Linsedeller, selleribøffer, falafler – sådan kender de fleste mennesker veganske og vegetar frikadeller. Men helt klassiske frikadeller er vist forbeholdt kødspisere, eller hvad?
Frækkedeller?
Det er ikke så svært at lave vegetar frikadeller. Skal de være veganske kræver det lidt mere. Selvom det tog nogle ugers intensive eksperimenter at nå frem til opskriften her. Og resultatet ligner foruroligende meget frikadeller, som man husker dem. Det er derfor de er frække, for de kan godt snyde lidt 😉 Og vi har selvfølgelig sørger for, at smagen er helt i top! De er også perfekte som burgerbøffer i veganske burgere. Frækkedellerne adskiller sig fra de fleste veganske frikadeller ved at de ikke er lavet på bønner eller linser. De har, efter min mening, en mere ‘delikat’ konsistens og en smag som faktisk kan snyde en kødspiser.
“Lavede frækkedellerne i går … WAUW de er gode!!! Tror de er de bedste veggiedeller jeg har smagt endnu. Det er skønt at der bruges gode reelle ingredienser og smagen af svampe og valnødder er bare for lækker 🙂 Tak for opskriften!”
Anja K., på PlantePushernes facebookvæg.
Smagen af frækkedeller
Opskriften er inspireret af Himmelsk Nøddesteg, som vi er kæmpe fans af herhjemme. Jeg fik hurtigt idéen at lave veganske frikadeller af den, eftersom farven er så utroligt … ja undskyld, grå! Det gør, at den ser meget kød-agtigt ud og det kan jo have sine fordele. Feks. hvis man gerne vil lave mad til Onkel Henning, som nægter at sætte tænderne i alt, hvad der er grønt og man selv nægter at tilberede nogen der har haft en mor. Eller hvis man har besluttet sig for at skære ned på kødet, men har svært ved at give slip på gamle velkendte retter som frikadeller. Derfor har vi her lavet en version som egner sig fremragende til at blive stegt på panden.
Smagen har også fået nogle tweaks for at bedre imødekomme Onkel Hennings smagspræferencer, men hvis du vil have mildere og mere børnevenlige vegetar frikadeller, så halvér bare mængden af hvidløg, peber og udelad eventuelt røget paprika. De får en super lækker stegeskorpe og er virkelig saftige og smagfulde. Deller uden kød opfører sig anerledes og derfor har jeg tilføjet en del konkrete instruktioner undervejs til, hvordan du får det bedste resultat 🙂
“Kan man smage svampene?!”
Det er nok det spørgsmål jeg får stillet oftest ifht. frækkedellerne og den heraf afledte opskrift på Morsbrød. Jeg kan efter flere års test på markedet sige, at stort set alle (hvis ikke alle) de tilbagemeldinger jeg får mener det samme som mig, nemlig at nej, det kan man ikke. Altså ikke på den der svampede måde. Og det er altså også fra virkelig svampeskeptiske personer. Så selvom du ikke er kæmpe svampefan kan du roligt kaste dig over opskriften.
Sådan bruger du vegetar frikadellerne
Ja du bruger dem faktisk mere eller mindre som gammeldaws kød-frikadeller: Spis dem endelig med kartofler! Bare helt almindelige vidunderlige kogte kartofler. (Eller find indpiration i vores kartoffelkategori). Hvis det skal være ekstra fancy, så lav en cremet rødvinssauce til. Eller vores favorit: Den super nemme vegnske persillesovs. Frækkedellerne er også en fast bestanddele på mange veganske jule- og påskeborde. Se f.eks. vores veganske julemenuer. Frækkedellerne smager også godt (mange siger at de smager endnu bedre) kolde dagen efter hvor de er helt faste i konsistensen og feks. kan agere pålæg i en madpakke. Få mere inspiration til at bikse dine egne deller sammen i indlægget Styr på dellerne – Guide og universalopskrift til veganske frikadeller
Se opskriften på hjemmelavet vegansk feta så du kan lave græske frikadeller igen 🙂
De fungerer også rigtig godt i veganske burgere, som hamburgere…
…de kan nemlig blive rigtig flade, omend de skal behandles lidt nænsomt undervejs – vil du prøve at grille dem, så steg dem faste på en pande først..
Sådan ser de ud indeni. Dejligt saftige pga. svampe og tofu!
De kan formes som veganske kødboller (köttbullar) og bruges (forsigtigt) i en tomatsovs. Server dem eventuelt separat og overhæld med sovsen ved anretning.
