Super fine roser af kartofler, der egner sig som tilbehør til et en hovedret eller som del af en buffet. Eller hvis det skal være lidt ekstra fint til familiemiddagen fredag aften: Børnene synes at de er SÅ fine og elsker at sidde og spise dem med fingrene - et 'blad' ad gangen.
Skær kartoflerne på et mandolinjern 2 mm. ned i en stor skål. De skal IKKE lægges i vand efterfølgende! Og dressingen skal på med det samme så kartoflerne ikke ligger og ilter og bliver misfarvede.
Hæld marinaden over kartoffelskiverne og bland GODT rundt så ingen efterlades umarineret.
Det er ikke strengt nødvendigt at smøre formene. Start med at læge nogle halve skiver kartofler rundt i kanten nederst, således at de næste skiver kan komme til at skråne let udad. Læg så 1-2 blade ad gangen i en indadgående spiralform.
Når der er få cm tilbage i midten, ruller du nogle skiver kartoffel sammen til en rulle og stopper ned. Pres eventuelt en finger ned i midten af den så den åbnes let. Hvis du kan lide olie, så pensl dem eventuelt let.
Bag ved 175C i ca 30-35 minutter indtil du nemt kan stikke en kniv skråt ned igennem kartoffelrosens lag.