• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
PlantePusherne - vegansk mad
  • opskrifter 🔍
  • kogebøger
  • Hvad er vegansk mad?
  • Info
    • Kontakt
    • Om os
    • Om vores opskrifter
    • Copyright – hvad du må og ikke må…
  • ENGLISH 🇬🇧
  • vegansk catering
Forside > ● Aquafaba - 'æg' af kikærtevand > Hyldeblomst is (vegansk parfait)

Hyldeblomst is (vegansk parfait)

af Nina, udgivet 14/06/2019

Nærbillede Hyldeblomstis vegansk med blomster og chokolade
Share
Pin76
76 Shares
Kommentarer (10) Print Hop til opskrift
Whatsapp

Her får du en meget simpel version af en vegansk hyldeblomstis. Eller hyldeblomst parfait for at være mere korrekt. Den er meget nem at bikse sammen og smager himmelsk af hyld <3

Parfait uden mælk og æg

Parfait er en måde at lave flødeis, hvor der – i modsætning til den traditionelle metode – piskes luft ind i massen inden indfrysning. Og det er jo lige til at græde glædestårer over at vi lever i en tid hvor man nemt kan lave en vegansk udgave af parfait, der ellers traditionelt primært består af fløde og æg! Jeg har brugt aquafaba i stedet for æg ligesom i min  veganske vienetta-opskrift og det fungerer jo rigtig godt. Til flødeskum har jeg brugt Alpros piskbare.

Skal man lave sin egen hyldeblomstsaft til isen?!

Nej bare rolig. Det føles sikkert ekstra godt, men jeg brugte en helt almindelig økologisk hyldeblomstsaft fra supermarkedet. Jeg ville nemlig gerne have opskriften her hurtigt ud INDEN hylden afblomstrer så du kan nå at lave din egen, klassiske hyldeblomstsaft til isen hvis du har lyst. Hvis du vil, kan du eksperimentere med at inddampe saften lidt for at få en bedre konsistens i isen.

Hvordan bliver konsistensen? (SKAL jeg bruge ismaskine?)

Som det meste andet hjemmelavet flødeis (vegansk såvel som ikke-vegansk) så bliver konsistensen bedst i ismaskine. MEN jeg lavede min uden ismaskine, da jeg ved at fleretallet af jer ikke lige ligger inde med sådan én. Og jeg kan hilse og sige, at Mathias bestemt ikke brokkede da jeg efter endt fotografering serverede isen for ham og han åd det meste af 1 liter … Laver du den på den måde (hvor du rører rundt manuelt nogle gange under indfrysning) så bliver konsistensen let iset og minder på den måde mere om en mellemting mellem en flødeis og en sorbet. Med en dejlig smag af hyld 😍
frontalt Vegansk Hyldeblomstis i gammeldags decititermålJeg har tænkt mig at eksperimentere videre med den her.  (F.eks. tror jeg at det vil være en forbedring at bruge hyldeblomstsirup. Det kan du nemt lave selv hvis du alligevel er i gang med årets hyldeblomstsaft. Så koger du den bare ind så den bli’r mere koncentreret.) Men lige nu står hylden altså i fuld flor, så den kan ikke vente længere. Vær så artig her er min opskrift på vegansk hyldeblomstis:

Nærbillede Hyldeblomstis vegansk med blomster og chokolade
Print Bedøm
5 - fra 13 stemmer

Hyldeblomst parfait (vegansk hyldeblomst is)

En meget simpel opskrift på lækker, sommerlig vegansk hyldeblomstis. Grundopskriften rækker vel til 5-6 personer som mindre anretninger. Eller til 1 person med kærestesorger. Bemærk at isen skal fryses i ca 4 t.
Vegansk
af Nina fra Plantepusherne
Arbejdstid25 minutter min
Indfrysning4 timer t
I alt4 timer t 25 minutter min
1 liter

