• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
PlantePusherne - vegansk mad
  • opskrifter 🔍
  • kogebøger
  • Hvad er vegansk mad?
  • Info
    • Kontakt
    • Om os
    • Om vores opskrifter
    • Copyright – hvad du må og ikke må…
  • ENGLISH 🇬🇧
  • vegansk catering
Forside > ● Is & pindis > Påske-pindis (veganske påskekyllinger, sukkerfri)

Påske-pindis (veganske påskekyllinger, sukkerfri)

af Nina, udgivet 30/03/2018

Påskeis opskrift
Share
Pin20
20 Shares
Kommentarer (4) Print Hop til opskrift
Whatsapp

Jeg stiller tit mig selv det klassiske eksistentialistiske spørgsmål:

“Hvis den her årstid/begivenhed/højtid var en pind-is, hvordan ville den så se ud?”

Det har resulteret i alverdens ispindekreationer gennem tiden og nu var det altså påskes tur til at blive bananisificeret.

Kyllingeis

Idéen om påskeis kom egentlig bare forleden da jeg under amning sad og zonede lidt hen. Og når hjernen sidder dér og idéudvikler ja, så er der ikke så meget andet at gøre end at følge trop.

Påskekyllinger isResultatet ser du her 🙂 Små simple kyllinger bestående af banan, appelsin og rødbede – samt et par dutter chokolade og lidt gulerod.

Kyllinge-is

Hvis det er en kold påske, kan du gøre følgende til påskeæg-jagten: Fyld et stort pap-påskeæg med isterninger, pak isene i madpapir og gem dem i ægget til børnenes påskejagt. De er vitterligt meget simple at lave. Især fordi opgaven kan bides over hvis du, som mig, kun har 5-10 minutter her og dér til at snige dig i køkkenet.

Hjemmelavede påskeisIsformene

Jeg bruger mine ubestridte yndlingssilikone-isforme. Hvis du ligger inde med de klassiske opretstående modeller, kan du sagtens få lavet en form for pindiskyllinger. Du bliver dog nødt til at lave is-massen flydende (vha. blender fremfor foodprocessor). Så kan den nemlig hældes forsigtigt i formene efter at du har tegnet øjne og lagt et næb på plads.

Ispinde af bananVær obs på at ‘tyk’ is-masse lavet i foodprocessor skal presses godt ned i bunden i midten af formen for at tvinge eventuelle lufthuller op ad siderne og væk. Se øverst på billedet herover.

PåskeisDu kan vælge at lave dem helt ens, eller som jeg, skære næb i forskellige størrelser og placere øjnene forskelligt så hver kylling får lidt (skæv) personlighed …

Hvis du er nysgerrig efter at se nogle af de andre pindis, der gennem tiderne er kommet på bloggen, kan du finde dem her: Jule-pindis, sommerblomster-pindis, vandmelon-is og OL-pindis.

Påskeis opskrift
Print Bedøm
5 - fra 10 stemmer

Påske-pindis (veganske, sukkerfri)

Bemærk at målene er vejledende og det er ikke altafgørende hvor præcis du er. Dejligt, ikk? Overskydende is/smoothie kommer du enten i fryseren til senere fråderi eller du hapser det med det samme som et lille mellemmåltid.
æggefri, børnevenligt, is, mælkefri, raw, vegansk
af Nina fra Plantepusherne
3 x4 is - plus lidt ekstra is/smoothie

INGREDIENSER

Lyserøde is
  • 250 gr frosne modne bananer
  • 2-3 tsk rødbedesaft (presset direkte fra lidt revet rødbede)
Gule is
  • 2 modne bananer (kolde)
  • 1 dl appelsinjuice
  • evtl lidt gurkemeje for ekstra farve
  • En sød moden mango ville også være perfekt, lav i så fald isen half and half med mango og banan, gerne frossen
'Neutrale' is
  • 250 gr frosne modne bananer
Grønne is (ikke afbildedet)
  • 10 gr spinat fra frost (en lille håndfuld løs-frossen spinat)
  • 2 modne bananer
  • 1/2 avokado (kan udelades men giver en lidt bedre konsistens)
  • Lidt væske f.eks. vand eller plantemælk eller kokosmælk
Til næb
  • 2 strimler af en stor gulerod blancheret i kogende vand
Øjne
  • 1 lille stykke mørk chokolade.
Isforme. Jeg brugte mine alle tiders yndlingsisforme:
  • 1-3 stk Liggende silikoneisforme (Opretstående forme KAN bruges men det kræver noget finmotorik at få øjne og næb til at sidde fast på siden. Har du kun 1 form laver du selvfølgelig bare kun 4 pindis ad gangen.)
  • 12 Små ispinde af træ

