Hvad spiser veganere til jul?

Det er de færreste, der bliver veganere fordi de ikke kan lide smagen af mad med animalske ingredienser. Derfor er det udbredt at spise vegansk julemad som minder om helt almindelig, traditionel dansk julemad. Her er et overskueligt bud på en komplet og helt vegansk juletallerken med alt hvad hjertet, maven og ganen kan begære.

Klassisk dansk – men vegansk – julemenu

1. Steg og ‘and’
2. Brun sovs
3. Frikadeller
4. Brunede kartofler
5. Grønkål
6. Rødkål
7. ‘Sild‘
8. Risalamande (eller risengrød)

Julesteg & ‘and’

Jeg har to bud på hvad du kan servere som hovedelement på det veganske julebord.

Vi bruger selv trofast vores egen opskrift på det populære Morsbrød. Den leverer alt hvad du kan ønske dig af en hovedattraktion på dit julebord.

– Steg

Den her opskrift har på nogle år vundet stor udbredelse på veganske juleborde rundt omkring i landet. Se evt. vores samling af snart 200 (!) billeder fra læsernes egne juleborde med vores morsbrød i centrum.

Morsbrød - den populære veganske steg

4.9 - fra 40 stemmer

Du kan undlade at lægge fiberHUSK i blød i vand men i stedet drysse den direkte i farsen til sidst. Det giver en mindre fugtig konsistens. Det er en god idé hvis morsbrødet skal serveres med det samme eller efter kun nogle timer. Men laver du den f.eks. et døgn i forvejen, kan vandet hjælpe med at den ikke bliver for tør.

PS: Næsten al butterdej er vegansk.

Se opskriften →

– og med æbler og svesker:

En nem løsning er selvfølgelig at servere stegte æbler og svesker ved siden af. Du kan også komme svesker og æbler i farsen efter at farsen er blendet. Eller du kan rulle farsen fladt ud og komme æbler og svesker indeni inden du ruller den sammen. Steg i begge tilfælde æbler og svesker først ellers når de ikke at blive møre. Sørg for at der ikke er så meget væske ved. Se en af vores følgeres Morsbrød med æbler og svesker her (Facebook).

– Mock duck – aka imiteret and

Et andet bud på en ret, der evt. kan serveres sammen med morsbrødet er mock duck. Det er lavet af seitan og som navnet antyder bruges det som en slags imiteret and. Det er en populær spise som deler vandene. Ikke alle veganere betyder sig om at spise noget der minder så meget om kød. Andre igen elsker at kunne komme SÅ tæt på den originale ret.

Mock duck - Vegansk imiteret and

Mock duck, imiteret and, seitan, hvedekød – kært barn har mange navne. Det fremstilles af mel med et ekstra højt proteinindhold. Dejen skylles og stivelsen vaskes ud. Tilbage har man proteinet, som koges og resultatet bliver en næsten kød lignede konsistens. Mock duck kan købes på dåse i asiatiske butikker og online.

Se opskriften →

– og med æbler og svesker:

Steg din mock duck sammen med æbler og svesker i ovnen. Sørg for at der er en masse væde ved og vend det undervejs. Her er en version fra Den Grønne Kælling (Facebook).

Sovs

Sovs skal der til. Masser af sovs. Den skal bruges til at drukne morsbrødet, frækkedellerne og kartoflerne. Den gode julesovs får dig til at kigge skeptisk på alle de øvrige elementer på tallerkenen og overveje om de i bund og grund ikke bare optager pladsen for mere sovs i maven. Svaret er basalt set jo, det gør de.

– Nem og hurtig

Skal det være rigtig simpelt så prøv en hurtig søus fra Sophies Choicest:

Nem, hurtig vegansk brune sovs

Brun sovs - og ja, du læste rigtigt SOVS, ikke sauce - er en nødvendighed når julemiddagen serveres. Denne glutenfrie og veganske, men alligevel klassiske brune sovs laves som en opbagning, og smagen kan afhænge af ingredienserne.

Se opskriften →

– Den ekstra lækre sovs

Hvis du rigtigt vil kæle for smagen og lave en ekstra lækker sovs, så er her et godt bud den her fra dygtige Kirsten Skaarup:

Vegansk julesovs

Ingen jul uden brun sovs. Brun sovs hører til en af jule-klassikerne. I nogle familier er det altafgørende for en god jul, at der er tjek på den brune sovs. Den her er spækket med umami!

Se opskriften →

Frikadeller

Som juledeller bruger vi opskriften på frækkedeller (ja dem der engang vandt 3. plads ved DM i (kød)frikadeller på Langeland). Jeg har rødder i det finske og derfor skal der helst være köttbullar på mit julebord.

Farsen er den samme som til morsbrødet så her sparer du lidt arbejde, ved blot at lave en ekstra stor portion. Steg dem i rigeligt smør!

Servér gerne med en klat enten ribsgelé eller -syltetøj, der komplimenterer smagen med en helt perfekte bitre sød/syrlighed.

Frækkedeller - veganske / vegetar frikadeller

4.8 - fra 48 stemmer

De lækreste saftige veganske, vegetar frikadeller. Smager som 'almindelige' frikadeller og får en lækker sprød skorpe, når de steges på panden. Giver 430 gr. 'fars'.

De kan eller bages i ovnen (evt. uden fedtstof hvis ønskes) men så bliver de lidt mere tørre i det ...

Se opskriften →

Brune kartofler

Det er ret simpelt: Bare sørg for at smøret er plantebaseret (- og hold øje med at ingen lister en skefuld andefedt med på panden ) Vi ELSKER smørbar fra Naturli. Du kan også bruge smørbar BLOK eller den nye fra jörd/ärla.

Veganske brunede kartofler

Nemme veganske brunede kartofler. Opskrift med små kogte kartofler, plantesmør og sukker.

Se opskriften →

Grønkål

Som fast grønt indslag har vi grønkål. Dejlig dansk vinter grøntsag, der bare smager helt forrygende sammen med de øvrige ting på juletallerkenen. Mange spiser grønlangkål. Vi holder det lidt mere simpelt. Men det kan ikke undværes!

– Grønkålssnask

Opskriften her som jeg altid bruger har jeg kaldt noget så poetisk som grønkålssnask. Grønkålen får lige akkurat det dér perfekt sexede bid som kun grønkål (og et par andre typer bladgrønt) kan levere. Det er ovenikøbet super nemt at lave, især hvis du prepper grønkålen dagen inden.

Simpel grønkålssnask

4.9 - fra 7 stemmer

En simpel og hurtig måde at få guffet en masse lækker grønkål indenbords.

Se opskriften →

– Grønlangkål

Du kan sagtens bruge din oldemor Ruths traditionelle opskrift på grønlangkål som udgangspunkt: Bare brug vegansk smør (smørbar eller smørbar BLOK) til stegning og som fløde kan du bruge alpro cuisine, eller kokosfløde (bemærk at kokosen vil kunne smages). Sørg for at du ikke får fat i en piskbar og bemærk at der kan være sukker i.

  Rødkål

Her får du opskrifter på både en lun og en rå rødkålssalat. Nogle foretrækker at begge ting kommer på bordet.

– Lun rødkålssalat

Varm rødkålssalat

Det vigtigste ved rødkålssalaten er at der ikke kommer andefedt i som man ellers typisk gør. I denne opskrift er der brugt kokosolie, men jeg vil foreslå at du bruger smørbar eller smørbar BLOK.

Se opskriften →

– Frisk rødkålssalat

Et bud på en frisk rødkålssalat kunne være denne.

Frisk rødkålssalat

Denne dejlige, friske rødkålssalat består af rødkål, appelsiner, nødder, vindruer og dressing m.m. Sørg for at snitte rødkålen rigtig fint så bliver det hele lidt mere delikat. Du kan udelade vindruerne her i opskriften.

Se opskriften →

Min svigermor laver hver år en virkelig simpel og lækker bønnesalat. Jeg ved ikke hvordan den har overtalt familien til at være fast gæst ved julebordet. Men det er den. Og det fungerer godt. Jeg har fundet den her opskrift som vist kommer ret tæt på. Bare udelad chilien. Så eksotisk skal det heller ikke være.

Sild

Noget af det jeg glæder mig til hele året er de veganske sild. Oh my! Det er virkelig også en af de opskrifter der fungerer rigtig, rigtig godt i vegansk udgave. Måske hører de ikke til på selve juleaften, meeeen de gør lige det hele ekstra julet og luksus. De kan sagtens skippes …

Her får du tre forskellige udgaver. Vi laver altid vores egen opskrift her:

– senneps’sild’

Lad Silden Svømme - i sennepsmarinade (veganske sennepssild)

5 - fra 17 stemmer

Opskrift på super lækre veganske sennepssild som kan bruges til f.eks. veganske jule- eller påskeborde. Eller bare en lettere overdådig frokost. Tilfredsstiller i dén grad lysten til sild: Du vil blive overrasket over hvor overbevisende smag og konsistens er - og hvor meget af smagen, der sidder i marinaden. (læs evt kommentarerne for at blive overbevist )

Se opskriften →

Her er de i den klassiske karry-version fra Månebarrnet:

– karry’sild’

Kafkas Kærlighed - veganske karrysild

Den her populære opskrift var mit første møde med veganske aubergine-sild. Og jeg var solgt! Jeg foretrækker dog stadig at koge auberginen ligesom i min egen opskrift på sennepssild

Se opskriften →

Og her med rødbede fra Kirsten Skaarup:

– rødbede-‘silde’salat

Vegansk rødbede-'silde'salat

Endnu en klassiker som fungerer super fint i vegansk udgave.

Se opskriften →

Risalamande

Og når du har fyldt vommen med vegansk julemad vil du sandsynligvis opdage at mad-komaen udebliver. Selvom det smager vidunderligt, mætter og du har taget 4 gange – så er der stadig plads til mere! Planter ligger bare ikke ligeså tungt i maven. Halleluja! Din gane behøver ikke at prøve at overtale din mave; du kan rent faktisk GLÆDE dig til desserten.

Hos os har desserten alle år været risalamande.

Vegansk risalamande

Risengrøden kan laves på en blanding af forskellig slags plantemælk og vand. Her er der udelukkende brugt vand.
Jeg vil også anbefale at skrue lidt ned for sukkeret ...

Se opskriften →

Spiser i risengrød? Så prøv den her populære opskrift:

Vegansk risengrød

Den ultimative opskrift på vegansk risengrød med den helt rigtige cremede konsistens og kridhvide udseende. Ligner og smager som traditionel risengrød lavet på sødmælk!

Se opskriften →

Velbekomme!

Jeg håber du føler at der nu er styr på den veganske julemad. Og hvis du skal holde jul hos nogen, der ikke aner hvad man stiller op med en veganer juleaften, så send dem et link hertil. Svaret er nemlig, de skal bare udstoppes med rigelige mængder dejlig, snasket julemad!

PS mere inspiration til vegansk jul:

Hvis du mangler noget, kan du snuse lidt mere rundt i vores julekategori. Under tag’et ‘vegansk julemenu‘ kan du se hvad vi tidligere har spist juleaften. Hvis du vil se en overskuelig vegansk julefrokost med højtbelagt, så kig her.

Hos Månebarnet finder du et kæmpe katalog af opskrifter (xNB Indlæg er under opdatering) på vegansk mad til både julefrokost, juleaften og alt det der ellers skal guffes i juledagene.

Disclaimer: Ingen linser blev tilberedt og/eller kom til skade under udarbejdelsen af dette indlæg. Billederne er fra juleaften ’18

Merry vegansk jul – fra mig

Indlægget Klassisk dansk julemenu – til vegansk juleaften blev først udgivet på PlantePusherne - vegansk mad.

Indhold

• Madpakke idéer uden rugbrød – og kød
• Intro til vores 6 madpakke idéer
• #1  Tænk i kategorier
• #2 Brug ruminddelt madkasse
• #3  Lav madpakken om aftenen
• #4  Brug rester
• #5  Bag til madpakken 1-2 x pr. måned
• #6  Et lille lager med ‘sjove’ ting
• PRINT OVERSIGT
• Vegansk pålæg
• Links til madkasser

Madpakke ideer til børn – uden rugbrød (eller kød)

Den mest populære form for pålæg i danske børns madpakker er kødpålæg. En undersøgelse fra L&F viser, at det udgør 52% af al slags pålæg i madpakkerne. Samtidig klassificerer WHO forarbejdet kød som kræftfremkaldende (inkl. langt det meste kødpålæg)

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor at minimere – eller helt undlade – indtaget af forarbejdet kød (inkl. fjerkræ).

Den gode nyhed er, at omkring 62% af madpakkerne indeholder rugbrød. Det er jo dejligt for det er både nemt, sundt og mættende. Meeen, det kan være rart med variation.

Så her får du her en masse madpakke idéer: Uanset om du er ny i gamet eller har smurt madpakker til børn i årevis; om du er veganer, spiser vegetarisk eller bare leder efter idéer til grønne, sunde madpakker (uden kød – og med alternativer til rugbrød).

– 6 tips –

Sådan laver du nemt & hurtigt en lækker, sund madpakke

Vi deler både idéer til konkret indhold, men også rutiner, der gør det nemt og hurtigt når selve madpakkerne smækkes sammen. Det er altid Mathias, det laver dem og han bruger ca. 10 minutter på hver. MEN  – forud for det, er der selvfølgelig gået lidt food prep hist og her.

