• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
PlantePusherne - vegansk mad
  • opskrifter 🔍
  • kogebøger
  • Hvad er vegansk mad?
  • catering
    • Find vegansk catering
    • Til kokke: Inspiration vegansk julefrokost
    • Vegansk julefrokostcatering
  • Info
    • Kontakt & SoMe
    • Om os
    • Om vores opskrifter
    • Copyright – hvad du må og ikke må…
    • Reklamepolitik
  • ENGLISH 🇬🇧
Forside > ● Jul & nytår > Vegansk kondenseret mælk

Vegansk kondenseret mælk

af Nina, opdateret 09/09/2021

Kvegansk kondenseret mælk
Share29
Pin31
60 Shares
Kommentarer (25) Udskriv Hop til opskrift

Du kan lave kondenseret sojamælk (eller mandelmælk, rismælk, kokosmælk eller…) præcis ligesom man laver kondenseret komælk. Processen indebærer at du inddamper plantemælk sammen med en form for sukker så du får en tyk, sød karamel-agtig masse også kaldet kondenseret mælk . (Vegansk) kondenseret mælk kendes især fra Dulce de Leche, men bruge også i desserter, konfekt mm. Det kunne f.eks. erstatte noget af kokosmælken og/eller agavesirupen i min hjemmelavede bounty. Du kan i princippet bruge alle slags plantemælk. Dog giver det høje proteinindhold i sojamælk en særligt ‘ægte’ fyldig, ‘flødet’ smag, så det er den mælk jeg har brugt og vil anbefale. De opskrifter jeg fandt synes jeg ikke var særligt beskrivende i forhold til selve fremstillingen og det gav lidt problemer. Derfor har jeg været mere præcis i forklaringen af hvordan jeg i hvert fald har fået det til at fungere.

Kvegansk kondenseret mælk
Udskriv Bedøm
5 - fra 3 stemmer

Hjemmelavet vegansk kondenseret mælk

Få den himmelske karamellignende smag af kondenseret plantebaseret mælk. Det er ganske nemt, kun få ingredienser - og så lidt tålmodighed.
vegansk
indeholder reklamelink
af Nina fra Plantepusherne
1.5 dl - den færdige mængde afhænger af hvor tyk du vil have den

INGREDIENSER

  • 4 dl plantemælk (helst soja*)
  • 1 dl rørsukker
  • 1-2 små nip salt
Eventuelt
  • kornene og stangen fra en halv vannillestang

SÅDAN GØR DU

  • Jeg brugte sojamælk og kogetiderne angivet her er beregnet udfra det. Kogetiden og tykkelsen af den færdige kondenserede mælk vil nok variere afhængigt af hvilken type plantemælk man bruger og hvilken temperatur du lige rammer.
  • Kom alt undtagen vanille i en lille gryde. Nu skal du bruge lidt tid på først at få det varmet op til kogepunktet under blid men gentagen omrøring. Så snart der begynder at være antydninger af krusninger i mælkens overflade skruer du ned og finder en indstilling på din kogeplade så den kan stå lige under simrepunktet og dampe af i et par timer. Det tog mig omkring 10 minutter at få det varmt og dernæst dampende men uden at det simrede. Hold øje og rør en gang i mellem her i starten indtil du er sikker på at have fundet den rigtige indstilling på dit komfur (hos mig passer det med at jeg skruer ned på 2 ud af 9 efter det har været varmet op). Lad det nu stå uden låg og dampe lige så roligt af. Vanilien kommer du i de sidste 10-30 minuter.
  • Det er fristende liiiige at skrue lidt mere op, men problemet er, at så snart overfladen begynder at boble, så dannes der langsom et lag skind og det kan hurtigt blive noget rod. Så hav tålmodighed og vid, at så længe der kommer damp fra gryden, så er du på rette vej.
  • Hav et varmebestandigt decilitermål stående ved siden af gryden. Efter 1,5 time kan du hælde mælken op tjekke hvor meget det er reduceret til. Lad dig ikke narre af at konsistensen stadig er meget flydende. Det skyldes at den er så varm. Den ‘sætter sig’ og bliver mere fast når den har kølet ordentligt ned.
  • Følgende er en rettesnor for hvordan det endelige resultat kommer til at se ud. Bemærk, at det kan variere meget:
  • Er der 2-2,2 dl får du en kondenseret mælk med konsistens som sojafløde.
    indkogt kondenseret sojamælk
  • Når der er omkring 1,8 dl tilbage bliver den endnu mere tykflydende…
    kondenseret vegansk mælk
  • Koger du den ind til under 1,6 dl får du en meget fast kondenseret mælk, som er meget tyk ved køleskabstemperatur.
    kondenseret indkogt plantemælk
  • Du kan give den et opkog til sidst i et par minutter mens du hele tiden rører rundt. Dels så det ikke brænder på og dels så der ikke dannes skind på overfladen. Lad dog være med at røre for hidsigt, da der bliver dannet en masse skum som man ikke lige så let slipper af med. Du kan fortsætte og koge den endnu mere ind, men her de sidste 20-30 minutter skal du holde godt øje med den. Den kan godt blive helt skærefast hvis det er det du ønsker.

