• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
PlantePusherne - vegansk mad
  • opskrifter 🔍
  • kogebøger
  • Hvad er vegansk mad?
  • Info
    • Kontakt
    • Om os
    • Om vores opskrifter
    • Copyright – hvad du må og ikke må…
  • ENGLISH 🇬🇧
  • vegansk catering
Forside > ● Aftensmad, elementer til > Perfekt Sprøde Fedtfri Pommes Frites

Perfekt Sprøde Fedtfri Pommes Frites

af Nina, udgivet 25/07/2015

fedtfri pommes fritter
Share
Pin32
32 Shares
Print Hop til opskrift
Whatsapp

Jeg elsker at eksperimentere med oliefri madlavning og jeg elsker kartofler. Det er før kommet til udtryk i den populære opskrift på Rystekartofler.

English version

Jeg har længe spekuleret på om man kunne lave noget tilsvarende med Pommes Frites og meget gerne simplificere processen (rystekartofler skal først koges og så bages). Med opdagelsen af aquafaba ligger alt åbent og jeg har selvfølgelig eksperimenteret med hvad det mon kunne bringe til mine elskede kartofler.

De første forsøg gik ud på at erstatte olien 1:1 og bare coate kartoflerne med aquafaba og krydderier. Krydderierne sider herre-godt fast, og det fungerer bedre end slet ikke at bruge noget, men giver ikke den der super sprødhed som man (jeg) gerne vil have i Pommes Frites. Det duer heller ikke at ryste dampede Pommes Frites-skårede kartofler for så går de helt i smadder og uden en kort kogning (eller olie) er det svært at få noget mel til at sidde fast på dem.

Men i testgrupen blev aquafaba brugt dels som erstatning for olie i bagning og også til panering af stegt tofu (sidstnævnte udnyttede jeg i min Stegt ÅHst). Efter nogle delvist succesfulde forsøg på at dyppe kartoflerne først i aquafaba og så i forskellige slags mel, slog det mig “Hvorfor ikke lave sådan en helt reglementeret panering af kartoflerne, for at få en perfekt sprød overflade?”. I en klassisk dobbeltpanering dypper man først emnet i mel, så æg aquafaba og til sidst mere mel eller rasp. Sammenholdt med rygter om, at rismel giver mest sprødhed fik jeg prøvet den kombi af. Og det var godt.

RISMEL (+salt) > AQUAFABA > RISMEL

Hvis du starter med at duppe kartoflerne tørre med et rent viskestykke, sætter det første lag rismel sig SÅ fint på kartoflerne:

Fedtfri pommes fritter

Og efter en omgang aquafaba og derefter mere rismel er de klar til at komme i ovnen. Det giver det bedste resultat hvis du ikke dypper alle kartofler ad gangen – både i aquafabaen og den sidste gang rismel.

image

Således: De lækreste sprøde fedtfri pommes frites, lige til at køre indenbords med en omgang ketter eller hvad man nu foretrækker. Perfekt til en hvilken som helst low fat, oliefri, McDougall, Starch Solution eller Raw till 4 kost.

Print
5 - fra 4 stemmer

Perfekt Sprøde Fedtfri Pommes Frites

Glæd dig til den her udgave af fedtfri ovnkartofler. Med en sprød coating af rismel får de en lækker skorpe som fint erstatter den man normalt kender fra friturestegning. Kunsten er at give dem en jævn coating - ikke for meget, så sidder der kager af mel på. Og ikke for lidt så bliver de ikke sprøde. Lad pommes fritterne ligge frit (høhø) på pladen og ikke mast sammen og ovenpå hinanden - på den måde bliver alle fritter sprøde.
HCLF, kartofler, oliefri, pommes frites
af Nina fra Plantepusherne
Arbejdstid15 minutter min
Tilberedning45 minutter min
I alt1 time t
1 ovnplade

INGREDIENSER

  • 800 gr kartofler (størrelse mellem eller store.)
  • 0,5 dl rismel
  • 1,5 tsk fint salt
  • 0,5 dl aquafaba (*)
  • 1 dl rismel
Forslag til krydring: En lille smule hvidløgspulver, løgpulver, (røget) paprika eller chili - drysses i rismelet

