• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
PlantePusherne - vegansk mad
  • opskrifter 🔍
  • kogebøger
  • Hvad er vegansk mad?
  • Info
    • Kontakt
    • Om os
    • Om vores opskrifter
    • Copyright – hvad du må og ikke må…
  • ENGLISH 🇬🇧
  • vegansk catering
Forside > ● Børnevenlig mad > Vegansk børnefødselsdag – 7 år

Vegansk børnefødselsdag – 7 år

af Nina, udgivet 23/01/2018

Børnefødselsdag 7 år
Share
Pin2
2 Shares
Whatsapp

Det er føles som en evighed siden, men det er faktisk kun to år siden jeg sidst lavede et fødselsdagsindlæg fra Røskvas fødselsdag (se alle indlæg om vegansk børnefødselsdag), og dermed er det kun 6-års fødselsdagen jeg missede. Der havde jeg travlt med at føde Anton (indlæg) så der var ikke lige ressourcer til at blogge om hendes fødselsdag.

Men det er der heldigvis i år! Om end lidt forsinket 😀 Så her får du samlet alt hvad vi producerede i forbindelse med at Røskva fyldte syv år. Det vil sige hvad vi serverede til 1) familie-tamtam, til 2) børnefødselsdag og hvad hun havde med til 3) uddeling i skolen. Jeg plejer at være mega (over?)ambitiøs og finde på alt muligt, ikke mindst fordi jeg driver en madblog og så er det altid sjovt at lave noget super kreativt og ‘billedvenligt’. Men i år var jeg indstillet på at geare lidt ned, så her får du inspiration til lidt mere overkommelige fødselsdagsanretninger. Bemærk at LANGT det meste kan forberedes i forvejen hvilket vi er store tilhængere af herhjemme – så laver man lidt den ene dag og lidt den næste og på selve dagen handler det mest om logistik – og samvær med gæster naturligvis 😉

1) Familien på besøg

På Røskvas rigtige fødselsdag havde vi besøg af den nærmeste familie. Der var boller, både glutenfri (lavet på en købe-melblanding fra Skærtofte Mølle) og almindelige. Kanelsnegle – også en glutenfri version. Så havde vi lavet smøreost med friske krydderurter. Og også stillede vi Smørbar, pålægschokolade, tahin og peanutbutter frem.

vegansk morgenbordDrikkelse var også holdt helt simpelt:  Te, kaffe, æblemost – og varm kakao som desværre blev glemt i skyndingen 😀 Så her er et billede af kakaoen fra Mathias fødselsdag et halvt år tidligere 😉 Den blev serveret med stift pisket Alpro sojapiskefløde og et drys hjemmelavet cacaopulver som jeg havde en rest af.


Mathias havde købt en masse lækkert frugt, så det blev også til et frugtfad, der gav lidt farve til det hele. Jeg plejer ellers gerne at rode mig (læs: OS) ud i noget frugtlagkage, frugtfugl, vandmelonfrugtkurv eller som minimum en form for banan-pindis. Men nej, jeg tøjlede stræberen i mig og havde det (nogenlunde) med, at blot servere frugten skåret i i stykker (dygtig Nina <3)

Frugtfad

Kanelsneglene agerede lagkage på den måde at det var heri lysene blev sat – og jeg ser nu, hvor jeg uploader billedet, at der er kommet ét lys for meget i 😀 – hun fyldte altså kun 7…

kanelsnegle veganske2) Børnefødselsdag hjemme

Til børnefødselsdagen ugen efter med pigerne fra klassen, havde Røskva bestilt hotdogs. Vi er meget glade for Nagels lange tofu-pølser, så det var dem, vi brugte. Der var kun et af børnene, som gav udtryk for at hun decideret ikke kunne lide pølserne. (Vi havde ikke snakket om at de var anderledes eller noget, men ville gerne bare se hvordan børnene tog det. Det tog de meget afslappet)

Efter en skattejagt på vores store grund, fandt børnene frem til den store skattekiste. Den indeholdt billetter til Piratens Isbod (som han havde købt for alt sit guld). Billetterne er lavet på helt old-school facon, med en stiplet linje syet på symaskine.

