• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
PlantePusherne - vegansk mad
  • opskrifter 🔍
  • kogebøger
  • Hvad er vegansk mad?
  • catering
    • Find vegansk catering
    • Til kokke: Inspiration vegansk julefrokost
    • Vegansk julefrokostcatering
  • Info
    • Kontakt & SoMe
    • Om os
    • Om vores opskrifter
    • Copyright – hvad du må og ikke må…
    • Reklamepolitik
  • ENGLISH 🇬🇧
Forside > ● Jul & nytår > Vegansk julemiddag

Klassisk dansk julemenu – til vegansk juleaften

af Nina, opdateret 24/10/2021

Overdådig tallerken fyldt med klassisk dansk julemad som dog er vegansk. Der er tekst som beskriver alle elementer
Share116
Pin11
127 Shares

Intet skal dig fattes juleaften, heller ikke selvom du spiser vegansk. Du kan få det hele: fedmen, fylden, umamien og duften af, ja, jul. Det eneste du må undvære er den klassiske kød-koma.

Hvad spiser veganere til jul?

Det er de færreste, der bliver veganere fordi de ikke kan lide smagen af mad med animalske ingredienser. Derfor er det udbredt at spise vegansk julemad som minder om helt almindelig, traditionel dansk julemad. Her er et overskueligt bud på en komplet og helt vegansk juletallerken med alt hvad hjertet, maven og ganen kan begære.

Klassisk dansk – men vegansk – julemenu

  1. Steg og ‘and’
  2. Brun sovs
  3. Frikadeller
  4. Brunede kartofler
  5. Grønkål
  6. Rødkål
  7. ‘Sild‘
  8. Risalamande (eller risengrød)

🎄Julesteg & ‘and’🎄

Jeg har to bud på hvad du kan servere som hovedelement på det veganske julebord.

Vi bruger selv trofast vores egen opskrift på det populære Morsbrød™. Den leverer alt hvad du kan ønske dig af en hovedattraktion på dit julebord.
Vegansk julesteg i butterdej på et hvidt fad

– Steg

Den her opskrift har på nogle år vundet stor udbredelse på veganske juleborde rundt omkring i landet. Se evt. vores samling af snart 200 (!) billeder fra læsernes egne juleborde med vores morsbrød i centrum.

Morsbrød - den populære veganske steg
4.9 - fra 33 stemmer
Du kan undlade at lægge fiberHUSK i blød i vand men i stedet drysse den direkte i farsen til sidst. Det giver en mindre fugtig konsistens. Det er en god idé hvis morsbrødet skal serveres med det samme eller efter kun nogle timer. Men laver du den f.eks. et døgn i forvejen, kan vandet hjælpe med at den ikke bliver for tør.
PS: Næsten al butterdej er vegansk.
Se opskriften →
– og med æbler og svesker:

En nem løsning er selvfølgelig at servere stegte æbler og svesker ved siden af. Du kan også komme svesker og æbler i farsen efter at farsen er blendet. Eller du kan rulle farsen fladt ud og komme æbler og svesker indeni inden du ruller den sammen. Steg i begge tilfælde æbler og svesker først ellers når de ikke at blive møre. Sørg for at der ikke er så meget væske ved. Se en af vores følgeres Morsbrød med æbler og svesker her (Facebook).

– Mock duck – aka imiteret and

Et andet bud på en ret, der evt. kan serveres sammen med morsbrødet er mock duck. Det er lavet af seitan og som navnet antyder bruges det som en slags imiteret and. Det er en populær spise som deler vandene. Ikke alle veganere betyder sig om at spise noget der minder så meget om kød. Andre igen elsker at kunne komme SÅ tæt på den originale ret.

Mock duck - Vegansk imiteret and
Mock duck, imiteret and, seitan, hvedekød – kært barn har mange navne. Det fremstilles af mel med et ekstra højt proteinindhold. Dejen skylles og stivelsen vaskes ud. Tilbage har man proteinet, som koges og resultatet bliver en næsten kød lignede konsistens. Mock duck kan købes på dåse i asiatiske butikker og online.
Se opskriften →
Mock duck - Vegansk imiteret and
– og med æbler og svesker:

Steg din mock duck sammen med æbler og svesker i ovnen. Sørg for at der er en masse væde ved og vend det undervejs. Her er en version fra Den Grønne Kælling (Facebook).