SÅDAN GØR DU

  • Skær kartoflerne i slanke pommes fritter (mindre = sprødere). Dup dem tørre i et rent viskestykke.
Kartoflerne bliver vendt i rismel af to omgange (med aquafaba i mellem) for at få mest muligt rismel til at hænge fast.
  • Kom alle pommes fritterne i en stor skål (#1) og drys halvdelen af rismelet blandet med salt (og evt. krydderier) over. Vend dem godt rundt så alle flader er dækkede og det meste rismel er væk. Hæld dem ud på en bageplade (så du kan bruge skålen)
  • I en anden skål (#2) hældes halvdelen af aquafabaen. og så halvdelen af de rismels-dækkede kartofler op i. Vend dem forsigtigt rundt med hænderne så aquafabaen fordeles. De skal kun lige dækkes overalt og ikke svømme i aquafaba.
  • I den første (#1) skål drysser du skiftevis halvdelen af det resterende rismel og aquafabakartoflerne og vender dem igen forsigtigt rundt med TØRRE hænder. Vend dem så lidt som muligt men dog så rismelet fordeles over alt (kom LIDT mere mel i hvis der er mange melfri områder)
  • Nu er første halvdel helt klar til at blive hældt på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Gentag punkt 3 (dypningen i aquafaba og rismel) med sidste halvdel kartofler og kom også dem på bagepladen.
  • Bag ved 200C i 40-50 minutter og vend dem gerne rundt en enkelt gang undervejs efter en halv time, hvor du også kan pille de mest kulørte af pladen - og se hvor længe de får lov at ligge før de er fortæret 😉

    De opnår max sprødhed efter lige at have dampet af få minutter efter de er kommet ud af ovnen.

TIPS & NOTER

- Rismel kan muligvis erstattes af andre GF melsorter, men rismel bliver sprødest.
- Du kan også eksperimentere med at blande rasp, evt. glutenfri, i den sidste omgang mel.
- Aquafaba kan erstattes af plantemælk eller vand for et nogenlunde resultat

Det eneste problem med de her pommes fritter er, at den ene plade man kan lave ad gangen forsvinder lynhurtigt. Det er ikke altid løsningen at lave to plader ad gangen, da en proppet ovn kan forhindre tingene i at blive sprøde.

image
Nina food blogger

Opdateret 21/08/2021, Filed Under: ● Aftensmad, elementer til, ● Aquafaba - 'æg' af kikærtevand, ● Børnevenlig mad, ● Glutenfri mad & bagværk, ● Oliefri eller HCLF, 🥦 Alle opskrifter Tagged With: Kartofler, Vegansk børnefødselsdag

Se også vores andre #tags

Brunch - Børnefødselsdag - Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter
Previous Post: « Godt igang med aquafaba (30+ opskrifter med kikærtevand)
Next Post: Baked french fries that are fat free, crispy & healthy »

Reader Interactions

Comments

  1. Rasmus

    17/07/2018 at 11:26

    Skal aquafabaen piskes? Tak 🙂

    • Nina

      05/08/2018 at 20:16

      Nej – Så vil det stå i opskriften 🙂
      Vh Nina

  2. Nete Kristensen

    08/09/2016 at 16:12

    Hej – kan man ikke bruge rigtig æggehvide, i stedet for kikærtevand ?

    • Nina

      11/09/2016 at 19:56

      Nej det tror jeg ikke giver det samme resultat og jeg vil bestemt ikke anbefale det 😉
      Vh Nina

5 from 4 votes (4 ratings without comment)

Primary Sidebar

Velkommen til Plantepusherne!

Her finder du veganske (100% plantebaserede) opskrifter samt guides til det veganske køkken. Her er fokus på whole foods og vi gør os umage med at hjælpe dig godt igennem opskrifterne med masser af billeder og grundig vejledning. Læs mere om PlantePusherne her.

Kategorier

  • ● Aftensmad, elementer til (33)
  • ● Aquafaba – 'æg' af kikærtevand (19)
  • ● Børnevenlig mad (54)
  • ● Dressing · sovs · dip mm (15)
  • ● Drikkelse (13)
  • ● Festmiddag (29)
  • ● Glutenfri mad & bagværk (35)
  • ● Is & pindis (11)
  • ● Jul & nytår (36)
  • ● Kage · konfekt · dessert mm (31)
  • ● Oliefri eller HCLF (74)
  • ● Pålæg (11)
  • ● Påske (16)
  • ● Raw & frugt (22)
  • ● Salte snacks · chips · drys (7)
  • ● Vegansk 'kød' (13)
  • ● Vegansk smør · ost · yoghurt · koldskål mm (25)
  • 14 succeshistorier (1)
  • Hjælp til vegansk madlavning (22)
  • Krea-Nina (6)
  • Vores liv (18)
  • 🥦 Alle opskrifter (136)
  • 🇬🇧 English (17)

Vegansk for begyndere

Collage af veganske madbilleder

#Tags

Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter - Brunch - Børnefødselsdag - Juleaftensmenu

Se et vegansk basislager

vegansk køkken

Veganske kogebøger

Juxtapose af 12 miniature billeder af veganske kogebøger

Copyright © 2025 PlantePusherne - vegansk mad on the Foodie Pro Theme

Rate This Recipe

Your vote:




A rating is required
A name is required
An email is required

Recipe Ratings without Comment

Something went wrong. Please try again.