• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
PlantePusherne - vegansk mad
  • opskrifter 🔍
  • kogebøger
  • Hvad er vegansk mad?
  • Info
    • Kontakt
    • Om os
    • Om vores opskrifter
    • Copyright – hvad du må og ikke må…
  • ENGLISH 🇬🇧
  • vegansk catering
Forside > ● Festmiddag > Ramsløgschips 🌱 2 lækre varianter (én oliefri)

Ramsløgschips 🌱 2 lækre varianter (én oliefri)

af Nina, udgivet 30/04/2019

Ramsløgschips
Share
Pin19
19 Shares
Kommentarer (4) Print Hop til opskrift
Whatsapp

Pludselig stod svigerfar i min stue med en stor pose ramsløg som jeg helt havde glemt at han havde tilbudt at plukke til os. Jeg havde lige gået og savnet at lave min opskrift på grønkålschips. Så det var oplagt at se, om ikke ramsløgschips kunne blive lige så lækre.

(Og hvis det have været helt lovligt at sanke dem med rødder ville jeg have skrevet at der også var et stort bundt med knolde til udplantning i haven. Og at jeg allerede har plantet dem. Lige dér under vores æbletræ op ad hækken. Og går og glæder mig til at selv kunne høste ramsløg i haven næste år… Men det må man vist ikke. Så det var der naturligvis ikke tale om!)

Så, uden alt for meget omsvøb: Chips af ramsløg coming up!

Chips af ramsløg

2 smagsvarianter: Classic og creamy

Ja jeg har altså givet dem navne. De kunne også have heddet Johnny og Gunnbritt men jeg synes at det her er mere beskrivende. Så har du måske en ide om hvad forskellen er. Classic som bare lige fremhæver og forstærker smagen af de lækre ramsløg. Og en creamy version – som tilmed er oliefri. Ja, ramsløg chips OG oliefri! Så har man set den kombination med. Den er inspireret af min opskrift på de super lækre rosenkålschips – og er min favorit.

Glatte eller krøllede?

De flade smukke ramsløgschips fås, hvis man går igang med opskriften mens de nyplukkede blade er helt spændstige og har været opbevaret køligt, let fugtigt og lufttæt.

En ramsløgschips

Jeg foretrækker den krøllede version da det giver lidt mere gods at bide i. De kan kun laves hvis bladene er lidt slatne: Enten skyller og tørrer du bladene og lader dem ligge fremme utildækkede til udtørring et par timer inden du går igang med opskriften. Det gør det dog lidt besværligere at fordele marinaden. Eller også tage du ramsløgene ud undervejs i tørringen. Lige når de er blevet slatne nok til at du kan give dem et twist eller krølle dem lidt sammen. Og endelig inden de begynder at blive sprøde! Her krøllede creamy ramsløgschips … nui, de forsvandt hurtigt:

Ramsløg chips

Alternativt kan du rulle bladene (med marinaden på) nærmest som cigarer inden de tørres. De klasker sammen undervejs og tørretiden er noget længere. Men det giver lidt ekstra, dejlig tyggemodstand.

Hvordan smager ramsløgschips?

De smager super godt. Ramsløg har en ret insisterende smag af mild hvidløg. Jeg bryder mig virkelig ikke om kraftig smag af rå hvidløg. Men smagen her er virkelig lækker. Der sker noget helt specielt ved smagen når blade som grønkål, rosenkål og andre ristes/tørres på den her måde. Mest bemærkelsesværdigt er for mig hvordan klorofyl-smagen (aka ‘aggressiv’smag af rå kål‘) dæmpes drastisk! Som chips er de tynde, porøse, delikate og mega sprøde. Ligesom grønkålschips, men noget nemmere både at sanke, at vaske og hurtigere om at tørre. Og så elsker jeg, at noget der er så sundt, kan smage af chips.

Sådan kan du trimme ramsløgsbladene let

Plukning af ramsløg

Ramsløg findes i vid udstrækning i de danske skovbunde fra tidligt forår og flere måneder frem. De lugter kraftigt af hvidløg. Det er godt at vide fordi de ellers nemt kan forveksles med de giftige liljekornval og høsttidløs! Dem skal du IKKE plukke. Det vigtigste kendetegn ved de giftige er, at de ikke lugter af hvidløg. Så hvis du er Lord Voldemort, forkølet eller af andre grunde har en udfordret lugtesans, så få lige hjælp af en ven. Læs mere om hvordan du genkender ramsløg her. Er du det mindste i tvivl, så lov mig lade være, oki?🤗

Ramsløgschips
Print Bedøm
5 - fra 12 stemmer

Sådan laver du chips af ramsløg

2 super lækre variationer af ramsløgschips: Classic og creamy. Den sidstnævnte er tilmed oliefri. De er meget nemme at gå til og du kan både bruge en almindelig ovn eller dehydrator. Hermed føjes til listen over mad man kan lave med ramsløg: Chips! Oven i købet i en sund udgave.
(45 friske blade på ca 18 cm vejer omtrent 90 gr)
ramsløgschips, snack, vegansk, vild mad
Vegansk
af Nina fra Plantepusherne
Arbejdstid10 minutter min
Tilberedning45 minutter min
I alt55 minutter min
45 chips