Frækkedellefarsen
Sådan skal den se ud
Se godt på denne fars! Den skal se lidt grynet ud, og virke lidt tør men hænge godt sammen når du former den til deller.
Smag den til
Fordelen ved en vegansk frækkedellefars er selvfølgelig at man kan smage på den uden at bekymre sig om hverken salmonella, kogalskab, fugleinfluenza, SARS eller hvad det nu ellers hedder alt sammen.
Så smag lidt på den: Er den salt nok? Pebret nok? Ellers tilsæt mere, den må godt rive lidt i gummerne. Kan den hænge sammen hvis du former den til deller? Ellers drøn lidt af farsen igennem maskinen igen.
Form dem – tight!
Vegetar frikadeller hænger bedre sammen, hvis de presses hårdt sammen efter at farsen har hvilet. Jeg plejer at med den ene hånd hele tiden holde sammen rundt om kanten på dem og forsigtigt mase dem flade med den anden hånd – for at gøre dem så kompakte som muligt.
Steg dem
Hvis du alligevel har tændt ovnen kan du også ovnstege dem: Form dem som du vil og pensl den evt med olie og læg dem ind på bagepapir. Afslut evt. med en kort tur på en varm stegepande.
Frækkedeller - veganske / vegetar frikadeller
INGREDIENSER
- 200 gr svampe (f.eks. champignon, gerne brune, Porto Bello, Porto Blanco, shiitake eller en blanding)
- 150 gr fast tofu i vand (drænet vægt. Se Tips vedr. varianter)
- 1 dl havregryn (glutenfri eller boghvedegryn for glutenfri version)
- 1,5 dl kogte brune ris (svarer til 1/2 dl ukogt)
- 1 tsk stærk dijonsennep
- 2 tsk sojasauce eller tamari (for glutenfri)
- 3/4 tsk friskkværnet sort peber (det er rigtig meget!)
- 1 tsk salt
- 2 tsk gul fiberHUSK
- 1 medium løg
- 2-3 fed hvidløg
- 50 gr valnødder
SÅDAN GØR DU
- Skær det værste jord fra svampene og fjern det sidste jord ved at tørre det væk med et sykke køkkenrulle. Hak dem til små tern på omkring 1 cm. Steg dem UDEN olie indtil det meste af væsken er stegt væk. Det tager noget tid, mindst 10 minutter indtil de ikke afgiver mere væske (billede).
- Imens hælder du vandet fra tofuen og presser yderligere lidt væske fra med hænderne. Smuldr den groft og kom den i en stor skål.
- I samme skål hælder du havregryn, kogte ris, krydderier (sennep, tamari, peber, salt) og den tørre HUSK. Når svampene er færdige skal de også heri.
- Skær løg og hvidløg i meget fine tern og steg i lidt olie eller vand på en pande til de er blanke men ikke brankede. Kom dem i skålen med de øvrige ingredienser.
- Blend farsen relativt kort igennem med en stavblender eller en foodprocessor - det skal IKKE blive cremet, men stadig have lidt store krummer og samtidig kunne hænge nogenlunde sammen når du former det med hænderne. Evt. kan du nøjes med at køre 2/3 af farsen lidt i maskinen og så blande det med den sidste 1/3 bagefter, så er du sikker på at der bliver lidt bid tilbage. Det er virkelig vigtigt, ellers bliver de færdige frikadeller for fugtige indnei. Alternativt hak det hele grundigt igennem nogle minutter med en stor kniv.
- Til sidst hakker du valnødderne og kommer dem i. Farsen skal se nogenlunde sådan her ud - når du vel at mærke lige tager den op af foodprocesoren og samler den med en ske eller med hænderne. Den føles lidt tør og hænger fint sammen når du former den.
- Saml farsen og lad den trække i 15-30 minutter, så hænger frækkedellerne bedre sammen. Del farsen i 13-15 klumper, pres hver klump godt sammen og form så dellerne, så de bliver så kompakte som muligt. Kom olie på panden eller pensl dellernes underside inden du lægger dem på, så du er sikker på at de ikke hænger fast. Steg frækkedellerne ved medium varme 5-7 minutter på hver side og unlad at skubbe/vende/røre dellerne før de har fået skorpe på den ene side - det tager nogle minutter. Pensl oversiden med olie eller hæld ekstra olie på panden og vend så frækkedellerne: Det gør du ved at føre du din paletkniv med et hurtigt og bestemt ryk ind uder dellen samtidig med at du presser paletkniven ned mod panden. Jeg kan anbefale en meget flad paletkniv som den der kan anes på billederne herover, det letter arbejdet med veganske frikadeller 🙂
TIPS & NOTER
Kristina Eriksen
De smager fremragende og strukturen svarer fuldstændig til kødfrikadeller. Jeg fulgte opskriften 100% – og hvor er den gennemarbejdet.