Hjemmelavede billetterI Piratens isbod kunne man for sin billet få lov at lave 1 styks byg-selv-is. Jeg havde for lang tid siden fundet nogle uimodståeligt flotte 90’er-isglas i en genbrugsbutik og glædede mig til at bruge dem.Vegansk is fødselsdag Børnene kunne vælge at kombinere tre slags is: Chokolade (fra Tofuline), jordbær (FRI fra Premiere is) og vanilleis (Choice) alle købt i menu. Pointen var så at isene kunne pimpes med alt muligt, fordi det synes børn altid er et hit: Der var (soja)flødeskum og diverse pynt i form af: pålægschokolade skåret i spidse trekanter (skær dem mens de er ved stuetemperatur og ikke køleskabskolde), kakaopulver (opskrift) drysset over vha en lille si, farvet kokosdrys (en rest fra tidligere), chokoladespåner (høvlet af mørk cholade på et mandolinjern, tyndskræller kan også bruges) og farvet sukker (en rest fra påskeæg).

…og de flotte isglas kom til deres ret – husmoderen var stolt.

3) Uddeling i klassen

Mathias lavet havregrynskugler og desuden et fad med vindruer. Røskva var lykkelig for havregrynskuglerne – hun er ikke så pjattet med bare daddelkugler desværre – så de her var en gastronomisk opdatering i hendes univers. OG der var én i klassen, der gik hjem og bad sin mor om at lave dem fordi hun syntes de smagte så godt. Score!

Jeg har altid lyst til at lave en hel masse mere, flottere og vildere ting, men det var hvad overskuddet rakte til og Røskva var super tilfreds hvilket selvfølgelig er det vigtigste, så alt i alt er jeg rigtig glad for de ting vi alligevel fik lavet 🙂 Og se – paraplyer i vindruerne til at distrahere fra at det bare er… vindruer hældt i et fad 😀

Sådan kan det også gøres. Her er de forrige års indlæg om vegansk børnefødselsdag 🙂

vegasnk fødselsdag glutenfri sukkerfri vegansk fødselsdag vegansk børnefødselsdagNina fra PlantePusherne

Opdateret 09/09/2021, Filed Under: ● Børnevenlig mad, Vores liv, 🥦 Alle opskrifter Tagged With: Vegansk børnefødselsdag

Se også vores andre #tags

Brunch - Børnefødselsdag - Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter
Previous Post: « Simpel grønkålssnask
Next Post: Glutenfri pizza (vegansk, oliefri) »

Reader Interactions

Comments

  1. Tine Krull Petersen

    02/05/2018 at 11:13

    De der Havregrynskugler, er der en opskrift på dem et sted, I vil dele?

    Hatten af for at lave sådan en skøn fødselsdags menu.

    VH Tine

    Svar
    • Nina

      03/05/2018 at 10:01

      Hej Tine, jeg tror bare at Mathias brugte en helt klassisk opskrift og erstattede smør med smørbar. Det er ved at være noget tid siden 😀
      Vh Nina

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej, Nina her 👋🤗 Det er en stor hjælp for os og dine med-læsere hvis du giver opskriften stjerner👇 tak 💖




Primary Sidebar

Velkommen til Plantepusherne!

Her finder du veganske (100% plantebaserede) opskrifter samt guides til det veganske køkken. Her er fokus på whole foods og vi gør os umage med at hjælpe dig godt igennem opskrifterne med masser af billeder og grundig vejledning. Læs mere om PlantePusherne her.

Kategorier

  • ● Aftensmad, elementer til (33)
  • ● Aquafaba – 'æg' af kikærtevand (19)
  • ● Børnevenlig mad (54)
  • ● Dressing · sovs · dip mm (15)
  • ● Drikkelse (13)
  • ● Festmiddag (29)
  • ● Glutenfri mad & bagværk (35)
  • ● Is & pindis (11)
  • ● Jul & nytår (36)
  • ● Kage · konfekt · dessert mm (31)
  • ● Oliefri eller HCLF (74)
  • ● Pålæg (11)
  • ● Påske (16)
  • ● Raw & frugt (22)
  • ● Salte snacks · chips · drys (7)
  • ● Vegansk 'kød' (13)
  • ● Vegansk smør · ost · yoghurt · koldskål mm (25)
  • 14 succeshistorier (1)
  • Hjælp til vegansk madlavning (22)
  • Krea-Nina (6)
  • Vores liv (18)
  • 🥦 Alle opskrifter (136)
  • 🇬🇧 English (17)

Vegansk for begyndere

Collage af veganske madbilleder

#Tags

Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter - Brunch - Børnefødselsdag - Juleaftensmenu

Se et vegansk basislager

vegansk køkken

Veganske kogebøger

Juxtapose af 12 miniature billeder af veganske kogebøger

Copyright © 2025 PlantePusherne - vegansk mad on the Foodie Pro Theme