(Og hvis det have været helt lovligt at sanke dem med rødder ville jeg have skrevet at der også var et stort bundt med knolde til udplantning i haven. Og at jeg allerede har plantet dem. Lige dér under vores æbletræ op ad hækken. Og går og glæder mig til at selv kunne høste ramsløg i haven næste år… Men det må man vist ikke. Så det var der naturligvis ikke tale om!)

Så, uden alt for meget omsvøb: Chips af ramsløg coming up!

2 smagsvarianter: Classic og creamy

Ja jeg har altså givet dem navne. De kunne også have heddet Johnny og Gunnbritt men jeg synes at det her er mere beskrivende. Så har du måske en ide om hvad forskellen er. Classic som bare lige fremhæver og forstærker smagen af de lækre ramsløg. Og en creamy version – som tilmed er oliefri. Ja, ramsløg chips OG oliefri! Så har man set den kombination med. Den er inspireret af min opskrift på de super lækre rosenkålschips – og er min favorit.

Glatte eller krøllede?

De flade smukke ramsløgschips fås, hvis man går igang med opskriften mens de nyplukkede blade er helt spændstige og har været opbevaret køligt, let fugtigt og lufttæt.

Jeg foretrækker den krøllede version da det giver lidt mere gods at bide i. De kan kun laves hvis bladene er lidt slatne: Enten skyller og tørrer du bladene og lader dem ligge fremme utildækkede til udtørring et par timer inden du går igang med opskriften. Det gør det dog lidt besværligere at fordele marinaden. Eller også tage du ramsløgene ud undervejs i tørringen. Lige når de er blevet slatne nok til at du kan give dem et twist eller krølle dem lidt sammen. Og endelig inden de begynder at blive sprøde! Her krøllede creamy ramsløgschips … nui, de forsvandt hurtigt:

Alternativt kan du rulle bladene (med marinaden på) nærmest som cigarer inden de tørres. De klasker sammen undervejs og tørretiden er noget længere. Men det giver lidt ekstra, dejlig tyggemodstand.

Hvordan smager ramsløgschips?

De smager super godt. Ramsløg har en ret insisterende smag af mild hvidløg. Jeg bryder mig virkelig ikke om kraftig smag af rå hvidløg. Men smagen her er virkelig lækker. Der sker noget helt specielt ved smagen når blade som grønkål, rosenkål og andre ristes/tørres på den her måde. Mest bemærkelsesværdigt er for mig hvordan klorofyl-smagen (aka ‘aggressiv’smag af rå kål‘) dæmpes drastisk! Som chips er de tynde, porøse, delikate og mega sprøde. Ligesom grønkålschips, men noget nemmere både at sanke, at vaske og hurtigere om at tørre. Og så elsker jeg, at noget der er så sundt, kan smage af chips.

Sådan kan du trimme ramsløgsbladene let

Plukning af ramsløg

Ramsløg findes i vid udstrækning i de danske skovbunde fra tidligt forår og flere måneder frem. De lugter kraftigt af hvidløg. Det er godt at vide fordi de ellers nemt kan forveksles med de giftige liljekornval og høsttidløs! Dem skal du IKKE plukke. Det vigtigste kendetegn ved de giftige er, at de ikke lugter af hvidløg. Så hvis du er Lord Voldemort, forkølet eller af andre grunde har en udfordret lugtesans, så få lige hjælp af en ven. Læs mere om hvordan du genkender ramsløg her. Er du det mindste i tvivl, så lov mig lade være, oki?

Print

Sådan laver du chips af ramsløg

2 super lækre variationer af ramsløgschips: Classic og creamy. Den sidstnævnte er tilmed oliefri. De er meget nemme at gå til og du kan både bruge en almindelig ovn eller dehydrator. Hermed føjes til listen over mad man kan lave med ramsløg: Chips! Oven i købet i en sund udgave.

(45 friske blade på ca 18 cm vejer omtrent 90 gr)

Keyword ramsløgschips, snack, vegansk, vild mad

Bemærk Vegansk

Forb. tid 10 minutter minutter

Tilb. tid 45 minutter minutter

Samlet tid 55 minutter minutter

Servings 45 chips

Author Nina fra Plantepusherne

Ingredienser

Ramsløg

• 45 stk ramsløgsblade, str. mellemstore eller flere små eller færre større, mkay?

Smagsversion Classic

• 2 spsk olivenolie
• 1/4 tsk fint salt eller flagesalt der knuses
• 1/2 tsk løgpulver
• 1 tsk gærflager
• godt med friskkværnet sort peber

Smagsversion Creamy (oliefri)

• 1/4 dl lys/hvid tahin
• 1,5 tsk friskpresset citronsaft
• 1,5 tsk mellemstærk dijon sennep
• 1/4 tsk salt
• 1 tsk lys miso kan evt. udelades
• 1 spsk vand eller bare nok til at dressingen lige bliver flydende nok til at blive fordelt på ramsløgene
• lidt friskkværnet sort peber

Sådan gør du

• Skyl bladene og læg dem på et viskestykke hvor de duppes tørre.
• Klip eller skær de kraftigste dele af stilken af. Den kan godt finde på at sidde tilbage som en sej, dims, der nægter at blive helt tør. På de rigtigt store blade fjernede jeg op mod 10 cm stilk. På de helt små gjorde jeg intet. Kom bladene i en stor skål.
• Bland marinaden og fordel den godt over alle bladene. Brug hænderne og vend den nænsomt rundt indtil alle overflader er dækket.
• Fordel bladene på bagepapir (hvis du bruger ovn) og direkte på net hvis du bruger dehydrator. De friske blade kan evt. rulles sammen som cigarer. Det giver ekstra bid - men tager også længere tid at blive færdige.

Tørretiden afhænger af varmegraderne, hvor sammenkrøllede bladene er og hvor proppet din ovn er (en helt proppet dehydrator er selvfølgelig længere om at få chipsene helt knastørre).

• Dehydrator: Mine fik 1,5 time ved 80 grader. Laver du en raw version Skal de have noget længere tid ved max 42C.
• Varmluftsovn: Stil den på 100C i 45 minutter eller 150C i ca. 10 minutter. Eller noget midt imellem. Hold godt øje. De skal helst ikke blive brankede. Og det går lynhurtigt til sidst ved 150 da bladene er så tynde!
• Så snart de er blevet lidt bløde kan du tage dem ud kort, og twiste dem eller på anden måde krølle dem lidt sammen. Hvis du altså vil undgå at de bliver HELT tynde, pæne og flade.
• Spises med det samme eller opbevares knastørt og lufttæt så snart de vel at mærke er kølet helt ned. Forbred dig på (en mild) hvidløgsånde!

NB hvis de bli'r lidt bløde igen, kan de hurtigt gen-tørres i ovn eller dehydrator i kort tid.

Vores blev spist i løbet af 3 dage. Så kære svigerfar: Send. Flere. Ramsløg.

Indlægget Ramsløgschips 🌱 2 lækre varianter (én oliefri) blev først udgivet på PlantePusherne - vegansk mad.

Herhjemme har vi faktisk aldrig har prøvet den ‘originale’ Vegansk pulled pork med jackfruit. Det skyldes til en vis grad at vores veganske køkken næsten er ryddet for mad fra dåse. Men med ‘pulled bananskræl’ så er vi jo ude over det issue. Så drevet af nysgerrigheden kastede vi os ud i det.

Fordele ved at lave vegansk pulled pork af bananskræl fremfor jackfruit:

Ja lad os da kigge lidt på et par stykker:

1. Bananskræl er jo super nem at få fat i! Uanset hvilken yderligtliggende flække du bor i, så kan du sandsynligvis få fat i økologiske bananer.

2. Det har ikke ligget i en dåse. Jeg tilhører dem som er meget skeptisk overfor dåsekemi. Så hvis jeg kan stole på, at mine økologiske bananer ikke er overfladebehandlede ja så er de jo at foretrække.

3. Det er billigt. Ja det et faktisk gratis da det jo et noget du plejer at smide ud, på samme måde som aquafaba. Og bananerne dem spiser du jo stadig, selvom de nok ikke bli’r til en super sød og lækkert bananis, da de skal skrælles ret umodne…

4. De indeholder faktisk en masse sunde ting og sager. Eller det er der i hvert fald mange, der påstår. Her er 10 fordele ved at spise bananskræl – bemærk, der angives ingen kilde Dansk version her.

Hvordan skal bananerne se ud?

Jeg troede aldrig at jeg ville komme til at anbefale umodne bananer! Men det er præcis hvad de skal være. De behøver ikke at være helt grønne, men gerne med grønne spiser, for så er de faste nok til at bevare et vist bid når der bliver stegt. De skal ikke have pletter, hvilket jo ellers er sådan de skal se ud, når du laver bananis/nice cream for at være søde nok. Men så blir skrællen simpelthen for blød, tynd og skrøbelig at have med at gøre. De tre her er et udmærket bud. Lidt mere gule bananer kan også bruges. Banana for scale så du kan se størrelsen …

Brug økologiske bananer!

Det giver sikkert sig selv men jeg vil da gerne sætte en tyk streg under det. Hvis du så dokumentaren om bananproduktion for nogle år siden, så har du sikkert billedet af konventionelt dyrkede bananer der bogstaveligt talt ligger og flyder rundt i et stort kar med pesticider. Dem ville jeg nødigt lave vegansk pulled pork af :/
Alle almindelige typer af spise-bananer bør i øvrigt kunne bruges. Men jeg tror at plantain/kogebananer nok bliver lige lovligt stride til formålet.

Her er bananstrimlerne ved at blive stegt møre og er blevet iklædt en omgang barbeque sauce …

Hvordan smager pulled bananskræl så?

Det smager godt! Altså det er lækkert og smovset. Sådan en omgang barbecue snask er svær at stå for og passer godt med en sprød omgang coleslaw. Hvis du er pjattet med vegansk ‘pulled pork’ så skal du endelig prøve det af og se om det kunne blive en nemt tilgængelig og billig alternativ favorit.