INGREDIENSER

  • 1 dl aquafaba (Jeg brugte aquafaba direkte fra en dåse kikærter)
  • 1 dl sukker
  • 1 knsp stødt gurkemeje (kan udelades men giver et fint gyldent skær til isen, der ellers bliver meget hvid)
  • 1 tsk friskpresset citronsaft
  • 250 ml plantepiskefløde (jeg brugte Alpro. Andre mærker fungerer sikkert fint men resultatet kan variere efter ingredienserne)
  • 1 tsk vanillesukker ( du kan også bruge en stang vanille.)
  • 1-1,5 dl koncentreret hyldeblomstsaft (jo tykkere hyldesaften er jo mindre skal du bruge. Se noter)

SÅDAN GØR DU

Bemærk at du ikke må piske flødeskummet først, hvis du bagefter bruger samme redskaber som til aquafabaen. Derfor anbefaler jeg at starte med aquafaba/sukker-massen
  • Find en form der kan indeholde ca 1 liter. Jeg brugte en rugbrødsform af glas. Evt kan du i stedet bruge flere små og servere i portionsanretninger.
  • Kom aquafaba, sukker, citronsaft og evt. gurkemeje i en lille gryde. Varm det op til sukkeret er smeltet. Det må ikke bulder-koge. Hæld det over i en varmebestandig skål og lad det køle ned (det behøver ikke at være helt koldt).
  • Pisk det nu i en køkkenmaskine eller med piskeris til det er godt luftigt, men ikke stift og skærefast som til marengs. Piskeriset skal lave bølger i massen og så skal massen klaske sammen igen når du stopper med at piske.
  • Hvis du har brugt røremaskinens skål, så hæld massen i en anden stor skål med plads til mere
  • Pisk nu flødeskummet, det kan godt foregå i samme røreskål, selvom der er lidt rester af sukkermassen. Det skal heller ikke blive fast men bare tykt og luftigt og stadig kunne hældes ud.
  • Drys først vanillesukkeret udover og mens der piskes langsomt hældes så hyldeblomstsaften i. (Ikke super langsomt men fx en halv deciliter ad gangen.)
  • Vend aquafaba/sukker-massen sammen med flødeskummen. Bland dem forsigtigt rundt med en dejskraber. De behøver ikke at være 100% sammenblandede, vi vil nødigt ælte for meget luft ud af massen. Og så skal det bare fryses:
Uden ismaskine
  • Kom formen i fryseren. Tag den ud og skær den nænsomt men grundigt igennem ca. hver 1/2 time indtil den et blevet for fast. Den er for fast når den ikke falder sammen igen efter du har kørt en kniv igennem. Jeg nåede at røre 3 gange. Efter 4 timer var isen nogenlunde gennemfrosset
Ismaskine
  • Hæld massen i ismaskine i ca. 40 minutter kom den i fryseren
  • Servering: Det siges at en parfait skal tages ud og stilles 1/2 time på køl. Jeg synes det fungerer fint at spise den her direkte fra frys men 15 minutter på køl ville sikkert være fint. Og bemærk at den smelter relativt hurtigt så den skal spises med det samme. Evt. kan du komme serveringsskålene på køl/frys hvis du skal servere hyldeblomstisen på en varm sommerdag.

TIPS & NOTER

⁃ For at give dig en idé om hvor koncentreret Den saft jeg brugte var: Der står at den fortyndes 1:4 og jeg brugte 1,5 dl (husk at justere hvis du ændrer opskriftmængden). Jo højere blandingsforholdt er (f.eks. 1:7) jo mindre skal du bruge.
⁃ Laver du eller køber en hyldeblomstSIRUP skal du altså bruge endnu mindre mængde end angivet i opskriften og jeg ville nok prøve at hælde den i sukkermassen i stedet for i flødeskummet. Mit gæt er at en sirup vil give isen en endnu bedre konsistens når den laves uden ismaskine.

Opdateret 27/08/2021, Filed Under: ● Aquafaba - 'æg' af kikærtevand, ● Festmiddag, ● Is & pindis, ● Vegansk smør · ost · yoghurt · koldskål mm, 🥦 Alle opskrifter Tagged With: Sommer

Se også vores andre #tags

Brunch - Børnefødselsdag - Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter
Previous Post: « Ramsløgschips 🌱 2 lækre varianter (én oliefri)
Next Post: Fyldig lys tahindressing med miso og sennep »

