Her er så den noget sundere udgave af min Ultimative Veganske Jordbærtærte. Selvom det er en glutenfri jordbærtærte, har den stadig alle komponenterne som i en klassisk udgave. Den er testet til familiefødselsdag af nogle helt almindelige mennesker og godkendt til UG med kryds og slange 🙂
Jordbærtærte eller jordbærkage?
Det er der åbenbart ikke udbredt enighed om. Men jeg vil nu insistere på, at -tærte er det mest korrekte. Der er jo ikke tærtebund i en jordbærkage? Så hvis du har fået at vide, at du skal lave en vegansk og/eller glutenfri jordbærkage, så bliv ikke forvirret over mit ordvalg. Opskriften her er præcis hvad du leder efter 🙂
Glutenfri jordbærtærte …
… uden mælk, ‘raffineret sukker OG æg? Jamen hvad er der så tilbage … Kun jordbær med chokolade?! 😀 Selvfølgelig ikke. Selvom det nu heller ikke lyder dårligt. Der er stadig 5 lag lækkerhed i opskriften her form af sprød lækker glutenfri mørdej, vidunderlig vegansk mazarinbund, en dejlig laktosefri råcreme og så selvfølgelig forførende mørk chokolade og søde danske jordbær 🍓
Her kan du se alle 5 lag:
Selvom det her er en modificeret version, er opskriften her på den sundere jordbærtærte uden gluten både lækker, frisk, tilpas sød. Alle slags plantemælk kan i princippet bruges, men bemærk, at havremælk ikke er glutenfri. (Men det er altså ikke med denne kage, du får dit sukkerfix, det er ovre i den fuldfede veganske jordbærtærte).
Vidste du …
… at jordbærtærte er en 100% dansk tradition? Med andre ord, langt størstedelen af verdens befolkning har aldrig smagt én?! Det er virkelig en opskrift vi kan være glade for herhjemme. Hvis du kun laver én kage om året, så lav endelig en vegansk glutenfri jordbærtærte og forkæl én du har kær <3
Glutenfri jordbærtærte - vegansk og uden raffineret sukker
INGREDIENSER
Råcreme
- 2,5 dl plantemælk (bruger du sødet sojamælk eller rismælk er det ikke sikkert du behøver at tilføje flere sødestoffer til cremen)
- 2,5 spsk majsstivelse
- 1/2 vaniliestang
- 1,5 spsk muscovadosukker (NB har en meget aromatisk smag og gør cremen mørkere ELLER 1 spsk Agavesirup – NB sirup gør cremen mere flydende)
- 1 dåse kokosmælk – smidt på køl 6 timer før brug. IKKE light. (Se guide her. (Eller Alpros piskbare sojaflødeskum – pisk det lææænge for at få det stift))
Mørdejsbund
- 150 gr glutenfri mel (f.eks. 50 gram rismel+50 gram majsmel+50 gram boghvedemel.)
- 100 gr kokosolie
- 3 spsk hørfrøslim (lavet af 3 spsk hørfrø kogt op med 2 dl vand og straks presset gennem en si – se mere her. Kan evt udelades)
- 1-2 knsp salt
- 1 spsk agavesirup*
Mazarinmasse
- 150 gr økologiske mandler (hvorfor SKAL de være økologiske?)
- 1 dl agavesirup* (erstat evt helt (eller delvist) med 100 gr dadler iblødlagte, drænet, blendet grundigt)
- 1/2 dl plantemælk
- 3 spsk glutenfri mel (f.eks. majsmel eller rismel)
- 50 gr kokosolie
- 1 spsk hørfrøslim (kan evt. udelades)
- Evt. 1/2-1 tsk revet citron eller appelsinskal
Chokolade
- 4 spsk ren kakaopulver
- 1/2 dl kokosolie (let opvarmet så det er flydende)
- 3 spsk agavesirup
Jordbær
- 300 gr jordbær (500 gr hvis du vil dekorere med hele bær. Sørg for at finde nogle rigtigt søde dyb-røde bær)
Gelé – Ja ok, det er jo ikke gele, men det gør stadig kagen super saftig at se på. Kan evt. undværes.