Hvidt fad med vegansk and stegt med æbler og svesker

🎄 Sovs 🎄

Sovs skal der til. Masser af sovs. Den skal bruges til at drukne morsbrødet, frækkedellerne og kartoflerne. En hånd tager med ske af en hvid sovseskål med Vegansk brun sovsDen gode julesovs får dig til at kigge skeptisk på alle de øvrige elementer på tallerkenen og overveje om de i bund og grund ikke bare optager pladsen for mere sovs i maven. Svaret er basalt set jo, det gør de.

– Nem og hurtig

Skal det være rigtig simpelt så prøv en hurtig søus fra Sophies Choicest:

Nem, hurtig vegansk brune sovs
Brun sovs - og ja, du læste rigtigt SOVS, ikke sauce - er en nødvendighed når julemiddagen serveres. Denne glutenfrie og veganske, men alligevel klassiske brune sovs laves som en opbagning, og smagen kan afhænge af ingredienserne.
Se opskriften →
Nem, hurtig vegansk brune sovs

– Den ekstra lækre sovs

Hvis du rigtigt vil kæle for smagen og lave en ekstra lækker sovs, så er her et godt bud den her fra dygtige Kirsten Skaarup:

Vegansk julesovs
Ingen jul uden brun sovs. Brun sovs hører til en af jule-klassikerne. I nogle familier er det altafgørende for en god jul, at der er tjek på den brune sovs. Den her er spækket med umami!
Se opskriften →
Vegansk julesovs

🎄 Frikadeller 🎄

Som juledeller bruger vi opskriften på frækkedeller (ja dem der engang vandt 3. plads ved DM i (kød)frikadeller på Langeland). Jeg har rødder i det finske og derfor skal der helst være köttbullar på mit julebord.
Små veganske kødboller i en brun skål på hvid og blå dug

Farsen er den samme som til morsbrødet så her sparer du lidt arbejde, ved blot at lave en ekstra stor portion. Steg dem i rigeligt smør!

Servér gerne med en klat enten ribsgelé eller -syltetøj, der komplimenterer smagen med en helt perfekte bitre sød/syrlighed.

Frækkedeller - veganske / vegetar frikadeller
4.8 - fra 45 stemmer
De lækreste saftige veganske, vegetar frikadeller. Smager som 'almindelige' frikadeller og får en lækker sprød skorpe, når de steges på panden. Giver 430 gr. 'fars'.
De kan eller bages i ovnen (evt. uden fedtstof hvis ønskes) men så bliver de lidt mere tørre i det ...
Se opskriften →
På en limegrøn tallerken ligger et bjerg af små veganer frikadeller.

🎄 Brune kartofler 🎄

Det er ret simpelt: Bare sørg for at smøret er plantebaseret (- og hold øje med at ingen lister en skefuld andefedt med på panden 👀) Vi ELSKER smørbar fra Naturli. Du kan også bruge smørbar BLOK eller den nye fra jörd/ärla.

Veganske brunede kartofler
Nemme veganske brunede kartofler. Opskrift med små kogte kartofler, plantesmør og sukker.
Se opskriften →
Veganske brunede kartofler

🎄 Grønkål 🎄

Som fast grønt indslag har vi grønkål. Dejlig dansk vinter grøntsag, der bare smager helt forrygende sammen med de øvrige ting på juletallerkenen. Mange spiser grønlangkål. Vi holder det lidt mere simpelt. Men det kan ikke undværes!

Står hvid skål med en masse stegt grønkål drysset med hasselnødder

– Grønkålssnask

Opskriften her som jeg altid bruger har jeg kaldt noget så poetisk som grønkålssnask. Grønkålen får lige akkurat det dér perfekt sexede bid som kun grønkål (og et par andre typer bladgrønt) kan levere. Det er ovenikøbet super nemt at lave, især hvis du prepper grønkålen dagen inden.