Herhjemme var der lidt af en mental barriere ifht. at …

“Vi står og steger strimler af bananskræl?! Det er mærkeligt!”

Men sådan er det jo altid med nye idéer.

Pulled bananskræl kommer nok ikke til at ændre ved frekvensen af hvor tit vi laver vegansk pulled pork herhjemme. Hvilket som nævnt før ikke er sket tidligere Men HVIS vi står og skal lave det, så kunne det sagtens være med strimlet bananskræl.

Print

Vegansk pulled pork af bananskræl

Det skal næsten prøves før man tror det Hvis ikke du har et supermarked i nærheden, kan du nemt bikse en hjemmelavet BBQ sauce sammen. Både Englerod og Kærlighed & Kikærter har opskrifter på hjemmelavet vegansk BBQ.  

Forb. tid 10 minutter minutter

Tilb. tid 10 minutter minutter

Samlet tid 20 minutter minutter

Servings 2 X fyld til burger

Author Nina fra Plantepusherne

Ingredienser

• 1 ikke alt for stort løg evt. kun et halvt hvis du har store løg (!)
• 1-2 fed hvidløg
• 2 stk bananskræl mine uskrællede bananer vejede 150 gr stykket - det er en rimelig gennemsnitslig størrelse
• 2 dl barbecue sauce erstattes fx med ketchup og en tsk sennep og flere af de krydderier der nævnes under SMAG TIL længere nede
• 1-2 spsk gærflager smag til.

Til serveringen

• Lidt coleslaw
• 2 burgerboller

Sådan gør du

• Vask de hele bananer og tør dem. Skræl dem og læg dem med indersiden opad. Med en kniv skraber du nu indersiden på langs for at fjerne det meste af det bløde hvide snask.
  
• Nu skal de strimles så fint som muligt: Hold fast i enden af bananen og så 'trækker' du med din skarpeste gaffel strimler på langs af bananskrællen. For at strimlerne ikke bliver underligt lange, kan du skære strimlerne over i 2-3 stykker. Selve stilken kasseres. Du kan også bruge en stor skarp kniv, STARTE med at skære skrællen over i 2-3 stykker på tværs og så i stedet skære dem julienne (=strimler) så tyndt du evner.
  
• Skær løg og hvidløg i fine tern. Kom først løgene på en olieret pande og lad dem stege let bløde og blanke men uden at tage farve. Ca. 5-7 minutter. Til sidst kommes hvidløg på panden og steger et minuts tid.
• Nu skal bananstrimlerne med på panden! Kom eventuelt mere olie på. Lad dem stege møre men stadig med en lille bitte smule bid ved medium til medium høj varme.
  
• Når du synes at det har det rette bløde bid hælder du BBQ sauce og gærflager over. Lad det 'samle sig' på panden 1-2 minutter.
  

SMAG TIL!

• Mangler der syrlighed så smid lidt æblecidereddike i eller et skvæt citron. Mangler der 'stærkhed' så hæld peber i, lidt tabasco eller lignende. Mangler der fylde så smid flere gærflager, lidt Marmite eller Worcestershire sauce i. Salt? Brug soja sauce eller lidt bouillonpulver. Der må også gerne være lidt sødme fra BBQ saucen. Juster evt. med mere sukker. Vores var lidt FOR sød så den blev afbalanceret med 2 tsk æblecidereddike.
• Kom din pulled bananskrælssnask på et par gode burgerboller. Top med en sprød coleslaw lavet på vegansk mayo og/eller vegansk yoghurt.

Læg fordommene til side og nyd!

Indlægget Vegansk ‘pulled pork’ – af bananskræl! blev først udgivet på PlantePusherne - vegansk mad.

Ja, veganere spiser gær.

Hvis du stadig er skeptisk eller har brug for at bare vil vide mere, så læs videre.

Er gær et dyr eller en plante?

Svaret er: Hverken eller, så hvad er gær egentlig? Gyldendals  Store danske encyklopædi skriver:

Gær: En stor og meget divers gruppe af svampearter, der altid eller hovedsagelig er encellede.
En del svampearter har både et encellet og et flercellet stadium, og for disse
kan man kalde det encellede stadium deres gærstadium

Gær tilhører altså svampe-riget (fungi), og er således ikke animalsk. Den er ganske vist heller ikke en plante (plantae) og det kan være med til at bidrage til forvirringen. Hvis vi kigger på den biologiske opdeling af levende organismer, herunder Eukaryoter som mennesker og dyr (begge animalia) også tilhører, så får vi et fint overblik. Organismerne inddeles nemlig traditionelt i følgende riger:

Eukaryoterne er altså opdelt således:

• Dyr (Animalia) — Alle flercellede dyr – også mennesker (heterotrofe, formerer sig anisogamt (æg og sæd) og udvikler sig som en embryo).
• Svampe (Fungi) — Dækker svampe og gærsvampe, både flercellede og encellede. – ikke havsvampe (spongier) som er dyr (heterotrofe, formerer sig isogamt (plus- og minuskøn))
• Planter (Plantae) — Alle planter (autotrofe, formerer sig anisogamt) – flercellede. Inkluderer også Grønalger
• Stramenopila – Bl.a. en række ikke-grønne alger – Kiselalger, Brunalger, kelp (tang) og eukaryotiske alger
• Protister (Protista) — Encellede og flercellede eukaryoter, som ikke passer ind i de andre kategorier, inklusive svampedyr og Protozoer

Kilde: Wikipedia

Bemærk at den eksakte opdeling ændres lidt afhængigt af hvordan det anskues.
Men dyr, svampe og mennesker tilhører hele tiden hver sin gren. Læs mere på Wiki

Hvor findes gær?

Du kender det sikkert først og fremmest som hævemiddel i bagværk – og som mug når bagværket bliver for gammelt. Er du veganer kender du sikkert gær i inaktiv form, nemlig gærflager. Vi bruger det i en af vores all time greatest opskrifter: Vegansk åhst. Gær kendes også fra produktion af øl og vin men det forekommer også i produktion af antibiotika og anden medicin samt i produktion af enzymer til f.eks. vaskemiddel. Men udover det, så findes gær altså også overalt i naturen (især på/i søde, sukkerholdige frugter), i luften, i vores kroppe samt på og i vores fødevarer.

Kan/bør man undgå gær?

Så selv om du besluttede dig for, at leve et liv uden at indtage ting fra svampefamilien, herunder gær, ville det ikke være praktisk muligt. Jo, du kunne fravælge menneskeskabte produkter med gær i ingredienslisten. Men idéen om at leve et liv uden at indtage gær på den ene eller den anden måde (f.eks. fra luften eller som gær-sporer i maden eller på overfladen af søde frugter) er utopisk – og ud fra et etisk synspunkt heller ikke noget, der rigtigt giver mening. Gær har ikke noget centralnervesystem og ingen bevidsthed. Gær kan ikke føle sorg, smerte mm. så hvorfor skulle man undgå det? (Læs evt. definitionen på veganisme.)

Heldigvis er der dog mig bekendt IKKE mange mennesker, der bestræber sig på at leve gær-frit. Jeg gætter på, at spørgsmålet primært opstår hos ‘nye’ veganere (inden de får sat sig ind i emnet) eller som en fordom hos ikke-veganere. Og at det forbliver på spørgsmålsstadiet og sjældent er noget, som nogen faktisk prøver, at føre ud i livet.

Hvad er den officielle holdning?

Det er selvfølgelig relevant at vende sig mod de store organisationer for at høre, hvad de siger. Der er – ikke overraskende – enighed over hele linjen.

Mad med medfølelse Danmarks veganske forening

•

Dansk Vegetarisk Forening

•

The Vegan Society
(grundlæggerne af selve begrebet veganisme)

The Vegan Society skriver mange steder på deres hjemmeside, at gær er vegansk. Som her, i deres bage-sektion om gær:

(…) yes, yeast is suitable for vegans. Yeast is a fungus, like mushrooms.
As long as the yeast has not been prepared using animals or animal products,
the yeast itself is perfectly fine. 

•

PETA

En af verdens absolut største dyrerettighedsorganisationer skriver blandt andet:

Is Yeast Vegan?

Yup! Yeast is everywhere—in your body and in the air,
and it’s not derived from animals.

Kilde

Du kan desuden finde masser af opskrifter på deres hjemmesider som både indeholde gær, f.eks. gærflager.

Hvad siger gærproducenten?

Jeg kiggede lige forbi en producent af gær for at tjekke deres infromation om emnet og her står:

Kan produkter med gær få det veganske mærke?

Ja, produkter, der indeholder gær kan sagtens være med i den officielle veganske mærkningsordning fra DVF. Ordningen er en stor hjælp for veganere, da det øger gennemskueligheden. Det giver desuden mærkede produkter fordele fremfor ikke-mærkede produkter, da veganere kan spare tid og besvær ved blot at gå efter et mærke som de stoler på. Producenter kan henvende sig til DVF.

Når man ser på alt ovenstående, så synes jeg ikke at der er meget kød (undskyld, tofu?) tilbage på fordommen om, at gær skulle være u-vegansk. Kommentér gerne, hvis du er uenig – eller enig for den sags skyld

Afslutningsvis vil jeg da lige sige, at jeg intet har imod folk, der ønsker at undgå gær og andre former for svampe i maden uanset hvad grundlaget måtte være. Jeg bli’r dog lidt ærgerlig, når det fejlagtigt bliver blandet sammen med veganisme: Det gør nemlig livet lidt mere besværligt for veganere.

Jeg har ikke umiddelbart kunne finde ud af, hvad en diæt der forsøger at udelukke svampe, herunder gærceller hedder. Det eneste der dukker op er information om candida-diæt, hvor det jo som bekendt frarådes at indtage gær. Men det bunder jo på ingen måde i etiske overvejelser.