Tusind, tusind tak for dit store vellykkede arbejde!
Kristina
Nina
Velbekomme – dejligt at du har taget frækkedellen til dig <3<3<3<3
Kh Nina
Hej Nina 😊
Jeg har før lavet opskriften her til mig sig og jeg er vild med den! Nu skal jeg så introducere min kære svigermor for de dejlige frække deller .. men hun tåler ikke nødder af hverken den ene eller anden variant. Har du mon et godt alternativ til valnødder i opskriften? 😊
Jeg ved at mange prøver med solsikkekerner. Og så tænker jeg at noget quinoa og eller hel byg og lignende kunne hakkes let og bruges🤔
Har du selv fundet på noget i mellemtiden?🤭
Bh Nina🤗
Dejlige deller 🙂
Tak 🤗
PS er alle deller ikke dejlige forresten?😜
Kh Nina
Glimrende deller. Det er sgu i orden.
Intet problem med at få dem til at hænge sammen. Bare formes i hænderne.
Dog synes jeg at der skal noget mere salt i. Det vil få smagen til at træde mere frem.
Har lavet dem helt efter opskriften.
Det er dejligt at du kan bruge dem og lige justere så de passer perfekt til dine smagsløg 😋
Bh Nina
Kan jeg bruge noget andet end ris? Måske quinoa?
Eller perlebyg?
Jeg har ikke nogle ris hjemme nemlig, og jeg giiiider ikke op og handle haha.
Fik du prøvet? 😜
Umiddelbart syntes jeg at byg et lidt hårdere end ris så de vil nok få en anden konsistens …
Bh Nina
Hej jeg ved ikke om du har fået lavet dem endnu?🙃😅 Men ja quinoa er en udmærket erstatning for ris 😋
Bh Nina
De ser så lækre ud😍 Spiser dog ikke soyabønner – tænker du man kunne bruge noget som erstatning for tofuen?
Tak😊
Jeg har hørt rygter om at kogte kikærter kan bruges – det bli’r ikke HEEEELT lige så awesome, men sikkert lækkert 😉
Vh Nina
Jeg er ikke selv veganer, men skulle have veganere på besøg, så jeg lavede frækkedellerne. De blev en stor succes. En af de ting jeg var positivt overrasket over, udover at de smagte rigtig godt, var at farsen hang sammen når man stegte dem. Jeg har før lavet vegetariske “bøffer” og det har altid været et problem ikke at få dem til at smuldre.
Så 5 stjerner herfra.
Af hjertet tak! Ja farsen er super nem at arbejde med 🙂 Virkelig dejligt at folk kunne lide dem 🙂
Verdens bedste opskrift. Har lavet dem mange gange, og kødspisere elsker dem lige så meget som vi gør 😍
Du kan tro jeg har set dig promovere frækkedellerne her og dér og alle vegne – vi takker ydmygt <3 <3
Dejlig opskrift!
Nu kan jeg ikke tåle nødder så jeg har lavet dem uden, og det fungerer rigtig fint.
Tak for en fantastisk blog <3
Velbekomme 🙂 Dejligt! Hvis du kan tåle solsikkekerner kan du evt tilsætte dem for at give lidt crunch/bid.
Vh Nina
Kan jeg blande Urtekrams Soya (bites) i også? Jeg har det stående, og vil gerne have det brugt.
Hej Sibilia – min første tanke er nej. De skal jo lige udblødes og helst steges af for at smage godt. Eller som minimum iblødlægges først 🙂 Men jeg har meget lidt erfaring med sådan noget 🙂
Vh Nina
Suveræn opskrift, tak tAk TAK! Foretrækker til enhver tid disse, fremfor the real deal. Og jeg er endda ikke engang vegetar!
