• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
PlantePusherne - vegansk mad
  • opskrifter 🔍
  • kogebøger
  • Hvad er vegansk mad?
  • Info
    • Kontakt
    • Om os
    • Om vores opskrifter
    • Copyright – hvad du må og ikke må…
  • ENGLISH 🇬🇧
  • vegansk catering
Forside > ● Raw & frugt > 100 banan-is til uddeling i børnehaven

100 banan-is til uddeling i børnehaven

af Nina, udgivet 26/09/2014

Sunde bananis
Share
Pin1
1 Shares
Whatsapp

I dag var der stor afslutning på OL nede i børnehaven hvor vores datter Røskva på 4,5 går. Min første tanke da jeg hørte om arangementet var ‘Så laver jeg selvfølgelig bananis til ungerne!’. Jeg har efterhånden fået noget rutine i at lave større mængder og er så heldig at kunne låne ekstra is-forme af gode venner som jeg i sin tid købte dem sammen med.

Idéen kan også bruges til børnefødselsdag eller andre børnevenlige (eller uvenlige?) arrangementer. Det smarte ved is er jo at de kan laves i rigtig god til, så man kan bide opgaven over i passende bidder når der lige er overskud og lave dem dage eller uger i forvejen. Isene er udelukkende lavet af hele råvarer og er ikke tilsat sukker. Jordbærisene har fået lidt dadler, da bær godt kan være lidt for syrlige i sig selv. Se min guide til hvordan du laver lækker bananis her.

silikoneisforme

Isformene samt tilhørende pinde fås ´her

Estimatet lød på at 45 unger ville deltage. Men derudover ville det selvfølgelig være sjovest hvis søskende og forældre, der kom med som publikum, også kunne få lov at smage. Når man først er i gang, er det ikke i nærheden af at være det dobbelte besvær at lave dobbelt mængde is. Så jeg gik efter omkring 100 stykker og 4 forskellige varianter. Så burde der være nok til alle.

Det er nyt for mig at lave alle isene på ismaskine og jeg må lige lære at justere opskrifterne i forhold til den metode. For der bliver rørt så meget luft ind i isen at smagen næsten bliver for mild i det. Dessuden er jeg lidt i tvivl om hvordan de der rødbedefigurer blev modtaget. Jeg har før kogt dem i lidt sukkerlage, men vil jo helst holde det sukkerfrit, så det prøvede jeg denne gang. Men der var i hvert fald ikke nogen unger der brokkede sig, mens jeg hørte det 😉

Det blev til følgende is, ca 24 af hver:

CACAO/BANANIS MED EN BLOMST AF MANGO

isforme silikone frugtis
Jeg har brugt udstikkere til at lave figurer og når de er lagt i formene, smider jeg dem på køl mens jeg gør isen klar til at komme ovenpå.
Isforme silikone
De færdigt frosne is. Der kan lige være 6 forme på en hylde i vores fryser.

MANGO/BANANIS MED EN BIL AF (en tynd skive kogt) RØDBEDE

Mango og bananis med biler
Isene pakkede jeg enkeltvis i madpakkepapir. Dels ser det fint ud og dels slipper jeg for at isene smelter sammen hvis de skulle få det lidt for varmt på et tidspunkt.
Mango og bananis med biler
Normalt pakker jeg dem i fryseposer, men har jeg en passende papkasse liggende (som er lille nok til at vær er fryseren) så pakker jeg i den. Mini-ispinde i træ kan købes samme sted som isformene, her.

BANANIS FARVET MED SPINAT OG EN SØSTJERNE AF RØDBEDE

Bananis, frugtis, sunde pindis uden sukker, sukkerfri is

(nej man kan ikke smage spinaten, men den får en fin grøn farve)

isforme silikone pindis
Når isene pakkes ind, undgår du også at der samler sig en masse kondens på dem hver gang du åbner fryserdøren. Så det er især vigtigt hvis du laver dem lang tid i forvejen.

JORDBÆR/DADDEL/BANAN MED VANILLE OG EN STJERNE AF MANGO

Først blev jordbær kogt og så blendet sammen med dadler. Til sidst blev det blendet sammen med vanillen fra 1 vanilliestang og bananer
Først fik de frosne jordbær et opkog og blev så blendet sammen med dadler. Til sidst blev de blendet sammen med vanillen fra 1 vanilliestang og bananer.
Bananis uden sukker 100% økologisk frugt dadler jordbær
Den sidste variant blev knap så pæn pga en masse lufthuller… Men hvis man vil lave 100 is er det en god idé at droppe perfektionismen 🙂

Desuden lavede jeg billetter til ungerne som de fik mens de stod i kø og som de ‘betalte’ for isen med. Jeg er helt pjattet med det gode gamle symaskine-trick til at lave en perforering så man kan hive billetterne over 🙂

Billetter til Bananis, frugtis, sunde pindis uden sukker, børnefødselsdag isbod
Billetterne er lavet i et billedbehandlingsprogram og klippet ud af A4 papir. Perforeringen er lavet ved at sy dem på symaskine uden sytråd.

Og så selvfølgelig et is-skilt! Så man kan pege på den man vil have. Tegnet op med tuch og farvet med akvarel. Jeg tænker altid at de jo kan bruges flere gange, men jeg laver sjældent den samme is to gange i træk, så de er vist aldrig blevet genbrugt. Men jeg hygger mig med at lave dem, og de kan selvsagt også laves i god tid, så pyt med det.

