• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
PlantePusherne - vegansk mad
  • opskrifter 🔍
  • kogebøger
  • Hvad er vegansk mad?
  • catering
    • Find vegansk catering
    • Til kokke: Inspiration vegansk julefrokost
    • Vegansk julefrokostcatering
  • Info
    • Kontakt & SoMe
    • Om os
    • Om vores opskrifter
    • Copyright – hvad du må og ikke må…
  • ENGLISH 🇬🇧
Forside > ● Aftensmad, elementer til > Græsk morsbrød – fyldt vegansk nøddesteg

Græsk morsbrød – fyldt vegansk nøddesteg

af Nina, opdateret 22/08/2021

Vegansk luksussteg
Share
Pin97
97 Shares
Kommentarer (22) Print Hop til opskrift

Jeg kom til at lyve lidt, da jeg for nogle uger siden skrev, at jeg skulle have Morsbrød til jul. Det var ikke med vilje. Jeg vidste ikke bedre… Meget kort tid efter opstod idéen med at komme alt muligt guf indeni farsen og da jeg fik det prøvet af, viste det sig at smage så VOLDgodt at det nu er et GRÆSK morsbrød, der står på menuen 🙂 Det er et indbagt vegansk farsbrød med lækkert fyld af hjemmelavet feta (kan evt erstattes af vegansk smøreost, gerne hjemmelavet), frisk spinat, stegt peberfrugt og olivener. Farsen er den samme som til Frækkedeller og Morsbrød. Den fungerer så godt i smag, struktur og så er den nem at arbejde med, så jeg har ikke ændret på noget ved grundopskriften.

fyldt vegetarisk stegSådan nogenlunde skal farsen se ud i konsistensen når den er rullet ud:

vegetarisk farsOg her med alt det lækre fyld

Der rulles, langsomt og forsigtigt.

vegansk vegetarisk nøddesteg indbagt

Til sidst står du med sådan en laban her, klar til at blive svøbt i butterdej.

vegansk vegetarisk nøddesteg

hvor meget fylder en teske spiseske måleske

Print Bedøm
5 - fra 12 stemmer

Græsk morsbrød - fyldt vegansk nøddesteg

En ekstravagant udgave af det populære Morsbrød. Nu med lækkert fyld af oliven, stegt peberfrugt og vegansk feta.
aftensmad, festmad, steg, vegansk
Vegansk
af Nina fra Plantepusherne
Arbejdstid50 minutter min
Tilberedning25 minutter min
I alt25 minutter min
1 græsk morsbrød ca 27 cm langt, Til 4-6 personer

INGREDIENSER

FARS
  • 1 løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 200 gr svampe (f eks. champignoner, Portobello eller Porto Blanco)
  • 150 gr fast tofu (Drænet vægt. Pres væsken ud inden brug)
  • 50 gr valnødder (alternativt pecan eller cashew)
  • 1 tsk stærk sennep
  • 2 tsk. Tamari (er glutenfri - eller sojasauce)
  • 3/4 tsk friskkværnet peber - det er ret meget!
  • 1 dl havregryn (glutenfri ved behov)
  • 1 tsk salt
  • 1,5 dl kogte brune ris (Lidt over 1/2 dl ukogt. Alternativt brug quinoa)
  • 2 tsk gul fiberHUSK
  • 1 dl vand (til HUSK)
  • Evt. 1-2 håndfulde finthakkede friske krydderurter: Rosmarin (oregano, timian)
  • Evt Maizena eller plantefløde til pensling
FYLD
  • 10-12 oliven (gerne Kalamata)
  • 1 lille rød peberfrugt
  • 1 bakke spinat (75 gr)
  • 2/3 portion hjemmelavet vegansk feta (forberedes dagen inden. Alternativt vegansk smøreost.)
DEJ
  • 3 plader butterdej á 10x20 cm (der er gerne 6 stk i en pakke på frost eller 1 pakke på 25x40 cm fra køl eller brug filodej. Tjek at den er vegansk, det er de oftest. Glutenfri version kan købes hos NoGluten)