Jeg håber at du blev klogere – det gjorde jeg i hvert fald

Indlægget Er gær vegansk? blev først udgivet på PlantePusherne - vegansk mad.

Åh, du elskede dåsemakrel!

Men den her. Den her den er (også) rigtig meget til mig selv Jeg har som de fleste andre danskere høvlet utallige rubbere med makrel indenbords helt fra de små klasser og op igennem i min spæde ungdom. Det var godt nok ikke super velanset i min tid på arkitektskolen. Makrel i tomat og åbne studielandskaber er sjovt nok ikke en super populær eller på nogen måder hip kombi i det seriøse og sort/hvide krea-miljø og jeg oplevede da også at min makrelspisning blev påtalt
Selv i mit senere voksne, præ-veganske liv har jeg i stor nydelse – omend ikke helt uden skamfølelse og altid med en velbegrundet frygt for makrelsprøjt – åbnet og nydt en dåse makrel i tomat. I de senere år dog af højere kvalitet fremfor den billige omgang som ret beset burde gå under betegnelsen ‘plukfisk i tomat’. Men nu kan jeg helt ærligt sige, at jeg ikke har rørt en dåse makrel i flere år.

Men det er faktisk én af de smage jeg må erkende at jeg har savnet i ny og næ. Det har nu ikke stået så højt på min uendelige to-cook liste, men så dukkede et link til en norsk opskrift op på vores veganske facebookgruppe. Det kan være at makrel i tomat smager anderledes i Norge, jeg var i hvert fald ikke helt overbevist af den version. Men det var et super godt udgangspunkt og efter noget rådføring med mine smagsløgs hukommelse kombineret med erfaring fra tidligere fiske-løse eksperimenter på bloggen (røget læx og senneps’sild’) var det som at få et lavgastronomisk kram fra fortiden. Jeg har nemlig for nyligt fået løst poblematikken med glutenfrit rugbrød så drømmen om en fuldfed rubber med makrello blev til virkelighed. Ikke mindst fordi jeg skejede ud og for billedernes skyld lavede vegansk mayo. Den kan nu også laves i en fedtfattig version, men vi havde ikke liiige silkentofu hjemme, så jeg blev jo nødt til at lave den anden …

Det må være definitionen på et had/kærlighedsforhold når man det ene øjeblik står og rynker på næsen ved anretningen, for at få sekunder senere – ledsaget af moderat stønnen – kaste det i sig med skizofrent velbehag. Og lad mig bare advare dig: Sovsen stinker! Den lugter grumt fisket når du står og rører den, præcis som det stinker når du åbner en dåse makrel.

Og må vi i den forbindelse sende de varmeste tanker til de stakkels pædagoger rundt om i madpakkeinficerede institutioner som hver morgen slår øjnene op helt uvidende om, præcis hvor mange makrelindsmurte børnehænder og HVOR meget kropslun makrel i tomat-ånde de for ussel mammon skal håndtere netop denne dag og som de for Gud ved hvilken gang er tvunget til at håndtere med kærligt overskud, idet de undertrykker en dybfølt afsky, ledsaget af en ikke helt ubetydelig mængde gag-reflekser og deres åndedrætsorganer undergår en midlertidig nedsmeltning. Vi tænker på jer!

Vegansk makrel i tomat

Print

Makrel(fr)i tomat

Vegansk opskrift på makrel i tomat. Savner du smagen af en god lun makrellomad? Så vil den her med stor sandsynlighed tilfredsstille dit behov. Der er masser af makrelsmag i!

Samlet tid 10 minutter minutter

Servings 4 rundenommere med makrel

Author Nina fra Plantepusherne

Ingredienser

• 1/2 ark/plade ristet noritang ca 20x20 cm. Tilsvarende mængde knust noritang-drys kan også bruges - det er billigere.
• 2 dl mosede tomater
• 2 tsk koldpresset rapsolie
• 2 tsk sukker/sirup
• 1/2-1 tsk æblecidereddike
• friskkværnet sort peber
• 1/4 tsk salt
• 1 nip røget paprika
• 1/2 tsk sojasauce
• 2 dl kogte kikærter

For ekstra umami-dybde, tilføj meget gerne

• 1 spsk gærflager

Sådan gør du

• Noritangen blendes til småstykker eller groft pulver i en kaffekværn. Har du ikke sådan én må du væbne dig med en stor skarp kniv samt tålmodighed og hakke noritangen som den aldrig er blevet hakket før!
• Bland de øvrige ingredienser (mosede tomater, rapsolie, sukker, peber, salt, røget paprika, sojasauce) undtagen kikærter sammen til en fisket tomatsovs.
• Hvis kikærterne er våde så tør dem af først. Er de nykogte, så må de gerne moses varme og dampe af inden de blandes i sovsen. Mos kikærterne let med en gaffel. De skal ikke blive til pulver, bare sørg for at der lige akkurat ikke er nogle hele og kun få halve kikærter tilbage (se evt. billede i indlægget).
• Bland kikærterne med sovsen, rør rundt og nyd på rugbrød!

Noter

- Jeg har før brugt 1 hel plade noritang men oplevede at det blev lige lovligt 'fisket' - så start med et halvt og tilsæt mere hvis du synes. Vent gerne til den har trukket så du nemmere kan bedømme den endelige smag.- I den oprindelige opskrift bruges soltørrede tomater. Det er ikke nødvendigt hvis du bruger en tomatsovs af god kvalitet som f.eks. Urtekrams mosede tomater eller et lignende produkt. De fås billigt på nemlig.com og i Føtex med øko-kort.- Fiskesmag: Brug evt. kun 1/2 ark nori, hvis du synes at fiskesmagen virker overvældende.

Indlægget Makrel(fr)i tomat blev først udgivet på PlantePusherne - vegansk mad.

Idéen at bruge rispapir til andet end forårsruller i det veganske køkken startede så vidt jeg ved tilbage i 2013 da Thor, en af vores meget kreative (men desværre lidt oversete) veganske bloggere lagde en opskrift på sin blog med ‘veganske flæskesvær’. Her steger han fugtet, saltet rispapir og serverer til julemiddagen sammen med steg. Året efter tog Kærlighed og Kikærter ideen op og kreerede Smæskesvær som tilbehør til sin populære Smæskesteg – hans populære pendant til vores Morsbrød. Nogle blev forargede over at de ikke smagte af branket, røget grisehud fordi Thomas bevidst valgte ikke at gå all in på den vej rent smagsmæssigt. Jeg tænkte det sku’ da ikke være et problem at få det der rispapir til rigtigt at smage af flæskesvær når vi nu ved at alt fra shiitake-svampe, tofu, seitan og alt muligt andet kan komme til at smage af gris. Og medmindre du har siddet inde i et skab den sidste måned, så har du sikkert også set hvordan Veganer.nu har taget idéen skridtet videre og lavet genistregen rispapir-bacon, der har taget den internationale veganerverden med storm. Men rispapir kan flere ting.

English version

Forleden stødte jeg på et opslag i den største svenske veganske Facebook gruppe ‘Vad lagar du för veganmat i dag?’ (originalopslag her). Det var ganske simpelt friteret rispapir som nogen havde leget med. Og det lignede fuldstændig rejechips! Rejechips er af en eller anden grund en af de ting jeg har haft på min indre to do liste over ting der skulle veganiseres – omend de har ligget i kategorien ‘ Det kommer nok ikke til at ske’. Men det gjorde det, og løsningen var tusinde gange mere simpel end jeg havde turdet håbe på. Smagen er så overbevisende at man begynder at spekulere på, om rejer i virkeligheden ER lavet af rispapir?! Det viser sig  dog at en væsentlig bestanddel af rejechips er netop risstivelse, men hvorfor ingen har fortalt os at det var SÅ nemt at lave chipsene selv forstår jeg slet ikke.

Print

Veganske rejechips - helt uden rejer!

Ja det er virkelig simpelt: Brug den rigtige olie og så kan du forvandle helt almindeligt rispapir til de engang så populære rejechips.

Keyword chips, thai, vegansk mad, der ligner ...

Bemærk Vegansk

Samlet tid 5 minutter minutter

Author Nina fra Plantepusherne

Ingredienser

• Rispapir
• Smagsneutral kokosolie
• Salt
• Evt.

For mere krydring kan du f.eks. drysse med

• gærflager
• ristet noritang giver smag af hav og fisk - og/eller:
• kelp giver også smag af hav og fisk

Sådan gør du

• Klip evt rispapiret i mindre stykker (medmindre du vil lave giga-rejechips).

Fritering

• Kom rigeligt med olie på panden og varm det godt op. Det er tilstrækkeligt varmt når du smider et lille stykke rispapir i og det puffer op med det samme. Hvis det bare bliver gennemsigtigt og sprødt er olien for kold. Tag dem op så snart de er helt puffede. Læg på køkkenrulle så de kan dryppe af. Drys salt og evt krydderier over.

Mikrobølgeovn

• Pensl rispapiret med lidt olie på begge sider og læg nogle stykker ad hangen i microen i ét lag. Giv dem ved højt varme i nogle sekunder eller indtil rispapiret er helt puffet.

Jeg synes at den nemmeste måde at få krydderier til at fæstne på tørre ting som fedtfri popcorn og nu rejechips er at smide salt og krydderier i en kaffekværn og blende dem til pulver og så drysse over inden servering.

Tack för inspirationen, Cecilia

Indlægget Veganske rejechips – helt uden rejer! blev først udgivet på PlantePusherne - vegansk mad.

Måske kender du allerede min smøreost af sojamælk? Fremgangsmåden her er meget den samme, blot bruger du som base mandelmælk eller hasselnøddemælk, som du selv kan lave i en håndevending.