TIPS & NOTER

Holdbarhed: Jeg vil gætte på at den kondenserede mælk har en ret lang holdbarhed på op til flere uger. Dels fordi en masse vand er kogt væk og fordi det er pasteuriseret og fordi der er en masse sukker i. Alle er faktorer, der forlænger holdbarheden betragteligt. Jeg så en kommentar på en blog at én skrev hun havde den stående flere måneder. Bare sørg for at bruge en ren ske hver gang du tager af den, eller endnu bedre, hæld fra den.
- En hurtigere, men langt mere opmærksomhedskrævende metode, er at skrue mere op for varmen og så stå og røre konstant for at undgå at der dannes skind og det brænder på. Det vil nok tage en lille time.
- Dannes der skind på overfladen, så unlad at fjerne det. Rør det i stedet ind i mælken igen, så skulle det merget gerne opløses. Fjerner du skindet hver gang det opstår er der til sidst ikke mere kondenseret mælk tilbage.
Mælk Den eneste forholdregel jer er stødt på er i forhold til valg af plantemælk er, at havremælk ikke fungerer så godt, men hvorfor ved jeg ikke ... Mandelmælk vil være et godt valg. 
Skal vi dele din kreation på Instagram?Brug @plantepusherne eller tag os #plantepusherne hvis du har lavet opskriften 🤗

kondenseret sojamælkJeg har valgt den mestode jeg synes er nemmest, nemlig at lade mælken passe sig selv OG reducere risikoen for at noget går galt undervejs: Langsom indkogning uden konstant opsyn og intervention.

 

indkogt kondenseret sojamælk

Er der 2-2,2 dl får du en kondenseret mælk med konsistens som sojafløde.

kondenseret vegansk mælk

Når der er omkring 1,8 dl tilbage bliver den endnu mere tykflydende…

kondenseret indkogt plantemælk

Koger du den ind til under 1,6 dl får du en meget fast kondenseret mælk, som er meget tyk ved køleskabstemperatur.

 

kondenseret vegansk mælk

 

Nina fra PlantePusherne

 

Udgivet 08/12/2014 Filed Under: ● Jul & nytår, ● Kage · konfekt · dessert mm, ● Oliefri eller HCLF, ● Påske, ● Vegansk smør · ost · yoghurt · koldskål mm, 🥦 Alle opskrifter

Søg i alle #tags

Brunch - Børnefødselsdag - Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter
Previous Post: « Lussekatte – svenske Luciaboller med safran
Next Post: Græsk morsbrød – fyldt vegansk nøddesteg »

Reader Interactions

Comments

  1. Anna Iben Hollensberg

    20/01/2019 at 8:34

    Tusind tak for masser af inspiration gennem tiden – og for den proffe stil med virkelig godt gennemprøvede opskrifter. Er vild med din omhyggelighed og form for nørderi 🙂

