• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
PlantePusherne - vegansk mad
  • opskrifter 🔍
  • kogebøger
  • Hvad er vegansk mad?
  • Info
    • Kontakt
    • Om os
    • Om vores opskrifter
    • Copyright – hvad du må og ikke må…
  • ENGLISH 🇬🇧
  • vegansk catering
Forside > ● Børnevenlig mad > Hjemmelavet mandelyoghurt

Hjemmelavet mandelyoghurt

af Nina, udgivet 07/11/2017

Share
Pin38
38 Shares
Kommentarer (43) Print Hop til opskrift
Whatsapp

Jeg ved godt, at det er en lille smule snyd, men det smager som ‘den ægte vare’! (Hvad det så end er – jeg har personligt aldrig smagt mandelyoghurt før jeg opfandt det 😀 ).

I mine forige indlæg om koldskål og kærnemælk introducerede jeg dig for æblesyre. Kombinerer du det naturli’s nye og rimelig let tilgængelige usødede mandelmælk, får du her en super fed opskrift: Yoghurten her er super let og cremet og smager syrligt på den helt rigtige måde, med lækre noter af mandel. Lyder det ikke bare awesome? Jeg er helt solgt!

Mandelyoghurt

Hvis man er den ene eller den anden grund ikke spiser soya, så kan det være en svær eller dyr fornøjelse at få fat i planteyoghurt. Men nu kan du lave det selv, i en version der prismæssigt er lidt mere tilgængelig end alternativerne. Jeg ved at der findes en kokosyoghurt på markedet som koster 37 kr. for 375 ml. I den her opskrift får du ca. 325 ml for prisen på 1 L mandelmælk. Har du f.eks. økokort til Føtex kan de købes for 20 kr. Det nærmer sig altså halv pris ifht. den færdigkøbte kokosyoghurt.

Mandelyoghurt

Æblesyre

Hvis du ikke endnu har læst om æblesyre, så er det altså ‘mirakel’ingrediensen som kan bruges til at tilføje ‘ægte mælkesyresmag’ i f.eks. vegansk koldskål, kærnemælk og mange flere ting.

Det koster ikke særlig meget og er drøjt i brug. Hvis du savner smagen af ægte, syrnede mælkeprodukter så tøv ikke et sekund men skynd dig at skaffe noget æblesyre. Det fås bla. i helsehelse og helsebixen. I stedet for æblesyre kan du bruge 1/2 dl citronsaft som i mine opskrifter på soja fraiche (og mandel fraiche) – men det giver ikke helt den samme totalt overbevisende syrlighed.

Hvordan laver jeg mandelyoghurt?

1

Lun mælken og hæld den over æblesyren (der er opløst i vand)

 Mandelyoghurt opskrift

Rør meget forsigtigt rundt og stil det på køl ca 20 minutter.

 

2

Hæld/vend massen FORSIGTIGT ned i et dørslag/si beklædt med ostelærred eller lignende.

Mandelyoghurt hjemmelavet
Lad ca 5,5 dl valle dryppe fra. Det tager 1/2 – 1 time.

3

Skrab massen i en foodprocessor og kør til den er helt cremet (stavblender kan også bruges)

mandelyoghurt
Køl ned før den fortæres!
Mandelyoghurt
Print Bedøm
5 - fra 7 stemmer

Mandelyoghurt

Hjemmelavet mandelmælk kan også bruges, men resultatet og den færdige mængde vil variere efter hvor højt indholdet af mandler i mælken er. Følg proceduren for hjemmelavet mandelmælk her.
UPDATE 2023: Producenterne har desværre nedjusteret mængden af mandler i mandelmælk. Det betyder at det ikke længere et muligt at få samme 'masse' ud af mandelmælk. Lav evt. mælken selv med et højt indhold af mandler. Eller køb en mandelmælk med et fedtindhold på over 6gr pr. 100 gr. hvis du kan finde det. Beklager!
glutenfri, mælkefri, vegansk
af Nina fra Plantepusherne
Arbejdstid20 minutter min
Tilberedning20 minutter min
I alt40 minutter min
325 ml/gr

INGREDIENSER

  • 1 l mandelmælk neutral (f.eks.fra naturli)
  • 2,5 ml æblesyre (* 2,5 ml er 1/2 tsk )
  • 1/2 dl vand
Desuden skal du bruge: Lidt tyndt viskestykke eller allerhelst ostelærred.