Bananis, isskilt isbod, børnefødselsdag, sunde is, frugtis
Jordbærisen blev først udsolgt. Og ja det er med vilje at den grønne hedder ‘grøn’ og ikke ‘spinat’…

Folk var imponerede over det store arbjede, men som nævnt før startede jeg i god tid og lavede isene a 4 omgange og blev faktisk færdig for flere dage siden. Så idag var der kun det allersjoveste tilbage nemlig uddeling og alt forarbejdet var glemt 🙂

Bananis børnefødselsdag isbod
Isene blev taget rigtig godt imod af både børn og voksne.
Bananis, sunde frugtis, sukkerfri is, isbod, aktiviteter til børnefødselsdag

Hvordan laver jeg min egen bananis? Se min store guide Bliv ven med bananis

Hvor kan man købe isformene? Lige ispinde samt begge slags forme kan købes her og udstikkere findes mange steder. Tilhørende mini-træispinde fås her. God fornøjelse 🙂

UnderskriftNinaOPLGG

Opdateret 02/06/2025, Filed Under: ● Is & pindis, ● Raw & frugt, Krea-Nina Tagged With: Vegansk børnefødselsdag

Se også vores andre #tags

Brunch - Børnefødselsdag - Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter
Previous Post: « Parmesund – vegansk parmesan fuld af umami
Next Post: 2 x kop nudler – lækre cup nudler (hjemmelavet) »

Reader Interactions

Comments

  1. M

    17/06/2016 at 20:00

    Hej Nina. Tak for inspirerende isopskrifter.Jeg skal til at prøve at lave ispinde for første gang. Jeg bruger lukkede forme og har planer om at lave banan/frisk jordbær is med en blender. Behøver bananerne blive frosset først for at opnå et godt resultat?

    Svar
    • Nina, PlantePusherne

      17/06/2016 at 20:54

      Der står lidt mere om konsistensen af bananis lavet på forskellige måderherinde https://plantepusherne.dk/bliv-ven-med-bananis-en-grundig-guide-samt-20-laekre-opskrifter/
      Kort fortalt bliver de lidt krystalliserede når de fryses direkte fra en smoothie. Men de fleste børn er totalt ligeglade 🙂
      Vh Nina

      Svar
      • M

        18/06/2016 at 13:53

        Jeg har læst det, men jeg synes ikke jeg bliver så meget klogere. Er nedfrysningen også for at gøre dem mere cremede? På andre blogs nævnes det at iskrystaller er et mindre problem med lukkede forme. Og børn får ikke lov til at nærme sig mine is. Det bliver de forhåbentlig alt for gode til, haha!

        Svar
        • Nina, PlantePusherne

          20/06/2016 at 10:23

          Altså nedfrysning er jo hvis du vil have dem i forme (jeg ved ikke om jeg forstår dit spørgsmål om cremethed … 🙂 ). I modsætning til hvis du skal spise isen her og nu som en portion nice cream/bananis. Jeg kender ikke til forskellen på krystallisering i hhv stående og liggende forme. Har du et link? For jeg kan slet ikke se hvordan der skulle være forskel, men det er jo altid godt at blive klogere 🙂

          Svar
  2. cecilie

    10/05/2015 at 7:22

    Du er virkelig kreativ Nina! Jeg elsker at kigge på jeres blog 🙂

    Svar
    • Nina, PlantePusherne

      10/05/2015 at 15:44

      <3

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej, Nina her 👋🤗 Det er en stor hjælp for os og dine med-læsere hvis du giver opskriften stjerner👇 tak 💖




Primary Sidebar

Velkommen til Plantepusherne!

Her finder du veganske (100% plantebaserede) opskrifter samt guides til det veganske køkken. Her er fokus på whole foods og vi gør os umage med at hjælpe dig godt igennem opskrifterne med masser af billeder og grundig vejledning. Læs mere om PlantePusherne her.

Kategorier

  • ● Aftensmad, elementer til (33)
  • ● Aquafaba – 'æg' af kikærtevand (19)
  • ● Børnevenlig mad (54)
  • ● Dressing · sovs · dip mm (15)
  • ● Drikkelse (13)
  • ● Festmiddag (29)
  • ● Glutenfri mad & bagværk (35)
  • ● Is & pindis (11)
  • ● Jul & nytår (36)
  • ● Kage · konfekt · dessert mm (31)
  • ● Oliefri eller HCLF (74)
  • ● Pålæg (11)
  • ● Påske (16)
  • ● Raw & frugt (22)
  • ● Salte snacks · chips · drys (7)
  • ● Vegansk 'kød' (13)
  • ● Vegansk smør · ost · yoghurt · koldskål mm (25)
  • 14 succeshistorier (1)
  • Hjælp til vegansk madlavning (22)
  • Krea-Nina (6)
  • Vores liv (18)
  • 🥦 Alle opskrifter (136)
  • 🇬🇧 English (17)

Vegansk for begyndere

Collage af veganske madbilleder

#Tags

Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter - Brunch - Børnefødselsdag - Juleaftensmenu

Se et vegansk basislager

vegansk køkken

Veganske kogebøger

Juxtapose af 12 miniature billeder af veganske kogebøger

Copyright © 2025 PlantePusherne - vegansk mad on the Foodie Pro Theme