Simpel grønkålssnask
4.9 - fra 7 stemmer
En simpel og hurtig måde at få guffet en masse lækker grønkål indenbords.
Se opskriften →
Stuvet grønkål

– Grønlangkål

Du kan sagtens bruge din oldemor Ruths traditionelle opskrift på grønlangkål som udgangspunkt: Bare brug vegansk smør (smørbar eller smørbar BLOK) til stegning og som fløde kan du bruge alpro cuisine, eller kokosfløde (bemærk at kokosen vil kunne smages). Sørg for at du ikke får fat i en piskbar og bemærk at der kan være sukker i.

 🎄 Rødkål 🎄

Her får du opskrifter på både en lun og en rå rødkålssalat. Nogle foretrækker at begge ting kommer på bordet.

– Lun rødkålssalat

Varm rødkålssalat
Det vigtigste ved rødkålssalaten er at der ikke kommer andefedt i som man ellers typisk gør. I denne opskrift er der brugt kokosolie, men jeg vil foreslå at du bruger smørbar eller smørbar BLOK.
Se opskriften →

– Frisk rødkålssalat

Et bud på en frisk rødkålssalat kunne være denne.

Frisk rødkålssalat
Denne dejlige, friske rødkålssalat består af rødkål, appelsiner, nødder, vindruer og dressing m.m. Sørg for at snitte rødkålen rigtig fint så bliver det hele lidt mere delikat. Du kan udelade vindruerne her i opskriften.
Se opskriften →
Fintsnittet rødkålssalat i en metalskål

Min svigermor laver hver år en virkelig simpel og lækker bønnesalat. Jeg ved ikke hvordan den har overtalt familien til at være fast gæst ved julebordet. Men det er den. Og det fungerer godt. Jeg har fundet den her opskrift som vist kommer ret tæt på. Bare udelad chilien. Så eksotisk skal det heller ikke være.

🎄 Sild 🎄

Noget af det jeg glæder mig til hele året er de veganske sild. Oh my! Det er virkelig også en af de opskrifter der fungerer rigtig, rigtig godt i vegansk udgave. Måske hører de ikke til på selve juleaften, meeeen de gør lige det hele ekstra julet og luksus. De kan sagtens skippes …

Hvis tallerken med to stykker rugbrød med gul vegansk sildHer får du tre forskellige udgaver. Vi laver altid vores egen opskrift her:

– senneps’sild’

Lad Silden Svømme - i sennepsmarinade (veganske sennepssild)
5 - fra 16 stemmer
Opskrift på super lækre veganske sennepssild som kan bruges til f.eks. veganske jule- eller påskeborde. Eller bare en lettere overdådig frokost. Tilfredsstiller i dén grad lysten til sild: Du vil blive overrasket over hvor overbevisende smag og konsistens er - og hvor meget af smagen, der sidder i marinaden. (læs evt kommentarerne for at blive overbevist 😉 )
Se opskriften →
Vegansk sild

Her er de i den klassiske karry-version fra Månebarrnet:

– karry’sild’

Kafkas Kærlighed - veganske karrysild
Den her populære opskrift var mit første møde med veganske aubergine-sild. Og jeg var solgt! Jeg foretrækker dog stadig at koge auberginen ligesom i min egen opskrift på sennepssild
Se opskriften →

Og her med rødbede fra Kirsten Skaarup:

– rødbede-‘silde’salat

Vegansk rødbede-'silde'salat
Endnu en klassiker som fungerer super fint i vegansk udgave.
Se opskriften →

🎄Risalamande 🎄

Og når du har fyldt vommen med vegansk julemad vil du sandsynligvis opdage at mad-komaen udebliver. Selvom det smager vidunderligt, mætter og du har taget 4 gange – så er der stadig plads til mere! Planter ligger bare ikke ligeså tungt i maven. Halleluja! Din gane behøver ikke at prøve at overtale din mave; du kan rent faktisk GLÆDE dig til desserten.

Glasskål med vegansk risalamande og kirsebærsovs. På en hvid og blå juledug.

Hos os har desserten alle år været risalamande.