    Faldt over kondenseret kokosmælk fra Renee Voltaire forleden. Fås via Helsam – til 59,- for 210 ml.
    Så tak for vejledning til DIY 🙂

    Svar
    • Nina

      22/01/2019 at 14:23

      Ja hold da op, så er den vist også betalt :-O
      Tak for rosen <3
      Nina

      Svar
  2. Angelina

    25/03/2018 at 19:06

    Kan man ikkekøbedetfærdiglavet ?😊

    Svar
    • Nina

      26/03/2018 at 22:40

      Jo muligvis, men det er ikke så nemt at få fat i. Men hvis du efterspørger det i butikkerne så er det med til at fortælle at der er efterspørgsel 🙂 Jeg vil gætte på at du skal online for at finde det.
      Vh Nina

      Svar
  3. pia johansen

    02/02/2018 at 20:30

    Kan ikke tåle soja og nødder . Så har du prøvet med hirsemælk,rismælk og kokosmælk ? Tak

    Svar
    • Nina

      03/02/2018 at 13:27

      Jeg vil tro at kokos- og rismælk fungerer udmærket 🙂

      Svar
      • Gunilla ratz

        04/04/2019 at 10:16

        Hej, vil lige springe ind med et spørgsmål. Når man laver kodenseret mælk af komælk skal den koge i 20 min, synes bare 2 timer lyder voldsomt. Hilsen gunilla ratz

        Svar
        • Nina

          08/04/2019 at 11:55

          Kære Gunilla, det er godt nok ved at være nogle år siden jeg eksperimenterede med det. Som jeg husker det er den lange kogetid simpelthen den nemmeste måde at undgå dels at det koger over og dels at det brænder på. Det er bare nemmere at kontrollere processen på den måde 🙂

          Svar
  4. Laura

    04/10/2017 at 13:41

    Tak for opskriften! Hvor meget skal man bruge af ingredienserne for at lave hvad der svarer til en dåse kondenseret mælk?

    Svar
    • Nina

      06/10/2017 at 11:18

      Portionen her giver 1,5 dl hvilket sirka er 150 gram, så kig på en dåse og se hvor meget der er i den – og gang portionen op 🙂
      Vh Nina

      Svar
  5. Sofie

    08/11/2016 at 22:22

    Tak for en fin og meget udførlig opskrift.
    Med den i hånden glæder jeg mig til at eksperimentere. Tak igen 🙂

    Svar
    • Nina

      09/11/2016 at 11:30

      Velbekomme – pas på, det smager vanvittigt godt! 😀

      Svar
  6. Simone

    15/10/2016 at 16:25

    Kærlighed, masser af kærlighed til dig Nina for den her opskrift! Tak! 🙂

    Svar
    • Nina

      18/10/2016 at 10:18

      Modtaget! Og returneret 😉 <3

      Svar
  7. Missekat Kattapulta

    20/07/2016 at 16:51

    Hvor er jeg lykkelig over at vide, at der findes råd for min kondenserede mælk. Jeg elsker vietnamesisk kaffe (phin) med kondenseret mælk i og jeg har været lidt trist ved tanken om, at skulle give det op. Generelt når jeg søger på emner i forhold til en vegansk erstatning, dukker PlantePusherne op med gode, humoristiske og vejledende alternativer og råd, som en på-vej-ind-i-den-veganske-verden-person som jeg, bliver glad over at læse.

