🙂

    Tak for lækker inspiration! Brugte forresten også jeres kødfri sovs til lasagnen 😉 Og kartoffel skiver som lasagne “plader”!

    Svar
    • Anonym

      15/05/2015 at 9:38

      Ha ha den fidus har jeg også tænkt mig at prøve altså kartoffel i stedet for lasagneplader 🙂 Der er en anden rigtig god glutenfri opskrift i samme genre på vej som du også vil elske, Cecilie. Stay tuned!
      Kh

      Svar
  25. Sera

    14/05/2015 at 14:34

    lækkert, lækkert, lækkert 😀
    Hvilken lys tahin bruger du? Jeg har endnu ikke kunne finde den helt perfekte, som ikke også koster en bondegård 😉

    Svar
    • Anonym

      10/06/2015 at 7:54

      Hej Sera, du var lige røget i mit spamfilter sammen med en bunke andre kommentarer :/ Jeg køber en ikke-øko hos Rema, den fungerer rigtig godt. Den minder om den type mange invandrergrønthandlere har. Jeg glæder mig til at se hvad rejseriet inspirerer dig til i køkkenet 🙂
      Kh Nina

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej, Nina her 👋🤗 Det er en stor hjælp for os og dine med-læsere hvis du giver opskriften stjerner👇 tak 💖




Primary Sidebar

Velkommen til Plantepusherne!

Her finder du veganske (100% plantebaserede) opskrifter og guides til det veganske køkken. Vi gør os umage med at hjælpe dig godt igennem opskrifterne med masser af billeder og grundig vejledning. Læs mere om PlantePusherne her.

leder du efter noget?

Kategorier

  • ● Aftensmad, elementer til (31)
  • ● Aquafaba – 'æg' af kikærtevand (19)
  • ● Børnevenlig mad (54)
  • ● Dressing · sovs · dip mm (14)
  • ● Drikkelse (10)
  • ● Festmiddag (28)
  • ● Glutenfri mad & bagværk (35)
  • ● Is & pindis (11)
  • ● Jul & nytår (35)
  • ● Kage · konfekt · dessert mm (31)
  • ● Oliefri eller HCLF (72)
  • ● Pålæg (11)
  • ● Påske (16)
  • ● Raw & frugt (21)
  • ● Salte snacks · chips · drys (7)
  • ● Vegansk 'kød' (12)
  • ● Vegansk smør · ost · yoghurt · koldskål mm (24)
  • 14 succeshistorier (1)
  • Hjælp til vegansk madlavning (22)
  • Vores liv (21)
  • 🥦 Alle opskrifter (132)
  • 🇬🇧 English (16)

#Tags

Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter - Brunch - Børnefødselsdag - Juleaftensmenu

Vegansk for begyndere

Collage af veganske madbilleder

instagram – følg med bagom bloggen :)

Følg med på Instagram

Se et vegansk basislager

vegansk køkken

Veganske kogebøger

Juxtapose af 12 miniature billeder af veganske kogebøger

Danske Veganske Madblogs

Vanløse Blues · Alberte Stengaard · Englerod · Lærke Lund · Kærlighed & Kikærter · Mia Sommer · Månebarnet · Planteæderen

Footer

    Copyright © 2023 PlantePusherne - vegansk mad on the Foodie Pro Theme