Tak for det, Jamila – dejligt at høre! 😀
Kh Nina
Hvilken virkning har HUSK på farsen? Hvis det er for at få den til at hænge sammen, Kunne man så ikke bruge hørfrø opblødt i vand i stedet for? Det bruger jeg med succes til rødbedeburgere…..Jeg skal lave disse “deller” i morgen og jeg har ikke noget HUSK
Hej Susan, jeg beklager, at jeg ikke nåede at svare dig inden du skulle bruge oplysningen! Så til en anden gang, eller andre læsere: HUSK er en del mere effektivt end hørfrø. Så der skal bruges mere Hvis du bruger hørfrø. Den HUSK, der er brugt i farsen, er helt direkte i farsen som du kan se i opskriften, og det er det, der er med til at give den perfekte konsistens. Hvis du udbløder hørfrøene først, så giver det et helt andet resultat. Så det bedste du kan gøre med hørfrø ville være at knuse dem, bruge en større mængde og ikke lægge dem i blød først. Men ellers kan jeg varmt anbefale den fintmalede fiber husk, den kan man bruge direkte fra pakken og de er mere ‘kraftige’ i det 🙂
Venlig hilsen
Nina
Kæft de er gode mand! En af mine kødspisende venner gav ligefrem indikationer på at han selv kunne finde på at lave dem. Efter 1 mundfuld tænkte jeg “WOW”.
Ha ha – super fedt! Godt at du er med til at udbrede kendskabet til plantemad 🙂
Godt nytår!
Vh Nina
Hverken jeg eller familien er vegetarer eller veganere, omend jeg skærer meget animalsk væk fra min kost. Men hvert år til vores julefrokost d 25/12 tilbereder jeg et eller andet vegetarisk/vegansk til pålægsbordet. I år blev det frækkedellerne og nøj en succes ! Tak for en skøn opskrift !! 😀
Velbekomme – super fedt at du smider noget kødfrit på bordet 🙂 Frækkedellerne har vist prydet mangen et julebord igen i år – super dejligt!
God bagjul!
Nina
Elsker elsker elsker de er frækkedeller! Lavede dem til min lille brors konfirmation – ren succes!
Og nu vil jeg lave dem til juleaften, lidt utraditionelt – men har ikke meget tid til diverse ting og sager
Så mit spørgsmål er:
Hvis jeg laver farsen torsdag og ligger det i en pose? kan det så godt holde sig idét de først skal formes og steges lørdag?
tak igen for opskriften
Hej Nikita – jeg svarer også lige herinde 🙂 Ja det kan du sagtens – det gør vi også Mathias står og laver farsen as we speak 🙂
Vh Nina
Jeg har haft frossent dem med ok held. De lidt mere løse i det men det fungerer fint 👍
Det er præcis derfor jeg fraråder det. Hvis de skal være helt perfekte så duer det ikke 🙂 Men nu har jeg tilføjet det i Tips, for du er ikke den første der synes det er ok.
Vh Nina
Kære Nina
Jeg prøvede at lave frækkedellerne i dag. De smagte herrelækkert. Men desværre var konsistensen meget smuldrende. Hvad mon var årsagen? Mon jeg blendede dem for lidt? Eller var det fordi jeg ikke brugte gul HUSK, men økologisk HUSK fra Biogan?
Tak for input.
Mvh. Rigmor
Jeg kender ikke Biogans, men jeg getter på at de ikke er fintmalede? I så fald skal du bruge ca dobbelt mængde for samme effekt 🙂 Du kan også prøve at male dem i en kaffemølle for at få dem fine.
Vh Nina
Kære Nina. Mange tak for svar! Jeg har prøvet at lave dem siden med Gul Husk, og jeg synes stadig konsistensen er meget smuldrende. Er det virkelig rigtig, at der ingen væske overhovedet skal i? Jeg tænker, at det vil være naturligt at blande lidt vand i for at få en mere lind konsistensen. På forhånd tak for input! Mvh. Rigmor. P.S. De smager super godt! 🙂
Ja det kan godt passe 🙂 Men lad os se om vi kan finde ud af hvorfor du oplever at den smuldrer: Hvilken tofu bruger du? Måske bliver farsen smuldret hvis man bruger en meget tørt tofu som f.eks. den fra Økolivet. Lader du dejen trække inden du former dellerne? Bruger du måleskeer? Ellers kan det være at mængden af HUSK bliver lidt for lille…
Vh Nina
Hej Nina
Vil bare sige tak for din skønne opskrift som jeg lige har afprøvet. Mums 🙂 Jeg brugte arrowroot i stedet for gul husk, da det var hvad jeg lige havde. Fungerede fint. .
Jeg er i gang med at omlægge til vegansk og har allerede haft stor glæde af din blog. Tak for den
Hilsen Carina
Det lyder godt, må jeg spørge hvor meget du brugte til en opskrift, så kan jeg lige tilføje det under tips? 🙂
Vh Nina
Mit barnebarn er veganer, så jeg laver frække deller helt efter opskriften, næsten. Bruger lidt væde ( det gør man jo også til morsbrød ) og så former jeg dellerne med våde hænder. Det fungerer hver gang.