På billederne er nogle af de utallige madpakker vores datter har fortæret da hun gik i 2., 3. og 4. klasse. Men der er masser af madpakke idéer til børn i andre klassetrin i folkeskolen eller børnehaven.

De er helt veganske. Nogle er mere ‘komplette’ end andre. Brug de elementer du kan

1

Tænk i kategorier …

… og hold det simpelt. Som du kan se, er der er rigtig mange ting, der går igen. Groft sagt kan vores madpakker deles op i 6 kategorier – med en masse overlap:

Brug det som et løst udgangspunkt. Find et par (eller flere) elementer i hvert kategori og så mix og match. Så føles det ikke som at skulle opfinde den dybe tallerken (madkasse?) hver aften.

Tit ligner madpakkerne herhjemme hinanden et par dage i træk – med en lille variation. Så kommer der 1-2 nye elementer og så ser de sådan ud et par dage.

  2

Skaf en god madkasse med rum

… helst i stål. De fås i forskellige prisklasser og både i stål og plastik. Og ruminddeling gør en STOR forskel!

Vi stoler ikke på plastik herhjemme og bruger madkasser af stål. Vi har valgt den der hedder Rover fra PlanetBox.

Hvis du synes at nogle af vores grønne madpakker ser super præsentable og insta-agtige ud så kan jeg afsløre at det primært er madkassens skyld.

De er bogstaveligt talt lige hevet ud efter en hel nat i køkkenskabet (madpakkerne, ikke mig), klappet op og så er billederne taget cirka 7 sekunder inden den ligger i skoletasken på vej ud af døren.

En fyldt Planet Box er bare sådan ‘woke upp like dis’.

Du behøver ikke at stå i dit ansigts fodsved og udøve kontemporær frugtorigami eller strikke en hat af gulerodsstrimler for at gøre maden interessant. Det klarer madkassen for dig

Jeg linker til et udvalg af forskellige madkasser nederst i organet.

Fordele ved en madboks af stål med rum:

• Du sparer indpakning/plastik
• Den passer godt på maden
• Du kan komme varme madrester direkte i
• Det er nemt at have mange forskellige ting i
• Den holder maden kold længere tid
• (Rover’en) Er flad så den passer perfekt i en skoletaske
• Præsenterer maden så den ser appetitlig ud (=> øger chancen for at der bliver spist op)
• Rummene hjælper dig med at overskue hvad du skal komme i. Så skal du ikke belemre dit kønne, lille hoved med det. Se selv:
• Giver flere muligheder for hvad du kan komme i en madpakke. Har du måske nogensinde fået risengrød med i skole?

3

Lav madpakken dagen inden

… og evt. ad flere omgange. Du kan nemlig også fylde op i løbet af dagen. F.eks hvis du alligevel skræller gulerødder om eftermiddagen, eller rydder op i rester, så smid også lidt i madkassen.

Herhjemme bliver de primært lavet færdige samtidig med eller lidt efter aftensmaden. Her er al maden alligevel fremme. Det gør det også dejligt nemt at udnytte næste punkt på listen …

4

Brug rester

Sørg for at lave ekstra af den aftensmad, ungerne kan lide.

Rester, som fungerer godt i madpakken:

Ovnstegte kartofler med tahindressing, f.eks. som både eller kartoffelspagetti

Kogte kartofler med urtesalt el. lidt ketchup

Stegte plantepølser evt. som biksemad.

Pastaretter f.eks. med linsesovs eller hvid sovs

Tortillas og madpandekager

Pitabrød

Pizza

Deller

Falafler

Lasagne

Kogte og ovnstegte grøntsager (især broccoli)

Ovnbagte rodfrugter

Og når i så alligevel rydder op efter aftensmaden, ja så hiver du lige madkasserne frem og klasker nogle rester direkte i madpakken. Like a boss.

Pssst: Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fuldkorn.

5

Bag til madpakken et par gange om måneden

… og kom det i fryseren. Hvis du kan lide at give ungerne noget hjemmegjort med, behøver du kun at bage til madpakken 1-2 gange pr. måned. Jeg ville gerne skrive “det er en super hyggelig aktivitet hvor ungerne bliver inddraget”. Men den lidt mindre insta-venlige realitet er, at de som regel bliver bedøvet med skærm imens.

Uanset omstændighederne: Dit fremtids-jeg vil elske dig for det Det fungerer fint at tage ting op af fryseren aftenen før og lægge det i madkassen i køleskabet. Husk fuldkorn …

Madpakke idéer til fryseren:

• Plante-pølsehorn (bemærk stor forskel på pølsers fryse-egnethed)
• Foccacia-/pizzaboller (brug røde linser i tomatsovsen)
• Pirogger (med f.eks. tyk linsesovs,  chili sin carne etc.)
• Pizzasnegle
• Sunde romkugler (bønne/daddel-kugler)
• Pålæg (hummus, tomatspread etc.)
• Falafler
• Sunde muffins med valnødder og æble
• Gulerodsboller

Hvis brød fryses ned så snart det er afkølet, holder det (næsten) sin friskbagte smag og krumme.

6

Hav lidt sjove ting på lager

Hav nogle gode (langtidsholdbare) ting hjemme, som altid kan fyldes i madpakken.

Vi køber næsten kun disse ting på spot og tilbud i butikkerne. Så er det billigt og nemt at lave en ekstra sjov madpakke. Det behøver ikke at blive brugt dagligt!

Eksotiske indslag i madpakken:

• figenstænger
• rugbrøds-chips
• fuldkorns-grissini
• müslibarer
• små smoothies
• sjove, anderledes kiks
• kokoschips
• studentermix
• små poser ketchup 
• små spyd eller udstikkere – kan bruges nu og da til at gøre lidt ekstra ud af frugt, pålæg el. grønt.

Hvis du en dag synes at resten blev lidt trist, kan en spændende eller sjov ‘ting’ gør at det hele glider lidt bedre ned.

Find ting på Motatos.dk, i madspildskategorier og supermarkedernes spot-varehylder.

Pålæg til en sund madpakke

Pålæg er en god måde at få lidt ekstra fyldige næringsstoffer som protein og sunde fedtstoffer i madpakken.

Tænk bønner (hummus, bønnespread), linser (linsespread, deller), nødder og kerner (nøddesmør, frækkedeller, tomatspread), tofu (tofupølser, skivepålæg af tofu, stykker af en lækker tofu – ja det kan nogle unger spise fra pakken!), ærteprotein (postej mm), sunde olier (avokado og pålæg der indeholder nødder/kerner og koldpressede olier, dressing på ovnkartofler eller i en fuldkorns-‘salat’)

Du kan købe rigtig mange slags vegansk pålæg. Men der er stor forskel på kvaliteten. Find nogle med gode råvarer. Hvis olie/vand står øverst på ingredienslisten sammen med fortykningsmidler, så er der ikke meget næring i.

Vegansk pålæg du kan købe

• Postej (vi elsker Hanegals)
• Hummus
• Spreads
• Skivepålæg
• Plantepølser
• Pålægssalater

Hjemmelavet pålæg

• Hummus
• Linsespread
• Tomatspread m. kerner
• TunFRIsalat
• Avokado* (evt. med pink rødbedesalat)
• Mørk tahin m. agurk
• MakrelFRi tomat
• Peanutbutter m. banan*
• Kogte kartofler
• Frækkedeller (labre linse lunser og andre deller)

*De ting, der bliver trælse ved iltning, kan du komme film om. Eller endnu bedre: Smid en skive brød/bolle ovenpå og kald det en sandwichDet kan også være en løsning på snasket pålæg.

Tjek evt. vores kategori om vegansk pålæg. Og læs om vegansk skolemælk her.

Print

Madpakke idéer til en lækker, sund madpakke til børn

Sådan fungerer det med madpakkerne herhjemme. Print ud, kig på den med ungerne, streg ud, tilføj og hæng den evt. på køleskabet.

Tilpas til barnets alder mht. mængder, saltindhold mm. Den større snack (E ) kan evt. bruges til formiddagspausen.

Jeg håber at du føler dig inspireret af vores madpakke idéer og rutiner.

NB alle er lavet af farmand.

– pøj pøj

Keyword madpakke idéer, madpakker til børn, sund madpakke, vegansk

Bemærk Vegansk

Author Nina fra Plantepusherne

Ingredienser

A Masser af grove, mættende kulhydrater/fuldkorn

• kartofler kogte, ovnstegte, kartoffelspagetti, rystekartofler
• Rugbrød
• Grove boller eller sandwich-brød
• Pasta med sovs * f.eks. linsesovs, kokossovs eller hvid sovs (blomkåkssovs)
• Tortillas/madpandekager
• Pitabrød
• Pirogger f.eks. tyk rød linsesovs,  chili sin carne etc.
• Pizza inspiration til vegansk pizza
• Pølsehorn opskrift
• Lasagne
• Foccacia-/pizzaboller  brug røde linser i tomatsovsen. Vi topper med Åhst

B Ekstra protein/fedt

• Deller
• Lidt kogte bønner eller kikærter
• Hummus/bønne-spread
• Falafler
• 1/2 avokado
• Tofupølse eller lignende
• Pålæg*

C Gnave-grønt

• Agurk
• Snackpeber
• Gulerødder
• Cherry tomater
• Ærter fra frost eller friske
• Majs fra frost eller et stykke kogt kolbe
• Radiser
• Mini-peberfrugter
• Broccoli kogt eller ovnstegt
• Blomkål rå, kogt eller ovnstegt

D Frugt

• Æble
• Pære
• Banan
• Mandariner/clementiner
• Melon i tern
• 1/2 mango enten i tern, eller en halv der spises med ske
• Vindruer

E Mættende/nærende snack

• Rugbrødschips
• Kiks
• Knækbrød evt. smurt med f.eks. nøddesmør
• Nødder mandler, hasselnødder, valnødder, pistacie jordnødder (<evt. med skal)

F Lille, ekstra lækker snack

• Lidt yndlings-ost Simply V, Violife eller andre
• Lidt mørk chokolade
• Grønkålschips
• Pebernødder
• Sød kiks
• Kokoschips
• Studentermix
• Frugtstænger
• Salte, ristede mandler eller andre nødder
• Oliven *
• Cornichoner

… evt. dyppelse (f.eks. til grønt eller kartofler)

• Tahinsovs mørk tahin rørt op med vand
• Ketchup fortyndet med lidt vand eller mosede tomater
• Hummus

Sådan gør du

Del madpakken i kategorier

• Det giver et godt udgangspunkt. Så skal du kun overskue én ting ad gangen. "1 – Kulhydrater: Hvad har vi? En pastarest? En sandwich af rugklappere? … Bingo! Videre … "
  

Find en god madkasse med rum, helst stål

• Maden holder bedre. Det giver flere muligheder for indhold. Maden præsenteres bedre = større chance for at ungerne spiser op. Du sparer på plastik/folie til indpakning. Er den at stål er du sikker på at undgå uønskede kemikalier.

  Det gør det også dejligt nemt at vide nogenlunde hvad du skal putte i hvert enkelt rum når du lige får rutinen op at køre.
  

Lav madpakken dagen i forvejen

• … og evt. ad flere omgange. Du kan nemlig også fylde op i løbet af dagen. F.eks hvis du alligevel skræller gulerødder om eftermiddagen, eller rydder op i rester, så smid også lidt i madkassen.

  Herhjemme bliver madpakker er primært lavet færdige samtidig med eller lidt efter aftensmaden. Her er al maden alligevel fremme.

Brug rester fra aftensmaden

• Tænk på at lave ekstra af det ungerne kan lide.

  Og når i så alligevel rydder op efter aftensmaden, ja så hiver du lige madkasserne frem og klasker nogle rester direkte i madpakken.

  Her er det kartoffelspaghetti+pasta m. hvid sovs // risengrød+pasta m. kokossovs // lasagne+ovnkartofler
  

Food prep et par gange om måneden

• Brug evt. nogle timer 1-2 gange pr. måned hvor du laver ting til madpakkerne. Kom det på frys.

  Det fungerer rigtig fin at tage ting op aftenen før og lægge det i madkassen i køleskabet.
  

Lav et lille lager med sjove ting

• Find ting på spot og tilbud. Brug dem i ny og næ.

  F.eks. figenstænger, rugbrøds-chips, fuldkorns-grissini, müslibarer, små smoothies, sjove, anderledes kiks, kokoschips, studentermix, små poser ketchup.

  Små spyd eller udstikkere kan bruges til at pifte en madpakke op.

  Hvis du en dag synes at resten blev lidt trist, kan en sjov ‘ting’ gør at det hele glider lidt bedre ned.

Noter

*Vegansk pålæg du kan købe

• Postej (vi elsker Hanegals)
• Hummus
• Spreads
• Skivepålæg
• Plantepølser
• Pålægssalater

 

Hjemmelavet pålæg

• Hummus
• Linsespread
• Tomatspread m. kerner
• TunFRIsalat
• Avokado* (evt. med pink rødbedesalat)
• Mørk tahin m. agurk
• MakrelFRi tomat
• Peanutbutter m. banan*
• Kogte kartofler
• Frækkedeller (labre linse lunser og andre deller)

 

*Oliven: Du kan hælde lagen fra glasset med oliven og komme nyt vand i. Helst kogt og afkølet hvis de skal stå længe. Så trækkes en del af salten ud. På den måde er de lidt mere børnevenlige i saltindholdet.

