• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
PlantePusherne - vegansk mad
  • opskrifter 🔍
  • kogebøger
  • Hvad er vegansk mad?
  • catering
    • Find vegansk catering
    • Til kokke: Inspiration vegansk julefrokost
    • Vegansk julefrokostcatering
  • Info
    • Kontakt & SoMe
    • Om os
    • Om vores opskrifter
    • Copyright – hvad du må og ikke må…
    • Reklamepolitik
  • ENGLISH 🇬🇧
Forside > ● Aftensmad, elementer til > Sprød smovset salat med stegt aubergine og peberfrugt

Sprød smovset salat med stegt aubergine og peberfrugt

af Nina, opdateret 21/08/2021

Nytårssalaten
Share25
Pin8
33 Shares
Kommentarer (8) Udskriv Hop til opskrift

Ja, jeg skal da gerne indrømme at hverken peberfrugt eller aubergine er ‘typiske dansk vinterafgrøder’. Men ikke desto mindre, var det det, jeg følte mig inspireret til at smide i salaten, da jeg sidst i januar endelig fik styr på hvor jeg skulle fejre nytår.

Jeg valgte stik imod min stil, at gå salat-vejen. Det var samtidig en god anledning til at få nedfældet opskriften på vores go-to fedtfri veganske dressing, som så i sidste uge blev til indlægget Mirakeldressing. Den kan bruges til rigtig meget og kan gøre iceberg så attraktivt at man får lyst til at spise et helt hoved af det selv (← jeg vil ikke høre nogen protester før du har prøvet det)

En hvid fedtfri vegansk dressing hældes ud over salat

“Smovset salat”

Jeg medbragte som lovet en stor balje salat til det i øvrigt voldsomt overdådige og lækre veganske nytårsfællesbord. Jeg ved ikke om det var fordi jeg havde fået hypet salaten lidt, at folk følte sig forpligtigede til at rose den. Men jeg fik i hvert fald mange komplimenter for den. Og en enkelt herre erklærede at det var den lækreste salat han nogensinde havde smagt (mellem dig og mig: Det skyldes først og fremmest ovennævnte dressing…). Han brugte ligefrem ordet ‘smovset’. Og når man så HAR en madblog, så skulle man da være et skarn, hvis man ikke lige kunne smide opskriften op 🙂

Sprød grøn salat med stegte auberginer på sort baggrund

Salat med vegansk feta

Som prikken over i’et lavede jeg en 1/2 portion hjemmelavet vegansk feta som blev rørt i. Det vil også fungere super godt hvis du køber Violife’s veganske feta som er super lækker.

Smovset vegansk salat set oppefra med feta og stegt aubergine og peberfrugt

Kog en stor balje ris eller skær kogte kartofler i tern og bland i. Så har du en lækker frokost/madpakke/aftensmad, hmmm. For ekstra ‘umph’, drys med de geniale soyaristede kerner. Så ser det sådan her ud:

vegansk ris-salat det oppefra med masser af grønt

Vil du have mere salat? Jeg har også en smuk salat med sorte bønner på bloggen. Her finder du ligeledes en lækker fedtfri dressing af … æblejuice 😋

Udskriv Bedøm
5 - fra 4 stemmer

Sprød smovset salat med stegt aubergine, peberfrugt og spidskål

En super lækker salat med lækre bidder af stegt aubergine og stegt peberfrugt. Kan piftes op med vegansk feta og drysses med sojaristede kerner.
Vent gerne med at vende dressingen i salaten til lidt før servering - medmindre du vil have den virkelig 'smovset' og saftig.
salat, tilbehør, vegansk
indeholder reklamelink
af Nina fra Plantepusherne
Arbejdstid20 min
I alt20 min
4 personer

INGREDIENSER

Salat
  • 200 gr iceberg
  • 100 gr spidskål
  • 1/2 aubergine
  • 1 snackpeber
Mirakeldressing
  • 70 ml neutral sojamælk (eller usødet mandelmælk)
  • 3/4 spsk citronsaft
  • 1,5 tsk mellemstærk dijon sennep
  • 1,5 tsk agavesirup (eller lidt sukker)
  • 1/3 tsk salt
  • godt med friskkværnet sort peber
Eventuelt - skal det være ekstra frækt så tilsæt vegansk feta, vælg mellem én af følgende:
  • 1/2 portion hjemmelavet vegansk feta (ELLER)
  • 1/2 pakke Violife Greek White block (Vegansk købe-feta)