Tak, det kan være at Rigmor kan bruge det også 🙂
De her deller er saft susene super.
Jeg er ikke veganer – men almindelig vegetar – gik veggie i maj måned og befinder mig godt ved det.
Jeg har prøvet mange grøntsags frikadeller, men de savnede alle sammen bid.
Indtil jeg fandt denne her.
Det er jo bare at ændre krydderi blanding lidt, alt efter om man vil have burgere, eller deller.
men det her er et hit også blandt kødspisende venner.
godt gået.
Tak for rosen, Finn <3 Du kan tro at der blev arbejdet meget med at udvikle opskriften her. Og dejligt at du deler dem blandt kødspisere!
Vh Nina
Jeg er igang med at købe alt ind så jeg kan få prøvet opskriften af. Har allerede købt valnødder, men kunne der være et billigere alternativ? Jeg regnede lidt på det, og får de 50 g valnødder til at blive 1/3 af omkostningerne. Man kan som noteret i opskriften bruge andre nødder, men det ændre nok ikke så meget på prisen 🙂
Hilsen Mathias Lindberg
Hej Mathias undskylder det har taget lidt tid at få svaret. Det passer nu meget godt at valnødderne udgør en tredjedel af de mest ‘værdifulde’ ingredienser i opskriften. De er meget umami, og de giver en rigtig god konsistens til frækkedellerne. Hvis du leder efter noget billigere så kunne en ide være solsikkekerner, måske iblødlagte, så de ikke er så hårde. Men husk at så er det ikke helt frækkedeller du laver 😉
Vh Nina
Tusind tak for en fantastisk opskrift! De smagte ualmindeligt godt!
Dejligt at høre, vi laver dem også igen (igen) herhjemme en af dagene 🙂
Vh Nina
Jeg har prøvet at fryse dellerne og det er gået ok 😄
Super lækre opskrifter. Tak ❤️
Velbekomme, Heidi 🙂 og tak for tilbagemeldingen omkring frysning. Jeg har også prøvet det, men synes at det ødelægger konsistensen, som jo er nopget af det, de er kendt for. Men hvis du synes at det fungerer fint er det jo super praktisk at kunne fryse dem 🙂
Vh Nina
Uha dem må jeg også prøve. Og nu endnu et spørgsmål om HUSK: Kan jeg bruge loppefrøskaller (fra Urtekram) ?
Hej Henriette, jeg beklager den laaange ventetid. Jeg kender ikke Urtekrams, men mon ikke de er som den grønne HUSK? Du kan sandsynligvis bruge dem, du skal bare finde den rette mængde.
Vh Nina 🙂
Denne her opskrift glæder jeg mig til at prøve! Er det muligt at erstatte HUSK med havreklid?
Hej Sidse 🙂 Nej, det er vist nogle helt andre egenskaber. Jeg må sige at jeg er blevet rigtig glad for HUSK herhjemme. Det holder i vildt lang tid og er meget enkelt at tilføje opskrifter. Så jeg kan varmt anbefale det som bindemiddel i forskellige opskrifter 🙂
Vh Nina
Vil rigtig gerne i gang med kødfrie dage. Har kun prøvet Tofu én gang til bøffer og det var super godt. Hvor handler man billigst Tofu, Seitan osv. billigst, da det ellers render op i priser i nærheden af en oksemørbrad ;o)
Hej Klas, det er jeg nok ikke den bedste til at svare dig på. Et bud er at købe Tofu når Føtex har øko tilbud 🙂
Vh Nina (undskyld, jeg havde overset din kommentar)
Du kan købe 400 gram økotofu til 17 kr i Aldi 🙂
Aldi har 400g tofu til 16,95 😊 det fungerer rigtig godt til det, selvom det ikke ligger i vand.
Tak Klas 🙂 og det er netop én af dem hvor man nok vil skulle komme LIDT ekstra væde i.
Vh Nina
Så fik jeg endelig prøvet jeres frække deller. Øv at jeg ikke har gjort det for læænge siden. Nøj hvor smagte de godt! TAK! 😉
Nåh det havde jeg ikke troet om dig, Eva 😀 Jeg troede du havde været alle mine opskrifter igennem. Men dejligt at du kunne lide dem <3
Kh Nina
Den dag kommer! Trust me!! ♥ ☺
Hej Nina
Hvor lang tid i ovnen og hvor mange grader?