SÅDAN GØR DU

Start med at tage butterdejspladerne op af fryseren så de kan tø i 30 minutter. Bland HUSK og vand i en skål og lad det trække minimum 10 minutter.
    Lav farsen
    • Skær løg og hvidløg i meget fine tern og steg i lidt olie eller vand på en pande til de er blanke men ikke brankede. Læg løgene på en tallerken. Skær det værste jord fra svampene og fjern det sidste jord ved at tørre det væk med et sykke køkkenrulle. Steg så de skiveskårne svampe UDEN ekstra olie indtil en del af væsken er stegt væk. Gør det evt. ad flere omgange. Det tager 10-15 minutter eller indtil de ikke afgiver mere væske (det ser sådan her ud). Hak så svampene groft med en kniv. Hak nødderne semifint med en stor kniv. Hæld vandet fra tofuen og pres væske fra, henover køkkenvasken.
    • Kom alle ingredienser undtagen valnødder og HUSK op i en skål og mos til en grov masse med en gaffel. Kør så farsen relativt kort igennem med en stavnblender eller en foodprocessor - det skal IKKE blive cremet, men stadig have lidt store krummer og samtidig kunne hænge nogenlunde sammen. Evt. kan du nøjes med at køre 2/3 af farsen lidt i maskinen og så blande det med den sidste 1/3 bagefter, så er du sikker på at der bliver lidt bid tilbage. Det er virkelig vigtigt, ellers bliver det færdige Morsbrød for fugtigt og smager lidt 'ubagt'. Alternativt så hak bare det hele grundigt igennem nogle minutter med en stor kniv. Til sidst blander du nødderne og HUSK i.
    Rul farsen ud
    • Så smag lidt på farsen: Er den salt nok? Pebret nok? Ellers tilsæt mere, den må god trive lidt i gummerne. Farsen skal se nogenlunde sådan her ud: Den hænger fint sammen når du former den. Læg farsen på et stykke bagepapir og bank den med hænderne ud til en aflang firkant på omkring 27 cm på den ene led og 20-25 cm på den anden led.
      vegetarisk fars
    Kom fyld på
    • Skyl spinaten og tør den grundigt. Hak den og fordel den på 'farsen'.
    • Skær peberfrugten i små strimler og steg dem semi-bløde på en pande, evt. i en smule olie. Del olivenerne i 2-3 dele og fjerne stenene kom dem ovenpå spinaten sammen med fetaen.
    • Pres så med en flad hånd fyldet så det ligger mere fladt ned mod farsen. Hvis du i stedet for feta bruger smøreost, så smør den ud på selve farsen inden du kommer resten på.
    Rul farsbrødet sammen
    • Rul nu det hele sammen, som var det én stor vulgær sushi-rulle der ender med at være 27 cm lang. Brug bagepapiret til hjælp og gør det langsomt, så du hele tiden kan stoppe fyldet ned og lidt tilbage igen, da det har tendens til at blive presset væk fra rulningen. Giv dig god tid og giv den til sidst nogle kærlige kram (fra begge sider!) og 'komprimér' den med hænderne så den bliver mere kompakt og der ikke er for mange 'lufthuller inden i. Så får du en mere fast steg i sidste ende. Fold også enderne ind så man ikke kan se fyldet.
      vegansk nøddesteg indbagt
    • Den er rund inden den bliver bagt, men flader ud og bliver mere 'brødformet' efter bagning.
      vegansk vegetarisk nøddesteg
    Pak morsbrødet ind i butterdej
    • Så skal det svøbes i butterdej (eller en anden form for dej hvis du lyster). Hvordan du ruller butterdejen ud kan de se mere om i min Guide til butterdej.
      Tril fars-pøllen over på det færdigrullede dej og pak dejen rund om fyldt og stop alle ender og kanter ind på undersiden.
      Indbagt butterdej
    • Rids til sidst oversiden med en kniv. Det er sådan jeg har gjort med morsbrødet på billederne. 
      Eller lav en flot fletning. Alle metoder kan du se beskrevet i dem store Guide til butterdej.
    • Pensl den.
    BAGNING
    • Bag den i ovnen ved 225 grader omkring 20-30 minutter, hold godt øje med at den ikke får for meget farve. Hvis din ovn varmer ujævnt så tag og rotér bagepladen efter 20 minutter.
      Vegansk VEGETARISK steg julesteg butterdej
    • Løft Morsbrødet ud ved at løfte i kanterne bagepapiret og forsigtigt lempe det over på et fad. Så undgår du at det knækker.