- 1/2 dl agavesirup
- Saften fra fra ca 4 jordbær som du maser og sier pulpen fra.
SÅDAN GØR DU
Råcreme del #1
- Start med at lave kagecremen så den kan nå at køle ned. Bland majsstivelsen med to spsk mælk og rør det godt til der ikke er klumper. Hæld det op i en gryde med resten af mælken samt kornene fra vanillen og selve vanillestangen. Kog det langsomt op mens du rører jævnligt med et piskeris. Så snart det begynder at koge (boblet lidt) begynder du at tælle ned, thi det skal koge i 2 minutter, men IKKE mere, eller risikerer du at det bliver helt flydende. Tag gryden af varmen, og når det er kølet lidt ned kommes det i køleskabet.
Mørdej
- Alle ingredienser æltes hurtigt sammen med fingrene . Er den for tør til at hænge sammen som en klump, kommes en lille sjat plantemælk i (kan erstattes med vand). Er den for våd, kommes lidt mere mel i. Pak den færdige klump dej lufttæt og kom den i køleskabet mindst 1/2 time, meget gerne længere.
Mazarinmasse
- Smut først mandlerne: Hæld kogende vand over dem og lad dem stå i 5 minutter. Hæld vandet fra og smut mandlerne. Gentag eventuelt blancheringen, hvis skindet er svært at få af. Tør de smuttede mandler med et viskestykke. Du kan vælge at riste dem i ovnen til de liiiige får en mikromy farve (ca 15 minutter på 150 grader – hold godt øje!), det fremhæver mandelsmagen. Kom så mandlerne i en foodprocessor sammen med agavesirup, plantemælk, mel, kokosolie. Smag evt til med lidt revet citron eller appelsinskal, det skal kun lige anes når du smager massen. Kør til massen er jævn. Den skal have konsistens som en lidt tyk humus der næsten kan stå selv. Pisk den kolde hørfrøslim i 1 minut og vend det ned i mazarinmassen.
Samling og bagning af bunden
- Når mørdejen har fået lov at hvile tager du den ud og maser den i formen med fingrene. Klip evt. et rundt stykke bagepapir og læg i bunden. (min løsnede dog fint uden) Fordel så mazarinmassen ovenpå mørdejen. Jævn den ud med en dejskraber så den er plan, for den flyder ikke ud under bagning.
- Bag det hele i ovnen i ca 15-20 minutter ved 175C til den er let gylden. Lad tærtebunden køle af i formen. Gerne på køl den sidste halve time inden chokolade, creme og bær kommes på.
Chokoladelaget
- Næste lag er chokoladen. Rør ingredienserne sammen og fordel ovenpå den bagte tærtebund, eventuelt med en pensel. Stil kagen på køl eller 15 minutter i fryseren så den er kold inden du arbejder videre.
Råcreme del #2
- Pisk nu den fede, størknede del af kokosmælken til flødeskum med vanillen (hvordan gør jeg det?) Vend det sammen med kagecremen. Fordel cremen ovenpå den nedkølede tærtebund.
Jordbær og evt. pensling
- Pynt med jordbær. Hvis det skal blive reddi pænt, laver du en generalprøve på en tallerken ved siden af hvor du lægger jordbærrene op som om det var på kagen. Så kan du planlægge hvordan de skal ligge og se om det kommer til at passe nogenlunde.
- Jordbærrene på kagen pensles med ‘gelé'en’ lige inden servering.
TIPS & NOTER
Vær så artig: sommerens lækreste glutenfri jordbærkage, velbekomme <3
Iza
Tak for en fantastisk opskrift! Ser så godt ud! Bare et enkelt spørgsmål ift. hørfrøslim:
3 spiseske hørfrøslim =
A) Svarer til 3 spiseske færdiglavet hørfrøslim, dvs. hvis man feks. har en stor skål færdiglavet hørfrøslim, så tager man tre spiseskeer af den).