For nyligt viste jeg dig hvordan du kan lave en vildt lækker vegansk creme fraiche af mandler, altså mandel fraiche som jeg kaldte den. Det viser sig at du lige så nemt kan lave creme fraiche af hasselnødder og når du har lavet én af dem er du LIGE ved at have lavet smøreost. Du skal bare smide lidt flere krydderier i og gerne presse massen endnu hårdere når du laver smøreost end til creme fraiche. Og smøreosten bliver præcis lige så blød og cremet som den ser ud her på billederne..

Fedtindholdet i nødder er højere end i sojabønner, og giver derfor en endnu mere cremet konsistens end den du får i soja fraiche. Soja fraiche er en lille smule astringent i konsistens/smag, men det er udgaven af mandler eller hasselnødder altså ikke.

Det gælder om at presse den skilte nøddemælk rigtig godt. Det bliver nemmest hvis du får den skilt godt. Her kræves dels at du bruger friskpresset citronsaft og at du rammer en god temperatur på mælken inden du hælder den over citronsaften. Lader du så smøreosten stå med krydderierne natten over kommer smagen rigtig til sin ret så det vil jeg virkelig anbefale. Den kan godt finde på at skille lidt ekstra valle fra, det hælder du bare væk og ta daa, nu er smøreosten blevet endnu mere fast!

Sådan ser det nogenlunde ud, når du åbner viskestykket efter presning når du har fulgt den indledende opskrift på creme fraiche af enten mandler eller hasselnødder.  Jo mere valle du har skilt fra, jo nemmere slipper smøreosten fra viskestykket. En grundig tur med blenderen giver den utroligt bløde, cremede konsistens.

Processen her er ikke svær, men ja, den er anderledes end det meste man lige laver i et køkken. Når du har prøvet den et par gange vil du grine din røv i laser over, hvor simpelt det er

INDKØBSTIP

Få tips til de billigste steder at købe økologiske nødder her.

Print

Vegansk smøreost/cream cheese

Sådan laver du den mest cremede, sojafri, oliefri smøreost du kan forestille dig. Mandeludgaven er lidt mindre nøddeagtig i smagen.

Keyword laktosefri, mælkefri, ost, sojafri, vegansk mejeri

Bemærk Vegansk

Samlet tid 5 minutter minutter

Servings 175 ml

Author Nina fra Plantepusherne

Ingredienser

• 1 portion creme fraiche af enten mandler eller hasselnødder ekstra godt presset. 1 portion er ca. 1,75 dl

KRYDDERIER TIL SMØREOST NATURELLE

• 1/3 tsk salt
• 1/4 tsk løgpulver
• 1/4 tsk mellemstærk dijon sennep
• friskkværnet sort peber
• 1/8 tsk sukker
• 2 tsk gærflager kan evt. udelades
• Evt. et eller to nip hvidløgspulver eller friskpresset men bemærk at smagen hurtigt kan blive gennemtrængende. Udelad den til brug i fx. søde opskrifter.

Sådan gør du

• Følg opskriften på creme fraiche af mandler eller hasselnødder men pres den endnu hårdere så den bliver meget fast.
• Rør så krydderierne i. Bemærk at hver gang du blender massen, så bliver den lidt blødere i konsistensen, så nøjes gerne med at røre med en ske, især hvis det gøres lige inden servering. Bare rolig, den bliver fast igen når den lige får lov at stå på køl.
• Lad den enelig stå over natten eller som minimum nogle timer så smagen rigtig kan integreres.
  

Det er sjældent jeg fælder tårer over en opskrift, men jeg må indrømme at jeg fik lidt blanke øjne, da den her smeltede på min tunge første gang …

Når du lige har fået styr på denne her basis-smøreost, så kast dig endelig ud i variationer. Studér ingredienslisten på din tidligere smøreost i supermarkedet og gå så hjem og kopiér så godt du kan. Du kan feks. tilføje (ikke det hele på én gang!):

Og så kan du selvfølgelig også prøve min sojamælkssmøreost. Den er jo ekstra nem fordi du kan bruge en neutral købesojamælk. Min personlige favorit er at pumpe den fuld af dild, enten frisk eller tørret. Yum! Og nu vil jeg jo nødigt opfordre til noget, men behøver jeg at sige at grænsen mellem smøreost og chips-dip er hårfin…?

Hvis du er i humør til mere hjemmelavet vegansk ost skulle du tage at prøve min fetaost lavet på sojamælk…

Indlægget Vegansk smøreost – mælkefri, sojafri, oliefri blev først udgivet på PlantePusherne - vegansk mad.

Uhmmmami…

Umami kaldes også den 5. smag. Udover umami består de 5 smage som bekendt af surt, sødt, salt og bittert. Nogle kalder fejlagtigt umami for ‘smagen af kød’. Men umami-smag associeres først og fremmest med smagen af aminosyren (proteinbyggestenen) glutamat som også forekommer i mange veganske fødevarer og derfor har kød på ingen måde patent på at smage umami. Faktisk blev umami-smagen første gang observeret i tang, så lad os lige slappe af med al den kødsnak. Hvis nogen bruger udtrykket ‘smagen af kød’ til at beskrive smagen af umami, så har de brug for at få udvidet deres smagspalette – PlantePusherne til tjeneste!

Parmesantræer og ansjosbuske

Ikke så sjældent hører man kokke og andre ‘eksperter’ udtale sig om vegetabilske umamikilder og gang på gang nævnes både parmesan og ansjoser som gode eksempler. Jeg har endnu tilgode at se et parmesantræ eller en busk med ansjoser og derfor har jeg lavet dette indlæg om faktiske vegetabilske umami-kilder. Det skal gøre det nemmere for dig at finde ud af, hvordan du giver din veganske mad et umami-boost, så du – populært sagt – kan ‘få grøntsagerne til at smage af kød’ (- bare rolig, de kommer ikke til at smage af kød, men kan komme til at mætte krop og smagsløg på samme måde).

Hvad er umami?

Umami beskriver smagen af aminosyren glutamat i fri form sammen med ribonukleotiderne guanylat og inosinat – sidstnævnte primært fra animalske kilder (kilde). (Faktisk kan bestemte ribonucleotider forstærke umamismagen op til 9 gange!*). Det der sker er, at: Fordi aminosyren glutamat faktisk naturligt forefindes som en af kroppens neurotransmittere (dem, der overfører nerveimpulser/sanseindtryk) så har vi deciderede glutamat-receptorer (‘modtagere’) og derfor reagerer vores kroppe også på glutamat i maden. Glutamat i fødevarer stimulerer glutamat-receptorerne på tungen og den stimuli identificerer hjernen som umami (kilde). Bemærk dog, at det meste glutamat er bundet i råvaren og at det kun er mængden af fri glutamat, der bidrager til umamismagen. Derfor skal man gå efter råvarer med højt indhold af fri glutamat, og/eller bruge tilberedningsmetoder, der nedbryder proteinerne til byggesten (aminosyrer) og dermed frigiver glutamaten.

Hvad betyder ‘umami’?

Det japanske ord ‘umami’ betyder velsmag eller bedre beskrevet med det engelske ord savory som igen kan oversættes hen i retning af smagsmæssigt tilfredsstillende, lækker, appetitlig og lignende. Vi skal ikke længere tilbage end 1980’erne før Umami blev anerkendt som ‘den 5. smag’ og endnu længere frem før det blev et decideret folkekært (og sidenhen skamredet) begreb.

Findes umami kun i protein?

Når man typisk forbinder umami med protein, skyldes det som nævnt at glutmat er en aminosyre, altså protein-byggesten. Vi lever jo desværre i et samfund hvor folk tror at animalske produkter er den eneste kilde til protein og det er nok der misforståelsen opstår når folk udelukkende associerer umami med kød og ost. Men mange vegetabilske råvarer har meget højere proteinandel end de fleste går og tror. F.eks. kommer 17% af kalorierne fra broccoli fra protein, ærter 33%, shiitake svampe 17%, soabønner 33%, grønkål 17% (sundhedsstyrelsen anbefaler at kosten består af 10-20% protein). Det er da også som oftest den slags grønne sager vi finder på umami-listen. Isolerer man planteprotein – som i f.eks. seitan (77% protein) eller sojafars (50-60% protein) – får man tilsvarende et endnu højere glutamat-indhold og dermed umami-smag (protein-tal fra cronometer.com).

Hvorfor er det vigtigt at bruge ‘umami’ i vegansk madlavning?

Det er efterhånden et velkendt fænomen, at hvis mad indeholder alle 5 smage, så er det en stor tilfredsstillelse at spise det. Hvis man er opvokset i en madkultur som den danske hvor man får sit umami-boost fra kød og lagrede oste, kan det være en god idé at sætte sig lidt ind i, hvilke vegetabilske kilder og tilberedningsmetoder, der kan erstatte smagen af umami, når man overgår til en mere grøn kost. Så vil man ikke på samme måde opleve at man smagsmæssigt ‘mangler noget’. Mere bevidst brug af umami i madlavningen kan hæve det veganske køkkens gastronmiske niveau gevaldigt og kan være med til at øge populariteten af vegansk mad. Forskning viser i øvrigt, at umami ikke bare smages på tungen, men også i mavesækken og at umami faktisk spiller en vigtig rolle for vores fordøjelse. Når tarmene ‘smager’ umami, så sendes der besked til hjernen om, at man er tilfreds (kilde).

Spar på salt (og fedt?) ved at skrue op for umami

Fordi der er så stor fysisk tilfredsstillelse ved at spise mad der smager meget umami, så kan du bedre slippe afsted med at skrue ned for saltet (kilde) og sandsynligvis også fedtet i kosten ved at skrue op for umamismagen. Bemærk dog at mange umamismagende saucer også indeholder en del salt, så det skal du naturligvis tage højde for hvis du prøver at skrue ned for saltet. Udover at fremhæve den salte smag, så dæmper umami smagen af sødt og surt (kilde) hvilket kan være godt at vide, når man prøver at afbalancere smagen i maden.