SÅDAN GØR DU

  • Lun mandelmælk til den er fingervarm.
  • I en varmebestandig skål hælder du vand og æblersyre og rører rundt til det er opløst.
  • Hæld nu den lune mandelmælk ned i æbelsyren. Rør en smule rundt, for at fordele æblersyren. Stil det på køl i ca 20 min.
  • Kom dørslaget over en skål og læg ostelærred i dørslaget. Hæld/vend den nedkølede blanding FORSIGTIGT ned i dørslaget og lad den dryppe af indtil ca. 5,5 dl gennemsigtig valle er dryppet fra. (Du kan forsigtigt klemme lidt til sidst for at speede processen op)
  • Skrab massen ned i en foodprocesser (Eller i en smal skål, hvis du bruger stavblender).
  • Blend det godt igennem (evt. sammen med salt og lidt sukker/agavesirup*) indtil massen er helt jævn.
Bemærk, at massen virker mere sjasket lige når den er blendet, men efter noget tid i køleskabet, vil den samle sig og blive mere fast.

    TIPS & NOTER

    -*Erstatning: I princippet kan du bruge 1/2 dl citronsaft i stedet for æblesyre. Det giver lidt samme resultat konsistensmæssigt, dog uden den perfekte syrlighed.
    - Syrlighed: Ønskes en kraftig syrlighed kan du bruge 1 tsk (5ml) æblesyre - men det er nok ikke for sarte maver.
    - Evt. kan du tilsætte agavesirup eller sukker samt en mikromy salt til yoghurten - men bemærk at det kan gøre den lidt mere tynd i konsistensen.

    Hvad med næringsindholdet?

    Eftersom det kun er valle, vi har fjernet fra mandelmælken, gætter jeg på, at der ikke bliver fjernet særlig meget fedt, protein eller kulhydrater fra mælken. Derfor kan du kigge på indholdsfortegnelsen på din mandelmælk og få en god idé om indholdet. Den er ret fed. 6,75 g fedt per 100 gr.

    Nina fra PlantePusherne

    Opdateret 21/08/2021, Filed Under: ● Børnevenlig mad, ● Oliefri eller HCLF, ● Vegansk smør · ost · yoghurt · koldskål mm, 🥦 Alle opskrifter Tagged With: Vegansk brunch

    Se også vores andre #tags

    Brunch - Børnefødselsdag - Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter
    Previous Post: « Lynurtige, lækre smoothie-pindis
    Next Post: Vegansk creme fraiche dressing (oliefri) »

    Reader Interactions

    Comments

    1. Laila Hummelgaard

      12/04/2023 at 21:51

      Hej. Har forsøgt flere gange. Jeg bruge mandelmælk fra Naturli. Jeg gør som der står i opskriften :-). Der sker det samme hver gang. Jeg får næsten en hel liter valle (klar væske) og ganske lidt youghurt (ca. 1 dl.). Hvad gør jeg galt?

      Svar
      • Nina

        13/05/2023 at 16:30

        Hej, Laila, da du ikke er den første der melder tilbage med det dårlige resultat har jeg undersøgt sagen lidt … Som du kan se nederst i indlægget har jeg noteret at fedtindholdet i mandelmælken er 6,75 gr/100 gr. Det siger noget om hvor meget mandel der er i mælken. Opskriften på mandelyoghurt er tilbage fra 2017. Hvis du kigger på fedtindholdet i ‘vore dages’ mandelmælk, ja så er den desværre noget lavere. Omkring 2 gr. Og det er forklaringen på at det ikke er muligt at lave samme trick med den mælk :/ Hvis du kan opdrive en mandelmælk med et fedtindhold der nærmer sig 6-7 gr/100gr, så vil du få et bedre resultat. Men jeg kunne desværre ikke finder nogen da jeg lige Googlede 😑

        Beklager meget og tak for tålmodigheden!

