I dag fylder bloggen 1 år! Tænk at der er gået så lang tid. Da jeg startede regnede jeg med, at når de 3-5 idéer jeg havde i mit hoved var blevet til blogindlæg, så ville jeg ikke have meget mere at byde på (det var bla. mine idéer til fødselsdagsindlæg, saltfri grønkålschips og smøreost/soja fraiche der fik mig til at starte bloggeriet). I stedet blev bloggen her en kreativt outlet for mig, som af forskellige årsager ikke har haft mulighed for at udfolde mine kreative sider i rigtigt mange år. Bloggen blev præcis den platform, der gjorde det muligt for mig at komme ud med al min indestængte kreativitet i form af skrivning, foto, idéudvikling og problemløsning som jeg har kunnet dyrke i mit helt eget tempo, når ressourcerne har været til det.
Det er hidtil blevet til mere end 1 indlæg om ugen i løbet af det forgangne år og jeg har svært ved at beskrive hvor stolt og glad over hvad jeg har fået lavet og ikke mindst den modtagelse bloggen har fået. Jeg er lykkelig over at bidrage med noget som andre har glæde af og når emnet er veganisme, føler jeg at jeg når rigtig langt fordi det både handler om at gøre verden til et mere fredeligt sted, et grønnere sted og at inspirere folk til at leve bare lidt sundere. Tak fordi du kigger med, lader dig inspirere, deler, kommenterer og deler stjerner ud ♥
Og så til det, det først og fremmest handler om, nemlig opskrifter. Det måtte jo komme en dag, så her er den: Vores bud på en uimodståelig vegansk lasagne. Det har ikke taget mange forsøg at optimere den eftersom hovedkomponenterne ‘kødFRIsovs‘ og ‘Smeltet ÅHst‘ jo allerede var udviklet. De skulle lige justeres og (forenkles) for bedre at virke i harmoni, så KødFRIsovsen får en håndfuld friske krydderurter samt lidt sødme. Den smeltede ÅHst får lidt revet muskatnød for at imitere beschamelsauce og eddiken er nedjusteret så den bedre matcher den let syrlige tomatsovs.
I mellem lagene kommer vi frisk spinat. Først og fremmest for smagens skyld, men også for at give lidt stabilitet og farve til lasagnen. Bruger du frossen spinat, så tø den først op og vrid væsken fra inden du fordeler den på kødFRIsovsen. Hvis du, ligesom mig, godt kan lide at vide helt præcist hvad det er, der skal til at ske (eller du bare synes at det dér med de dér lasagnelag virker uoverskueligt) så kommer her et visuelt overblik over hvordan den veganske lasagne skal lægges sammen:
Hvor køber jeg glutenfri lasagneplader?
Jeg har lavet lasagnen i en glutenfri version, men du kan naturligvis lave den med helt almindelige lasangeplader – jeg vil anbefale fuldkornsudgaven 😉 De fleste større supermarkeder har efterhånden en glutenfri sektion og her bør du kunne finde glutenfri lasagneplader (bemærk dog at Schärs indeholder æg). Skal de være økologiske er det nærmere i helsekostbutikken du skal finde dem. Eller hvis du vil du købe online, har jeg fundet eksempler på glutenfri OG æggefri lasagneplader her, her og ØKOLOGISKE her. Vil du lave dem selv, har Madgudinden en opskrift her som jeg dog ikke selv har prøvet endnu.
Hvor køber jeg gærflager?
Jeg bruger disse gærflager som også fås økologiske. De kan bestilles hjem i de fleste Matasbutikker. Der er kun et bestemt mærke jeg decideret vil fraråde, og det er disse fra Rapunzel, da jeg synes at de har en mærkelig overgæret, nærmest alkoholiseret smag. Men bortset fra dem, synes jeg bare du skal prøve dig frem.
Uimodståelig vegansk lasagne
INGREDIENSER
KØDFRISOVS ca. 9 dl
- 200 gr svampe (f.eks. champignon, Porto Bello, Shiitake eller lign.)