*Tomatsovs: Kom røde linser i tomatsovsen uanset om det er til pizzasnegle, foccacia, pasta, pizza mm.

Forslag til gode madkasser med rum

Du behøver ikke at købe en Rover for at blive lykkelig. Omend det hjælper. Jeg linker her til nogle andre og billigere modeller.

Husk at du tit får “Rabatkode til på første køb” ved at tilmelde dig sidernes nyhedsbrev.

Stål

Først og fremmest: Rover’en. Vores højt elskede madkasse som er på alle billederne. Udover fordelene nævnt i punkt 2, så vil jeg tilføje at den med sine runde hjørner er super nem at rengøre. I hånden eller opvaskemaskine. Og som andre madbokse af stål holder den jo i evigheder. (Hvis Tollundmanden havde haft en Rover havde det helt sikkert ikke taget os 100 år og en madpakke (haha) at finde ud af hvad han fik til frokost.)

UPDATE ’22: Rover er for tiden ikke tilgængelig i Danmark, desværre … Men jeg har fundet denne Haps Box hos Økofamilien, som er en absolut værdig erstatning:

Hos Loukrudt findes en helt ny model kaldet Lunchbox Presto. Den er noget mindre end Roveren men meget i samme stil.

Økofamilien har et bredt udvalg af madkasser med rum, kun i stål.

Plastik

Hos Loukrudt.dk finder du et gigantisk udvalg af madkasser af plastik med rum. Heriblandt den populære YumBox. Hvis jeg skal fremhæve én, der giver lidt samme muligheder som Rover’en må det være Sistemas Bento Lunch 1,65L som ser nogenlunde sådan her ud:
(Den fås også i en lidt mindre udgave på 1,25 L)

Men undlad at komme varm mad i …

I den dejligt billige ende har Sistema generelt en masse forskellige plastik-madkasser med rum. 

Jeg håber, at der var noget, du kunne bruge Har du spørgsmål, så fyr løs i kommentarfeltet

Indlægget Grønne, sunde madpakke idéer til børn blev først udgivet på PlantePusherne - vegansk mad.

Her kan du nemt sammenligne priser på et udvalg af økologiske basisvarer, så du kan købe veganske varer til gode priser. Det er i forvejen billigt at købe veganske, men du kan stadig spare penge på indkøbene ved at lave lidt research. Vores indkøbsguide hjælper dig til at finde frem til de billige varer.

“Er den her vare egentlig billig?!”

Det kan være uoverskueligt at finde ud af om en vare egentlig er dyr eller billig, hvis én butik har prisen uden moms, én har prisen i pund og én sælger kun varen i 10 kilos poser. Nogle butikker reklamerer med 10-20-50% rabat, men hvis deres normale priser er høje, er der jo ikke nødvendigvis penge at spare. Det er heller ikke nødvendigvis meget at spare ved at købe stort ind. Overvej f.eks. om det kan betale sig at have en sæk med 25 kilo røde linser stående i ét år, hvis du kun har sparet 1,50 kr pr. kilo.

Uanset om du handler i en af de angivne butikker eller et helt andet sted, kan listen hjælpe dig med at finde ud af, hvorvidt en given pris ligger i den gode eller dårlige ende af skalaen, hvis en butik lokker med et tilbud, eller hvis du skal overvejer at putte en bestemt var i kurven i forbindelse med online handel. Jeg tjekker selv ind i ny og næ, hvis jeg er i tvivl om hvordan prisniveauet er, på en vare, jeg er ved at lægge i kurven.

Vi hjælper dig til at købe billigere vegansk mad

Indkøbsguiden her er til dig, der:

1. Gerne vil bruge lidt tid på at finde ud af, hvor du kan spare penge på de ingredienser, du oftest køber.
2. Gerne lægger dine indkøb forskellige steder for at spare penge i længden.

Madvarerne i prissammenlignings-guiden er

•Veganske
•Økologiske
•Whole Foods (primært)
•Langtidsholdbare/kolonial
•Varer med bred appel blandt veganere
•Ikke altid tilgængelige i almindelige supermarkeder
•Varer som det praktisk giver mening – og økonimisk betaler sig – at købe i større mængder 

Listen over madvarer tager udgangspunkt i Vores Veganske Køkken, og er selvfølgelig ikke komplet (eller opdateret altid), men det er planen løbende at opdatere den.

Varer der IKKE er med på listen

Plantemælk, pasta og lignende er ikke med, da de nærmest altid findes billigt på tilbud et eller andet sted, hvilket er nemt at finde frem til. Brug facebookgruppen Veganske Tilbud eller sider som minetilbud.dk og tilbudsugen.dk til den slags.

Sådan sammenligner du priserne på veganske varer

Guiden herunder er lavet for at kunne sammenligne kilopriser direkte, fordi det gør de nemmest at se, hvad man egentlig betaler for sine madvarer. Der er to kilopriser:

• #1 KILOPRIS er butikkens eller varens nogenlunde faste pris.
• #2 KILOPRIS m rabat angiver at butikken jævnligt har rabat eller tilbud. Så kig i denne kolonne for at finde de aller billigste priser på veganske varer.

•  •  •
Listen med udvalgte veganske økologiske varer

(find links til butikkerne under skemaet)

NB Skal ses på en telefon der holdes vandret eller en større skærm (iPad eller PC)

•  •  •  

De nævnte butikker er bla.:

Helsebixen.dk

Har et rimelig bredt udvalg, meget hurtig levering og gratis fragt selv ved små bestillinger og udmærkedem priser. Derfor ender jeg tit med at købe en håndfuld ting herfra.

Rawfoodshop.dk

Svensk, men med danske priser. Skriv dig op til deres nyhedsbrev, så får du besked hver gang de kører -30-50% kampagner hvilket de altid gør på den ene eller den anden varegruppe. Men husk at tjekke priserne!

Vær opmærksom på:

– i visse tilfælde skal du købe minimum 1 kilo for at opnå den angivne kilopris.
– butikkens øvrige varer sagtens kan være dyre.
– der tages ikke højde for, at der naturligvis kan være stor forskel i kvalitet.
– altid at tjekke aktuelle priser.

Vil du være med til at forbedre listen? Kommentér endelig med rettelser, tips, links eller større prisændringer som vi alle kan få glæde af  

Link til Spread sheet HER

Indlægget Find & køb billige, veganske, økologiske basisvarer blev først udgivet på PlantePusherne - vegansk mad.

 Læs min kritik af Mejeriforeningens
skolemælksordning her.

Alternativer til skolemælk

Jeg har kigget lidt på forskellige muligheder for en hjemmestrikket form for ‘vegansk skolemælk’. Du kan bl.a. få små brikker med plantemælk på 200-250 ml. De koster ganske vist omkring en 10’er, og det giver en literpris på ca. 40 kr. Hvis du er vant til at købe plantemælk på tilbud, så ved du at her får du en hel liter får kun 10 kroner. Hvis du har 200 kr. om ugen måneden at bruge på skolemælk så kunne det altså være en (luksus?)løsning. Måske var det en idé kun give en brik vegansk skolemælk med f.eks. om fredagen? Men der er nu også en billigere måde til at få mælk i skolen hver dag, se længere nede i indlægget. Hvordan du holder mælken kold skriver jeg lidt om til allersidst.

1) Vegansk skolemælk i brik

Den nemme og dyre løsning. Jeg har fundet følgende små plantemælk i danske online-butikker. Test gerne hvilken dit barn kan lide inden du lægger en ordre på 200 stk.. På trods af at Fødevarestyrelsen tit påstår at plantemælk er fyldt med sukker, er ingen af disse sødet. 

Havremælk med calcium

Bemærk at den smager væsentligt mere af havre end Naturli’s som vi ELSKER herhjemme. Min datter var først vild med den anden gang hun smagte den (nedkølet).

NB Den lader nu til at være udgået

Riskdrik med kokos

Fås bl.a. hos helsebixen.

Risdrik med calcium

Fås flere steder bl.a. hos Helsebixen – og hos Solhjulet for virksomheder.

Rismælk med kokos

(NB Pt. ikke på lager!) Disse har jeg fundet hos Greenos.dk.

2) Plantemælk i drikkedunk

En – i længden – lidt billigere form for skolemælk, får du, hvis du køber en god drikkedunk. Fyld den op med ungernes favorit-plantemælk.

A) TERMO

Hvis mælken ikke kommer på køl i skoletiden, kan en lille termo-drikkedunk holde den dejligt iskold i mindst 12 timer. Jeg har selv en lille 330 ml clima termoflaske fra 24bottles som jeg er super glad for:

Lignende små termo-modeller fås fra Klean Kanteen i 355 ml.

B) ALMINDELIG

Begge vores unger har i nogle år haft metaldrikkedunke fra Klean kanteen i størrelsen 355 ml. Brug et simpelt skruelåg (sports cap) fremfor den medfølgende drikketud, som er væsentligt sværere at gøre ren for andet end vand.

Det er selvfølgelig rart men ikke bydende nødvendigt at komme mælken på køl. Plantemælk indeholder ikke pus og betændelsesceller og fordærver ikke lige så nemt som komælk (som jo ikke er beregnet til at ‘holde’ da det kun skal fra bryst/pat og direkte til afkom). Plantemælk holder fint nogle timer ved stuetemperatur, så det handler kun om smagspræferencer hvorvidt man kan lide mælk det ikke er kold-kold.

Hæld mælken i den rene drikedunk aftenen inden og kom den på køl. Så holder den lidt længere hvis den bare skal ligge i skoletasken.

3) Plantemælk i pulverform?

Og så fik jeg den her idé, men jeg har ikke prøvet den af i praksis og jeg vil ikke nødvendigvis anbefale den – men den skal nævnes synes jeg.

Der findes forskellige former for plantemælkspulver. Det kunne man f.eks. komme i en lille drikkedunk og give med, hvis barnet har en vis alder. Det skal nemlig blandes med koldt vand fra hanen og rystes godt til frokost. Prisen bliver dog nogenlunde den samme som de små brikker, men fordelen er at de kan laves kolde på stedet, hvis nu man ikke har mulighed for at komme sin mælk på køl.

NB: Læs gerne anmeldelser først af de forskellige pulvere, nogle er tilsyneladende meget søde og der er da også tilsat den del sødning, synes jeg. JEG VIL SELVFØLGELIG ANBEFALE AT FINDE ÉN SOM IKKE ER (SÅ) SØDET.

Jeg har fundet både mandel- og sojamælkspulver men sidstnævnte er svær at skaffe i Danmark. Den med mandel fås økologisk og med eller uden calcium: Med24, Helsebixen, Netspiren.

Nedkøling?

Plantemælk behøver som nævnt ikke at være på køl, men nogle børn vil selvfølgelig nok foretrække at drikke den kold. Hvis ikke dit barns klasse har køleskab til deres madpakker, må du undersøge andre muligheder eller være lidt kreativ.

Så vidt jeg har fået oplyst er køleskabene til ko-skolemælk svære at få adgang til, da de er låst (ironisk at de er bange for at mælken bliver stjålet, når de nu selv har taget den fra koen som ellers har lavet den til sin kalv…). Her ville det ellers være oplagt at smugle en havremælk med navn på med blandt de andre komælk som så blev hentet og omdelt af mælkeduksen. Snak evt. med klasselæreren om mulighederne.

Du har også mulighed for at fryse mælken helt eller delvist ned, men det kræver nok lidt eksperimenter for at finde ud af hvordan du skal gøre for at ende med en kun kølig og ikke frossen eller lunken mælk lige omkring frokost. Bemærk at nogle små papkartoner KAN blive porøse af en tur i fryseren så vær opmærksom på om de drypper.

Har du en metaldrikkedunk kan den også kommes i fryseren natten over. Enten tom, eller f.eks. 1/3 fyldt med mælk, hvorefter resten hældes i lige inden i smutter ud af døren om morgenen. Med lidt held holder den frosne mælk resten kølig (og tør selv op) indtil fokost.

Bemærk også at mælken selvfølgelig holder sig kold længere i vintermånederne end om sommeren, så der må du tilpasse din nedkølkingsprocedure…

Klistermærker

Ja, én af måderne skolemælken sælges på og holdes populær nu om dage er, at den kommer med klistermærker. Så hvis du opfanger et behov fra dit barn om yderligere popularisering af jeres hjemmelavede veganske skolemælksordning, så kunne det være en idé. (Dit barn vil jo gerne være en del af fællesskabet, ikk?!) Skolemælken har et stykke tid været leveret med smiley-klistermærker på plastikskruelåget. Sidste nye melding fra min datter er, at det nu drejer sig om bogstavsklistermærker. Så køb evt. små klistermærker og kom et enkelt på et låg eller en anden glat overflade.