        Bh Nina

        Svar
    2. Dorthe Christensen

      13/03/2020 at 12:30

      Hej Plantepusherne!
      Jeg sidder og er i gang med eksamensprojekt i proces. Jeg har lavet mandelyoghurten til mit veganske skumslik med yoghurt og frugtsmag. Jeg sidder og skal skrive teori om mine ingredienser, men mangler en forklaring på hvordan citronsaften kan give denne tykhed i yoghurten. Håber i kan hjælpe mig, da jeg ikke rigtigt kan finde noget information online.

      Mvh Dorthe Christensen, HTX-Hjørring

      Svar
      • Nina

        10/04/2021 at 17:33

        Hej hej ved at du ikke kan bruge svaret nu, men måske er der andre der kan.

        Syren i citron/æblesyre/eddike mm fremkalder en proces hvor vallen (væsken) skilles fra de faste bestanddele (proteinstofferne 🤔). Man kan nok finde flere detaljer ved at søge på WHY DOES MILK CURDLE.
        BH Nina

        Svar
    3. Marianne Wiizan-Wise

      31/08/2018 at 17:14

      Hej Nina

      Min yoghurt af mandelmælk bliver ved med at være flydende. jeg mener at have fulgt din opskrift nøje. Men kan have taget fejl mht temperaturen på den lune mandelmælk. Da jeg hældte den ned i skålen, opdagede jeg, at den var varmere nær bunden i gryden end i overfladen. Så måske har den været mere end “lun”. Kan det spille ind?
      Den ligner heller ikke jeres lille video, hvor den bliver hældt i dørslaget. Jeres ser mere fast ud, som om den er blevet fastere i de tyve minutter i køleskabet!
      Er den det?

      Tak for hjælpen og for din/jeres superdejlige site! <3

      Venlig hilsen
      Marianne

      Svar
      • Nina

        10/09/2018 at 21:15

        Hej 🙂 Havde den nået at køle ned inden du hældte den i lærredet?

        Svar
        • Maiken

          28/07/2019 at 12:22

          Min er også præcis som mælken var inden den blev varmet op. Og ja den er kølet af.. den ligner slet ikke som på billedet.
          Opløste 1/2 tsk ævlesyre i 1/2dl vand. Kom varmet mælk oven i. Rørte forsigtig rundt. På køl.. intet er sket med mælken.

          Svar
          • Nina

            28/07/2019 at 13:28

            Hej Maiken, det er jeg ked af at høre. Det er pisse irriterende, når tingene ikke går som opskriften lover :/ Hvilken mandelmælk brugte du – her tænker jeg især på ingredienserne?
            Vh Nina

            Svar
    4. Bi

      23/08/2018 at 8:45

      Hej Nina. Glæder mig til at prøve opskriften 🙂
      Tænker på om du mon har prøvet med æblecidereddike i stedet for æblesyre?
      Vh Bi

      Svar
      • Nina

        25/08/2018 at 21:54

        Nej, jeg tror ikke smagen klæder mandelyoghurten. Så vil jeg hellere foreslå god gammeldags friskpresset citronsaft 🙂

        Svar
    5. Jane Prip

      11/07/2018 at 15:30

      Hej , hvordan kan det være, at jeg ikke kan lave yoghurt med min hjemmelavet mandelmælk, jeg forsøgte først min egen, det blev helt grumset og smagte bestemt ikke godt, og der blev kun 1/2 dl ud af en liter mælk, det går fint at lave yoghurt med købe mælken

      Svar
      • Nina

        15/07/2018 at 12:57

        Hej Jane!
        Det er nok fordi din mandelmælk ikke er så koncentreret, som den man køber (UPDATE 2024: Mandelmælk nu om dage er noget tyndt sjask og kan desværre ikke længere bruges). Har du set min opskrift på mandelmælk i forbindelse med min opskrift på mandelsmøreost eller mandelfraiche? https://plantepusherne.dk/mandel-fraiche-sojafri-vegansk-creme-fraiche/ Det er jo lidt samme procedure, så følg eventuelt mængdeangivelserne derfra til din mandelmælk og se om det går bedre 🙂
        Venlig hilsen Nina

        Svar
    6. Ylva Sofie Larsen

      21/04/2018 at 14:27

      Hej Nina,

      Tak for (endnu) en god opskrift!