    TIPS & NOTER

    - Farsen og det færdige Morsbrød egner sig ikke til frysning.
    -Når farsen/nøddestegen er pakket i butterdej, kan du vælge at pensle det med plantefløde, kaffe, sojamælk eller med majsstivelse – som giver en nærmest glaseret overflade men tilgengæld gør at butterdejen ikke puffer så meget op: Kog 0,5 dl vand i en lille gryde. Rør så 1 spsk vand jævnt med 1/2 spsk majsstivelse og hæld det ned i det kogende vand under omrøring. Giv det et kort opkog indtil det tykner og brug det til pensling.
    - Forberedelse: Selve farsen (uden dej) kan sagtens laves dagen i forvejen. Morsbrødet kan også kan klare at stå med dej om i køleskabet i hvert fald et døgns tid, muligvis længere. Men jeg vil ikke lægge hovedet på blokken! Prøv det eventuelt hvis du laver et prøve-morsbrød. Jeg har flere gange kogt risene og stegt løg og svampe den ene dag, lavet farsen den anden og så bagt hele moletjavsen den 3. dag. Fetaen skal under alle omstændigheder laves i god tid for at blive så fast som muligt, helst dagen inden. Men jeg tvivler på at dine gæste vil broke sig over manglende fasthed i fetaen hvis du disker op med det her 😉
    - Glutenfri eller fedtfri udgave: 1) Undlad dejen - tadaa! Pensl i stedet den rullede fars med olie eller måske plantefløde inden bagning. 2) Bag selv en glutenfri butterdej. Glutenfri butterdejsbagemix kan også købes bla. her - men jeg har endnu ikke afprøvet hvordan det fungerer. 3) Brug filodej for en fedtfattig HCLF version. Dette har jeg desværre ingen erfaring med selv, men jeg har set det blive gjort!. 4) Du kan også pakke Morsbrødet ind i en helt almindelig gærdej.
    Skal vi dele din kreation på Instagram?Brug @plantepusherne eller tag os #plantepusherne hvis du har lavet opskriften 🤗

    hvordan man fletter butterdej
    vegansk vegetarisk nøddestegTillykke, du har lige begået et Græsk Morsbrød! Det må du altså godt blære dig med 🙂

    vegansk vegetarisk julesteg

    Server med ris eller kartofler og en masse grønt og måske en nice brun sovs til?

    Morsbrød indbagt vegetarisk nøddesteg

    Morsbrødet smager også super lækkert dagen efter. Her er det endnu mere fast i det og du kan skære ret tynde skiver af det.

    παρακαλὠ!

    Nina fra Plantepusherne

    Udgivet 13/12/2014 Filed Under: ● Aftensmad, elementer til, ● Festmiddag, ● Jul & nytår, ● Vegansk 'kød', 🥦 Alle opskrifter

    Søg i alle #tags

    Brunch - Børnefødselsdag - Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter
    Previous Post: « Vegansk kondenseret mælk
    Next Post: Hjemmelavet Nice cream julekalender »

    Reader Interactions

    Comments

    1. Leyla

      13/12/2019 at 21:13

      Så velsmagende og lækker.
      Jeg brugt champignon i glas, hvide ris istedet for brune, grønkål istedet for spinat og violifes feta. Peberfrugt blev hakket istedet for i strimler. Risfløde til pensling. Det blev super lækker. Det skal vi have juleaften. Tusind tak for en fantastisk blog og mega meget inspiration.

      Svar
      • Nina

        13/04/2021 at 14:06

        Super kreativt!👏🏼 Dejligt at du har taget opskriften til dig 😋
        Bh Nina

        Svar
        • Andrew

          23/12/2023 at 20:37

          Dejligt at det er jul igen, hvilket betyder Græsk Morsbrød!
          Den har været fast juleret siden 2017 i vores familie, så den kan klart anbefales😀👍👍👍👍

          Svar
          • Nina

            12/01/2024 at 19:56

            Uuuuuh det varmer mit hjerte at høre! Er det så med hele balladen – hjemmelavet feta og dét der?

            De bedste (forsinkede) hilsner
            Nina

            Svar
            • Andrew

              25/12/2024 at 12:08

              Igen igen anbefales, det er vist det man kan kalde en “umami bombe”
              -har denne gang brugt Alm. Butterdej , rigtig øko græst feta, og lavede den på slum med mængderne, men den blev super alligevel 😀 stadigvæk 5x stjerner herfra⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

            • Nina

              28/01/2025 at 17:00

              Yay! Dejligt at høre, at du stadig er glad for opskriften. Der er også livligt besøg på Morsbrødet omkring jul. Var den her på julebordet?

              Vh Nina

    2. Mille

      04/09/2017 at 11:07

      Er det muligt at forberede dette på forhånd og så fryse så det er nemt at tage op og smide i ovnen hvis man eksempelvis skal holde jul væk hjemmefra? 🙂
      Tak for fantastisk udførlige opskrifter, jeg er fan!