•

Jeg håber at du har fået inspiration til at lave en form for vegansk skolemælk – har du andre idéer er du meget velkommen til at skrive, så alle kan få glæde af dem. Det kunne f.eks. være hvis du opdager små plantemælksdrikke i en større supermarkedskæde – i så fald hører jeg meget gerne fra dig

Og nu hvor der der er styr på mælken, så lad os da lige lidt på den veganske madpakke:

PS Du kan læse om hvorfor jeg er sur på skolemælksordningen her.

Kh

Indlægget Vegansk skolemælk – plantebaserede alternativer blev først udgivet på PlantePusherne - vegansk mad.

Hvis du har et barn i skole, så har du allerede oplevet det. Den massive mælkepropaganda, der finder sted på alle landets folkeskoler især omkring skolestart. I løbet af sommerferien udsendes forskelligt ‘oplysningsmateriale’ til forældrene til de nye elever i folkeskolen. Bla. “Forældrehåndbogen, Sund & glad skolestart“, der af afsenderen selv helt neutralt beskrives som “en slags guide til dagliglivet som skolebarnsfamilie“. Jo tak, så har man ikke sagt for meget. De 160 (!) sider indeholder en masse hyggelig information om livets gang på skolen krydret med madopskrifter (der alle indeholder mejeriprodukter) og billeder af glade børn, ofte med mejeriprodukter som decideret product placement i billederne. Det er i den grad noget, der kan få mig op af stolen og jeg ved, at jeg bestemt ikke er alene. Her følger min kritik af skolemælk:

Hvem bør forberede bekymrede forældre (og skolens personale) til skolestart?

Kigger man kolofonen igennem, finder man hovedafsenderen af materialet. Men der står hverken Danmarks Lærerforening, KL’s børne- og undervisningsudvalg, Sammenslutning af Børnepædagoger, Skolelederforeningen, Undervisningsministreriet eller lignende. Det ville ellers være både logisk og troværdigt i min optik. Der står derimod … Mejeriforeningen (‘i samarbejde med Skole og Forældre’).

Mejeriforeningen ligger meget langt nede på min liste over, hvem jeg ønsker skolerelateret informationsmateriale fra (de rangerer på linje med Danmarks Filatelist Forbund, Sammenslutningen af Polermestre og Ældresagen). Men Mejeriforeningen synes åbenbart, at det er helt naturligt, at det er Mejeriforeningen, der står bag en håndbog som “er en guide til nye skoleforældre og samtidig et værktøj til skolens personale, så de er bedst muligt rustet til at støtte forældrene i dagliglivet som skolebarnsfamilie.”, som de selv beskriver materialet på deres hjemmeside.

Gad vide, hvor mange opskrifter med og billeder af komælk – og generel hyldest til mejeriprodukter som løsningen på alle verdens sundhedsmæssige og sociale problemer – der ville indgå, hvis andre mere pædagogisk eller undervisningorienterede institutioner stod bag – UDEN Mejeriforeningen. Men det finder vi nok ikke ud af, med mindre vi stiller spørgsmålstegn ved det eksisterende.

Ikke nok med at materialet via skolens distributionskanal* husstandsomdeles rutinemæssigt til samtlige forældre i papirform (Vores “Reklamer – nej tak”-mærke på postkassen var åbenbart ikke nok til at blive fri), så har Mejeriforeningen under navnet Skolemælk også tilladelse til at reklamere via forældreintra. Følgende meddelelse er i vid udstrækning blevet sendt ud til samtlige klasser på skoler, tilsyneladende via en sekretær:

Bemærk at formuleringen, der i det trykte materiale hedder “Mælk (…) gør en madpakke mere komplet“,  her i mailen er ændret til “gør en madpakke komplet”. Din madpakke er altså IKKE komplet på nuværende tidspunkt – uanset hvordan den ellers ser ud. Men det bli’r den, så snart du supplerer med skolemælk.

Lad os kigge nærmere på indholdet i Forældrehåndbogen:

Skolemælk = fællesskab?

Informationen i bogen er også krydret med formuleringer som:

“med skolemælk er du en del af fællesskabet”

og under overskriften

“SKOLEMÆLK – EN DEL AF FÆLLESSKABET”

står der

“At gå i skole handler ikke bare om lange skoledage med læring. Det handler også om pauser, skolegård, spisefrikvarter og madpakke, hvor det, som kammeraterne gør, spiller en vigtig rolle. Herunder om de f.eks. drikker skolemælk.”.

og

“vi bringer sundhed ind i skolerne”.

Kan du mærke presset? Hvis dit barn ikke drikker skolemælk, ja så er hen jo ikke RIGTIGT en del af fællesskabet og det vil du jo nødigt være skyld i, vel? Du vil vel ikke nægte dit barn adgang til både fællesskab OG sundhed, vel?

Hvordan kan voksne veluddannede mennesker i år 2018 få sig selv til at sælge et produkt på baggrund af forældres frygt for at træffe forkerte valg? Og hvordan kan de helt alvorligt mene, at det er en positiv ting at gøre fællesskab afhængigt af, om børnene har det samme (mælk) med i deres madpakke?

En anden tåkrummende formulering lyder:

“En del børn dropper mælken når de bliver lidt ældre. Mælk er ikke så cool
blandt de større børn som cola og andre søde drikke* (…),
det kan du nok ikke vende op og ned på, men hvis du selv drikker mælk,
lærer du dit barn, at mælk ikke kun er en drik for små børn”

Med andre ord: Husk selv at drikke komælk, for det er vigtigt at give børn et (falsk?) af billede af, at voksne mennesker også drikker komælk (hvilket de åbenbart ikke altid gør – men kun fordi det ikke er cool), således at du overfor dit barn kan være med til at opretholde et (falsk?) billede af, at det skam er helt normalt for voksne mennesker at drikke komælk.

Jeg kan ikke se at den taktik gavner særlig meget andet end mejeriindustriens økonomi. Jeg synes personligt, at du skal blive ved med at ikke drikke komælk og på den måde lære dit barn at komælk ikke er en drik for små børn (men skræddersyet til kalve, der jo skal vokse et par hundrede kilo på 8 måneder). Lad dem endelig blive i overbevisningen om, at mennesker ikke behøver modermælk fra større klov-dyr eller andre arter herunder kameler, grise, bævere eller hunde for den sags skyld.

I øvrigt, hvad så med dem, der ikke kan lide komælk? Dem, der ikke kan tåle komælk og får det dårligt af at drikke det? Dem, der ikke drikker det er fordi det er uetisk? Dem der ikke har råd? Eller dem, der af andre grunde ikke må for deres forældre? Er de udenfor fællesskabet? Hvis der er 700.000 skolebørn i Danmark og kun 100.000 af dem drikker skolemælk, er de 600.000 så i mindre grad en del af fællesskabet?

* Og desuden er cola og andre søde drikke som bekendt det eneste alternativ til komælk – og så må du hellere vælge komælken, ikk’?

Hvem er Mejeriforeningen?

Mejeriforeningen er en organisation, der varetager mejeriindustriens økonomiske og udviklingsmæssige interesser via rådgivning, lobbyarbejde mm. De har som ene formål at hjælpe mejerier og handelsvirksomheder med at tjene penge på mejeriprodukter. Det er ikke nogen påstand eller en hemmelighed, det står klart og tydeligt på deres hjemmeside.

Alle tiltag fra deres side handler om at tjene penge på mejeriprodukter og Skolemælk er en af deres største kanaler. De leverer skolemælk til omkring 70% af alle landet skoler (kilde) og er dermed langt den største leverandør af skolemælk. Udover ‘Forældrehåndbogen’, har de mange andre markedsføringstiltag, der skal sælge deres produkt: Madpakkedysten, der sjovt nok rummer ‘gratis’ undervisningsmateriale fra mejeriernes skolemælksordning. Den nationale skolemælksdag med alverdens festlige tiltag, som i bund og grund også skal øge børnenes begejstring for mejeriprodukter. Og så afholder de en landsdækkende konkurrence med omdrejningspunkt i deres produkt hvor hele klassen kan vinde en tur til Legoland. NB Konkurrencen er naturligvis kun for klasser, der deltager i mælkeordningen. For nyligt er skolemælken så også begyndt at komme med klistermærker som børnene er rigtigt glade for. Før det, har de forsøgt sig med en form for spil/leg som man kunne deltage i, hvis man havde en mælkekarton.

Begrebet Mælkeduks kender du helt sikkert. Det går ud på at alle i klassen efter tur får det ærefulde ansvar at hente kassen med mælk til frokost. Det gælder alle børn også dem, der ikke er med i mælkeordningen. Absurditeten bliver især fremherskende når kun et par børn skal have mælk – men alle andre stadig skal skiftes til at hente det til dem.

Som marketingstrategi er det altid en succes, hvis du kan kapre kunder i en ung alder, for med lidt held har du skabt en vane hos dem, som holder resten af livet. Og ovenikøbet – som det er tilfældet med skolemælk – vaner som gives videre mere eller mindre ukritisk til næste generationer. Godt hjulpet på vej af – you guessed it – Mejeriforeningen og alt deres ‘gratis’ undervisningsmateriale.

Apropos tidlig indoktrinering: Lagde du mærke til hvem, der var afsender på den brochure om spædbørnskost som sundhedsplejersken rakte dig uden at blinke, da dit barn var nyfødt…? Du får ét gæt og svaret kommer her:

Kender du udtrykket “there’s no such thing as free lunch“? Bare rolig, Mejeriforeningen taber ikke penge, når de år efter år uddeler ‘gratis’ ‘undervisnings’- og ‘oplysnings’-materiale. Du kan tro at de tjener deres penge hjem, når de skaber og vedligeholder forbrugere af deres kerneprodukt, nemlig komælk. I løbet af skoleåret uddeles yderligere lidt materiale til eleverne. Udover at fungere som bestillingssedler, minder de dig også lige om, hvilket formidabelt produkt komælk er. Så hvis du ellers havde valgt skolemælken fra, får du altså løbende chancen for at vælge fællesskabet til igen.

Hvordan kan en enkeltstående organisation, der repræsenterer en helt specifik industri, få lov til at føre så massiv reklame henvendt direkte til forbrugere, der ikke har bedt om det? Ovenikøbet mindreårige forbrugere? Hvordan er det lykkedes at få overbevist en hel institution som folkeskolen om, at de skal bruge tid og ressourcer på at distribuere deres produkt, reklamere for det på alle mulige måder og organisere uddelingen af det i løbet af skoledagen?

Det kan de bla., fordi Skolemælk er et levn fra fortiden. Ordningen trækker tråde tilbage fra den tid, hvor løsningen på problemet med fattige og undernærede børn bla. blev uddeling af landbrugets overskudsproduktion af mælk. Mejeriforeningen lukrerer i høj grad på overlevne vaner og traditioner i mejerilandet Danmark. Og på en vag formulering i de officielle kostråd omkring mælk, der nemt kan – og ofte – tolkes til mælkens favør. Både navnet ‘skolemælk’ og det faktum, at ordningen er EU-støttet sender også et signal om, at der er tale om en neutral ordning uden antydningen af kommercielle interesser.

Visse skoler siger fra overfor skolemælk

Nu og da hører jeg om skoler, der aktivt har taget stilling til problematikken omkring skolemælk. Der er skoler, der vælger det helt fra, for eksempel med begrundelsen at mælkeallergikere ikke skal føle sig udenfor fællesskabet, bare fordi de ikke kan sidde og drikke komælk. En anden begrundelse lyder, at det jo ikke er skolens opgave at bruge ressourcer på at distribuere private virksomheders produkter til eleverne i skoletiden. Skolens kerneopgave er undervisning. De mængder komælk, der omtales – men ikke nødvendigvis anbefales – i forbindelse med de officielle kostråd på altomkost.dk, kan man sagtens nå at indtage udenfor skoletiden, hvis det ønskes. Så hvorfor involvere skolen? Mathias har flere år arbejdet som lærer og lærervikar, og ved, at nogle lærere hver dag bruger tid og ressourcer på at organisere mælkedukse, løse konflikter vedrørende afhentning af mælken eller eventuelle fejl ved levering og uddeling af overskydende mælk feks. ved fravær. Tid, som kunne være brugt på eleverne, men i stedet skal bruges til skolemælk.

Mælk og sundhed

Lad os lige kaste et hurtigt blik på sundhedsaspektet. Mejeriforeningen lægger sig i al deres reklamemateriale op ad Sundhedsstyrelsens/Fødevarestyrelsens anbefalinger.

Men vidste du, at:

1. Fødevarestyrelsens anbefalinger bl.a. er styret af kultur?
   De fremsætter officielle kostråd, som de mener er nogenlunde realistiske at nå indenfor den eksisterende madkultur i Danmark (kilde). “Hvad spiser danskerne og kan vi gøre dét liiidt mere sundt? (uden at de bli’r rigtig kede af det)”. Intet under, at komælk og kød hyldes så massivt i et land som Danmark, der hvert år eksporterer og producerer for mange millioner kroner animalske produkter. Danmark har i mange generationer været et vaskeægte mejeriland, og det afspejler sig desværre i de officielle kostråd.
2. Fødevarestyrelsen har en øvre grænse for hvor meget mælk der er plads til i en sund kost?
   De anbefaler, at børn IKKE får mere end 1/2 L komælk om dagen, da det mætter meget og optager pladsen for andre næringsstoffer, så børn risikerer mangler. Især jern fremhæves som noget børn risikerer at mangle ved for højt indtag af komælk. Derudover er der intet C-vitamin og ingen fibre. (Kilde: Fødevarestyrelsen – NB linket er sidenhen fjernet).
3. At Fødevarestyrelsen IKKE anbefaler at børn og unge SKAL drikke mælk? (Kilde). Kostrådet vedrørende komælk betyder at HVIS de drikker mælk, så skal de vælge de mere fedtfattige produkter. Og som sagt holde sig under et vist indtag og sørge for at få calcium andre steder fra også.
4. Danskerne får rigeligt med calcium i kosten? Faktisk mere end det anbefalede minimum – selv i gruppen med det laveste indtag (kilde).