Og hey – eeeeelsker denne opskrift, som altid er en sikker vinder !!!
Tak!!!
Hej Lisel, de plejer vist at få omkring 30 minutter på 180 grader ifølge Mathias. Det er som regel ham der laver dem i forbindelse med catering 😉 Men start med ca 30 minutter og hold øje så de ikke får for meget farve 🙂
Vh Nina
Der står Tamari (GF). Hvad står GF for?
Glutenfri 🙂 Tamari er i modsætning til sojasauce pr definition glutenfri.
Vh Nina
HOLD NU FAST DE ER GODE!!! De blev også godkendt af min altspisende mand og min lille søn på 2 år. Der blev smovset til den store guldmedalje – selvfølgelig med brun sovs, kartofler og kogt blomkål og broccoli.
<3
Vil rigtig prøve at lave dem, jeg har købt alt, som skulle bruges men har overset husk 😬 er der noget jeg kan erstatte den med? Hørfrø, chia eller lign?
Hej Tanita, beklager mit sene svar 🙂 Ja en dobbelt mængde blendede hørfrø eller chiafrø bør kunne holde sammen på dem 🙂
Vh Nina
Tak fore endnu en FANTASTISK opskrift. Hold nu op, de er gode! 🙂
<3
Det her er min ultimative “go-to” opskrift! Til sammenskudsgilde, julefroksot-buffet og senest som æresgæsten på julebordet. De er simpelthen så lækre og gør det rigtig godt med kartofler og sovs (det får man jo unægteligt lyst til engang i mellem).
Nårh ja, og så har jeg faktisk aldrig haft svært ved at få dem til at hænge sammen, syntes de er ret nemme at arbejde med.
Tusind tak for en god opskrift, den kan klart anbefales!
Det er SÅ godt at høre! Det var jo det der var meningen med dem 🙂 Dejligt at du har taget dem til dig.
Vh Nina
Hej Nina.
Jeg vil gerne lave dine frækkedeller til en julefrokost, og vil derfor høre om man evt kan putte linser i, i stedet for tofu, for at lave en billigere version? Eller er der noget andet du tror fungerer bedre end linser, som en billigere erstatning for tofu? På forhånd tak 🙂
Hvis jeg skulle erstatte tofuen vi.lle jeg vælge kogte kikærter som var most med en gaffel. Frækkedellerne får ikke det samme saftige ‘kødlige’ bid, så regn ikke med at de smager som de originale. Pga farven vil de nok heller ikke ligne frikadeller lige så meget. Hvor mange mennesker skal du lave til?
Vh Nina
kære Nina
Ved du om man kan lave en sojafri version af denne opskrift? Jeg har en søn som ikke kan tåle store mængder af protein.
Bh
Hej Le, jeg ville prøve med nogle let moste kikærter i stedet, men det er måske også lige lovlig proteintungt? Ellers kan du finde en række lækre opskrifter på grønne frikadeller nederst i mit indlæg Styr på Dellerne. Der må være noget du kan bruge – selveom det selvfølgelig ikke bliver lige så godt som frækkedellerne 😉
Vh Nina
(undskyld, men jeg har lige fundet en hel masse kommentarerer som ved en fejl var røget i spamfilteret, derfor min sene respons…)
Hej Nina,
Jeg har efterhånden lavet frækkedellerne mange gange, og afprøvet forskellige ændringer.
I sidste weekend skulle min mand og jeg til grillfest og jeg besluttede at lave frækkedeller til at varme på grillen.
Ændringer:
Jeg valgte at stege løgene i 1 tsk ristet sesamolie, (det giver en mere ægte kødsmag, hvis man er til det.)
Og så brugte jeg 125 g shitake svampe og 75 g markchampignon.
Så prøvede jeg for første gang med cashewnødder, har ellers brugt valnødder.
Jeg stegte frækkedellerne i olivenolie og ca. 1½ tsk ristet sesamolie.
Ellers var resten, som i den oprindelige opskrift.
Og så synes jeg de bliver bedre og nemmere at forme, hvis man laver farsen dagen før.
De var helt fantastiske denne gang, derfor vil jeg gerne give ændringerne videre.
En ældre mand, som er kødspiser, smagte mine deller og bad om opskriften. En anden troede ikke på, at der ikke var kød i dem. Så de er nogle rigtig rigtig frække deller :-D.
Endnu engang tusind tak for den bedste vegedelle opskrift, jeg nogen sinde har prøvet.