      Svar
      • Nina

        08/09/2017 at 15:56

        Hej Mille, jeg synes ikke at morsbrød (og frækkedellefarsen der er indeni) egner sig til frysning. Konsistensen ændrer sig i hvert fald 🙂
        Vh Nina

        Svar
      • Sandi

        08/07/2021 at 13:00

        Kan man mon lave “farsen” et par dage i forvejen og bare samle og bage den på den dag man skal bruge den?

        Svar
        • Nina

          09/07/2021 at 14:08

          Der står lidt i noter om hvordan man kan forberede nogle ting 🤗
          Bh Nina

          Svar
    3. Regitze

      25/12/2015 at 18:21

      Lavede dette græske morsbrød igår til juleaften. Hold nu op hvor smagte det godt. Jeg er vildt begejstret, og vil med garanti lave det mange gange igen. Super lækkert!

      Svar
      • Nina, PlantePusherne

        25/12/2015 at 19:56

        JEg kan kun være enig, det smager fantastisk. Fedt at du har mod på at lave det flere gange – håber at du får flashet det for nogle kødspisere 😉
        Vh Nina

        Svar
    4. Carina

      25/12/2015 at 9:11

      Tusind-tusind tak for opskriften! Afprøvede den i går, og sikken succes – nøj, hvor var det bare lækkert! Igen: tak. Rigtig glædelig jul 🙂

      Svar
      • Nina, PlantePusherne

        25/12/2015 at 14:50

        Velbekomme! Jeg har stor respekt for folk, der kaster sig over den græske version af morsbrødet 😀 Det var også den vi lavede sidste jul. Den kræver lige lidt ekstra men for hulan da hvor er det også bare det værd. Dejligt at du nød den. God bagjul 🙂
        Vh Nina

        Svar
    5. Cecilie

      12/08/2015 at 8:21

      Super lækker opskrift! 🙂
      Tusind tak for dejlige opskrifter, hvor i bare har hver detalje med.

      Svar
      • Nina, PlantePusherne

        12/08/2015 at 16:10

        Velbekomme 🙂

        Svar
    6. Mia

      27/12/2014 at 13:58

      Hej

      Svar
      • Nina, PlantePusherne

        16/01/2015 at 9:22

        Hej Mia 🙂

        Svar
    5 from 12 votes (3 ratings without comment)

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Hej, Nina her 👋🤗 Det er en stor hjælp for os og dine med-læsere hvis du giver opskriften stjerner👇 tak 💖




    Primary Sidebar

    Velkommen til Plantepusherne!

    Her finder du veganske (100% plantebaserede) opskrifter og guides til det veganske køkken. Vi gør os umage med at hjælpe dig godt igennem opskrifterne med masser af billeder og grundig vejledning. Læs mere om PlantePusherne her.

    Kategorier

    • ● Aftensmad, elementer til (31)
    • ● Aquafaba – 'æg' af kikærtevand (19)
    • ● Børnevenlig mad (54)
    • ● Dressing · sovs · dip mm (14)
    • ● Drikkelse (12)
    • ● Festmiddag (28)
    • ● Glutenfri mad & bagværk (35)
    • ● Is & pindis (11)
    • ● Jul & nytår (35)
    • ● Kage · konfekt · dessert mm (31)
    • ● Oliefri eller HCLF (73)
    • ● Pålæg (11)
    • ● Påske (16)
    • ● Raw & frugt (22)
    • ● Salte snacks · chips · drys (7)
    • ● Vegansk 'kød' (12)
    • ● Vegansk smør · ost · yoghurt · koldskål mm (24)
    • 14 succeshistorier (1)
    • Hjælp til vegansk madlavning (22)
    • Krea-Nina (6)
    • Vores liv (18)
    • 🥦 Alle opskrifter (134)
    • 🇬🇧 English (17)

    instagram – følg med bagom bloggen :)

    Vegansk for begyndere

    Collage af veganske madbilleder

    #Tags

    Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter - Brunch - Børnefødselsdag - Juleaftensmenu

    Se et vegansk basislager

    vegansk køkken

    Veganske kogebøger

    Juxtapose af 12 miniature billeder af veganske kogebøger

    Footer

      Copyright © 2025 PlantePusherne - vegansk mad on the Foodie Pro Theme

      Rate This Recipe

      Your vote:




      A rating is required
      A name is required
      An email is required

      Recipe Ratings without Comment

      Something went wrong. Please try again.