Hvor findes umami?

Herunder har jeg samlet alle de vegetabilske råvarer jeg kunne finde med nogenlunde højt indhold af fri glutamat. Det er primært – men ikke udelukkende – dette tal, der afgør, hvor meget umami en bestemt type mad smager. Husk at tage højde for at man jo som regel spiser en væsentlig større mængde af f.eks. kartofler end noritang og derfor kan det være nemmere at få et ordentligt skud umami fra førstnævnte, selvom sidstnævnte pr. gram har et langt større indhold.

Print

Kilder til vegetabilsk umami

Lær om umami for at lave ekstra lækker vegansk mad! Lær om hvad umami er og ikke mindst hvor det findes og hvoran du bruger det i madlavningen.

Tallene angiver hvor mange mg fri glutamat, der findes i 100gr råvare. Nogle ting har jeg desværre ikke kunnet tal på, men har alligevel valgt at medtage dem, da de er vigtige i umamisammenhæng.

Keyword plantebaseret, umami, vegansk

Author Nina fra Plantepusherne

Ingredienser

Råvarer

• Noritang 1378
• Kelp, tang 1344-3190 afh. af type
• Shiitakesvampe, tørrede 1060
• Grøn te 668 varierer
• Valnødder 658
• Tomater, tørrede 648
• Bok Choi, kogt 374
• Kinakål, kogt 360
• Spinat 340
• Vindruejuice 258
• Asparges, kogt 255
• Grønkål 216
• Tomater, friske (modne) 206
• Grønne ærter 200
• Kartofler, kogt 180
• Broccoli, kogt 176
• Porre, kogt 153
• Majs 130
• Oliven ∼ 108
• Shiitakesvampe, friske 71
• Soyabønner 66
• Søde kartofler 60
• Løg 51
• Grøn asparges 49
• Jordbær 45
• Champignon 42
• Bladselleri
• Gulerødder 33
• Trøfler** 8,5

Saucer og krydderier

• Gærflager
• Marmite 1960
• Miso 500-1000
• Østerssauce 900**** fås vegansk
• Soyasauce 780-1262
• Balsamico
• Mirin risvineddike
• Ketchup 200-600***
• Rødvin 26-54
• Vegansk Worcestershire/Engelsk sauce 34****
• HP Sauce bruges til at fremhæve umamismag

Øvrige kilder

• Isoleret sojaprotein
• Seitan hvedeprotein/gluten
• Tempeh >1000
• Sauerkraut 209
• Kimchi
• Langtidshævet surdejsrugbrød
• Brystmælk 18,7

Til sammenligning er tallene for ‘fri glutamat’ fra vores venner ovre i dyreriget: And 69, kylling 44, ko 33, gris 23, æg 23, laks 20, komælksparmesan 1200

Sådan gør du

For at frembringe eller forstærke råvarernes umamismag kan du bruge følgende tilberedningsmetoder. Nogle af dem overlapper hinanden.

• Grille
• Stege
• Karamellisere/branke
• Fermentere/gære (øl, vin, miso, soya sauce, balsamico, eddike, mirin, sauerkraut etc)
• Riste
• Langsom modning
• Gravning og henstand
• Langtidssimring/-kogning
• Tørring/dehydrering af råvarer med højt umamiindhold, giver naturligvis en endnu større koncentration (tørrede krydderier, soltørrede tomater, chips af f.eks. kartoffel eller grønkål, tørrede shiitake svampe, buoillonpulver/terninger etc)
• Indkogning (som jo både indebærer frigivelse af glutamat samt opkoncentrering af smagen)

Lad os kigge nærmere på et par af de mest oplagte vegetabilske umami-kilder:

Umami i tomater

Oh tomat, du mest udbredte af de gode vegetabilske umami-kilder. Jeg nævner i flæng: Ketchup, flåede/mosede tomater, soltørrede tomater, tomatpuré for slet ikke at tale om de utallige retter og færdige saucer, hvor du optræder som enten hovedperson eller til tider i mindre biroller.

Det er super vigtigt at lade tomater modne ordentligt for at få den bedste smag og mest umami ud af dem. Jeg står altid og sniffer til pakkerne i supermarkedet for at finde dem, der dufter mest. Tomater kan dog som oftest modne videre hjemme på køkkenbordet (ikke i køleskab!) så lad dem evt ligge til de bliver lidt blødere, får mere rød farve og dufter godt. Det kan tage flere uger afhængigt af hvor i deres modningsproces de blev plukket. Lidt sukker i tomatsovsen efterligner den modningsproces, som ellers er med til at øge tomaters indhold af fri glutamat og derfor kan man komme langt med at drysse lidt sødme i retten – eller måske et drys natron, som jo neutraliserer syren?

Som en af de få af de omtalte vegetabilske råvarer indeholder tomater – udover glutamat – også en vis mængde af den komponent (ribonukleotidet guanylat) der kan være med til at forstærke umamismagen hos andre råvarer, hvorfor den er god at kombinere.

Umami i svampe

Især shiitake, Karl Johan, morkel og portobello m.fl. har et højt indhold af glutamat.

For at få rigtig meget umami ud af dine svampe skal du stege/riste/grille/bage dem rigtig grundigt. Også selvom de skal op i en gryderet og simre med. Jeg giver dem mindst 15 minutter på en tør pande indtil de liiige begynder at få lidt farve. Jo mindre væske, der er tilbage, jo mere koncentreret umamismag får du. Hvis du vil overbevises, kan jeg anbefale at smage shiitake-bacon, som er en meget god øjenåbner for hvor meget smag i virkeligheden bare handler om kemiske substanser. Tørrede svampe indeholder naturligvis en ekstra høj koncentration og de kan faktisk bruges direkte i maden som umami-krydderi. Riv f.eks. en tørret shiitake svamp i tomatsovsen og lad den simre med. De fleste store supermarkeder har efterhånden tørrede svampe. Jeg har ikke den helt store erfaring indenfor feltet, men vil gerne prøve det af som en slags gærflagefrit alternativ til, ja, gærflager. Bemærk i øvrigt at brun markchampignon indeholder mere glutamat end hvide champignon.

Noget af det, der gør svampe rigtigt interessante i vegetabislsk umamisammenhæng, er, at de i modsætning til stort set alle andre nævnte umami-kilder indeholder de tidligere nævnte ribonukleotider, som bidrager til en synergieffekt i kombination med anden umami-rig mad. Tørring af svampe øger mængden af disse ribonukleotider.

Tørrede shiitakesvampe er den vegetabilske umamikilde med størst indhold af den komponent (ribonukleotidet guanylat), der er med til at fremhæve umamismagen i andre fødevarer og derfor er den rigtig god at kombinere (kilde).

**Selvom friske trøfler ikke scorer imponerende højt på glutmat-scalaen, så indeholder de faktisk BÅDE glutamat samt BEGGE umami-fremhævende ribonukleotider og det gør dem helt unikke rent smagsmæssigt – så kom ikke og sig, at grise har dårlig smag (kilde). Bruges evt. som trøffelolie.

Umami i gærflager

Er du lige sprunget ud som veganer? Så er det mig en ære, at introducere dig for din nye bedste ven i køkkenet: Gærflager! Produktet som de færreste har hørt om før de vælger at forsage animalske produkter. Gærflager er inaktivt gær og da gær er en encellet form for svamp giver det god mening, at gærflager er spækket med glutamat ligesom de andre svampe vi har været forbi her i indlægget. Gærflager bruges først og fremmest til at immitere smagen af ost (se f.eks. vegansk smeltet ÅHst) og det gør gærflager virkelig godt! Men faktisk er gærflager først og fremmest en smagsforstærker, med et skyhøjt indhold af frie glutamater. Tilsvarende er Marmite jo lavet af gærekstrakt og sprænger mere eller mindre umami-skalaen, som det ses på listen ovenforr.

Udover at bruge det som ostesmag- som du sikkert allerede savner (bare rolig, det bliver meget bedre!) – så kan du altså bruge gærflager som en slags smagsfremmer i bønnepostejer, veganske frikadeller, brun sauce og meget andet hvor det giver en dejlig fyldighed til retten – altså det dér umami, som jeg vist har fået nævnt et par gange…

Jeg bruger selv disse gærflager som også fås økologiske. Jeg vil deriomod ikke anbefale disse da jeg synes at de har en mærkelig overgæret, nærmest alkoholiseret smag. MEN, jeg kender altså også folk som faktisk foretrækker dem, da ‘der er mere smag i’. Så du bliver nok nødt til at prøve dig frem, for at finde din favorit

Er du stadig usikker på hvordan du får integreret mere umami i din daglige madlavning? Så tjek indlægget herunder og bliv hjulpet godt igang

Vegansk umami-mad – tips og opskrifter

Noter

En fyldig rødvin scorer også point på umami-scalaen, dog ikke i den høje ende (tallene varierer meget). Tilgengæld kan en sjat rødvin (eller anden alkohol) være med til at fremhæve umamismagen hos andre ingredienser, hvorfor det er en rigtig god idé at hælde det i en sauce eller f.eks. tomatbaseret simreret.

*Ribonukleotiders forstærkning af umamismag: Helen Conn, “Umami” the Fifth Basic taste, Nutrition and Science, No. 2, pp. 21-23, March/April 1992

***Ketchup: Jeg kan ikke finde det eksakte indhold af fri glutamat, men i bogen “Gourmetaben og den 5. smag” ligger ketchup et sted mellem kartofler/ærter og soltørrede tomater.

****Vegansk Worcestershire sauce?

Normal er det der udtales ‘Worcester sauce’ IKKE vegansk. Men der findes Vegansk Worcestershire sauce. Engelsk sovs er det danske navn for Worcestershire sauce. Engelsk sauce fra Beauvais er vegansk. HP sovs fra Heinz er desuden vegansk. Men tjek indholdfortegnelsen, da den kan ændres!