Til jul eller næste fest, vil jeg prøve at lave Morsbrødet, det er jeg meget spændt på at servere for mine vegetar gæster.
Venlig hilsen
Winnie
Hej Winnie
Skal lave vegetar grill og har tænkt at lave frikadellerne… ved du om det går at lave dem i ovn dagen før og så bare varme dem på grillen ?
mvh
Nina
Det går helt sikkert 🙂 Giv dem evt lidt i underkanten, så de bare hænger sammen og så grill dem færdigt dagen efter 🙂
Kære Nina.
Jeg lavede dine frækkedeller igår….
Jeg er forholdsvis ny veganer og har haft en lille frygt om hvorvidt jeg forevigt kan undvære smagen af kød.
Det fik du lige sat en stopper for igår! Jeg har aldrig smagt bedre frækkedeller. Mums!
Tak for dine inspirerende opskrifter – ser frem til at bage morsbrødet
Venlig hilsen Amalie
Åh hvor er det godt at høre! Jeg kan godt afsløre at der er masser af umami i frækkedellerne og det er sandsynlig umamismagen og ikke kødsmagen du savner 🙂 Så der er masser af håb forude.
Vh Nina
Det er selvfølgelig min MAND der gerne vil have karbonader, ikke mang :-D.
Jeg synes frækkedellerne er rigtig gode, så jeg vil gerne bruge opskriften til at lave karbonader af.
Sagen er at min mang har fødselsdag, og han ønsker karbonader (af kød) på traditionel facon, da det er hans livret..
Vi er 5 vegetarer i familien incl. mig selv. Og til os vil jeg gerne lave frækkedellerne i karbonadeform og med rasp på.
Kan jeg lave frække(karbonaderne) nogle dage før og fryse dem ned, for så at varme dem op i ovnen, på festdagen?
Det ville lette madlavningen en hel del, for jeg er alene i køkkenet, på fest dagen.
Hej Winnie 🙂 De egner sig ikke til frysning som der også står nævnt i opskriften. Det skyldes tofuen. Vi har prøvet det og det duer ikke :/ Men vi laver tit farsen i forvejen. Lige nu har jeg noget stående på køl som blev lavet i går og først skal steges i morgen. Hvis du kan vente 24 timer, så kan jeg melde tilbage om det går så fint som jeg regner med, for så har du i hvert fald mulighed for at lave det to dage i forvejen hvilket jo er en stor hjælp 🙂 Og du kan i hvert fald lave det dagen inden. Som nævnt har vi også tit kogt ris, stegt svampe og løg og smidt på køl i lufttætte beholdere og så på anden dagen blandet det med resten af ingredienserne til fars og så først stegt den på 3. dagen, så det er også en mulighed 🙂
Kh Nina
Hej Nina,
tak for dit svar. Jeg havde overset, at de ikke var egnet til frysning. Men ja, så må jeg lave dem et par dage før.
Og ja jeg kan sagtens vente 24 timer, på din tilbagemelding. Det er ikke før i April han har fødselsdag. Jeg kan bare godt li’ at have alle opskrifter afprøvet i god tid inden festen.
KH Winnie
Sådan har jeg det også – så undgår man overraskelser på selve dagen 😉 Jeg stegte den fars, der havde stået siden i forgårs. Den opførte sig fint og smagte også ok, men jeg synes nu at den var blevet lidt mindre optimal i konsistensen. Så hvis jeg var dig, ville jeg overveje at stege tingene af dagen inden og så først blande/blende det til fars på selve dagen for det allerbedste resultat. Eventuelt samle det aftenen inden 🙂
Jeg har lige haft en slem gang influenza, er stadig ikke helt frisk, så det er først i dag jeg har været inde og kigge efter dit svar.
Tusind tak for din tilbagemelding. Jeg vil nok være nødt til at samle farsen aftenen før, for der bliver vist meget at se til på selve dagen i forvejen.
Venlig hilsen
Winnie
Det tror jeg nok skal blive godt, sådan har vi også gjort flere gange 🙂
God bedring.
Vh Nina
Så er fødselsdagen overstået,, og frækkekarbonaderne var et kæmpe hit.
Jeg fordoblede opskriften og lavede farsen dagen før festen, Der blev 9 store deller a’ ca 120 g. Jeg formede dem runde og flade, som kødkarbonader, smurte lidt rapsolie på dem med en bagepensel og vendte dem i knuste cornflakes krydret med salt og peber. Så blev de brunet på panden, i en blanding af smør og olivenolie, og så i ovnen mens jeg stegte kødkarbonaderne.