INGREDIENSER

Ramsløg
  • 45 stk ramsløgsblade, str. mellemstore (eller flere små eller færre større, mkay?)
Smagsversion Classic
  • 2 spsk olivenolie
  • 1/4 tsk fint salt ( eller flagesalt der knuses)
  • 1/2 tsk løgpulver
  • 1 tsk gærflager
  • godt med friskkværnet sort peber
Smagsversion Creamy (oliefri)
  • 1/4 dl lys/hvid tahin
  • 1,5 tsk friskpresset citronsaft
  • 1,5 tsk mellemstærk dijon sennep
  • 1/4 tsk salt
  • 1 tsk lys miso (kan evt. udelades)
  • 1 spsk vand (eller bare nok til at dressingen lige bliver flydende nok til at blive fordelt på ramsløgene)
  • lidt friskkværnet sort peber

SÅDAN GØR DU

  • Skyl bladene og læg dem på et viskestykke hvor de duppes tørre.
  • Klip eller skær de kraftigste dele af stilken af. Den kan godt finde på at sidde tilbage som en sej, dims, der nægter at blive helt tør. På de rigtigt store blade fjernede jeg op mod 10 cm stilk. På de helt små gjorde jeg intet. Kom bladene i en stor skål.
  • Bland marinaden og fordel den godt over alle bladene. Brug hænderne og vend den nænsomt rundt indtil alle overflader er dækket.
  • Fordel bladene på bagepapir (hvis du bruger ovn) og direkte på net hvis du bruger dehydrator. De friske blade kan evt. rulles sammen som cigarer. Det giver ekstra bid - men tager også længere tid at blive færdige.
Tørretiden afhænger af varmegraderne, hvor sammenkrøllede bladene er og hvor proppet din ovn er (en helt proppet dehydrator er selvfølgelig længere om at få chipsene helt knastørre).
  • Dehydrator: Mine fik 1,5 time ved 80 grader. Laver du en raw version Skal de have noget længere tid ved max 42C.
  • Varmluftsovn: Stil den på 100C i 45 minutter eller 150C i ca. 10 minutter. Eller noget midt imellem. Hold godt øje. De skal helst ikke blive brankede. Og det går lynhurtigt til sidst ved 150 da bladene er så tynde!
  • Så snart de er blevet lidt bløde kan du tage dem ud kort, og twiste dem eller på anden måde krølle dem lidt sammen. Hvis du altså vil undgå at de bliver HELT tynde, pæne og flade.
  • Spises med det samme eller opbevares knastørt og lufttæt så snart de vel at mærke er kølet helt ned. Forbred dig på (en mild) hvidløgsånde!
NB hvis de bli'r lidt bløde igen, kan de hurtigt gen-tørres i ovn eller dehydrator i kort tid.

    Vores blev spist i løbet af 3 dage. Så kære svigerfar: Send. Flere. Ramsløg.

    Nina fra Plantepusherne

    Opdateret 27/10/2021, Filed Under: ● Festmiddag, ● Oliefri eller HCLF, ● Raw & frugt, ● Salte snacks · chips · drys, 🥦 Alle opskrifter Tagged With: Gærflager, Grønt

    Se også vores andre #tags

    Brunch - Børnefødselsdag - Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter
    Previous Post: « Vegansk ‘pulled pork’ – af bananskræl!
    Next Post: Hyldeblomst is (vegansk parfait) »

    Reader Interactions

    Comments

    1. Hanne

      17/10/2020 at 6:58

      Nej, selvfølgelig må man ikke tage ud i skoven og grave ramsløg op. Man må skære blade af til eget forbrug. – til en middag – hvad der kan være i en hat, som man siger. Ramsløg til udplantning i have eller krukke kan købes på planteskoler – så lad dem stå i naturen!

      Mvh Hanne

      Svar
      • Nina

        11/04/2021 at 17:10

        Du har helt ret! Opfordringen er givet videre 🤗
        Bh Nina

        Svar
    5 from 12 votes (12 ratings without comment)

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Hej, Nina her 👋🤗 Det er en stor hjælp for os og dine med-læsere hvis du giver opskriften stjerner👇 tak 💖




    Primary Sidebar

    Velkommen til Plantepusherne!

    Her finder du veganske (100% plantebaserede) opskrifter samt guides til det veganske køkken. Her er fokus på whole foods og vi gør os umage med at hjælpe dig godt igennem opskrifterne med masser af billeder og grundig vejledning. Læs mere om PlantePusherne her.

    Kategorier

    • ● Aftensmad, elementer til (33)
    • ● Aquafaba – 'æg' af kikærtevand (19)
    • ● Børnevenlig mad (54)
    • ● Dressing · sovs · dip mm (15)
    • ● Drikkelse (13)
    • ● Festmiddag (29)
    • ● Glutenfri mad & bagværk (35)
    • ● Is & pindis (11)
    • ● Jul & nytår (36)
    • ● Kage · konfekt · dessert mm (31)
    • ● Oliefri eller HCLF (74)
    • ● Pålæg (11)
    • ● Påske (16)
    • ● Raw & frugt (22)
    • ● Salte snacks · chips · drys (7)
    • ● Vegansk 'kød' (13)
    • ● Vegansk smør · ost · yoghurt · koldskål mm (25)
    • 14 succeshistorier (1)
    • Hjælp til vegansk madlavning (22)
    • Krea-Nina (6)
    • Vores liv (18)
    • 🥦 Alle opskrifter (136)
    • 🇬🇧 English (17)

    Vegansk for begyndere

    Collage af veganske madbilleder

    #Tags

    Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter - Brunch - Børnefødselsdag - Juleaftensmenu

    Se et vegansk basislager

    vegansk køkken

    Veganske kogebøger

    Juxtapose af 12 miniature billeder af veganske kogebøger

    Copyright © 2025 PlantePusherne - vegansk mad on the Foodie Pro Theme

    Rate This Recipe

    Your vote:




    A rating is required
    A name is required
    An email is required

    Recipe Ratings without Comment

    Something went wrong. Please try again.