SÅDAN GØR DU

Øjne og næb
  • ØJNE: Varm en lille gryde let op. Tag den fra varmen og lad chokoladen smelte på bunden.
  • Brug et skarpt hjørne fra f.eks. en gaffels skaft som først dyppes lidt i chokoladen og 'læg' så en enkelt dråbe chokolade til hvert øje. Kom formene på køl og gentag gerne med en ekstra dråbe chokolade ovenpå når første lag er størknet (så øjnene får lidt 'dybde' og sidder bedre fast når isene tages ud af formene).
  • NÆB: Jeg skar strimler a ca 2,5 mm's tykkelse på mit mandolinjern. De blev kogt få minutter for at gøre dem bløde. Skær næb i lidt forskellige former og læg direkte i formene.
Lyserøde is
  • Frosne bananer tøs op i ca 30 minutter og køres så i foodprocessor sammen med rødbedesafr. Lidt røde bær kan evt tilsættes men så er det en god idé at blende dem først for at få en ensartet farve. Bemærk også at der evt skal tilsættes lidt sødemiddel da frosne bær gør isene mere sure.
  • For at undgå klufthuller i de færdige is skal du starte med at lægge klatter af is i bunden af formene og lissom presse det lidt nedad så eventuelle lufthuller mases opad (se billede). Fyld mere is i, mas det nedad i midten og fyld til sidst formene op,.
Neutral is
  • Laves ca. som lyserød is.
Gul is
  • Alt køres kort i blender og hældes i formene og kommes på frys.
Grøn is
  • Alt køres jævnt i blenderen og hældes i formene og kommes på frys.
Lad isene fryse mindst 5 timer men meget gerne længere. Opbevares i formene indtil de skal spises, men kan også kommes i små lufttætte behioldere, gerne pakket individuelt i madpapir (se billede herunder) !Når isene tages ud lader du først varmt vand løbe på bagsiden af formene i 10 sekunder, så løsner de bedre og øjnene følger med.

    TIPS & NOTER

    Grunden til at jeg laver nogle is i blender og andre i foodprocessor er, at isen får den bedste konsistens hvis den laves af frosne bananer i foodprocessoren. Men nogle farver laves bedst i blenderen da der er ingredienser der skal findeles. Læs evt. mere om bananis lavet på forskellige maskiner i min Grundige guide til bananis/nice cream.

    Herunder kan du se hvordan jeg pakkede juleisene individuelt i madpakkepapir. Det er smart hvis de skal opbevares udenfor formene i noget tid, f.eks. til en påskejagt.

    Nina fra PlantePusherne

    Opdateret 21/08/2021, Filed Under: ● Is & pindis, ● Oliefri eller HCLF, ● Påske, ● Raw & frugt, 🥦 Alle opskrifter Tagged With: Vegansk børnefødselsdag

    Se også vores andre #tags

    Brunch - Børnefødselsdag - Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter
    Previous Post: « Kalorssons Family tree
    Next Post: Vegansk bagekartoffel med fyld a la sk*nkesalat »

    Reader Interactions

    Comments

    1. d dalsgaard

      31/03/2018 at 1:12

      super sød ide har pinnet den.Har tit lavet banan is med forskellig andre ingridenser bla kakao nib men har et spørgsmål for jeg har nogen gange oplevet at bananerne ændre smag hvis de bliver kørt for længe dvs mere end et par minutter er det noget du har oplevet eller har en forklaring på.
      mvh dorte

      Svar
      • Nina

        03/04/2018 at 15:27

        Hej, nej lige det har jeg ikke observeret, men nu blir jeg da nysgerrig, så det vil jeg lige holde øje med 🙂
        Vh Nina

        Svar
    5 from 10 votes (9 ratings without comment)

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Hej, Nina her 👋🤗 Det er en stor hjælp for os og dine med-læsere hvis du giver opskriften stjerner👇 tak 💖




    Primary Sidebar

    Velkommen til Plantepusherne!

    Her finder du veganske (100% plantebaserede) opskrifter samt guides til det veganske køkken. Her er fokus på whole foods og vi gør os umage med at hjælpe dig godt igennem opskrifterne med masser af billeder og grundig vejledning. Læs mere om PlantePusherne her.

    Kategorier

    • ● Aftensmad, elementer til (33)
    • ● Aquafaba – 'æg' af kikærtevand (19)
    • ● Børnevenlig mad (54)
    • ● Dressing · sovs · dip mm (15)
    • ● Drikkelse (13)
    • ● Festmiddag (29)
    • ● Glutenfri mad & bagværk (35)
    • ● Is & pindis (11)
    • ● Jul & nytår (36)
    • ● Kage · konfekt · dessert mm (31)
    • ● Oliefri eller HCLF (74)
    • ● Pålæg (11)
    • ● Påske (16)
    • ● Raw & frugt (22)
    • ● Salte snacks · chips · drys (7)
    • ● Vegansk 'kød' (13)
    • ● Vegansk smør · ost · yoghurt · koldskål mm (25)
    • 14 succeshistorier (1)
    • Hjælp til vegansk madlavning (22)
    • Krea-Nina (6)
    • Vores liv (18)
    • 🥦 Alle opskrifter (136)
    • 🇬🇧 English (17)

    Vegansk for begyndere

    Collage af veganske madbilleder

    #Tags

    Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter - Brunch - Børnefødselsdag - Juleaftensmenu

    Se et vegansk basislager

    vegansk køkken

    Veganske kogebøger

    Juxtapose af 12 miniature billeder af veganske kogebøger

    Copyright © 2025 PlantePusherne - vegansk mad on the Foodie Pro Theme

    Rate This Recipe

    Your vote:




    A rating is required
    A name is required
    An email is required

    Recipe Ratings without Comment

    Something went wrong. Please try again.