Reader Interactions

Comments

  1. Signe Rigmor Clausen

    22/05/2024 at 15:58

    Hele familiens favorit. 👏🎉😊

    Svar
    • Nina

      27/05/2024 at 22:25

      Ih hvor godt at høre! <3 <3 <3 Det ER også en lækker sag 0:)

      God sommer!
      Kh Nina

      Svar
  2. Tanja

    26/08/2021 at 20:19

    Smager HIMMELSK og er nem at lave! 🤩

    Svar
    • Nina

      26/08/2021 at 21:41

      Hurra! Tak for tilbagemeldingen♥️
      Kh Nina

      Svar
  3. Anne Bojsen Faartoft

    30/07/2020 at 9:16

    Hej Nina. Jeg er vild med dit sprog. Laver isen i dag med rå blendede solbær med sukker. 😋

    Svar
    • Nina

      11/04/2021 at 17:11

      Et forsinket hej! 😅
      Det lyder kamp-lækkert 😋 jeg håber familien har det godt.
      Kh Nina

      Svar
    • Alberte

      30/09/2023 at 1:42

      Hej. Jeg har haft succes med opskriften uden ismaskine (!), men jeg synes, at den er en tand for sød til mig (det er is ofte). Jeg ville derfor høre om man kan undlade sukker eller om det vil gøre noget dårligt ved den gode konsistens? Mvh Alberte

      Svar
      • Nina

        21/10/2023 at 12:24

        Hej Alberte 🙂 Du har nok ret i at det vil ændre konsistensen ret meget, hvis man bare udelader sukkeret … Kunne du prøve at erstatte med erythritol? Det minder meget om, men er mindre sødt end sukker. Derfor kunne samme mængde måske bruges men uden at isen bliver helt så sød 🙂

        Bh Nina

        Svar
  4. Nina Ebsen

    06/06/2020 at 22:51

    Den her is er helt fantastisk! Både i smag og konsistens 😋 tusind tak for god opskrift. Jeg tænkte på, om man kunne bruge andre slags saft for at variere smagen men stadig få den samme lækre konsistens?
    Mvh. Nina

    Svar
    • Nina

      20/06/2020 at 14:00

      Ja det vil jeg tro 🙂 men gerne så koncentreret saft som muligt.

      Svar
5 from 13 votes (10 ratings without comment)

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej, Nina her 👋🤗 Det er en stor hjælp for os og dine med-læsere hvis du giver opskriften stjerner👇 tak 💖




Primary Sidebar

Velkommen til Plantepusherne!

Her finder du veganske (100% plantebaserede) opskrifter samt guides til det veganske køkken. Her er fokus på whole foods og vi gør os umage med at hjælpe dig godt igennem opskrifterne med masser af billeder og grundig vejledning. Læs mere om PlantePusherne her.

Kategorier

  • ● Aftensmad, elementer til (33)
  • ● Aquafaba – 'æg' af kikærtevand (19)
  • ● Børnevenlig mad (54)
  • ● Dressing · sovs · dip mm (15)
  • ● Drikkelse (13)
  • ● Festmiddag (29)
  • ● Glutenfri mad & bagværk (35)
  • ● Is & pindis (11)
  • ● Jul & nytår (36)
  • ● Kage · konfekt · dessert mm (31)
  • ● Oliefri eller HCLF (74)
  • ● Pålæg (11)
  • ● Påske (16)
  • ● Raw & frugt (22)
  • ● Salte snacks · chips · drys (7)
  • ● Vegansk 'kød' (13)
  • ● Vegansk smør · ost · yoghurt · koldskål mm (25)
  • 14 succeshistorier (1)
  • Hjælp til vegansk madlavning (22)
  • Krea-Nina (6)
  • Vores liv (18)
  • 🥦 Alle opskrifter (136)
  • 🇬🇧 English (17)

Vegansk for begyndere

Collage af veganske madbilleder

#Tags

Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter - Brunch - Børnefødselsdag - Juleaftensmenu

Se et vegansk basislager

vegansk køkken

Veganske kogebøger

Juxtapose af 12 miniature billeder af veganske kogebøger

Copyright © 2025 PlantePusherne - vegansk mad on the Foodie Pro Theme

Rate This Recipe

Your vote:




A rating is required
A name is required
An email is required

Recipe Ratings without Comment

Something went wrong. Please try again.