• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
PlantePusherne - vegansk mad
  • opskrifter 🔍
  • kogebøger
  • Hvad er vegansk mad?
  • Info
    • Kontakt
    • Om os
    • Om vores opskrifter
    • Copyright – hvad du må og ikke må…
  • ENGLISH 🇬🇧
  • vegansk catering
Forside > ● Aftensmad, elementer til > Kartoffelroser

Kartoffelroser

af Nina, udgivet 10/05/2015

kartoffelroser
Share
Pin111
111 Shares
Kommentarer (9) Print Hop til opskrift
Whatsapp

Når du nu aligevel skal lave Pommes Nina, så sku’ du tage at lave et par stykker af dem her. De er så enkle og dog så fine. Og hvis du ikke har planer om at lave Pommes Nina, så vil jeg venligt, men bestemt opfordre dig til at det kommer på to-cook listen.

Veganske (oliefri) kartoffelroser

Roserne her er ikke min opfindelse, men er et af de der internetfænomener som cirkulerer og som jeg fik lyst til at prøve af. Den måde jeg laver dem, kan gøres uden forkogning og uden brug af olie (de er dog slet ikke fedtfri). De kræver at du enten har et mandolinjern eller rimelig awesome kartoffelskære-skills. Jo tyndere du kan skære (omkring 2 mm) jo nemmere er de at komme i forme og jo hurtigere bliver de gennembagt i ovnen. Har du ikke ramekiner som jeg har brugt til billederne her, vil mit bud være, at de kan laves i muffinforme af metal og løftes forsigtigt ud efter lidt nedkøling.
Kartfferoser

Hvis du som mig elsker fingermad kan du nyde at sidde og pille de delikate ‘roseblade’ fra hinanden bid for bid. Sprøde i den ene ende og perfekt bløde i den anden…

Kartoffelroser

Økologisk lys tahin?

Kan efterhånden findes flere steder selvom det er begrænset. Men vi køber gerne her, hvor du også kan finde andre gode veganske råvarer. Alternativt kan du finde det ikke-øko i enhver grønthandler.

Print Bedøm
4.8 - fra 6 stemmer

Kartoffelroser

Super fine roser af kartofler, der egner sig som tilbehør til et en hovedret eller som del af en buffet. Eller hvis det skal være lidt ekstra fint til familiemiddagen fredag aften: Børnene synes at de er SÅ fine og elsker at sidde og spise dem med fingrene - et 'blad' ad gangen.
kartoffelroser, kartofler, tilbehør, vegansk
af Nina fra Plantepusherne
Arbejdstid15 minutter min
Tilberedning35 minutter min
I alt50 minutter min
4 kartoffelroser

INGREDIENSER

  • 600 gr. kartofler (medium eller store. De små bliver noget rod at fumle rundt med.)
  • 25 ml lys/hvid tahin
  • 40 ml plantemælk (fx. neutral soja)
  • 1 tsk æblecidereddike (kan erstattes af friskpresset citronsaft)
  • 1¼ tsk salt
  • Friskkværnet sort peber
Udstyr:
  • mandolinjern (til de ultra tynde skiver)
  • 4 ramekiner eller muffinforme

SÅDAN GØR DU

  • Bland alle ingredienser til marinaden sammen.
  • Skær kartoflerne på et mandolinjern 2 mm. ned i en stor skål. De skal IKKE lægges i vand efterfølgende! Og dressingen skal på med det samme så kartoflerne ikke ligger og ilter og bliver misfarvede.
  • Hæld marinaden over kartoffelskiverne og bland GODT rundt så ingen efterlades umarineret.
  • Det er ikke strengt nødvendigt at smøre formene. Start med at læge nogle halve skiver kartofler rundt i kanten nederst, således at de næste skiver kan komme til at skråne let udad. Læg så 1-2 blade ad gangen i en indadgående spiralform.
    Kartfferoser
  • Når der er få cm tilbage i midten, ruller du nogle skiver kartoffel sammen til en rulle og stopper ned. Pres eventuelt en finger ned i midten af den så den åbnes let. Hvis du kan lide olie, så pensl dem eventuelt let.
  • Bag ved 175C i ca 30-35 minutter indtil du nemt kan stikke en kniv skråt ned igennem kartoffelrosens lag.

 

 Nina fra PlantePusherne

Opdateret 21/08/2021, Filed Under: ● Aftensmad, elementer til, ● Børnevenlig mad, ● Festmiddag, ● Glutenfri mad & bagværk, ● Jul & nytår, ● Påske, 🥦 Alle opskrifter Tagged With: Kartofler, Vegansk brunch

Se også vores andre #tags

Brunch - Børnefødselsdag - Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter
Previous Post: « Vegansk børnefødselsdag – 5 år
Next Post: Smeltet ÅHst – vegansk ost til pizza, lasagne mm. »

Reader Interactions

Comments

  1. Claudia

    30/06/2021 at 13:25

    De er simpelthen så fine!