Vegansk østerssauce er set i Rema.

Jamn hvad så med tofu? Selvom tofu har et meget højt indhold af proteiner og dermed glutamater, så skal der en fermenteringsprocess til, for at frigive glutamaterne så de kan bidrage til umamismagen. Så tofu og sojamælk i sig selv, er ikke voldsomt umami, men de fermenterede udgaver soja, miso, tempeh, natto og lignende har et meget højt indhold af fri glutamat.

Kilder til glutamatindhold: Generelle tal, trøfler, gærflager samlet glutamatindhold (1877 mg pr 20 gr), tempeh, rugbrød: “Gourmetaben og den 5. smag”, rødvin, oliven. Østerssauce (her er brugt værdien for den ikke-veganske.

Øvrige tal: Planche fra Wikipedia.

Om rødvin og umami bla. her

Indlægget Vegetabilsk umami – hvad er det og hvor findes det? blev først udgivet på PlantePusherne - vegansk mad.

Det er ikke noget jeg har gået og smovset i – endsige smagt – ej heller før jeg blev veganer, så jeg ved ikke helt hvor det kommer fra. Jeg har ærlig talt heller ikke vidst hvordan den skulle laves, men det har være på min uskrevne to-cook liste, at kreere noget som lignede det billede, jeg havde oppe i hovedet. Da vi så havde lavet en omgang ÅHst herhjemme forleden, kom en del af løsningen helt af sig selv. Der var nemlig en rest ÅHst som kom på køl og da jeg hev den frem næste morgen, var den stivnet og stort set skærefast. Velvidende, at den ville smelte igen ved opvarmning, blev der sat gang i alverdens frække fantasier hos mig, og der gik ikke længe, før jeg fik skåret nogle temmelig ukurrante stykker (aflange, trekantede ruller/klumper ), med iver og besvær paneret og stegt dem. Dommen fra Mathias lød, at det smagte præcis ligeså knasende, syndigt, junket og ÅHstet man kunne forestille sig!

Det var lidt af et arbejde at få en jævn stegning på de utroligt bløde og amorfe klumper, så nu er teknikken børstet lidt af så du nemmere kan komme til at nyde disse små lækkerbiskner. Slutresulatet ligner på en prik den madfantasi jeg have gået rundt med i nogle måneder og hvis jeg selv skal sige det, så ligner det også pænt meget den ‘dims, der er på forsiden af den glutenfri panering jeg fik købt til lejligheden (bortset fra at deres har fået et ordentligt gok med PhotoShop). Oder?

Glutenfri panering

Jeg kan afsløre, at ovenstående glutenfri panering tilsyneladende udelukkende består af majsgryn og lidt salt. Så muligvis kan du i stedet købe billige økologiske majsgryn (ikke majsmel) og bland med lidt salt. Jeg har også set en glutenfri panering i Rema lavet på rismel. Desuden kan du finde glutenfri panering online her.

Den glutenfri panerede ÅHst lavet med majsgrynpanering ses på billedet herunder. Denne version er bagt i ovnen uden olie, og er således helt fedtfri, da der heller ikke er brugt hverken lys tahin eller olie i ÅHsten (simpelthen fordi jeg glemte at komme det i…). Og jeg skulle hilse og sige fra testpanelet (aka Mathias) at det bestemt ikke gjorde noget.

Jeg må indrømme, at den almindelige panering, især Panko-panering, egner sig bedre til ovn- og fedtfri bagning. Den bliver lissom mere delikat og ‘let’, men altså brug det, der virker bedst for dig og din mave

Formen er vigtig!

Du skal gerne ende med någet ÅHst, der er  ca. 6 mm tykt når det er hældt i formen. Bliver det for tyndt, ender du med at spise panering med en minimal mængde Åhst indeni og det er mest bare trist. Jeg brugte en springform på ∅20 cm og det passer rigtig fint og giver cirka 12 ‘dimser’. Test gerne på forhånd din form ved at hælde 3 dl vand i og se om det passer med at det bliver 6 mm tykt. Tør formen godt bagefter inden du kommer bagepapir i og drysser mel ovenpå.

De er meget følsomme de små udstukne ‘puder’, så de skal behandles yderst nænsomt. Bare rolig, de skal nok gengælde din kærlighed – tifold – når de er færdigstegte. Drys dem med lidt mel undervejs (feks. ved hælp af en lille si) så de ikke klistrer sammen, det letter i hvert fald håndteringen, som i øvrigt til enhver tid skal foregå med let, ja nærmest slap, hånd.

Sørg også for at kanterne er dækkede. Det gør du nemt ved at holde dem blidt som små hjul og så dypper dem blidt et lille stykke ad gangen i mel, triller dem lidt og dypper igen indtil hele kanten er melet til.

Paneringstip

Lad overskydende mel drysse af. Dyp så først puderne en tur i dejen med den ‘våde’ gaffel og så vend dem forsigtigt over i raspen stadig med samme gaffel (dog uden at gaflen rører raspen). Her vendes de hurtigt rundt nogle gange og løftes op med den ‘tørre’ gaffel. Undgå at den våde gaffel rører den tørre rasp og undgå at den tørre gaffel rører dejen. Ja undskyld min pludselige gaffel-fascisme, men på den måde undgår du nemmest paneringsklumpehelvedet. Det samme gælder i øvrigt fingrene: Bruger du også fingrene, så brug dene ene hånd til det våde og den anden til det tørre.

Så her er opskriften. Sprøde og gooey oste-agtige dimser. Fordi vi kan.

Print

Paneret, stegt ÅHst

Sprøde udenpå – og lækre gooey smovsede indeni

Disse knasende og bløde stegte oste-agtige dimser kan laves helt fedtfrit hvis det ønskes. I så fald udelades tahin/olie og de bages i ovnen 15 minutter på 175C.

Keyword aftensmad, comfort food, ost, vegansk

Bemærk Vegansk

Forb. tid 35 minutter minutter

Tilb. tid 15 minutter minutter

Samlet tid 50 minutter minutter

Servings 12 ‘dimser’

Author Nina fra Plantepusherne

Ingredienser

Åhst (udgør selve fyldet)

• 350 gr kartofler
• 1/2 dl gærflager juster evt. efter smag
• 1/3 tsk sennepspulver kan udelades
• 1/2 tsk god grøntsagsbouillon eller smag til med salt
• 1 tsk løgpulver
• 1/3 fed hvidløg kan opjusteres
• 20 ml æblecidereddike eller citronsaft eller lidt mindre lagereddike
• For ekstra cremethed kan tilføjes 10 ml Lys Tahin eller 25 ml kokosolie*

Panerings-rasp

• 1,25 dl rasp glutenfri ved behov – se beskrivelse i indlægget
• 1/2 tsk salt hvis du laver hjemmelavet rasp
• 3/4 dl kikærtemel andre melsorter kan også bruges
• 3/4 dl aquafaba eller usødet plantemælk, f.eks. soja eller mandel.
• 1/2 tsk salt
• Friskkværnet peber

Forslag til krydring af rasp

• 1/2 tsk hvidløgspulver
• 1/2 tsk løgpulver
• Lidt røget paprika

Sådan gør du

• Skræl kartoflerne, skær dem i tern på et par cm og kog dem møre, lige tildækket af vand. Gem kogevandet!
• Forbered en form hvor ÅHsten kan ligge og størkne inden den stikkes ud. Beklæd formen med bagepapir og drys så mel i bunden (evt. med en lille si) så bunden er helt dækket.

Lav åhsten

• Blend de nyligt kogte (og stadig varme) kartofler med de øvrige ingredienser til ÅHst. Tilsæt en *lille* smule af kartoffelkogevandet HVIS blenderen/foodprocessoren ikke kan køre rundt. ÅHsten skal være tyktflydende.

Lad åhst stivne på køl

• Hæld den flydende ÅHst i formen og stil den til afkøling uden at dække den til. Lad den stå minimum 4-6 timer og evt.natten over. Den skal hærde så meget at det er muligt at håndtere den forsigtigt. Hvis du kan røre den på overfladen uden at den klæber fast er den ved at være er.

Forbered dej og rasp til paneringen

• I en lille skål sier du først kikærtemelet ned. Så rører du aquafaba i (lidt ad gangen, for at undgå klumper). Kom desuden lidt salt og peber og evt. krydderier, så det bliver som en pandekagedej. I en anden lille skål kommer du panerings-raspen.

Udstik åhst til små runde 'puder'

• Når ÅHsten er stivnet, tages den frem og drysses igen med mel. Træk den over på et skærebræt og læg et andet ikke for tungt skærebræt over hvorefter du i en hurtig bevægelse vender det hele om, så bagepapiret ligger øverst. Træk forsigtigt bagepapiret af, hjælp evetnuelt til med en kniv for at skrabe ÅHsten fri fra papiret. Pas på at den ikke går i stykker.
• Med et glas eller endnu bedre, en rund kageudstikker på max 5 cm i diameter, udstikker du så tæt som muligt al ÅHst til små runde ‘puder’. Drys med mel undervejs, så ‘puderne’ ikke klistrer sammen.. Hvis dejen sætter sig på glas/udstikker så skrab det af inden du fortsætter
  
  
  

Panering

• Læg forsigtigt én pude ad gangen ned i dejen. Med en gaffel (gaffel A) vender du den rundt og sørger for at alt er dækket. Med gaflen løfter du den over i næste skål. Med en NY gaffel (gaffel B) vender du den nu rundt i paneringen og sørger igen for at alt er dækket. Løft puden op med gaffel B og læg den på tallerken – eller bagepapir hvis den skal i ovnen.
  

Steg den panerede åhst

• OVNSTEGNING

  Bag Åhste-puderne på bagepapir omkring 15 minutter i en 175C grader varm ovn, med eller uden olie. Begynder de at 'puffe op' halvvejs – det gør de nok – kan du med en tandstik prikke et lille hul, så noget af varmen kan slippe ud, ellers har de tendens til at sprække.