    Så tak for at gøre så meget med billeder og tekst, og fedt at der er forsøgt så mange ting, som for mig nærmest virker som svaret på alt 😀

    Svar
    • Nina

      21/07/2016 at 20:16

      Fedt at du kan bruge det til din phin! Og tak for rosen <3
      Vh Nina

      Svar
    • Gunilla ratz

      04/04/2019 at 10:22

      Hej jeg har også rejst meget i Vietnam og vil være ked af at undvære min vietnamesiske kaffe med kondenseret mælk, så hurra for soyamælk og den goe opskrift

      Svar
      • Nina

        08/04/2019 at 11:41

        Velbekomme <3

        Svar
  8. Tatiana

    25/06/2016 at 10:15

    Hver gang jeg laver det. 3. Gange i alt….. du har gjort mig afhængig af det her, så bliver det Mega tykt og brunt er det fordi jeg er i gang med at lave karamel af det eller?

    Svar
    • Anonym

      25/06/2016 at 12:45

      Beklager! Jeg må have en disclaimer på siden hvor jeg frasiger mig ansvar for eventuel vægtforøgelse 😉 Ja det lyder som om du koger det for meget ind? Jeg vil dog tro at man skal tilsætte fedtstof fx i form af kokosolie for at lave decideret karamel 🙂
      Vh Nina

      Svar
  9. mie andersen

    09/12/2014 at 5:02

    mange tak for at du vil dele alle dine mange gode opskrifter med os,
    jeg har meget stor glæde af dem. venlig hilsen mie

    Svar
    • Anonym

      09/12/2014 at 9:55

      Tak! Det var edderbrodereme sødt af dig at lige tage dig tid til at komme ind og skrive det :)))

      Svar
  10. Tabitha

    08/12/2014 at 7:18

    Juble! Så kan jeg lave flødekarameller og bounty… det er savnet 😛 Tak for al jeres research – det kommer os alle tilgode 🙂

    Svar
    • Anonym

      08/12/2014 at 8:06

      Lige præcis 🙂 Velbekomme. Kærlighed og Kikærter har en komplet opskrift på flødekarameller hvis du er intereseret https://thomaserex.wordpress.com/2013/03/21/flodekaramel/
      Hav en dejlig dag 🙂
      Nina

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej, Nina her 👋🤗 Det er en stor hjælp for os og dine med-læsere hvis du giver opskriften stjerner👇 tak 💖




Primary Sidebar

Velkommen til Plantepusherne!

Her finder du veganske (100% plantebaserede) opskrifter og guides til det veganske køkken. Vi gør os umage med at hjælpe dig godt igennem opskrifterne med masser af billeder og grundig vejledning. Læs mere om PlantePusherne her.

leder du efter noget?

Kategorier

  • ● Aftensmad, elementer til (31)
  • ● Aquafaba – 'æg' af kikærtevand (19)
  • ● Børnevenlig mad (54)
  • ● Dressing · sovs · dip mm (14)
  • ● Drikkelse (10)
  • ● Festmiddag (28)
  • ● Glutenfri mad & bagværk (35)
  • ● Is & pindis (11)
  • ● Jul & nytår (35)
  • ● Kage · konfekt · dessert mm (31)
  • ● Oliefri eller HCLF (72)
  • ● Pålæg (11)
  • ● Påske (16)
  • ● Raw & frugt (21)
  • ● Salte snacks · chips · drys (7)
  • ● Vegansk 'kød' (12)
  • ● Vegansk smør · ost · yoghurt · koldskål mm (24)
  • 14 succeshistorier (1)
  • Hjælp til vegansk madlavning (22)
  • Vores liv (21)
  • 🥦 Alle opskrifter (132)
  • 🇬🇧 English (16)

#Tags

Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter - Brunch - Børnefødselsdag - Juleaftensmenu

Vegansk for begyndere

Collage af veganske madbilleder

instagram – følg med bagom bloggen :)

Følg med på Instagram

Se et vegansk basislager

vegansk køkken

Veganske kogebøger

Juxtapose af 12 miniature billeder af veganske kogebøger

Danske Veganske Madblogs

Vanløse Blues · Alberte Stengaard · Englerod · Lærke Lund · Kærlighed & Kikærter · Mia Sommer · Månebarnet · Planteæderen

Footer

    Copyright © 2023 PlantePusherne - vegansk mad on the Foodie Pro Theme