- 50 gr valnødder (eller pecan eller cashew)
- 1 medium løg
- 1-2 fed hvidløg
- 1 gulerod (mellemstor)
- 1 lille rød peberfrugt
- 1 mindre stang bladselleri (kan udelades)
- 4-5 dl mosede tomater
- 1,5 tsk god grøntsagsbouillon (eller Morga for fedtfri)
- 1 dl vand (brug gerne lidt af kogevandet fra kartoflerne hvis der er nok.)
- 1-2 spsk mørk balsamico eller sojasauce (eller tamari for glutenfri )
- Godt med friskkværnet sort peber
- 2-3 tsk rørsukker/moscuvado/agavesirup (*)
- 1 spsk friske krydderurter a la rosmarin, timian, oregano eller en blanding samt et blad laurbær.
- 1/4 tsk røget paprika (kan udelades)
ÅHSTESOVS ca. 8 dl
- 700 gr ukogte (eller helt friskkogte) kartofler (kolde, forkogte kartofler kan ikke bruges!*)
- 1½ - 2 dl kogevand (fra kartoflerne)
- 1 dl gærflager
- 2 tsk løgpulver
- 1 fed lille hvidløg (presset)
- 1 tsk god grøntsagsbouillon (eller Morga for fedtfri)
- 2 spsk LYS tahin* eller olie
- 1 tsk salt
- 1/2 tsk stærk dijonsennep
- 30 ml æblecidereddike ( eller citronsaft)
- 1/2-1 tsk fintrevet muskatnød
Spinat
- 100-200 gr frisk spinat
Plader
- 1 pakke (evt. glutenfri) lasagneplader uden æg (minimum 12 stk.)
SÅDAN GØR DU
- Start med at skrælle kartofler og skære dem i mindre stykker. Kog dem til de er møre i usaltet vand.
KødFRIsovs
- Imens kartoflerne koger river du svampene på et rivejern i små bevægelser (så du ikke får alt for lange strimler). Du kan også skære dem i små tern i stedet. Kom svampene på en pande og steg dem 10-15 minutter til al væske er stegt væk
- Hak løg og hvidløg i meget små tern, og steg dem på panden. Skær imens peberfrugt, gulerødder og bladselleri i lige så meget små tern og steg dem efterfølgende til de er blanke men ikke brankede.
- Hak nødderne fint men ikke til pulver.
- Kom alle ingredienser til kødFRIsovs (alle de stegte grøntsager og nødder, samt bouillon, tomatsovs, vand, balsamico, peber, sukker, krydderurter og røget paprika) i en gryde og lad det simre 10 minutter til en time afhængigt af hvor lang tid du har til rådighed. Tilsæt mere væske eller tomat hvis den bliver for tyk.
Åhste-sovs
- Imens kødFRIsovsen står og simrer laves ÅHsten færdig: Kom de kogte kartofler sammen med alle de øvrige ingredienser til ÅHsten i en blender eller foodprocessor og blend til den lige er glat, undlad at blende længe. Justér konsistensen med mere kogevand eller lidt plantemælk.
Lasagnen samles
- Skyl spinaten og fjern eventuelle større stykker krydderurt og laurbær fra kødFRIsovsen.
- Fordel et lag lasagneplader i bunden af et fad på omkring 20x30 cm. Fordel 1/3 af kødFRIsovsen ovenpå. Kom så 1/3 af spinaten på. Så 1/3 af ÅHsten. Endnu et lag plader, pres det hele forsigtigt sammen, så 1/3 af kødFRIsovsen, 1/3 af spinaten, 1/3 af ÅHsten. Et lag plader (pres), sidste 1/3 af kødFRIsovsen, sidste 1/3 af spinaten (ingn ÅHst).
- Kom det sidste lag plader på, pres lagene lidt sammen og fordel den sidste 1/3 ÅHst henover så alt er dækket.
Bag lasagnen
- Kom lasagnen i en kold varmluftsovn, tænd på 180 grader og bag til til den har fået en god farve ovenpå og en skarp kniv glider nogenlunde nemt gennem alle lag - cirka 35 minutter.
