Til vores pizzaaften forleden fandt Mathias på at bruge en tynd Pommes Nina, som pizzabund til min pizza, da jeg spiser glutenfrit. Det fungerede sindsygt godt og er en hurtig måde at lave glutenfri pizzabund af kartofler.
Vælg f.eks. mellem en håndfuld broccoli skåret i tynde skiver, rød peberfrugt, tomatskiver, stegte svampe, olivener, stegte auberginer og hvad du ellers ynder at smide på pizzaen. Eventuelt frisk salat til efter bagning.få mere inspiration til veganak pizzafyld her
Ost
Lav en halv opskrift på vores 'smeltet ÅHst hvor du bruger
Start med at skrælle kartoflerne til den smeltede ÅHst. Skær dem i store tern og kog dem møre. Blend så med resten af ingredienserne til ÅHst.
Kartoffelbunde
Lav marinaden til kartoffelbundene ved at blande alle ingredienserne til den sammen. Skær så kartoflerne i 2 mm på et mandolinjern. Gnid dem godt ind i marinaden og læg dem i to cirkler tegnet på bagepapir. Læg få ad gangen så bliver bundene mere tætte og faste. Bag ved 175°C i 20 minutter.
Tomatsovs
Steg alle de udskårne grøntsager til tomatsovsen i 5-10 minutter. Kom de mosede tomater ned i og lad den simre så længe som muligt eller til den skal bruges. Kom gerne friske krydderurter a la oregano eller rosmarin i.
Samling af pommes pizza
Skær dine udvalgte toppings i passende stykker. Har du endnu ikke prøvet tynde eller små stykker broccoli vil jeg virkelig anbefale det.
Smør den færdige kartoffelbund med tomatsovs og kom så grøntsager ovenpå. Afslut med smeltet ÅHst og tørret oregano. Kom Pommes Pizzaen tilbage i ovnen, skru op til 225°C og bag til den er gylden, ca. 10 minutter.
Drys tynde strimler af salat eller rucola over og fråd.
Noter
- Bundene bliver kun sprøde i kanterne, men hvis de virker nogenlunde stabile, så prøv at fjerne bagepapiret til anden omgang bagning for at få mere sprødhed. Flyt dem forsigtigt over på risten. - Bundene kan bages de 20 minutter dagen inden. Ligeledes kan tomatsovsen og den smeltede ÅHst laves dagen i forvejen.- Lys tahin: Kan IKKE erstattes med mørk tahin. Lys tahin fås ikke-øko i alle invandrergrønthandlere.