SÅDAN GØR DU

  • Drys lidt salt på aubergineskiverne, stabl dem i en bunke og lad dem stå og trække væske ud mens du forbereder resten (gerne minimum 1/2 time).
  • Skyl salaterne og tør dem grundigt. Pluk iceberg i mindre mundrette bidder. Skær spidskålen ultratyndt på et mandolinjern (eller med en kniv - i givet fald gør dig meget umage!).
  • Skær snackpeberen i skiver a 5 mm som du pensler med lidt olie og steger på en pande eller griller hvis du har muighed for det (jeg brugte en grillpande - ultimativ kombo). Drys med salt når de er færdige.
  • Pres blidt væske fra auberginerne og dup dem tørre med køkkenrulle, pensl dem med olie og steg/grill dem. Når de er blevet 'gennemsigtige' i kødet og har fået lidt farve, er de klar. Skær dem i mindre bidder. Hvis de er lidt for 'ferske' i smagen, så drys med salt.
  • Bland ingredienserne til dressingen og hæld den over salaten. Bland det grundigt men forsigtigt rundt. Kom aubergine og peberfrugt i salaten. Lad dem eventuelt ligge ovenpå da de ellers hurtigt forsvinder i alt det grønne.
Skal vi dele din kreation på Instagram?Brug @plantepusherne eller tag os #plantepusherne hvis du har lavet opskriften 🤗

 

Nina fra PlantePusherne

Udgivet 17/01/2015 Filed Under: ● Aftensmad, elementer til, 🥦 Alle opskrifter Tagged With: Grønt, Sommer

Søg i alle #tags

Brunch - Børnefødselsdag - Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter
Previous Post: « Soyaristede kerner – som snack eller drys (oliefri)
Next Post: DVF’s Nytårsfrokost 2015 – vegansk catering til 142 personer »

Reader Interactions

Comments

  1. Sally

    29/12/2017 at 1:42

    Tak for en dejlig blog og ikke mindst dressing. Hvor længe kan dressingen holde sig hvis man laver en større portion? 🙂

    Svar
    • Nina

      29/12/2017 at 16:22

      I hvert fald 4-5 dage på køl, jeg plejer at have den i en bøtte med låg og så ryste den inden brug. Det er super fedt at have stående til brug på forskellige ting 🙂

      Svar
  2. Lise Egeberg

    29/12/2015 at 8:59

    Opskriften lyder fantastsik og jeg vil fluks prøve den.

    Sojamælk og jeg er ikke gode venner (får mavepine). Hvad kan jeg bruge i stedet for til dressingen?

    PS. Jeg er ikke veganer. Kan bare godt lide maden 😉

    Mange hilsner

    Lise

    Svar
    • Anonym

      29/12/2015 at 17:11

      Ikke rigtigt noget 🙂 Så skal du nok lave en anden dressing. Fidusen med sojamælken er, at den tykner når den blandes med citron. Så dressingen her duer nok ikke hvis du får ondt i maven af bare bitte små mængder 🙂

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej, Nina her 👋🤗 Det er en stor hjælp for os og dine med-læsere hvis du giver opskriften stjerner👇 tak 💖




Primary Sidebar

Velkommen til Plantepusherne!

Her finder du veganske (100% plantebaserede) opskrifter og guides til det veganske køkken. Vi gør os umage med at hjælpe dig godt igennem opskrifterne med masser af billeder og grundig vejledning. Læs mere om PlantePusherne her.

leder du efter noget?

Kategorier

  • ● Aftensmad, elementer til (31)
  • ● Aquafaba – 'æg' af kikærtevand (19)
  • ● Børnevenlig mad (54)
  • ● Dressing · sovs · dip mm (14)
  • ● Drikkelse (10)
  • ● Festmiddag (28)
  • ● Glutenfri mad & bagværk (35)
  • ● Is & pindis (11)
  • ● Jul & nytår (35)
  • ● Kage · konfekt · dessert mm (31)
  • ● Oliefri eller HCLF (72)
  • ● Pålæg (11)
  • ● Påske (16)
  • ● Raw & frugt (21)
  • ● Salte snacks · chips · drys (7)
  • ● Vegansk 'kød' (12)
  • ● Vegansk smør · ost · yoghurt · koldskål mm (24)
  • 14 succeshistorier (1)
  • Hjælp til vegansk madlavning (22)
  • Vores liv (21)
  • 🥦 Alle opskrifter (132)
  • 🇬🇧 English (16)

#Tags

Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter - Brunch - Børnefødselsdag - Juleaftensmenu

Vegansk for begyndere

Collage af veganske madbilleder

instagram – følg med bagom bloggen :)

Følg med på Instagram

Se et vegansk basislager

vegansk køkken

Veganske kogebøger

Juxtapose af 12 miniature billeder af veganske kogebøger

Danske Veganske Madblogs

Vanløse Blues · Alberte Stengaard · Englerod · Lærke Lund · Kærlighed & Kikærter · Mia Sommer · Månebarnet · Planteæderen

Footer

    Copyright © 2023 PlantePusherne - vegansk mad on the Foodie Pro Theme