- Hvis det øverste lag lasagneplader buler meget op under bagningen, så pres dem forsigtigt ned i sovsen igen, så de bliver gennemkogt. Den skal være lysebrun i kanterne, får den mere går du glip af det snaskede øverste lag.
Lad lasagnen køle ned i 15 minutter inden servering, så bliver den mere fast i det og du slipper for at skolde alt fra tungespids til spiserør i bar' frådighed 😉
TIPS & NOTER
Nu er der jo forskel på smagspræferencer men jeg vil vove at påstå at den her lasagne har den perfekte balance mellem fyld og plader og snaskethed og al dente-hed og hvad man nu ellers kan ønske sig af en lasagne. Så rigtig hjerteligt velbekomme 🙂
Opskrifter på vegansk lasagne
Enhver vegansk blogger med repsekt for sig selv (og med ‘hverdagsmad’ på repertoiret) har en opskrift på lasagne. Kig f.eks. forbi Mia Sommer, der har hele 3 bud på vegansk lasagne. Thor fra Mit Grønne Hjerte slipper fantasien (helt) løs og laver lasagne med crutoner på toppen og beschamel af blomkål ligesom ovre hos QueSeraVeganista. Kærlighed og Kikærter har både en lasagne med cashewcreme og en rigtig hippie-lasagne med quionoa og squash’plader’ som står på min to-cook liste. Hvis du er fan af sojagranulat, så prøv Englerods lasagne med fuldfed vegansk beschamelsauce. Op med grøntsagerne lever op til sit navn med en fedtfattig lasagne spækket med grønkål og porrer. Veganissen laver en naturligt glutenfri ‘lasagne’ med aubergineplader. Der er også Bananmads ‘klassisk lasagne på vegansk’ og sidst (men på ingen måde mindst!) dér hvor vi selv fik inspirationen dengang vi kastede os ud i det veganske: Månebarnets veganske lasagne.
Her er altså 12 opskrifter på veganske lasagner, så kom ikke og sig at man ikke kan lave en sindsygt lækker kødfri lasagne! – Det er bare med at komme igang 😉
Anja Bonde Hassingboe
Elsker den her lasagne! Den smagte dejligt for hele familien!
Jeg brugte 1/4 kartofler og 3/4 blomkål i åhstesovsen – det kan jeg VARMT anbefale!
Nina
Det lyder også mega lækkert og giver sikkert en rigtig god konsistens. Tak for feedback 🤗🥳
Bh Nina
Wow, jeg er virkelig fuld ud overrasket over smagen af denne ret😱 Den smager SÅ GODT.
Jeg valgte til 4 portioner… men det svarede til mindst 8. Så den ene kom i fryseren. Det tig længere tid at lave end jeg troede, ca 2 timer.
Men, jeg hyggede mig med det.
Da jeg ikke havde lasagneplader, brugte jeg glutenfri pasta i stedet for.
TAK for en vildt lækker opskrift, dig skal jeg vist til at holde øje med😉☺️
Velbekomme 😍
Hej
Kan jeg undlade løgpulver – evt. erstatte med friskhakket løg – eller har pulveret en rolle i retten, som jeg ikke lige kan regne ud?
Venligst,
Emilie
Løgpulver giver en helt unik dybde i smagen. Masser af umami og fylde og rundhed (🤔)
Så nej friske løg er ikke samme koncentrerede smagsbombe. Jeg vil anbefale at prøve at købe løgpulver. Snart vil du ikke kunne leve uden 😜😋
Bh Nina
Hej! Jeg skal lave din lasagne for første gang i morgen, men er lidt forvirret over det med kartoflerne til Åsthesovsen. I oversigten står der, at man ikke kan bruge kolde kogte kartofler, men i selve fremgangsmåden står, at man skal skrælle, skære i tern OG koge!
Hvordan skal det forstås?
Hvorfor kan man ikke bruge den gængse mørke økologiske tahin?
På forhånd tak!