De blev serveret sammen med skrællede kogte babykartofler, der blev vendt i smør på panden og drysset med lidt salt. Og så kom de også ind i ovnen. Og kogte grønsager: Små karotter, mini majs, ærter og majskerner. dertil persillesauce lavet af grønsagsvandet og lidt mælk. Til dem der ikke spiser sauce, var der smeltet smør. Det var bare så lækkert og en stor succes.
Tusind tak for denne skønne opskrift.
Venlig hilsen
Winnie
Velbekomme – jeg er glad for at høre at det gik godt 🙂 Vi laver frækkedellerne igen på lørdag til familiefødselsdag og Mathias har lige lavet en portion i dag til uddeling ved et møde hvor man skulle have smagsprøver med. Det er virkelig en af de opskrifter vi vender tilbage til ofte og Mathias kan den efterhånden i søvne 😉
Nina
Wow! De minder godt nok om rigtige frikadeller. Er vild med både smag og konsistens. Mine julefrokoster blev lige en delle rigere. Tak for en god opskrift og en super hjemmeside i det hele taget – har lavet flere af jeres opskrifter med stor succes 🙂
Fedt, fedt, fedt! Vi har for nyligt testet at bage dem uden olie i ovnen og det fungerer rigtig godt hvis man er til low fat 🙂 Tak for din besked, det varmer og motiverer.
Nina
Hej Nina,
hvor lang tid i oven skal de have og på hvor mange grader?
De ser så lækre ud!!
Hilsen Josefa
Hej Josefa, det er også en af mine mest populære opskrifter 🙂 Prøv 180’C i omkring 30-40 minutter eller indtil de har fået en fin brun farve.
Vh Nina
Hej igen, tusind tak for svar – det vil jeg prøve!
De er rigtig gode!! Er dog nødt til at blende al mad ret meget, pga kræsent barn. Jeg opdagede, at “farsen” smager fuldstændig som leverpostej… Kan man spise det “rå” og bruge det som postej? Eller skal det bages så?
Nej du behøver ikke bage det, eftersom alle ingredienser kan spises ubagt – og løg og svampe er ovenikøbet stegt. Tak for meldingen, jeg har selv overvejet at prøve det som en slags leverpostej, så det er fedt at høre at du synes det fungerer 🙂
Vh Nina
I can’t wait to try these out! Christoffer doesn’t like mushrooms though (mostly because of the texture), but I guess you can’t really notice them, right?
Absolutely right! They are there for the texture and umami-taste. He’ll never know they were there 😉
Ser ud til at være en lækker opskrift 🙂 Kan man bruge 2 tsk malede hørfrø + 6 tsk vand som æg erstatning her? Har set det i andre opskrifter.
Jeg ville nok nøjes med hørfrøene ellers tror jeg det blir for vådt 🙂 Prøv det evt med 1/4 af farsen som du blander med en 1/2-1 teske godt knuste hørfrø. Lad farsen hvile og steg dem og se hvordan de opfører sig 🙂
…på den anden side, hvis du blander 2tsk malede hørfrø med kun 6 tsk vand, så suger de nok det meste, så det kunne godt tænkes at fungere. Jeg prøvede bare at blande gul FiberHUSK med vand og det synes jeg blev alt for fugtigt 🙂
Hjemmekogte kigærter afkøles og
så skal de blendes med lidt af koge vandet og
så kommes der godt med spidskommen og lidt chillipulver og havsalt +hakkede løg efter smag og
så kommes hele molodytten op i en blender/foodprocesser og blendet til en fars og
så skal farsen stå lidt og sættes sig,hvis man ikke bruger æg så,skal man MÅSKE komme lidt mel i så det hænger lidt mere sammen,men det er næsten ikke nødvendigt.
Steges på en pande i det fedtstof man ønsker,til de er dejligt brune på begge sider.
Det er en god ide at,tage sin rist fra ovnen og lægge kigærtedellerne til afkøling på efter stegning,så er de lidt mere sprøde.
Vdr. kogevandet så,er det TOTALT fedt til en rigtig god sovs,eller til en suppe.
Jeg koger somregel 2 poser kigærter i en stor gryde af gangen.Jeg blender alle kigærterne,med koge vandet og har den så i fryderen i portioner,til f.eks hummos deller -mad pandekager ect.
Tak for din opskrft på kikærtedeller, dem laver vi også rigtig mange af herhjemme 🙂