      Er det en fejl at der står, man skal bruge 1/2 dl vand? Jeg kan ikke rigtigt se ud af opskriften hvor(når) den skal bruges?

      Bedste hilsener

      Ylva

      Svar
      • Nina

        21/04/2018 at 21:38

        Hej Ylva – sikke et fint navn <3 🙂
        Så må du lige læse igen, det står nævnt både i gennemgangen med billeder og nede i metode ;P
        Det er det du skal bruge til at opløse æblesyren i 🙂
        Bedtse hilsner Nina

        Svar
    7. Camilla

      02/04/2018 at 16:10

      Hej Nina,
      Har du prøvet at tilføje noget frugt? Mine børb er helt vilde med jordbæryoghurt, så håbede det måske var muligt at putte i.
      Mvh Camilla

      Svar
      • Nina

        02/04/2018 at 22:33

        Hej Camilla 🙂 Jeg har ikke prøvet endnu, men har tænkt at man jo kunne blende bær med noget sødemiddel, måske dadler eller agavesirup og så røre det i 🙂
        Vh Nina

        Svar
      • Thomas

        12/04/2020 at 9:30

        Kan man bruge vallen til noget?
        Mvh Thomas

        Svar
        • Nina

          29/04/2020 at 14:51

          Den tilfører god fugtighed til bagværk 🤗 så brug den i stedet for vand.
          Bh Nina

          Svar
    8. Annette

      31/01/2018 at 13:09

      Kære Nina
      Tusind tak for alle dine fantastiske opskrifter. Jeg er lidt nysgerrig efter at vide om mandelyogurten udvikler en yogurtbakteriekultur som traditionel yogurt?

      Svar
      • Nina

        31/01/2018 at 21:30

        Kun hvis du tilsætter mælkesyrebakterier og følger proceduren fr hjemmelavet planteyoghurt: https://plantepusherne.dk/kunsten-at-syrne-plantemaelk/
        Eller måske snarere denne opskrift hvor jeg laver noget lignende med sojamælk som jeg så syrner bagefter 🙂 https://plantepusherne.dk/syrnet-soja-fraiche/
        Vh Nina

        Svar
    9. Merete Juul

      19/11/2017 at 18:36

      Hej Nina
      Du nævner en kokosyoghurt
      Ved du hvilket mærke?
      Jeg har kun kunnet finde alpros soja-kokosyoghurt og den smager ikke godt
      Hilsen fra Merete

      Svar
      • Nina

        20/11/2017 at 14:27

        Denne 🙂 https://www.facebook.com/Spidsroden/photos/a.10151212273390049.498448.59974085048/10155103419550049/?type=3
        Harvest Moon hedder den

        Svar
    10. Line

      16/11/2017 at 22:01

      Hej Nina
      Tror du man vil kunne bruge havremælken fra Naturli også?
      Mh Line

      Svar
      • Nina

        20/11/2017 at 14:28

        Nej, den duer slet ikke desværre…
        Vh Nina

        Svar
      • Jane Prip

        11/07/2018 at 15:32

        Jeg har brugt mandelmælk en fra naturlig, og det virkede fint

        Svar
    11. anette

      13/11/2017 at 11:40

      Tak for opskrift. Den skal prøves. Mon man kan lave cremfraise med æblesyre også?

      Svar
      • Nina

        17/11/2017 at 11:48

        Ja lige præcis 🙂 Jeg tror jeg svarede dig inde på facebook også, men ja du kan bruge samme æblesyre til at lave creme fraiche enten af sojamælk eller mandelmælk og få en virkelig overbevisende smag 🙂

        Svar
      • Nina

        17/11/2017 at 11:48

        Ja lige præcis 🙂 Jeg tror jeg svarede dig inde på facebook også, men ja du kan bruge samme æblesyre til at lave creme fraiche enten af sojamælk eller mandelmælk og få en virkelig overbevisende smag 🙂

        Svar
    12. Sanne Andersen

      11/11/2017 at 13:03

      Kan man bruge en mandelmælk der er sødet fra start?