Mvh Birte
Det skal forstås sådan at du skal bruge kartoflerne i opskriften mens de stadig er varme 🙂 dvs du må ikke smide dem på køl og blende dem senere når de er kolde. Håber det opklarede det for dig 🤗
Den mørke tahin smager HELT anderledes og vil ikke gøre noget godt i denne opskrift. Derfor 🤗
Bh Nina
Bedste lasagne ever!!! Vi laver den igen og igen 🙂 Tusind tak for opskriften og de overskuelige anvisninger. Kh Anja
Tusind tak for stjerne-regnen🤩 og velbekomme 🥰
Kh Nina
Semper lasagneplader er ikke veganske!!!!!!
Hej Peter (der var nok én der var tidligt ude da der skulle findes på en e-mail-adresse 😜 heldige asen)
Hvilke af disse ingredienser mener du ikke er vegansk:
Majsstivelse, sojamel, rismel, risstivelse, Kartoffelstivelse, mono- og diglycerider af veg. fedtsyrer?
Bh Nina
Jeg får fødselsdagsgæster torsdag, vi bliver ca. 10 og jeg planlægger at servere din sagnomspundne lasagne (som jeg ikke har prøvet endnu). Jeg vil gerne lave den dagen før. Er det fint at stille den i køleskabet, eller det bedre at fryse den? På forhånd tak! Vh Tine
Helt kilart køleskab 🙂 Og måske ville jeg komme noget smørbar eller olie i Åhste-sovsen og eller lave den ekstra flydende så den ikke bliver for fast. Eller du vil måske stille den på køl INDEN bagning? Det er nok egentlig det smarteste 😉
Håber det bli’r en succes <3
Vh Nina
TAK for hurtigt svar! Ja, jeg tænkte netop på at stille den på køl INDEN bagning 🙂 Tror du stadig jeg skal gøre Åhste-sovsen mere fed/flydende? Det skal sikkert nok blive godt, uanset 😉
VH Tine
Ja måske baare lidt 🙂 Så pladerne ikke bare suger alt. Giver du en melding bagefter, så kan andre få glæde af dine erfaringer?
Vh Nina
Hej med dig,
Jeg ville bare høre hvad dine erfaringer er med at fryse den ned i fryseren? Hvor længe er den holdbar? Kan den være i et keramikfad? Hvis jeg nu laver den samme dag, fx om morgenen, er det så okay at den bare kommer i køleskabet, når jeg spiser den om aftenen? Undskyld de lidt dumme spørgsmål, men ville bare være helt sikker : )))
Jeg har prøvet at lave den før. Det er en fantastisk lasagne. ; )
Bedste hilsner
Malte
Hej🤗
Jeg har aldrig prøvet at fryse den. Det plejer lasagner at have det fint med.
Keramikfad a la porcelæn er helt fint!
Den holder i teorien i fem dage på køl. Men vi får oftest guffet resterne i løbet af et døgn😅
Det er fint at lave den om morgenen og varme den om aftenen. Hvis det er fordi du ikke har så meget tid om aftenen så forbered de to sovse og så saml den om aftenen. (Du kan også skylle spinat og finde plader og Gade frem) Det går rimelig hurtigt.
Bh Nina
Hey Plantepushere, jeres lasagne er nok en af mine yndlings veganske retter! Jeg har lavet et lille blogindslag om den på min hjemmeside:
Håber i kan lide indslaget. Fortsat god søndag 🙂
Tusind tak – det er vel nok dejligt med et helt indslag der hylder vores lasagne! <3 :-*
Kære Palntepusherne
Glæder mig til at afprøve jeres lasange opskrift og til at serverer den for familien :o)
Har dog lige et spørgsmål:
– Ville man evt. kunne lave åhstesovsen dagen før, og bare have den klar i køleskabet?
Ville nemlig gerne spare lidt tid den pågældende dag;o)
Mvh. Line
Hej Line, jeg formoder at du har prøvet dig frem nu 🙂 Men som jeg skriver, så ændres konsistensen efter nedkøling, så måske skal du tilsætte lidt mere væske eller evt varme den op igen for at få den lidt mere medgørlig 🙂
Vh Nina
kære Plantepushere
jeg skal lave denne lasagne til 6+ mennesker. hvad er jeres erfaring med denne lasagne? skal jeg lave to?
jeg har lavet den før og syns umiddelbart det er den bedste lasagne jeg nogensinde har været i nærheden af – MUMS!!!