1. Tilgengæld viser samme kilde (DTU-rapport), at danskerne generelt får for lidt fibre og især børn får for lidt jern – to næringsstoffer du altså IKKE får ved at indtage komælk jvf. punkt 2 ovenfor.

Hvor får vi så calcium fra?

Der er ikke nogen, der siger, at vi SKAL have calcium fra komælk – altså heller ikke Fødevarestyrelsens officielle kostråd. Det er bare et virkelig nemt sted at få det i en kultur som vores med endog MEGET stærke traditioner for komælk. Analyser af danskernes kost “viser at mælk er den væsentligste kilde til calcium” (kilde). En formulering, der nemt kan misforståes. Ja, på nuværende tidspunkt forholder det sig sådan. Hvis jeg drak 2 liter sodavand dagligt, så ville sodavand være min væsentligste – men ikke særligt hensigtsmæssige – kilde til væske. Så hvis vi fjerner komælken og erstatter den med andre fødevarer – vil andre fødevarer automatisk blive den væsentligste kilde til calcium. Der er masser af vegetabilske kilder til calcium, der som bonus indeholder mindre andele af mættet fedt – slet ingen udnyttelse af dyr – men til gengæld et hav af andre næringsstoffer, ikke mindst de eftertragtrede fibre. Indtaget kan fint fordeles over hele dagen.

I vores veganske familie ser det nogenlunde således ud (tal angiver indhold pr. 100 gr*):

• Væsentligste kilder (fordi vi spiser det i relativt store mængder – hver dag): Mørk tahin (426 mg), havregryn (180 mg), rugbrød (80 mg) (og postevand 12 mg)
• Øvrige kilder (som indtages ofte): Tofu*, kikærter (50 mg), mandler (264 mg), broccoli (47 mg) og nogle gange calcium-beriget plantemælk (120 mg).
• Udover ovenstående (men selvfølgelig i mindre koncentreret grad): Al den anden mad vi spiser! Mange (sunde) bække små – gi’r samlet set en masse calcium i kosten.

Læs videre hos diætist Maria Felding om hvorfor mælk er en uhensigtsmæssig ‘løsning’ på for lidt calcium i kosten.

Skolemælk – nej tak

Personligt finder jeg hele menageriet omkring Skolemælk ganske forargeligt, og jeg vil opfordre forældre til at sætte spørgsmålstegn ved Mejeriforeningens praksis. Det kan feks. være ved at henvende dig til skolen, når materialet udsendes eller snakke med skoleledelsen. Spørg dem, om det er noget de har taget aktiv stilling til, eller om det er noget de gør, fordi det har de altid gjort.

Du kan også høre forældrebestyrelsen om deres holdning og stikke en finger i jorden blandt forældrene og høre, om andre synes det er mærkeligt (eller som undertegnede decideret forkasteligt), at Mejeriforeningen har frit lejde til at reklamere overfor vores børn ved at skjule reklamerne i tilsyneladende neutralt indhold og så kalde det for ‘gratis undervisningsmateriale’. Så længe der ikke er nogen, der protesterer, så kan det få lov at forløbe som det har gjort de siden 60’erne. Hvis de bliver pålagt at relancere bogen på mere ærlig vis, har jeg et forslag til en ny og mere retvisende titel til ‘Forældrehåndbogen’:

Jeg håber med denne kritik af Skolemælk at kunne hjælpe med at sparke liv i debatten om, hvorvidt skolemælksordningen bør høre fortiden til. Det går heldigvis allerede ned ad bakke for ordningen, der hvert år mister tilslutning (kilde). Jeg tror at det skyldes at nutidens forbrugere generelt er bedre oplyste, tør sætte spørgsmålstegn ved konventionerne og er sværere at manipulere med markedsføring. Hvad mon Danmarks største producent af komælk – Arla – mener at nedgangen skyldes? 

 “Vi er i en situation nu, hvor en mindre del af danskerne drikker mælk,
og en større del er forvirret om sundheden af mælk.”

Arla’s kommunikationsdirektør Kasper Ibsen Beck (kilde)

Folk holder altså op med at drikke mælk fra køer, fordi de er forvirrede. Den lader vi lige stå et øjeblik…

Vi er herhjemme ved at formulere et brev, som vi vil sende til vores datters skole, hvor vi i en venlig og oplysende tone gerne vil åbne op for debat og reflektion. Vi lægger brevet op, hvorefter alle interesserede kan downloade og sende direkte til deres egne børns skole, eller bare bruge som inspiration.

Du behøver jo ikke at give dit barn nogen former for mælk med, men hvis du vil have idéer til hvordan du giver dit barn vegansk skolemælk, så læs videre i indlægget HER:

PS læs også et politisk debatindlæg i INFORMATION, der kritiserer konceptet skolemælk.

NOTER
-Bemærk at citater fra forældrehåndbogen både er fra 2017 og 2018-udgaven

*Med udtrykket ‘skolens distributionskanal’ henvises til, at materialet på linje med andet materiale fra skolen er adresseret direkte til forældre til børn der starter i skole det kommende år.

*Indholdet af calcium i tofu afhænger af hvilken koagulant der bruges. Calcium Sulfat giver et højt indhold. Indhold angives ml. 100-350 mg calcium pr 100 gr.  

*Bemærk at calciumindholdet kan variere – såvel i plantemad som i animalske råvarer. Find flere tal her: Kilder til kalk eller den mere nørdede: DTU’s fødevaredatabank.

Indlægget Skolemælk – et levn fra fortiden blev først udgivet på PlantePusherne - vegansk mad.

Ja, veganere spiser gær.

Hvis du stadig er skeptisk eller har brug for at bare vil vide mere, så læs videre.

Er gær et dyr eller en plante?

Svaret er: Hverken eller, så hvad er gær egentlig? Gyldendals  Store danske encyklopædi skriver:

Gær: En stor og meget divers gruppe af svampearter, der altid eller hovedsagelig er encellede.
En del svampearter har både et encellet og et flercellet stadium, og for disse
kan man kalde det encellede stadium deres gærstadium

Gær tilhører altså svampe-riget (fungi), og er således ikke animalsk. Den er ganske vist heller ikke en plante (plantae) og det kan være med til at bidrage til forvirringen. Hvis vi kigger på den biologiske opdeling af levende organismer, herunder Eukaryoter som mennesker og dyr (begge animalia) også tilhører, så får vi et fint overblik. Organismerne inddeles nemlig traditionelt i følgende riger:

Eukaryoterne er altså opdelt således:

• Dyr (Animalia) — Alle flercellede dyr – også mennesker (heterotrofe, formerer sig anisogamt (æg og sæd) og udvikler sig som en embryo).
• Svampe (Fungi) — Dækker svampe og gærsvampe, både flercellede og encellede. – ikke havsvampe (spongier) som er dyr (heterotrofe, formerer sig isogamt (plus- og minuskøn))
• Planter (Plantae) — Alle planter (autotrofe, formerer sig anisogamt) – flercellede. Inkluderer også Grønalger
• Stramenopila – Bl.a. en række ikke-grønne alger – Kiselalger, Brunalger, kelp (tang) og eukaryotiske alger
• Protister (Protista) — Encellede og flercellede eukaryoter, som ikke passer ind i de andre kategorier, inklusive svampedyr og Protozoer

Kilde: Wikipedia

Bemærk at den eksakte opdeling ændres lidt afhængigt af hvordan det anskues.
Men dyr, svampe og mennesker tilhører hele tiden hver sin gren. Læs mere på Wiki

Hvor findes gær?

Du kender det sikkert først og fremmest som hævemiddel i bagværk – og som mug når bagværket bliver for gammelt. Er du veganer kender du sikkert gær i inaktiv form, nemlig gærflager. Vi bruger det i en af vores all time greatest opskrifter: Vegansk åhst. Gær kendes også fra produktion af øl og vin men det forekommer også i produktion af antibiotika og anden medicin samt i produktion af enzymer til f.eks. vaskemiddel. Men udover det, så findes gær altså også overalt i naturen (især på/i søde, sukkerholdige frugter), i luften, i vores kroppe samt på og i vores fødevarer.

Kan/bør man undgå gær?

Så selv om du besluttede dig for, at leve et liv uden at indtage ting fra svampefamilien, herunder gær, ville det ikke være praktisk muligt. Jo, du kunne fravælge menneskeskabte produkter med gær i ingredienslisten. Men idéen om at leve et liv uden at indtage gær på den ene eller den anden måde (f.eks. fra luften eller som gær-sporer i maden eller på overfladen af søde frugter) er utopisk – og ud fra et etisk synspunkt heller ikke noget, der rigtigt giver mening. Gær har ikke noget centralnervesystem og ingen bevidsthed. Gær kan ikke føle sorg, smerte mm. så hvorfor skulle man undgå det? (Læs evt. definitionen på veganisme.)

Heldigvis er der dog mig bekendt IKKE mange mennesker, der bestræber sig på at leve gær-frit. Jeg gætter på, at spørgsmålet primært opstår hos ‘nye’ veganere (inden de får sat sig ind i emnet) eller som en fordom hos ikke-veganere. Og at det forbliver på spørgsmålsstadiet og sjældent er noget, som nogen faktisk prøver, at føre ud i livet.

Hvad er den officielle holdning?

Det er selvfølgelig relevant at vende sig mod de store organisationer for at høre, hvad de siger. Der er – ikke overraskende – enighed over hele linjen.

Mad med medfølelse Danmarks veganske forening

•

Dansk Vegetarisk Forening

•

The Vegan Society
(grundlæggerne af selve begrebet veganisme)

The Vegan Society skriver mange steder på deres hjemmeside, at gær er vegansk. Som her, i deres bage-sektion om gær:

(…) yes, yeast is suitable for vegans. Yeast is a fungus, like mushrooms.
As long as the yeast has not been prepared using animals or animal products,
the yeast itself is perfectly fine. 

•

PETA

En af verdens absolut største dyrerettighedsorganisationer skriver blandt andet:

Is Yeast Vegan?

Yup! Yeast is everywhere—in your body and in the air,
and it’s not derived from animals.

Kilde

Du kan desuden finde masser af opskrifter på deres hjemmesider som både indeholde gær, f.eks. gærflager.

Hvad siger gærproducenten?

Jeg kiggede lige forbi en producent af gær for at tjekke deres infromation om emnet og her står:

Kan produkter med gær få det veganske mærke?

Ja, produkter, der indeholder gær kan sagtens være med i den officielle veganske mærkningsordning fra DVF. Ordningen er en stor hjælp for veganere, da det øger gennemskueligheden. Det giver desuden mærkede produkter fordele fremfor ikke-mærkede produkter, da veganere kan spare tid og besvær ved blot at gå efter et mærke som de stoler på. Producenter kan henvende sig til DVF.

Når man ser på alt ovenstående, så synes jeg ikke at der er meget kød (undskyld, tofu?) tilbage på fordommen om, at gær skulle være u-vegansk. Kommentér gerne, hvis du er uenig – eller enig for den sags skyld

Afslutningsvis vil jeg da lige sige, at jeg intet har imod folk, der ønsker at undgå gær og andre former for svampe i maden uanset hvad grundlaget måtte være. Jeg bli’r dog lidt ærgerlig, når det fejlagtigt bliver blandet sammen med veganisme: Det gør nemlig livet lidt mere besværligt for veganere.

Jeg har ikke umiddelbart kunne finde ud af, hvad en diæt der forsøger at udelukke svampe, herunder gærceller hedder. Det eneste der dukker op er information om candida-diæt, hvor det jo som bekendt frarådes at indtage gær. Men det bunder jo på ingen måde i etiske overvejelser.

Jeg håber at du blev klogere – det gjorde jeg i hvert fald

Indlægget Er gær vegansk? blev først udgivet på PlantePusherne - vegansk mad.

Jeg skal starte med at understrege at næsten AL tørret pasta er vegansk, så indlægget her har som sådan ikke noget med vegansk at gøre

De senere år er en helt ny bølge af glutenfri pastaer kommet på banen, jeg nævner i flæng bønnepasta, tang-pasta, linsepasta, ærtepasta mm. De fleste online helsekoster har en hel sektion dedikeret til glutenfri pasta og udbuddet er enormt. Selv almindelige supermarkeder har efterhånden flere slags at vælge imellem.

Glutenfri pasta er i bund og grund et rimelig tilforladeligt produkt. Det består af ret få ingredienser, er ikke særligt raffineret (så længe du vælger fuldkorn) og der er ikke brugt sjove ting for at opnå en bestemt konsistens. Ofte består pastaen faktisk kun af én tørret ingrediens – og dermed er det jo nærmest bare en råvare i sig selv.