  PANDESTEGNING

  Steg puderne i olie nogle minutter på hver side. Steg kun lige til de er gyldne, og tag dem så af panden, ellers risikerer du at de flækker og ÅHsten flyder ud.
• Servér dem varme direkte fra ovnen/panden. Eller dvs. så varme at ÅHsten er flydende men heller ikke så folk skolder tungerne.

Noter

– Fedtstof kan faktisk helt udelades i opskriften, men tilføjer naturligvis ekstra creamyness. Hvis du vil erstatte kokosolien med olivenolie, så bemærk at den opfører sig anderledes og er mere flydende ved stuetemperatur. Derfor ville jeg tilføje mindre fx. kun 10 ml (2 tsk)
– Dejen kan muligvis gøres mere sammenhængende ved at komme lidt gul HUSK i. Jeg har ikke prøvet, men tænker at der muligvis er mindre risiko for at at ÅHsten flyder ud under bagning, hvis man erstatter lidt af melet med f.eks. 1/4 eller 1/3 tsk fin HUSK. Du kan også prøve at komme puderne i fryseren inden stegning. 

Her er noget ÅHst flydt ud under ovnstegningen. Tragisk. Meeen også lidt lækkert at se på…

Indlægget Paneret, stegt ÅHst blev først udgivet på PlantePusherne - vegansk mad.

Da jeg startede regnede jeg med, at når de 3-5 idéer jeg havde i mit hoved var blevet til blogindlæg, så ville jeg ikke have meget mere at byde på (det var bla. mine idéer til fødselsdagsindlæg, saltfri grønkålschips og smøreost/soja fraiche der fik mig til at starte bloggeriet). I stedet blev bloggen her en kreativt outlet for mig, som af forskellige årsager ikke har haft mulighed for at udfolde mine kreative sider i rigtigt mange år. Bloggen blev præcis den platform, der gjorde det muligt for mig at komme ud med al min indestængte kreativitet i form af skrivning, foto, idéudvikling og problemløsning som jeg har kunnet dyrke i mit helt eget tempo, når ressourcerne har været til det.

Det er hidtil blevet til mere end 1 indlæg om ugen i løbet af det forgangne år og jeg har svært ved at beskrive hvor stolt og glad over hvad jeg har fået lavet og ikke mindst den modtagelse bloggen har fået. Jeg er lykkelig over at bidrage med noget som andre har glæde af og når emnet er veganisme, føler jeg at jeg når rigtig langt fordi det både handler om at gøre verden til et mere fredeligt sted, et grønnere sted og at inspirere folk til at leve bare lidt sundere. Tak fordi du kigger med, lader dig inspirere, deler, kommenterer og deler stjerner ud

Og så til det, det først og fremmest handler om, nemlig opskrifter. Det måtte jo komme en dag, så her er den: Vores bud på en uimodståelig vegansk lasagne. Det har ikke taget mange forsøg at optimere den eftersom hovedkomponenterne ‘kødFRIsovs‘ og ‘Smeltet ÅHst‘ jo allerede var udviklet. De skulle lige justeres og (forenkles) for bedre at virke i harmoni, så KødFRIsovsen får en håndfuld friske krydderurter samt lidt sødme. Den smeltede ÅHst får lidt revet muskatnød for at imitere beschamelsauce og eddiken er nedjusteret så den bedre matcher den let syrlige tomatsovs.

I mellem lagene kommer vi frisk spinat. Først og fremmest for smagens skyld, men også for at give lidt stabilitet og farve til lasagnen. Bruger du frossen spinat, så tø den først op og vrid væsken fra inden du fordeler den på kødFRIsovsen. Hvis du, ligesom mig, godt kan lide at vide helt præcist hvad det er, der skal til at ske (eller du bare synes at det dér med de dér lasagnelag virker uoverskueligt) så kommer her et visuelt overblik over hvordan den veganske lasagne skal lægges sammen:

Hvor køber jeg glutenfri lasagneplader?

Jeg har lavet lasagnen i en glutenfri version, men du kan naturligvis lave den med helt almindelige lasangeplader – jeg vil anbefale fuldkornsudgaven De fleste større supermarkeder har efterhånden en glutenfri sektion og her bør du kunne finde glutenfri lasagneplader (bemærk dog at Schärs indeholder æg). Skal de være økologiske er det nærmere i helsekostbutikken du skal finde dem. Eller hvis du vil du købe online, har jeg fundet eksempler på glutenfri OG æggefri lasagneplader her og økologiske her. Vil du lave dem selv, har Madgudinden en opskrift som jeg dog ikke selv har prøvet.

Hvor køber jeg gærflager?

Jeg bruger disse gærflager som også fås økologiske. De kan bestilles hjem i de fleste Matasbutikker. Der er kun et bestemt mærke jeg decideret vil fraråde, og det er disse fra Rapunzel, da jeg synes at de har en mærkelig overgæret, nærmest alkoholiseret smag. Men bortset fra dem, synes jeg bare du skal prøve dig frem.

Print

Uimodståelig vegansk lasagne

Sådan laver du en fyldig, snasket og helt uimodståelig vegansk lasagne i 3 etager: Med den populære umami-spækkede kødFRIsovs og den mælkefri 'ostesovs' også kendt som Åhst.

Keyword glutenfri, laktosefri, oliefri, vegansk mad, der ligner …

Bemærk Vegansk

Forb. tid 50 minutter minutter

Tilb. tid 30 minutter minutter

Samlet tid 1 time time 20 minutter minutter

Servings 1 lasagne på 20×30 cm

Author Nina fra Plantepusherne

Ingredienser

KØDFRISOVS ca. 9 dl

• 200 gr svampe f.eks. champignon, Porto Bello, Shiitake eller lign.
• 50 gr valnødder eller pecan eller cashew
• 1 medium løg
• 1-2 fed hvidløg
• 1 gulerod mellemstor
• 1 lille rød peberfrugt
• 1 mindre stang bladselleri kan udelades
• 4-5 dl mosede tomater
• 1,5 tsk god grøntsagsbouillon eller Morga for fedtfri
• 1 dl vand brug gerne lidt af kogevandet fra kartoflerne hvis der er nok.
• 1-2 spsk mørk balsamico eller sojasauce eller tamari for glutenfri
• Godt med friskkværnet sort peber
• 2-3 tsk rørsukker/moscuvado/agavesirup *
• 1 spsk friske krydderurter a la rosmarin, timian, oregano eller en blanding samt et blad laurbær.
• 1/4 tsk røget paprika kan udelades

ÅHSTESOVS ca. 8 dl

• 700 gr ukogte (eller helt friskkogte) kartofler kolde, forkogte kartofler kan ikke bruges!*
• 1½ – 2 dl kogevand fra kartoflerne
• 1 dl gærflager
• 2 tsk løgpulver
• 1 fed lille hvidløg presset
• 1 tsk god grøntsagsbouillon eller Morga for fedtfri
• 2 spsk LYS tahin* eller olie
• 1 tsk salt
• 1/2 tsk stærk dijonsennep
• 30 ml æblecidereddike eller citronsaft
• 1/2-1 tsk fintrevet muskatnød

Spinat

• 100-200 gr frisk spinat

Plader

• 1 pakke (evt. glutenfri) lasagneplader uden æg minimum 12 stk.

Sådan gør du

• Start med at skrælle kartofler og skære dem i mindre stykker. Kog dem til de er møre i usaltet vand.

KødFRIsovs

• Imens kartoflerne koger river du

  svampene

  på et rivejern i små bevægelser (så du ikke får alt for lange strimler). Du kan også skære dem i små tern i stedet. Kom svampene på en pande og steg dem 10-15 minutter til al væske er stegt væk
  
• Hak løg og hvidløg i meget små tern, og steg dem på panden. Skær imens peberfrugt, gulerødder og bladselleri i lige så meget små tern og steg dem efterfølgende til de er blanke men ikke brankede.
  
• Hak nødderne fint men ikke til pulver.
• Kom alle ingredienser til kødFRIsovs (alle de stegte grøntsager og nødder, samt bouillon, tomatsovs, vand, balsamico, peber, sukker, krydderurter og røget paprika) i en gryde og lad det simre 10 minutter til en time afhængigt af hvor lang tid du har til rådighed. Tilsæt mere væske eller tomat hvis den bliver for tyk.

Åhste-sovs

• Imens kødFRIsovsen står og simrer laves ÅHsten færdig: Kom de kogte kartofler sammen med alle de øvrige ingredienser til ÅHsten i en blender eller foodprocessor og blend til den lige er glat, undlad at blende længe. Justér konsistensen med mere kogevand eller lidt plantemælk.

Lasagnen samles

• Skyl spinaten og fjern eventuelle større stykker krydderurt og laurbær fra kødFRIsovsen.
• Fordel et lag

  lasagneplader

  i bunden af et fad på omkring 20×30 cm. Fordel 1/3 af kødFRIsovsen ovenpå. Kom så 1/3 af spinaten på. Så 1/3 af ÅHsten. Endnu et lag plader, pres det hele forsigtigt sammen, så 1/3 af kødFRIsovsen, 1/3 af spinaten, 1/3 af ÅHsten. Et lag plader (pres), sidste 1/3 af kødFRIsovsen, sidste 1/3 af spinaten (ingn ÅHst).
  
• Kom det sidste lag plader på, pres lagene lidt sammen og fordel den sidste 1/3 ÅHst henover så alt er dækket.

Bag lasagnen

• Kom lasagnen i en kold varmluftsovn, tænd på 180 grader og bag til til den har fået en god farve ovenpå og en skarp kniv glider nogenlunde nemt gennem alle lag – cirka 35 minutter.
• Hvis det øverste lag lasagneplader buler meget op under bagningen, så pres dem forsigtigt ned i sovsen igen, så de bliver gennemkogt. Den skal være lysebrun i kanterne, får den mere går du glip af det snaskede øverste lag.