Hej Fiv – sikke nogle heldige gæster du har! 😀 Én lasagne er helt sikkert for lidt, så mon ikke to er på sin plads. I værste fald har du jo rester – din stakkel 😉
KH Nina
Fantastisk lækker lasagne. OG jeg er ikke veganer men tåler ikke gluten og sønnen tåler ikke mælk og æg. Så vi gik All in og børnene bare åd helt vildt. Og der er rester til en dag mere. Mums.
Kan den måske fryses? Inden den bages? Så den kan laves som nem mad i fryseren?
Og den der ÅHst 😍😍
Yeah! Den der Åhst <3<3<3
Hej Helle 🙂 Dejligt at den var en succes! <3 Jeg har aaldrig slev prøvet at fryse den. Det eneste jeg tæker er, at lasagnepladerne kunne finde på at ændre lidt konsistens, men spørgsmålet er om det betyder noget når musikken - og alle de andre smagindstryk - spiller (ind)?
Bedste hilsner
Nina
Hej Nina!
Hvad er det bullionpasta, som skal i åhstesaucen? Hvad bruger du?
KH Hannah
Hej Hannah, det er den samme som oppe i kødFRIsovsen, jeg har tilføjet et link under opskriften på ostesovsen også, så du kan se hvilken jeg bruger for tiden. Det er den der hedder Herbamare
Venlig hilsen
Nina 🙂
Super tak! ^_^
links virker ikke!!?
Det skal jeg nok få kigget på 🙂 Noget specielt du savner?
Hej. Jeg vil prøve jeres lækre opskrift på lasagne i weekenden.
Hvor mange gange skal jeg gange opskriften op for at få til 15 personer?
På forhånd tak og mange hilsner fra Anette 🌸
Hej Annette jeg beklager at jeg ikke nåede det inden weekenden… Hvis du ganger med tre, så er der omtrent to stykke vejr. Jeg håber at du fandt ud af det 🙂
De bedste hilsner Nina
Hold da op!! <3 <3
Jeg har været vegetar i flere år, og har faktisk ikke rigtigt spist lasagne siden jeg blev det. Prøvede en enkelt med soyagranulat (ikke den du henviser til) som var ganske forfærdelig, og så gav jeg lidt op. Jeg har altid elsket lasagne, bortset fra jeg faktisk aldrig var vild med kød.
Og nu har jeg så prøvet denne opskrift.. og WOW! Min far som ellers stadig spiser kød ind imellem var også vild med den! Den var lækker at tilberede (masser af sunde, lækre ingredienser) og endnu mere lasagne-lækker end hvad jeg nogensinde har smagt før.
TAK for opskriften! Det er en keeper! <3
PS. Den smager endnu bedre varmet op i ovnen dagen efter!
Åh hvor godt at høre! Tak for det – og velbekomme 🙂
Vh Nina
Kæreste ‘Plantepushere’ (iøvrigt genialt navn!)
Jeg spiser på INGEN måde vegansk eller vegetarisk – jeg spiser både kød og andre animalske produkter (især elsker jeg simpelthen mælk overalt på jorden!). Dog har jeg de seneste år fået mindre og mindre lyst til kød. Det er som om jeg bare ikke har lyst til det og ydermere har lidt svært ved at fordøje kødet. Og NÅR jeg spiser kød vælger jeg kød fra dyr der har haft det BEDST muligt (uanset pris). Jeg holder dog fortsat virkelig virkelig meget af ALT fra havet. Det ville jeg aldrig kunne undvære!