A) Fordele ved (glutenfri) pasta-alternativer

Protein: Hvis du er typen, der går meget op i protein, eller er du bekymret for om dit barn spiser energitæt nok, så er der godt nyt. Pasta af sojabønner indeholder f.eks. 43 g protein per 100 g (tørret), linsepasta 25 g og kikærtepasta 19 g. For en god ordens skyld skal jeg nævne at almindelig fuldkornspasta indeholder rigeligt (cirka 13 g) ifht det anbefalede daglige indtag.

Allergi/intolerance: Hvis din krop straffer dig, når du spiser gluten, så er det selvfølgelig oplagt at finde alternativer. Og bare rolig, der er masser at vælge imellem.

Variation: Pasta lavet af andet end hvede er en oplagt måde at få lidt mere variation i kosten. Du beholder bekvemmeligheden ved at kunne hælde pasta i en gryde og vupti så er der aftensmad. Men du får samtidig mulighed for en større variation, da pastaen både kan være lavet af, bønner, ærter, linser og meget andet. Måske kan du lokke et kræsent barn til at få bønner indenbords ved at udskifte til bønnepasta? Med andre ord så giver alternative typer pasta mulighed for variation af den udskældte klassiker ‘pasta med ketchup‘.

B) Hvad koster glutenfri pasta så?

Ja, her kommer the downside. Glutenfri pasta er væsentligt dyrere end almindelig fuldkornspasta som ovenikøbet tit er på tilbud. Eftersom jeg er den eneste herhjemme, der spiser glutenfrit, koger vi en lille portion i en separat gryde de aftener, hvor hele familien spiser pasta. Det gør vi nemlig rimelig tit og Mathias spiser altså helt ustyrlige mængder. Vi ville nok have behov for at flytte i en mindre bolig, hvis husholdningsbudgettet skulle rumme glutenfri pasta til alle.

De økologiske mærker Urtekram, Dove’s Farm og Biogan ligger i den billige ende, omkring 70-90 kr kiloet (hhv. 250 gr for 17 kr og 500 gr for ca. 40 kr). Netto er netop begyndt at forhandle majspasta af mærket ØGO som fejer alle andre af banen rent prismæssigt: kun 15 kr for 500 gram! Pasta af sojabønner derimod kan være rimelig pebret, op mod 150 kr og mere pr kilo (f.eks. 200 gr for 30 kr). Køb derfor gerne stort ind når de er på spot-tilbud. Se et udvalg, inkl de nævnte priseksempler hos Med24 og Helsebixen.

Så for at opsummere prisen på glutenfri pasta (øko)

(Jeg linker jeg ikke direkte til produkterne, da priserne ofte justeres. Eksemplerne fungerer som rettesnor så du får en idé om prislejet når du shopper glutenfri pasta, hvis det er vigtigt at det er billigt.)

Seriøst billigt: 500 gr for 15 kr √
Ret billig: 250 gr for ca 17 kr √
OK pris: 500 gr for ca. 40 kr  √
Virkelig dyrt: 200 gr for 30 kr X

Bemærk at visse mærker med tiden udgår men indlæget kan stadig give dig et indtryk af de forskelige typer.

C) 4 Tips til glutenfri pasta

Tip #1
Ris og arsen i glutenfri pasta

Ris er en af de ingredienser, som giver en rigtig god glutenfri spaghetti. MEN…. Fødevarestyrelse anbefaler jo, at man modererer sit indtag af ris og produkter lavet af ris, pga. indholdet af arsen. Derfor går jeg helst efter glutenfri pasta som ikke er lavet af ris, eller i hvert fald kun delvist består af ris. På den måde undgår jeg at spise hele to måltider med ris i løbet af en dag hvis jeg spiser glutenfri spaghetti til frokost og ris til aftensmaden.

Tip #2
Tjek ingredienserne

…især hvis det lyder dyrt eller fancy. Du skal nemlig være opmærksom på, at visse typer glutenfri pasta lanceres som f.eks. ‘quinoa-pasta’ og så indeholder de faktisk kun 25% quinoa mens resten er ris. 

Tip #3
Følg kogetiden angivet på pakken

Det lyder banalt, men jeg oplever at det med glutenfri pasta er mere afgørende, at du koger den præcis som der står på pakken. Kogetiden kan i øvrigt variere en del afhængigt af ingredienserne, så kig altid efter hvis du prøver en ny type af.

Tip #4
Undgå at den glutenfri pasta tørrer ind

Det gælder ikke alle, men de fleste typer af glutenfri pasta bliver virkelig tørre efter en nat i køleskabet. Lidt på samme måde som hvide ris. Det har dels en træls mouth-feel og dels knækker det nemt hvilket kan være upraktisk.

Har du en rest af den sovs du spiste til pastaen (jo, det gjorde du vist…) så rør en god klat sovs rundt i pasta-resten inden du smider den på køl. Så holdes den ‘fugtig’ og kan godt spises kold dagen efter. Eller varm hvis det ønskes.

Var der ingen sovs? Fortvivl ej. En ensom pastarest, kan inden genopvarmning overhældes med lidt bouillonvæske/vand/plantemælk/sovs/andet, så får de fleste typer deres spændstighed tilbage: Overhæld først og opvarm så forsigtigt inden du begynder at rode for meget rundt i din glutenfri pastarest, så undgår du at den går i tuuusind stykker.

Ovenstående kan også være godt at vide hvis du for eksempel forbereder et måltid med glutenfri pasta til dagen efter (en pastasalat, food prepping mm). Hvis der er godt med dressing/sovs i (og den er fordelt godt) burde konsistensen holde, men prøv dig frem. Det sikreste er, at koge pastaen på selve dagen.

Bønne-pasta har i øvrigt mindre tendens til at tørre ind.

D) Typer af økologisk glutenfri pasta

Vi starter med de klassiske af majs, ris, boghvede og lignende. Alle de afprøvede slags er økologiske.

•  •  • 

Makaroni // Biogan

UPDATE: Desværre udgået. Majsmel – boghvede. Virkelig lækker. Ligner og minder i smag rigtig meget om fuldkornspasta. En af mine favoritter. OK pris.

•  •  • 

Majspasta // ØGO (Netto)

100% majs. Den smager fint uden at være særlig interessant. Minder om hvid pasta, men mere ‘let’/spinkel i det. Især god til prisen. Bliver let ‘grynet’ i overfladen efter kogning. Meget billig! Fra Netto.

• • •

Majs-skruer // Doves Farm

70% majs 30% ris. Udmærket konsistens, der også minder om almindelig lys pasta i konsistensen. Dog mere gult.

• • •

Majs- og risspaghetti // Doves Farm

70% majs 30% ris. Minder meget om almindelig hvis pasta. Klistrer også lidt sammen på samme måde. Bliver knapt så tørt som andre typer efter en nat på køl. Se dem HER.

• • •

Penne // Urtekram

Majs, ris, boghvede og quinoa. Har en god fylde og smag og minder på mange måder om en fuldkornspasta. En af mine favoritter! Ret billig. Fås bla. i Føtex eller online HER.

• • •

Pastaskruer, fusilli // urtekram

100% fuldkornsrismel. Bliver meget hvid og minder også i konsistens om helt almindelig lys pasta. Det bliver lækkert blødt uden at blive smattet. Ses HER. Fås også som spaghetti, det ser sådan her ud. Billig.

• • •

Quinoa pasta // Quinoa real

Dyrt men lækkert. Bemærk at indholdet af quinoa kun er 25% – rismel udgør 75%. Har et meget mere fast bid end de fleste andre glutenfri pastatyper af korn. Findes som (små slanke) penne, skruer og spaghetti. Herover ses penne-versionen. Kan ses bla. hos Med24.

• • •
Bønne- og ærtepasta

Konsistensen adskiller sig en hel del fra både almindelig og andre glutenfri pastatyper. Der er mere tyggemodstand, den er mere ‘fyldig’ i konsistensen. Nogle vil sige lidt gummiagtig og jeg er tilbøjelig til at give dem ret, men det er på en god måde. De laves på forunderligt vis af 100% bønner så næringsindholdet er tilsvarende højt på protein og lavere på kulhydrat end korn-typerne. Se billeder af mærket ‘a la eco’ HER.

Pasta af sorte bønner // Explore Asian (Authentic Cuisine)

Virkelig lækker og godt – men ret specielt – bid. Den minder ikke særlig meget om pasta af hvede. Det forbliver ikke knaldsort efter kogning, men ser stadig flot ud og giver nogle sjove muligheder for anretninger, f.eks. som her et sort/hvidt måltid med hvid sovs. Se den jeg brugte HER. Sort bønnepasta fås også af sojabønner.

• • •

Fettucine af sojabønner // a la Eco

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg får altid lidt associationer til kødet fra en kylling når jeg spiser det her (undskyld, kylling). Det skyldes måske faven men også det høje proteinindhold spiller helt sikkert ind både hvad angår smag og konsistens. En del anderledes end hvede-pasta. Og ja, jeg synes at det smager vildt lækkert. Lignende type fås HER.

• • •

Kikærtepasta// TummyYummi

Kikærter med lidt HUSK i. Det er den pasta der minder MINDST om almindelig pasta. Den er rimelig grynet i konsistensen. De vokser ikke specielt under kogning. Det er nok den eneste af alle de afprøvede varianter jeg specifikt vil undgå at købe fremover. Men når det er sagt, så fungerer det da i en håndevending.

• • •

Ærtepasta // TummyYummi

100% ærter. Flot farve. Dejlig smag – lidt henad ærter, sjovt nok. Bliver dog en smule grynet/smattet efter kogning. Den færdige pasta ligner almindelig spinatpasta lavet på hvedemel i farven, men konsistensen halter en lille smule. Forhandler: Coop.dk

• • •

Andre alternative typer pasta

Inden glutenfri kost blev mainstream fandtes der mig bekendt to typer naturligt glutenfri pasta, så dem ville jeg lige nævne, da de har været her længe før alle andre: SOBA-NUDLER er nudler lavet af 100% boghvedemel, se eksepmpel HER. RISNUDLER er en klassisk ting i det asiatiske køkken og er lavet af – ja, du har måske allerede gættet det – ris. De er ret let tilgængelige både i større supermarkeder (i den asiatiske afdeling) og online. Så findes der KELP-NUDLER lavet af kelp – en form for tang – som er helt kaloriefri HER. Vistnok raw. Smager rimelig spøjst og lidt plastik-agtigt efter min mening. Men hvis du er raw kan de være et kærkomment afbræk. LINSEPASTA har jeg ikke selv fået prøvet af, men jeg har set at de findes i mange supermarkeder efterhånden og du kan se et eksempel på det HER, de er om ikke andet røde. Senest er jeg blevet glad for spagetthi af SØDKARTOFFELSTIVELSE. De findes hos asiatiske købmænd og på amazon. Og så er der de her mærkelige nogen. De er lavet af noget, der hedder KONJAK-ROD og er meget lave på kulhydrat. Ak ja, vi har nok ikke set det sidste kreative bud på, hvad man kan lave glutenfri pasta af.

Nem hjemmelavet glutenfri ‘pasta’

Jeg får også lige lyst til at nævne et par nemme alternative udgaver af ‘pasta’ som du selv kan lave. Det første er KARTOFFELSPAGHETTI. Det smager vanvittigt godt, og er meget mættende. Husk at lave rigeligt! Vi kan sagtens konsumere 2 kilo til et aftensmåltid.

Så er der SQUASH-PASTA af squash lavet på en spiralizer. Det smager på ingen måde som pasta, og mætter heller ikke, da der nærmest ingen kalorier er i. Men fint ser det ud og er en lidt sjov måde at få brugt squash og køre noget grønt indenbords.

Få mere inspiration til hvad du skal lave med din glutenfri pasta i indlægget om One-Pot-Pasta.

Indlægget her opdateres løbende efterhånden som jeg får prøvet flere typer af.

Indlægget Glutenfri pasta – tips, tests og anbefalinger blev først udgivet på PlantePusherne - vegansk mad.

Den model jeg er komet frem til, er en rimelig simpel to-trins raket:

1) Først laves en fuldfed kokosmælk

Her er det vigtigt, at du bruger VARMT vand. Kokosfedt er som bekendt fast ved stuetemperatur (og koldere) så du får det ikke til at slippe kokosnødde-kødet medmindre du bruger varmt vand. Jeg bruger kogende vand fra start, for at være sikker på at det holder sig varmt nok under hele processen.

2) Så skilles kokosfløden/fedtet fra – bum!

Nu skal det hele være KOLDT. Efter at den fuldfede kokosmælk har været lidt tid på køl, vil den allerfedeste del samle sig på toppen. Og det er DET vi er ude efter! Kokosfløden (-fedtet) skal være så stiv som muligt – og det er den mens den er koldt – for at du nemt kan få skilt ‘vandet’ fra.

Enten kan du fiske den fede del op, eller du kan si det igennem klædet igen – denne gang mens det er koldt.

Bli’r hjemmelavet kokosfløde lige så blød og lækker som den man køber?