      Svar
      • Nina

        11/11/2017 at 17:19

        Det er jeg meget sikker på, jeg har dog ikke selv forsøgt eller smagt, men intet taler umiddelbart imod 🙂
        Vh Nina

        Svar
    13. Nete

      09/11/2017 at 15:49

      Hej Nina
      Kan jeg bruge en ufarvet ble i stedet for ostelærred?
      Mvh Nete

      Svar
      • Nina

        11/11/2017 at 17:19

        Jep – det har jeg selv brugt før 🙂

        Svar
    14. Bente

      08/11/2017 at 9:53

      Hvad bruger du så vallen til. Jeg tænker måske i en smoothie?

      Svar
      • Nina

        08/11/2017 at 18:32

        Hej bente – den er rigtig god i en brøddej for eksempel 🙂 Måske suppe? Den er jo lidt syrlig så jeg ved ikke om smoothie passer så godt 🙂
        Vh Nina

        Svar
    15. Mie Andersen

      08/11/2017 at 4:13

      Mange tak 🙂 glæder mig til at prøve opskriften <3

      Svar
      • Nina

        08/11/2017 at 18:32

        Velbekomme 🙂
        Kh

        Svar
    16. Monica

      07/11/2017 at 6:39

      Hej
      Mange tak for opskriften, det virker nemt og lyder lækkert med mandle yoghurt 🙂
      Hvor lang tid tager det ca at lave vallen løbe fra?
      På forhånd tak og god dag 🙂
      Bedste hilsner fra Monica

      Svar
      • Nina

        08/11/2017 at 18:33

        Hej Monica – det er et meget relevant spørgsmål! Det kommer lidt an på hvor kraftigt klædet er. Omkring 1/2-1 time vil jeg skyde på 🙂
        Vh Nina

        Svar
    5 from 7 votes (6 ratings without comment)

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Hej, Nina her 👋🤗 Det er en stor hjælp for os og dine med-læsere hvis du giver opskriften stjerner👇 tak 💖




    Primary Sidebar

    Velkommen til Plantepusherne!

    Her finder du veganske (100% plantebaserede) opskrifter samt guides til det veganske køkken. Her er fokus på whole foods og vi gør os umage med at hjælpe dig godt igennem opskrifterne med masser af billeder og grundig vejledning. Læs mere om PlantePusherne her.

    Kategorier

    • ● Aftensmad, elementer til (33)
    • ● Aquafaba – 'æg' af kikærtevand (19)
    • ● Børnevenlig mad (54)
    • ● Dressing · sovs · dip mm (15)
    • ● Drikkelse (13)
    • ● Festmiddag (29)
    • ● Glutenfri mad & bagværk (35)
    • ● Is & pindis (11)
    • ● Jul & nytår (35)
    • ● Kage · konfekt · dessert mm (31)
    • ● Oliefri eller HCLF (74)
    • ● Pålæg (11)
    • ● Påske (16)
    • ● Raw & frugt (22)
    • ● Salte snacks · chips · drys (7)
    • ● Vegansk 'kød' (13)
    • ● Vegansk smør · ost · yoghurt · koldskål mm (25)
    • 14 succeshistorier (1)
    • Hjælp til vegansk madlavning (22)
    • Krea-Nina (6)
    • Släkt (11)
    • Vores liv (17)
    • 🥦 Alle opskrifter (136)
    • 🇬🇧 English (17)

    Vegansk for begyndere

    Collage af veganske madbilleder

    #Tags

    Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter - Brunch - Børnefødselsdag - Juleaftensmenu

    Se et vegansk basislager

    vegansk køkken

    Veganske kogebøger

    Juxtapose af 12 miniature billeder af veganske kogebøger

    Copyright © 2026 PlantePusherne - vegansk mad on the Foodie Pro Theme

    Rate This Recipe

    Your vote:




    A rating is required
    A name is required
    An email is required

    Recipe Ratings without Comment

    Something went wrong. Please try again.