Lad lasagnen køle ned i 15 minutter inden servering, så bliver den mere fast i det og du slipper for at skolde alt fra tungespids til spiserør i bar’ frådighed

Noter

*Kartofler: Der sker noget med stivelsen i kartoflerne, når de køles ned efter kogning. Derfor opfører de sig helt anderledes og fungerer ikke rigtigt til opskriften her.

Lys tahin: Kan IKKE erstattes med mørk tahin. Lys (også kaldet hvid) tahin fås ikke-øko i alle grønthandlere og flere store supermarkeder.

Frysning: Jeg har ladet mig fortælle at lasagnen egner sig nogenlunde til frysning hvis den fryses inden bagning. Så lav den evt i to rugbrødsforme, smid den ene på frys og bag den anden, så har du en hurtig middag til to, du kan hive op af fryseren en anden dag (Tak for tip, Ditte!)

Holdbarhed: : Omkring 4 dage på køl. 

Nu er der jo forskel på smagspræferencer men jeg vil vove at påstå at den her lasagne har den perfekte balance mellem fyld og plader og snaskethed og al dente-hed og hvad man nu ellers kan ønske sig af en lasagne. Så rigtig hjerteligt velbekomme

Opskrifter på vegansk lasagne

Enhver vegansk blogger med repsekt for sig selv (og med ‘hverdagsmad’ på repertoiret) har en opskrift på lasagne. Kig f.eks. forbi Mia Sommer, der har hele 3 bud på vegansk lasagne. Thor fra Mit Grønne Hjerte slipper fantasien (helt) løs og laver lasagne med crutoner på toppen og beschamel af blomkål ligesom ovre hos QueSeraVeganista. Kærlighed og Kikærter har både en lasagne med cashewcreme og en rigtig hippie-lasagne med quionoa og squash’plader’ som står på min to-cook liste. Hvis du vil prøve med sojagranulat, så tjek Englerods lasagne med fuldfed vegansk beschamelsauce. Op med grøntsagerne lever op til sit navn med en fedtfattig lasagne spækket med grønkål og porrer. Veganissen laver en naturligt glutenfri ‘lasagne’ med aubergineplader. Der er også Bananmads ‘klassisk lasagne på vegansk’ og sidst (men på ingen måde mindst!) dér hvor vi selv fik inspirationen dengang vi kastede os ud i det veganske: Månebarnets veganske lasagne.

Her er altså 12 opskrifter på veganske lasagner, så kom ikke og sig at man ikke kan lave en sindsygt lækker kødfri lasagne! – Det er bare med at komme igang

Indlægget Uimodståelig vegansk lasagne blev først udgivet på PlantePusherne - vegansk mad.

Men lad os først – i bedste Hakkebakkeskoven goes gangsta stil – rappe os igennem tilblivelsen og udførelsen af opskriften på kartoffelpizzabund. Gimme a beat!

Hello world,
it’s so nice to meetcha
How are y’all doin’?
my name is Pommes Pizza

I was born in the need for
‘gluten free pizza, NOW!’
So momma sliced up some spuds,
the result? Oh wow!

There’s no flour in me
cause I’m made from taters
So though I’m gluten free
still no room for carb haters

This recipe is easy, yo,
there’s really nuttin’ to it
Sit back and let me show
exactly how to do it:

 ∇

Slice some spuds up really thin
but even nicer
(I highly recommend
you use a mandoline dicer)

Dress’em up in salt and pepper,
tahini and plant milk
That you stirred up with vinegar
until smooth like sylk

Now in a circle you stack them
all real neat/tight
(Better make some extra,
so there’s enough for you to eat, aight?)

Bake me 20 minutes
(in the oven of course)
All while you go and whip up
your favorite tom sauce

I’m vegan so get choppin’,
and by all means
I need me some toppin’,
so go to town with the greens

Yeah, you know how you want me
So fill me up!
Keep them veggies cumin’
now don’t you stop!

Bring some bell pepper,
olives and a couple o’ spices
Or how ’bout fried eggplant
and that sort of niceness?

Or shrooms and artichoke,
and maybe some facon?
We both know
I ain’t here to get my steak on

Onions, garlic
and lil’ pieces of broccoli
Don’t hold back
stack it all ontopo’me

Lets get dirty, please
grease me up on top
With that veggie nacho cheez
untill you’re ready to…

Pop me back in the heat
and watch me slowly gettin’ crispy
I see you drooling through the window
gettin’ all kinds of frisky

Well, I’m finally done, baby,
so howd’ you like me now?
No puss or ground up corpse
from some poor molested cow

I’m so damn luscious
you might get scured
But in the process,
no animals were hurt

I’m crisp ’round the edges
and moist down below
You wanna suck all my wedges
I say no no no

Instead bring me to a potluck
I’ll make the meat eaters cry:
“I’m an omni? That’s f*cked up,
oh why, oh why???”

NOW chow down this sucker
and then scream it out loud:
”That’s right motha f*ckers,
I’TS VEGAN AND IM PROUD!”-PP

Hvis du synes at det er lige lovlig kreativt med en pizzabund af kartoffelskiver, så har jeg et alternativ. Det er min opskrift på en glutenfri pizza der ligner meget en traditionel pizzabund – helt uden kartofler.

Print

Pommes Pizza – Glutenfri kartoffel-bund til pizza

Til vores pizzaaften forleden fandt Mathias på at bruge en tynd Pommes Nina, som pizzabund til min pizza, da jeg spiser glutenfrit. Det fungerede sindsygt godt og er en hurtig måde at lave glutenfri pizzabund af kartofler.

Keyword glutenfri, kartofler, pizza, vegansk

Bemærk Vegansk

Forb. tid 20 minutter minutter

Tilb. tid 30 minutter minutter

Samlet tid 50 minutter minutter

Servings 2 stk. pizzabunde ca. 20 cm i diameter

Author Nina fra Plantepusherne

Ingredienser

Kartoffelbunde

• 500 gr kartofler
• 20 ml lys/hvid tahin
• 30 ml usødet plantemælk (mandel eller soja)
• 1 tsk salt
• Friskkværnet peber
• 1 lille tsk æblecidereddike

Tomatsovs, du kan bruge en færdig (ca. 2,5dl) eller lave følgende:

• 2 dl mosede tomater
• 1/2 løg løg skåret i tern
• 1 fed hvidløg i små tern
• 1 lille gulerod i små tern
• Evt. lidt bladselleri
• salt
• friskkværnet sort peber

Fyld

• Vælg f.eks. mellem en håndfuld broccoli skåret i tynde skiver, rød peberfrugt, tomatskiver, stegte svampe, olivener, stegte auberginer og hvad du ellers ynder at smide på pizzaen. Eventuelt frisk salat til efter bagning. få mere inspiration til veganak pizzafyld her

Ost

Lav en halv opskrift på vores 'smeltet ÅHst hvor du bruger

• 175 gr kartofler ikke kogte
• 1,5 spsk gærflager
• 1,25 tsk salt
• 1/2 tsk løgpulver
• 2-3 tsk æblecidereddike
• 1 lille nip hvidløg – presset eller lidt hvidløgspulver
• 1/2 tsk løgpulver
• 1/4-1/2 dl kogevand fra kartoflerne, eller anden væske
• 1/4 tsk sennep eller 1 nip sennepspulver
• 1 tsk lys/hvid tahin eller 1-2 spsk mild olivenolie eller kokosolie uden smag
• 
  Eventuelt salat til servering

Til at skære kartofler i ultrafine skiver bruger jeg for nemheds skyld et af mit livs bedste investeringer: Et simpelt

• mandolinjern

Sådan gør du

Ost/ÅHst

• Start med at skrælle kartoflerne til den smeltede ÅHst. Skær dem i store tern og kog dem møre. Blend så med resten af ingredienserne til ÅHst.

Kartoffelbunde

• Lav marinaden til kartoffelbundene ved at blande alle ingredienserne til den sammen. Skær så kartoflerne i 2 mm på et mandolinjern. Gnid dem godt ind i marinaden og læg dem i to cirkler tegnet på bagepapir. Læg få ad gangen så bliver bundene mere tætte og faste. Bag ved 175°C i 20 minutter.

Tomatsovs

• Steg alle de udskårne grøntsager til tomatsovsen i 5-10 minutter. Kom de mosede tomater ned i og lad den simre så længe som muligt eller til den skal bruges. Kom gerne friske krydderurter a la oregano eller rosmarin i.

Samling af pommes pizza

• Skær dine udvalgte toppings i passende stykker. Har du endnu ikke prøvet tynde eller små stykker broccoli vil jeg virkelig anbefale det.
• Smør den færdige kartoffelbund med tomatsovs og kom så grøntsager ovenpå. Afslut med smeltet ÅHst og tørret oregano. Kom Pommes Pizzaen tilbage i ovnen, skru op til 225°C og bag til den er gylden, ca. 10 minutter.
• Drys tynde strimler af salat eller rucola over og fråd.

Noter

– Bundene bliver kun sprøde i kanterne, men hvis de virker nogenlunde stabile, så prøv at fjerne bagepapiret til anden omgang bagning for at få mere sprødhed. Flyt dem forsigtigt over på risten.
– Bundene kan bages de 20 minutter dagen inden. Ligeledes kan tomatsovsen og den smeltede ÅHst laves dagen i forvejen.

– Lys tahin: Kan IKKE erstattes med mørk tahin. Lys tahin fås ikke-øko i alle invandrergrønthandlere.

PS: I’m tellin’ you, folks, DAYM this was yummy! Pommes Pizza has left the building (now resting safely in my tummy)

Indlægget Pommes Pizza – en nem glutenfri kartoffelbund til pizza blev først udgivet på PlantePusherne - vegansk mad.