Nej. Den er bare anderledes i konsistensen og jeg synes klart den egner sig bedt til varme retter, hvor den bliver smeltet helt jævn i konsistensen. Den hjemmelavede kokosfløde er meget fast ved køleskabstemperatur, men kan ved stuetemperatur røres til noget der minder om yoghurt i tykkelsen. Den kan godt fremstå lidt grynet i konsistensen, afhængigt af hvordan den er blevet lavet og kølet ned mm. og det er grunden til at jeg synes den fungerer bedst opvarmet hvor den bliver helt glat. Men prøv dig frem og leg lidt med opskriften – måske opfører kokosfløden sig anderledes hos dig

Kan det betale sig at lave hjemmelavet kokosfløde?

Det kommer nok an på, hvor vigtigt du synes det er, at undgå belægning fra dåser og papkartoner eller de konsistensforbedrende midler, som selv økologisk kokosfløde kan indeholde. Desuden er der en del emballage at spare, da du kan købe store mængder grov kokosmel hjem fra f.eks. BuyWholeFoodsOnline (eller LØS hvis du er så heldig at bo i nærheden af et emballagefrit supermarked).

Men for lige at breake det ned:

Ud af 200 gram groft kokosmel får du ca 200 gram (2 dl) fed kokosfløde.
Som ‘restprodukter’ – eller skulle vi kalde det bonusprodukter – får du dels hvad man må formode er
affedtet kokosfibermel (ca 3,5 dl)
og dels en noget vandet men dog brugbar kokosmælk (ca. 3,5 dl). 

De 200 gr groft kokosmel koster ca. 20 kr og for de penge plus en arbejdsindsats, får du altså alt ovenstående.

Kokosfløden på billedet herunder er blot skilt fra mælken i trin 1 ved hjælp af en si fremfor et ostelærred. Det gi’r i sidste ende en lidt kornet konsistens til den færdige kokosfløde (som til sidst blev siet fra i et ostelærred). Så en si fungerer i en håndevending hvis du ikke har stof til rådighed, men tilgengæld er processen med at skille den fede del fra i trin 2 lidt mere besværlig medmindre altså fløden er HELT stivnet på toppen.

Jeg har brugt økologisk ostelærred, og det fungerer rigtig godt fordi det er tilpas tyndt. Men hvis du kan finde et stykke lagen, en gammeldags stofble eller andet så bør det også fungere. Ostelærredet kan selvfølgelig vaskes og bruges utallige gange, f.eks. til plantemælk, soja fraiche, vegansk feta, mandelyoghurt eller andre opskrifter her på bloggen. Hos os ligger det i redksabsskuffen sammen med mandolinjern, citruspresser og andre ting der tit er i brug.

Print

Fed kokosfløde

Opskrift på hjemmelavet fed kokosfløde.

Keyword DIY, vegansk

Bemærk Vegansk

Servings 2 dl kokosfløde, kokosfibermel plus kokosmælk

Author Nina fra Plantepusherne

Ingredienser

• 200 groft kokosmel
• 3 dl kogende vand

Desuden skal du bruge noget tyndt stof til at filtrere kokosmælken med. F.eks.

• nøddemælkspose
• eller ostelærred
• eller et tyndt viskestykke uden struktur

Sådan gør du

Det er en god ide at starte med at pulverisere kokosmelet, fx i en ren kaffemølle eller en god foodprocessor. Har du ingen af delene kan du spirnge dette trin over.

Trin 1: Lav fed kokosmælk

• Kom den pulveriserede kokosmel i en lille gryde, overhæld med 3 dl kogende vand og kom låg på. Lad det stå og trække i en lille halv time. Det kan også stå længere tid, men det er vigtigt at det stadig er varmt når du fortsætter med næste trin. Opvarm blandingen hvis det er blevet koldt.
• Hæld den varme blanding i en si beklædt med et ostelærred. Lad mælken dryppe igennem og brug til sidst hænderne til at mase kokosmælken igennem. Det tilbageværende i ostelærredet er kokosfibermel. Vær opmærksom på at ikke presse så hårdt at kokosfibermelen kommer med igennem lærredet.

Trin 2: Skil kokosfløden fra

• Nu skal mælken køles ned. Hæld det gerne i en gennemsigtig beholder/glasskål så du kan se når den er skilt. Kom det i køleskabet og lad det stå nogle timer eller natten over.
• Efter noget tid skule du gerne kunne se en tyk kokosfløde lægge sig på toppen og en gennemsigtig væske i bunden. Hvis det øverste lag er helt hårdt, kan du starte med at fiske det op med en gaffel - og dér har du så det meste af din kokosfløde. Hæld så resten af massen FORSIGTIGT i ostelærredet igen og lad den tynde kokosmælk dryppe igennem mens kokosfløden samler sig oppe i klædet. Skrab det sammen og brug det i madlavningen.

Kan det egentlig piskes til kokosflødeskum?

Mit bud er nej. Det er konsistensen ikke god nok til.

Velbekomme

Indlægget Fed, hjemmelavet kokosmælk (kokosfløde) blev først udgivet på PlantePusherne - vegansk mad.

Hvorfor pensler man bagværk?

DE PRAKTISKE: En rigtig god grund til at pensle er, at (nogle) penslinger danner en slags hinde rundt om bagværket og det forhindrer udtørring. Så bagværket holder sig simpelthen friskere længere. Hvis du gerne vil have frø eller kerner, flagesalt, sukker, krydderier og lignende til at klistre på brødet skal du bruge en pensling der i en eller anden grad koagolerer på bagværket og danner en slags lim under bagningen. Du kan også pensle for at få enten en blødere eller hårdere overflade.

DE ÆSTETISKE: Skal bollerne se flot blanke ud skal du bruge en pensling der danner en form for genskin. Sidst men ikke mindst kan vil nogle penslinger brune hurtigere end resten af bagværket. Det giver den velkendte brune overflade som ser appetitlig ud og hvis samme brune farve skulle opnås ved forlænget bagetid alene ville du risikere at bagværket blev mere tørt.

Bonusinfo: Bagværk uden æg bruner ikke ligeså meget som hvis det indeholdt æg. Så vær opmærksom på at gå efter andre tegn på om det er færdigt end lige farven, når du begynder at bage uden æg.

Hvornår skal bagværket pensles?

Vent altid med pensling til efter sidste hævning, altså lige inden bagværket skal i ovnen. Nogle typer pensling kan gentages undervejs i bagningen for at give ekstra meget ‘shine’. Vær dog forsigtig når du åbner ovnen – gør det hurtigt men forsigtigt så du ikke lukker al varmen ud. Andre penslinger påføres lige når bagværket kommer ud af ovnen.

Skal brød eller boller ridses, gøres det EFTER pensling. Hvis du har kommet for meget pensling på er det en rigtig god idé at ridse bagværket med en skarp kniv, så det bedre kan vokse i ovnen.

Hvordan skal jeg pensle?

Helst med en bagepensel. Blidt og kærligt. Ikke for hårdt, så risikerer du at bagværket falder sammen hvis det har stået til hævning. Pensl kun toppen, hvis du pensler INDEN bagning så har bagværket en chance for at vokse i ovnen. Undlad at pøse alt for meget på. Det er bedre at gentage penslingen undervejs i bagningen – f.eks. efter det er hævet op i ovnen. Kommer du for meget på kan du risikere at indkapsle bagværket så det ikke har plads til at hæve under bagningen. Ligeledes hvis du f.eks. har brød i en form, så undlad at pensle helt ud til kanten fordi så kan du risikere at bagværket klistres fast til formen og ikke kan hæve op under bagning.

Det samme gælder i øvrigt butterdej: Pas på med for meget klistrende pensling dér hvor lagene er synlige, da det kan få dem til at klistre helt sammen og forhindre den ønskede puf-op effekt som butterdej har. Det siges desuden, at det du pensler med, helst skal helst være stuetemperatur, da du kan risikere at bagværket ellers falder sammen – men det er nok kun et problem ved meget ekstreme temperaturer og sart bagværk. 

De bedste bud på vegansk pensling

Soja Cuisine – perfekt blanke og brune

Pensles på efter sidste hævning inden bagning. Kan evt gentages undervejs i bagningen. Jeg ved ikke om andre madlabningsfløder (havre- og ris-) giver samme resultat. Efterlader en fin og ikke-klistret overflade efter bagning.

Alpro piskbar

Det er rimelig oplagt at pensle julestegen (her et Morsbrød) med en sjat alpro piskbar når du nu alligevel skal lave risalamande med den om lidt. Det giver et super flot skinnende resultat og når det nu er så tyndt et lag så lægger man overhovedet ikke mærke til at den er sød. En butterdej er jo lidt sød i sig selv, så det er ikke noget, der stikker ud. Alpro’en er dog ret tykflydende, så det kan være en idé at ‘udglatte’ den efter påføring med pensel, hvis du vil undgå at kunne se penselstrøg i det færdige bagværk. Pensles på efter sidste hævning.

Jeg har ikke umiddelbart et sammenligningsgrundlag for at sige, om den også giver ekstra brun farve, men det er der grund til at tro. Andre plantepiskefløder giver sandsynligvis et lignende resultat men er ikke afprøvet – af mig i hvert fald.

Opkog af majsstivelse – smukt, blankt og billigt.

Rør 30 ml vand jævnt med 1 spsk majsstivelse og hæld det under omrøring ned i en (meget lille!) gryde som indeholder 1 dl kogende vand. Giv det et kort opkog indtil det tykner og brug det til pensling. Påføres før og evt. undervejs i bagningen. Evt. ad flere omgange. Jeg er ret sikker på at denne metode også kan bruges til at klistre frø og kerner fast. Vær opmærksom på at ikke pensle for meget på en butterdej, da lagene meget nemt kan blive klistret helt sammen. Et kvalificeret gæt er, at kartoffelstivelse kan bruges på samme måde.

Aquafaba – det klister, det klister!

En pensling med aquafaba (altså bønnevand – læs mere her) virker som det rene Karlssons klister – og er billigt. Aquafabaen pensles på efter hævning og bagværket drysses med kerner og bages efterfølgende. Det er virkelig effektivt. Men det giver næsten ingen farve og ingen blank overflade. Dog bliver bollerne lidt pænere sammenlignet med slet ingen pensling. Der dannes også en hinde, så der er god grund til at tro at aquafaba hjælper med at holde bagværket fugtigt/friskt længere. og det i sig selv er jo en god grund til at pensle med aquafaba.

Herumder er aquafaba brugt til at klistre pirogger rigtig godt sammen og desuden klistre pynt på. Tro mig – de pirogger skal åbnes med et brækjern og de dér stjerner ryger INGEN steder. Efterlader en fin og tør overflade efter bagning.

Hvis du ikke har hørt om aquafaba før, vil jeg i øvrigt anbefale at læse mere her:

Sukkerlage

Giver en meget flot blank overflade. Pensling foregår EFTER bagning. Holder desuden på bollernes fugtighed så de ikke tørrer ud ligeså hurtigt. 1/2 dl sukker koges sammen med 1/2 dl vand. Laves klart lige inden boller tages ud og pensles på bollerne lige når de kommer ud af ovnen. Evt. en ekstra gang, når første lage er tør. Bruges til sødt bagværk. Giver ikke farve da det ikke bages med (måske hvis man bruger en mørk sukker?) men kan evt. fremhæve bagværkets egen bruning. Når bagværket er kølet ned, er overfladen ikke længere klistret. Men hvis de får lov at stå lidt tid, vil sukkerlagen suge fugt til sig og de bliver atter lidt klistrede. Om det kan forhindres ved at pakke dem lufttæt LIGE når de er kølet HELT ned vides ikke endnu – men det er værd at prøve.

Sojayoghurt – farve og blankhed

Som det ses på billedet herunder, blev bollerne både mere mørke og mere blanke de andre. (Jeg har endnu ikke afprøvet det direkte op imod favoritten soya cuisine). Fungerer sikkert også ok til at klistre kerner fast med pga den tykke konsistens, der tørrer ind under bagningen. Det holdt godt på fugtigheden: De upenslede boller flækkede nemlig en smule.

Kokosfløde – blankhed

Bollerne blev flot blanke, men fik tilsyneladende ikke ekstra farve. Det holdt dog godt på fugtigheden. Vi bruger økologisk kokosmælk på karton, som vi bl.a. køber her.

Sojasauce

Brug et meget tyndt lag som pensles på inden bagning. Det farver tilsyneladende ret meget, jeg duppede det meste af inden de røg i ovnen. Giver ikke blankhed men farve. Jeg fik ikke lige smagt, men mon ikke det giver en let salt overflade til bagværket…

Kaffe

Et ældgammelt husmodertrick, der siges at give en mørk, men ikke blank overflade. Pensles på inden bagning. Er smagsneutral efter endt bagning. Gem evt. sjatter af kaffe i fryseren hvis du bager oftere end du drikker kaffe så du altid har til pensling. Kan muligvis påføres flere gange undervejs for en mørkere farve.

(Abrikos)marmelade

Giver en sød, let klistret, lidt gylden og meget blank overflade. Bruges bl.a. til traditionelle Hot Cross Buns. Bruges til sødt bagværk. Jeg er sikker på at andre former for marmelade kan bruges, men abrikos har en meget passende lys farve og mild smag som passer til mange ting. Kan også bruges som glasering af frugttærter, f.eks. vores Ultimative Veganske Jordbærtærte. Kog 3/4 dl marmelade med nogle tesker vand enten i en lille gryde eller i mikroovnen. Hæld det igennem en si for at fjerne eventuelle frugtstykker og pensl bollerne med den varme lage lige når de kommer ud af ovnen.