    Svar
  2. Marie

    04/01/2018 at 21:20

    Hej det ser superlækkert ud…..Jeg vil bare sige, at jeg har købt øko lys tahin i Reco/Rawfoodshop.dk
    Hilsen Marie

    Svar
    • Nina

      05/01/2018 at 13:50

      Super godt, det vil jeg tilføje, det er ikke så nemt at få fat i herhjemme 🙂
      Vh Nina

      Svar
  3. Ida

    30/12/2016 at 8:56

    Elsker jeres pommes opskrift (og alle de andre lækre) og denne opskrift skal på nytårs tapasbordet✨ Godt nytår. Kh Ida

    Svar
    • Nina

      31/12/2016 at 12:41

      Det lyder godt – og flot 🙂 Hvis du har en muffinform forestiller jeg mig at den godt kan bruges hvilket jo er praktisk når man skal lave mange.
      Rigtig godt nytår!
      Vh Nina

      Svar
  4. Else Byskov

    17/05/2015 at 10:55

    Er vild med jeres site, men jeg forstår ikke hvorfor I ikke kan lide at bruge olie. Jeg er selv storforbruger af olivenolie (det kan jeg tillade mig fordi jeg bor i Spanien) og olivenolie er jo sundt, og man skal jo have fedt.

    I har sikkert en god grund. Hvad er den?

    KH Else

    Svar
    • Nina, PlantePusherne

      21/05/2015 at 8:24

      Kære Else, jeg følger alle de amerikanske læger (Dr. Esselstyn, Dr. Fuhrman, Jeff Novcick etc) som med ernæringsforskningen i ryggen anbefaler en såkaldt fedtfattig kost. Den er altså ikke fedtFRI, men sammenlignet med både dansk og amerikansk standardkost er den fedtfattig.
      Jeg er helt enig i at vi skal have fedt, men omkring 10% er kosten er rigeligt! Olie er jo en isoleret fødevare og det anbefales at spise Whole Foods, altså minimalt behandlede råvarer. Spiser man olie får man hurtigt en hel masse kalorier indenbords uden fibre etc. og kommer hurtigt op over de 10%. Jeg får mine esentielle fedtsyrer fra en de planter (korn, frugt, kartofler, nødder mm) jeg spiser. Se et eksempel på forskellen i denne korte video: http://nutritionfacts.org/video/extra-virgin-olive-oil-vs-nuts/

      Hvis du går ind på det indlæg jeg har lavet med succeshistorier på vegansk kost så vil du se, at de fleste har helbredt sig ved hjælp af en form for HCLF (altså high carb low fat eller på dansk kulhydratrig og fedtfattig kost)
      Det er rigtig dejligt at høre at du er glad for vores side! 🙂
      Vh Nina

      Svar
4.84 from 6 votes (4 ratings without comment)

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej, Nina her 👋🤗 Det er en stor hjælp for os og dine med-læsere hvis du giver opskriften stjerner👇 tak 💖




Primary Sidebar

Velkommen til Plantepusherne!

Her finder du veganske (100% plantebaserede) opskrifter samt guides til det veganske køkken. Her er fokus på whole foods og vi gør os umage med at hjælpe dig godt igennem opskrifterne med masser af billeder og grundig vejledning. Læs mere om PlantePusherne her.

Kategorier

  • ● Aftensmad, elementer til (33)
  • ● Aquafaba – 'æg' af kikærtevand (19)
  • ● Børnevenlig mad (54)
  • ● Dressing · sovs · dip mm (15)
  • ● Drikkelse (13)
  • ● Festmiddag (29)
  • ● Glutenfri mad & bagværk (35)
  • ● Is & pindis (11)
  • ● Jul & nytår (36)
  • ● Kage · konfekt · dessert mm (31)
  • ● Oliefri eller HCLF (74)
  • ● Pålæg (11)
  • ● Påske (16)
  • ● Raw & frugt (22)
  • ● Salte snacks · chips · drys (7)
  • ● Vegansk 'kød' (13)
  • ● Vegansk smør · ost · yoghurt · koldskål mm (25)
  • 14 succeshistorier (1)
  • Hjælp til vegansk madlavning (22)
  • Krea-Nina (6)
  • Vores liv (18)
  • 🥦 Alle opskrifter (136)
  • 🇬🇧 English (17)

Vegansk for begyndere

Collage af veganske madbilleder

#Tags

Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter - Brunch - Børnefødselsdag - Juleaftensmenu

Se et vegansk basislager

vegansk køkken

Veganske kogebøger

Juxtapose af 12 miniature billeder af veganske kogebøger

Copyright © 2025 PlantePusherne - vegansk mad on the Foodie Pro Theme

Rate This Recipe

Your vote:




A rating is required
A name is required
An email is required

Recipe Ratings without Comment

Something went wrong. Please try again.