Nå, det blev lidt en lang ligegyldig smøre – pointen er, at jeg efterhånden for godt over et år siden stødte på jeres blog og siden har jeg fulgt den og glædet hver til et hvert nyt indlæg. Jeg elsker at I kan inspirere mig til at spise grønnere – dette uden at virke ‘prædikene’ og desuden oftest bringer opskrifter der er nogenlunde til at gå til (for “almindelige mennesker”). Dette har jeg aldrig fundet på en vegansk blog før. Så selvom jeg aldrig kunne drømme om at skifte 100% til veganer eller bare vegetar, så har jeg blog uden tvivl fået mig til at spise langt mere plantebaseret og skåret mit kødindtag væsentligt ned. Herudover får jeg prøvet noget som jeg ALDRIG selv ville være kommet på og som til min store overraskelse smager henrivende! Tak for det!
Fortsæt det gode arbejde!
P.s. jeg elsker jeres indlæg som fx “Vores veganske køkken”, da disse indlæg giver mig en god viden og inspiration til hvilke madvarer jeg kan bytte ud med fx kød eller ENDDA af og til min elskede mælk! 🙂
P.p.s Denne opskrift på lasagne er GENIAL – enddnu bedre end den traditionelle med kød. Jeg elsker den!
Og til sidst: et kæmpe skulderklap for jeres flotte design og layout (noget der betyder meget for mig som bloglæser – hvis layoutet er kedeligt eller forvirrende fravælger jeg ofte blogs) – fx er denne opskrift så dejlig og flot at læse!
Kh Camilla Kirstine
Aaaaaahhhh, jeg bader mig i din ros! Af hjertet tak, det er så dejligt når der bliver sat pris på ens arbejde 🙂
Hej!
Foerst tusind tak for en masse dejlig inspiration!!
Jeg vil i weekenden proeve denne lasagne opskrift for foerste gang og jeg glaeder mig allerede som et lille barn inden juleaften (ja jeg er ret glad for mad, hihi)..
Jeg taenkte paa maeske at proeve at putte en smule roedvin i.. Tror du det vil vaere daarligt? Eller er der for meget vaeske saa?
Mvh. Camilla
Nej det lyder top-lækkert! Du lader den jo bare koge ind til perfekt konsistens uden låg. Ej, det lyder virkelig lækkert, meld gerne tilbage 🙂
Vh Nina
Hvordan virkede den rødvin i lasagnen? : )
Hej
Jeg vil kaste mig ud i min første veganske lasagne, og ville benytte denne opskrift!
Jeg kan desværre se at der skal nødder i, som jeg desværre er allergisk over for, Kan disse udelades eller erstattes med evt. kerner? 😃
Valnødder giver godt nok en helt speciel smag til kødFRIsovsen. Men derfor kan du nu godt få dig en lækker lasagne ved at erstatte dem med let hakkede solskkekerner fx 🙂
Vh Nina
HEi ! 🙂
I morgen holder jeg en fest for at fejre min 24års fødselsdag, i den anledning har jeg i dag lavet 4 store veganske lasagner efter din opskrift! 🙂
Vi har smagt lidt undervejs, men får først smake det endelige resultat i morgen og vi gleder oss.
Takk for nem opskrift at følge!
Jeg skriver igjen når hele festen har spist! 🙂
Good weekend
Jeg har spist lasagnen en hel uge i træk fordi portionen var så stor – og jeg blev slet ikke træt af den – overhovedet. Tak. Efter jeg har fundet jeres blog, har jeg for alvor fået mod på at blive veganer 🙂
Kære Heidi, jamen så har jeg jo i dén grad gjort mit arbejde godt! Hvor er det dejligt at høre – det er jo slet ikke så farligt når man lige kommer igang 😉
Kh Nina
Den ser helt vildt lækker ud den lasange, den skal prøves imorgen!! 😀
Jeg har prøvet med kødfriesovs, og jeg var meget begejstret.. Jeg har dog lige et par spørgsmål om Åhstesovsen..
Kan jeg bruge friske revet løg istedet for løgpulvar? Kan jeg bruge bouillon terning istedet for bouillonpasta? Og hvilken stærk sennep bruger du? Kan jeg bruge en hjemmelavet stærk honning sennep?