Olie

Påføres både før og efter endt bagning da det ellers ‘forsvinder’ under bagning. Husk at bruge en olie, der passer i smag til bagværket – eller er smagsneutral. Kan SLET ikke bruges til at klistre ting fast. Det lag, der pensles INDEN bagning giver lidt farve. Pensles der efter bagning fås flot blankhed. Begge lag hjælper med at holde bagværkets overflade blød, hvilket kan være ønskværdigt til f.eks. hveder eller burgerboller. Bemærk at overfladen ikke forbliver tør når det påføres efter bagning.

Oatlys havre fraische (iMat)

Tricket så jeg i en facebookgruppe (billede her). Påføres både før og lige efter bagning. Giver en rigtig flot blank overflade. Og jeg vil gætte på at det klistrer kerner rimelig godt fast.

Vand

Ja så blliver det ikke mere simpelt og billigt. Giver ingen blankhed til bagværket, men giver faktisk en lidt sprød skorpe. Pensles på lige inden bagning, så det kan nå at fordampe undervejs og bagningen kan afsluttes ‘tør’ så at sige – eller fås en fugtig/blød overflade. Fungerer lidt på samme måde som når man bager med damp.

Plantemælk

I mangel af bedre kan du pensle med sojamælk eller mandelmælk men plantemælk generelt gør kun en ret lille forskel i bagværkets udseende. Hvis mælken er sødet kan det måske give lidt ekstra farve pga karamellisering. I forhold til at holde på fugten, er det helt sikkert bedre end slet ingen pensling og her er proteinholdigere mælk som soja- og nøddemælk at foretrække. Andre kan også bruges.

Agavesirup

Jeg kan ikke helt følge begejstringen for pensling med sirup. Agavesiruppen flød mest bare ned til bunden af bollerne så der kom en klistret kant nederst. Det gav en LILLE smule blankhed ovenpå, men ikke noget der imponerede – og ikke noget, der kan ses på billederne. Tilgengæld flækkede ALLE bollerne der var penslet med agavesirup. Det var så signifikant at det næppe kan være et tilfælde og det gentog sig næste gang jeg prøvede. Det kan dog være lige den bolledej Mathias fik bikset sammen, der reagerede på den måde, eller graden af hævning  – men nu er du advaret.

Jeg er også stødt på anbefalinger af både aquafaba og sojamælk blandet med agavesirup i forholdet 1:1, men jeg har altså kun oplevet at bollernes overflader flækkede, så det er ikke umiddelbart noget jeg vil anbefale. Jeg har dog kun afprøvet at pensle med blandingen INDEN bagning og det kan også være det, der er problemet.

Bollen øverst til venstre har ikke fået nogen pensling.

Ting jeg enten har læst om i min research eller fundet på inde i min hjerne, men endnu ikke afprøvet:

Mayonaise – ja, det virker helt oplagt oppe i mit hoved, men da vi nærmest aldrig har det hjemme, kombineret med at vi sjældent bager har jeg ikke kunnet prøve det. Skal du være den første?

Margarine – bør kunne smeltes og bruges ligesom olie beskrevet længere oppe.

Hørfrøslim – Danner jo en meget klæbende film når det tørrer, så det kan som minimum bruges til at klistre ting på bagværket. Kog 1/2 dl hele hørfrø op med 3 dl vand i en lille gryde i ca. 10 minutter til du har en slimet masse. Mens massen stadig er varm (vigtigt!) sies hørfrøene fra i en metal-si. Køles ned og bruges.

Amaranth-afkog – samme som ovenstående.

Chiafrø-gele – samme som de to ovenstående formoder jeg

Natron – veganbaking.net siger at basiske egenskaber fremmer bruning, så det kunne være sjovt at tilsætte lidt til penslingen og se om der er synlig forskel.

Nu har du lidt at lege med. Bager du tit kan du jo eksperimentere og mixe ingredienserne på kryds og tværs kombineret med forskellige antal penslinger. Du kan jo også kombinere forskellige ting og f.eks. lave en kombi med først noget der bruner i ovnen og så en sukkerlage der bliver blank bagefter. Et godt tip er at efterlade mindst én bolle helt uden pensling. Så er det nemmere at gennemskue hvilken effekt de forskellige former for vegansk pensling har. Tænk også på at penslingen skal passe til bagværket, så undlad at pensle sukkerlage eller abrikosmarmelade på mad-piroggerne f.eks.

BONUS

Et flot udseende får du hvis du drysser med salt eller mel inden bagning. Her er det olie og salt:

Og her bare drysset med mel

Jeg håber du fandt det, du søgte. Kender du andre veganske penslinger? Så del dem gerne i kommentarerne så vi kan blive klogere

Indlægget Når bollerne skal pensles – uden mælk og æg blev først udgivet på PlantePusherne - vegansk mad.

Kartofler som superfood <3

Hvis du har det ligesom jeg, med kartofler – altså at du har lyst til at skyde dem direkte ind i blodårerne – ja så bør kartoffelmos bestemt være en af dine go to retter. Kartofler smager fantastisk, kan tilberedes på utallige måder, er sunde, fedtfattige, indeholder alle essentielle aminosyrer (uddybes her) og topper listen over mest mættende/tilfredsstillende fødevarer målt pr. kalorie (forklaret mere pædagogisk her). Ydermere har kartoffelmos en ekstra fordel sammenlignet med de fleste andre kartoffelopskrifter her på bloggen. Det IKKE kræver en ovn, hvilket selvfølgelig sparer noget energi.

7 TIPS

Sådan laver du perfekt, luftig kartoffelmos

For at få én lækker, luftig kartoffelmos, er det vigtigt at behandle kartoflerne, så der kommer så lidt stivelse i den færdige mos som muligt. Den må ikke blive sej og ‘lang’ i det. Det kan man sørge for på flere måder og du behøver ikke tage ALLE rådene med i køkkenet – men jo flere jo bedre.

• Brug IKKE maskiner a la blender, foodprocessor og lignende med skarpe blade. Brug i stedet en form for manuel moser, der blot SKILLER cellerne ad, med mindst mulig bearbejdning (se billede nedenfor).
• Brug ‘gamle’ kartofler (eller bestemte sorter) som er mere melede i det, fremfor nye som kan være meget faste. Bagekartofler er et fint valg.
• Kog dem uden salt (hvilket der er delte meninger om, men det handler om osmose, teorien er, at saltet binder vandet til kartoflerne så mosen blir mere ‘sjasket’ hvis der er salt i vandet)
• Skræl kartoflerne (så skrællen ikke holder på stivelsen under kogning)
• Kog kartoflerne i tern (det giver størst mulig overflade så stivelsen nemmere koges væk)
• Sæt kartoflerne over i koldt vand (så koger stivelsen lettere ud) og så bliver de kogt ensartet. Af samme grund skal de ikke bulderkoge da det kan smadre cellerne – ligesom en blender.
• Skyl de udskårne kartofler før kogning, så skyller du lidt stivelse af.

Derfor må du ikke blende din kartoffelmos

Når du laver kartoffelmos, er der altså dødsstraf for at bruge en blender, stavblender, foodprocessor eller lignende. De SMADRER nemlig cellevæggene og derved frigives oceaner af uønsket stivelse. Gør du det alligevel, får du en underlig, sej kartoffelmos som i værste fald får en ubestemmelig, funky bismag. Det er, hvad der sker hvis man blender kartofler længe. En elpisker må bruges kortvarigt.

Redskaber du kan bruge til kartoffelmos

For at få den helt rigtige konsistens i kartoffelmos, skal du allerførst mose alle klumper ud af de kogte kartofler ved håndkraft. Det kan du vælge at gøre med et af nedenstående instrumenter som er første led i din færd mod let og luftig kartoffelmos. Vælg imellem:

Kartoffelpresse (engelsk: Ricer)

som jeg var så umådeligt heldig at finde i mit gamle klunserum. Den gør et fantstisk job og lader ikke den mindste klump være tilbage i mosen. Konstruktionen tillader i øvrigt at du undlader at skrælle kartoflerne – på betingelse af at de skæres i tern (et ar på Røskvas venstre kind vidner om at hele, brandvarme, kogte kartofler MED skræl kan være svære at kontrollere og ikke skal i purépressen…*skuler olmt til Mathias*)

Kartoffelmoser

som jeg har været så heldig at arve fra min salig mormor. Den er en kende mere simpel men gør også et fint stykke arbejde så længe, den der håndterer den sætter en ære i et veludført job. Kræver skrællede kartofler. Fås hos isenkræmmere.

Gaffel

Sådan én har du forhåbnetlig hørt om før. Hvis du ikke har, ja så kan det være at du lige skal tage en cykelhjelm på og kalde på en voksen inden du fortsætter. Noget krævende at arbejde med pga. dens stærkt begrænsede overfladeareal og dermed kontaktflade, men hvor der er vilje er der vej. Kræver ligeledes at kartoflerne er skrællede. Kender du ikke gaffel? Så læs mere her.

Si+ske (eller si+dejskraber)

Læg sien på en noget mindre skål således at den er godt understøttet. Brug en ganske almindelig spiseske eller en dejskraber og pres kartoflerne igennem. Så får du den fineste kartoffel-puré. Her bør du kunne slippe afsted med at ikke skrælle kartoflerne såfremt de er skåret i tern. Skrællen vil så på praktisk vis blive tilbage i sien.

 El-pisker

Kan i princippet bruges til at mose kartoflerne. Hvis du er opmærksom på at ikke overgøre det. Og det kommer man nemt til hvis der er det eneste man bruger til at mose kartoflerne. Så for at undgå en sej kartoffelmos, så brug et af ovenstående redskaber før du kører den ind med el-pisker til sidst. Den fungerer nemlig rigtig godt til allersidst når mælken skal vendes i.

Således udstyrede kan vi gå igang. Fat kartoflerne!

Print

Let og luftig kartoffelmos (grundopskrift)

Dette er en grundopskrift som primært handler om at vise teknikker til at få den lækre luftige konsistens i kartoffelmosen. Du kan justere smagen efter ønske.

Forb. tid 10 minutter minutter

Tilb. tid 20 minutter minutter

Samlet tid 30 minutter minutter

Servings 4

Author Nina fra Plantepusherne

Ingredienser

• 1 kg kartofler brug melede sorter. Ikke nye kartofler. Evt. bagekartofler
• 1,75-2 dl usødet mælk f.eks. soja, mandel eller havre
• 1 tsk salt
• friskkværnet sort peber

Spice den eventuelt op med: Friske krydderurter, muskatnød, plantesmør, shiitake bacon, brunede løg, godt stegte svampe, presset hvidløg eller udskift lidt af mælken med soja fraiche etc.

Sådan gør du

Kog kartoflerne

• Skær kartoflerne i tern på omkring 2-3 cm, læg dem i et dørslag og skyl dem.
• Kom dem i en gryde med usaltet koldt vand og bring dem i kog til de er godt møre, men ikke decideret splattede

Lad dem dampe af

• Nu hældes ALT kogevandet fra (gem det evt til base for en suppe, sovs eller brødbagning).
• Lad kartoflerne dampe af i gryden i nogle minutter UDEN låg, så vi kommer af med så meget fugt som muligt. Rør rundt nu og da.

Varm mælken

• Imens det sker, varmes plantemælken godt op i en lille gryde, dog uden at den behøver at koge.

  Skal det være rigtig frækt koger du f.eks. en kvist rosmarin, hvidløg mm i mælken i 5 minutter

Findel kartoflerne (manuelt)

• Mos nu kartoflerne i gryden grundigt med dit foretrukne instrument som anført i mit blogindlæg. Bemærk at det er bedst at ikke røre for meget i kartoflerne, da det trækker stivelse ud. Så stød/pres/mos kun lige så meget at alle klumper forsvinder. Sådan her ser de ud før og efter en tur i en ricer:
  

Tilsæt mælk - lidt ad gangen

• Hvis du tilsætter smørbar så indarbejd det i kartoflerne her inden mælken.

  Saml nu det hele mens du tilføjer den varme mælk ad flere omgange - indtil du opnår den ønskede konsistens.

  Brug en grydeske eller et piskeris på lav hastighed (og brug det sparsomt!)
  

Smag til

• Kom salt og evt andre krydderier i. Varm igennem og servér.

Spis kartoffelmosen varm og gerne med generøse mængder sovs, f.eks vores persillesovs eller brug den ovenpå en vegansk Shepherds Pie. Og nyd så din kartoffelkoma!

Veganske Pommes Duchesse?

Jeg har leget lidt med at lave Pommes Duchesse af kartoffelmosen her – uden æg – og skal nok lægge en opskrift op hvis jeg kommer frem til noget som holder formen lidt bedre end disse. Men de smagte nu herre godt – selvom de blev lidt flade i ovnen.

Indlægget Sådan får du perfekt, luftig kartoffelmos (undgå sej mos) blev først udgivet på PlantePusherne - vegansk mad.