B) svarer til mængden af hørfrøslim, der produceres, når man koger 3 spiseske hørfrø med 2 dl. vand,
Hvilken af ovenstående muligheder er korrekt mængde?
Nina
Det er 3spsk færdig hørfrøslim som beskrevet i dit punkt 1)
Jeg håber du fandt en løsning inden 😉🤭
Bh Nina
Mange tak for feedback! Har improviseret lidt med mængden de første par gange, jeg har bagt tærten, men det behøver jeg så ikke længere, hvilket er super! Endnu engang tak for en fantastisk sommeropskrift!
Velbekomme 🤗♥️
Hej Nina,
Hvis man ikke kan tåle mandler/nødder, hvad kan man så erstatte mandlerne med i mazarinmassen?
Venlig hilsen
Caroline
Jeg håber at du fandt en løsning 🤗 jeg har ikke et super godt bud desværre… Måske bare undlade marcipandelen.
Kh
Hej,
Du skriver ikke hvordan kagecremen skal laves? Skal det koges op?
Hej Ann, der står sådan her i opskriften. Sig til hvis der er noget der skal uddybes 🙂
“SÅDAN GØR DU
1. Start med at lave kagecremen så den kan nå at køle ned. Det gør du ved at blande majsstivelsen med to spsk mælk og røre det godt til der ikke er klumper. Hæld det op i en gryde med resten af mælken samt kornene fra vanillen og selve vanillestangen. Kog det langsomt op mens du rører jævnligt med et piskeris. Så snart det begynder at koge (boblet lidt) begynder du at tælle ned, thi det skal koge i 2 minutter, men IKKE mere, eller risikerer du at det bliver helt flydende. Tag gryden af varmen, og når det er kølet lidt ned kommes det i køleskabet.”
Hejsa,
Det er simpelthen umuligt for mig at se hørfrøene fra, efter jeg har kogt dem op med vand. Hvad gør jeg mon forkert?
Mvh Balida
Mit gæt er at du har ventet med at si dem fra til det er kølet ned? så bliver det nemlig meget svært. Det skal gøres mens det er ret varmt. Kunne det bruges? Beklager den lange ventetid 🙂
Vh Nina
Skal kokosmælken med i cremen? Altså som i fremgangsmåden?
Eller er det blot et alternativ, i forhold til at du har sat en guide ind, som viser hvordan man kan lave creme af kokosmælk på en helt anden måde?
Hej Julia, jeg forstår ikke helt din formulering,så jeg prøver at svare lidt i blinde: Du skal bruge den fede del af kokosmælken og ikke den flydende. Denne fede kokosmælk piskes og skal røres sammen med den kagecreme du laver. e to ting udgør ilsammen ‘creme-delen’ af den her kage. Håber det kan bruges 🙂
Vh Nina
Under cremen står der “2,5 Spsk dl Majsstivelse” – hvad menes der? Og hvis jeg bruger rismel i stedet, hvor meget er det så?
Hej Freja, jeg håber at du har fundet ud af det. Jeg har ikke prøvet at erstatte majsstivelsen med rismel, umiddelbart er kartoffelmel et bedre bud og så brug samme mængde.
Vh Nina
Hej. Der står at der skal 50 gr. kokosolie i mazarinmassen – men i beskrivelsen står der … pisk den kolde hørfrø slim?
Menes der pisk den kolde kokosolie – eller mangler hørfrøslim at skrive på under ingredienslisten til mazarinmassen?
Undskyld, det må være røget i en redigering :/ Jeg har nu tilføjet hørfrøslim under Mazarinmassen. Du kan dog godt undvære det hvis du ikke har 🙂 Beklager hvis det har været til besvær midt i bagningen…
Vh Nina
Ok 🙂 Tænkte nok det skulle i når nu det stod – så lavede noget og gjorde som i beskrivelsen. Bagningen gik rigtig fint ! Tak for svar 🙂
Godt tænkt =) og dejligt at høre.
Majsstivelse…, hvad er det?
Det er isoleret majsstivelse, som f.eks. Maizena. Og jeg ved at man kan få en økologisk version i helsekostbutikkerne fra Rømer 🙂