Tak for lækkere opskrifter 🙂
Hej Luna 🙂 Boiullonterning er fin, bare det er en god kvalitet som smager godt 🙂
Jeg har ikke prøvet frisk løg. Løgpulver er et virkelig fedt krydderi at få nallerne i til alle mulige retter. Men har du ikke det, ville jeg nok stege løgene grundigt af inden de blev blendet.
Jeg vil aldrig anbefale at bruge animalske produkter i madlavningen 😉 Men ellers kan en hvilken som helst stærk sennep bruges vil jeg mene, især når sovsen sammen med en lasagne. Vi bruger som regel Urtekrams.
Velbekomme!
Vh Nina
Hej
kan Lagsagnen laves dagen før, og varmes op næste dag.
Mvh Juliane
Det vil jeg tro, men jeg har ikke prøvet det 🙂 De fleste lasagner smager jo kun endnu bedre dagen efter, mon ikke også det gælder den her?
Vh Nina
Hej ! Jeg glæder mig utrolig meget til at prøve opskriften. Det ser virkelig lækkert ud. Det er også første gang jeg skal til at lave vegansk ost, og det kan jo gøres på mange måder… Den boullionpasta, du tager i… Er den meget nødvendig for smagen eller kan det undlades? Du skriver også lys tahin.. Som jeg aldrig har set. Hvor kan man få lys tahin (og hvad er egentlig forskellen på lys og mørk)?
Hej Diana, undskyld forsinkelsen. Lys tahin er lavet af afskallede sesamkerner og er mere mild i smagen. Det er den man bruger til hummus. Den mørke tahin, som især kendes fra Urtekrams version, er mere bitter og herhjemme bruger vi den især til at smøre på brødet.
Jeg synes at bouillon giver rigtig meget til smagen så ja, den kan undværes, men så brug istedet ekstra salt, peber, hvidløg og andet for at tilføje ekstra smag 🙂
Hvor ser den lasagne lækker ud! Den skal helt bestemt prøves – og forsinket tillykke med bloggens fødselsdag. Er lige faldet over den, og vil helt sikkert følge med 🙂
Kh.
Den er også super lækker! Og du er super velkommen til at kigge med 🙂
TILLYKKE og igen tak for dejlig inspiration og opskrifter! Det er meget værdsat.
KH Anne
Tak! Jeg har lige fisket din komentar op af mit spamfilter, så jeg beklager den lange reaktionstid…
Kh Nina
Hej, den opskrift ser bare lækker ud – jeg har bare lige et spørgsmål, er ikke vant til det veganske køkken nemlig:
Der står der skal 1 dl gærflager i åstesovsen – er det pulvergær? og hvorfor skal der gær i og kan det undlades?
på forhånd tak for svar
mvh.
Hej Julie, du var lige røget i mit spamfilter, jeg beklager meget! Nej pulvergær er noget helt andet. Mewn du er ikke den første, der spørger, så nu har jeg lagt links ind i indlægget så du kan se præcis hvad gærflager er 🙂
Kh Nina
Hej
Jeg er ikke veganer, men syntes opskriften ser lækker ud! Har lige et spørgsmål – hvorfor skal der gær i åstesovsen? Og er de helt galt hvis den undlades?
På forhånd Tak for svar
Mvh Julie
Hej Julie igen igen, begge dine beskeder røg i mit spamfilter … Du kan godt lave sovsen uden gærflager, men så bliver smagen slet ikke ostet på samme måde 🙂
Ja jeg vil også helst undvære gær….det er sgu ikke sundt og svamp I maven 🥺
Jeg tror nu at flertallet lever fint med det 🙂 Men jeg er med på at det for nogle kan være problematisk …
Bh Nina
Tak for en fantastisk god blog – virkelig godt arbejde! 🙂
<3 tak 🙂
Kæmpe Stort Tillykke med 1 års Fødselsdagen,
jeg er meget glade for at må være medlem af din side. jeg har meget glæde af dine opskrifter,
håber og ønsker at du osse i fremtide vil dele dine dejlige opskrifter med os.
m.v.h Mie
Det kan du tro at jeg vil, Mie 🙂
Kh Nina