Vegansk risalamande
Risengrøden kan laves på en blanding af forskellig slags plantemælk og vand. Her er der udelukkende brugt vand.
Jeg vil også anbefale at skrue lidt ned for sukkeret ...
Se opskriften →

Spiser i risengrød? Så prøv den her populære opskrift:

Vegansk risengrød
Den ultimative opskrift på vegansk risengrød med den helt rigtige cremede konsistens og kridhvide udseende. Ligner og smager som traditionel risengrød lavet på sødmælk!
Se opskriften →

Velbekomme!

Jeg håber du føler at der nu er styr på den veganske julemad. Og hvis du skal holde jul hos nogen, der ikke aner hvad man stiller op med en veganer juleaften, så send dem et link hertil. Svaret er nemlig, de skal bare udstoppes med rigelige mængder dejlig, snasket julemad!

PS mere inspiration til vegansk jul:

Hvis du mangler noget, kan du snuse lidt mere rundt i vores julekategori. Under tag’et ‘vegansk julemenu‘ kan du se hvad vi tidligere har spist juleaften. Hvis du vil se en overskuelig vegansk julefrokost med højtbelagt, så kig her.

Hos Månebarnet finder du et kæmpe katalog af opskrifter på vegansk mad til både julefrokost, juleaften og alt det der ellers skal guffes i juledagene.

Disclaimer: Ingen linser blev tilberedt og/eller kom til skade under udarbejdelsen af dette indlæg. Billederne er fra juleaften ’18

Fyldt hvid tallerken med en masse lækker julemad som er vegansk men ligner klassisk dansk julemad

Merry vegansk jul – fra mig 🤶♥️

Nina fra PlantePusherne

Udgivet 24/10/2021 Filed Under: ● Jul & nytår, Hjælp til vegansk madlavning, 🥦 Alle opskrifter Tagged With: Vegansk julemenu

Søg i alle #tags

Brunch - Børnefødselsdag - Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter
Previous Post: « Kogt kartoffelspagetti – spiralizede kartofler på 10 minutter (glutenfri)
Next Post: Gammeldaws veganske æbleskiver – de bedste! »

Reader Interactions

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej, Nina her 👋🤗 Det er en stor hjælp for os og dine med-læsere hvis du giver opskriften stjerner👇 tak 💖




Primary Sidebar

Velkommen til Plantepusherne!

Her finder du veganske (100% plantebaserede) opskrifter og guides til det veganske køkken. Vi gør os umage med at hjælpe dig godt igennem opskrifterne med masser af billeder og grundig vejledning. Læs mere om PlantePusherne her.

leder du efter noget?

Kategorier

  • ● Aftensmad, elementer til (31)
  • ● Aquafaba – 'æg' af kikærtevand (19)
  • ● Børnevenlig mad (54)
  • ● Dressing · sovs · dip mm (14)
  • ● Drikkelse (10)
  • ● Festmiddag (28)
  • ● Glutenfri mad & bagværk (35)
  • ● Is & pindis (11)
  • ● Jul & nytår (35)
  • ● Kage · konfekt · dessert mm (31)
  • ● Oliefri eller HCLF (72)
  • ● Pålæg (11)
  • ● Påske (16)
  • ● Raw & frugt (21)
  • ● Salte snacks · chips · drys (7)
  • ● Vegansk 'kød' (12)
  • ● Vegansk smør · ost · yoghurt · koldskål mm (24)
  • 14 succeshistorier (1)
  • Hjælp til vegansk madlavning (22)
  • Vores liv (21)
  • 🥦 Alle opskrifter (132)
  • 🇬🇧 English (16)

#Tags

Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter - Brunch - Børnefødselsdag - Juleaftensmenu

Vegansk for begyndere

Collage af veganske madbilleder

instagram – følg med bagom bloggen :)

Følg med på Instagram

Se et vegansk basislager

vegansk køkken

Veganske kogebøger

Juxtapose af 12 miniature billeder af veganske kogebøger

Danske Veganske Madblogs

Vanløse Blues · Alberte Stengaard · Englerod · Lærke Lund · Kærlighed & Kikærter · Mia Sommer · Månebarnet · Planteæderen

Footer

    Copyright © 2023 PlantePusherne - vegansk mad on the Foodie Pro Theme