De her billeder er taget lang tid før jeg startede med at blogge. Men de har nok været medvirkeende til at jeg overhovedet gik i gang, fordi jeg synes jeg lavede noget som kunne være med til at inspirere andre. Nu har jeg endelig fundet billederne frem fra mit gigantiske arkiv og sat dem sammen så du kan få lidt idéer til, hvordan man kan fejre børnefødseldag uden indblanding fra dyr.Hos os består den kulinariske del af børnefødselsdagene først og fremmest af noget som Røskva har med til uddeling i børnehaven og det, der bliver serveret til selve fejringen med familie og venner. Vi holder sjældent det store morgenfødselsdagsbord, men aftensmaden er selvfølgelig lidt ekstra.
Morgenmad
Når man fylder 3 og ELSKER vandmelon så er der ikke noget bedre at få en halv vandmelon med lys og sjernekastere til morgenmad på sin fødselsdag:
Uddeling i børnehaven
Jeg hade længe skævet til idéen om en vandmelonkurv, så uddeling i børnbeahven var en god lejlighed. Den blev lavet dagen inden og kom i køleskabet i en pose. Dagen efter blev den fyldt med vindruer og vandmelonkugler.
Børnene var virkelig imponerede over at noget som engang havde været en vandmelon, nu var en kurv med frugt! Derudover havde jeg lavet daddelkugler med kardemomme, som også var et hit hos de fleste (dog ikke Røskva…)
Venindefødselsdag
Om eftermiddagen fik Røskva besøg af sine bedste veninder fra opgangen. De spiste lasagne som var dekoreret med figurer og bogstaver stukket ud af en lasagneplade jeg havde kogt sammen med lidt rødbede for at få den lyserød. Et lille tip: Kom bogstaverne på efter bagning eller lad dem kun bage med i kort tid for de blev HELT krøllede efter en lang tur i ovnen 😉 (billedet her er før bagning). Se opskrifter på veganske lasagner her, her og her.
Desuden blev der spist lyserød bananis, som altid er et hit – ikke mindst fordi man må spise lige så meget man overhovedet orker!
Familiebesøg
Senere inviterede familien på boller og kage. Udover at maden selvfølgelig skal være lækker, så går vi altid efter at kunne forberede det meste i dagene op til, så vi bedre kan slappe af på selve dagen. Så her havde Mathias bagt boller…
…som blev serveret med 3 slags pålæg: Det var faktisk omkring Røskvas 2-års fødselsdag at jeg opfandt den populære Smøreost lavet af sojamælk og her med friske krydderurter. Hasselnøddesmør som er lavet af ristede hasselnødder, der køres i en uendelighed i en foodprocessor og smager sindsygt godt – især taget i betragtning hvor enkelt, det er. Sidst men ikke mindst hummus (meget kogte kikærter blendes med lidt af kogevandet, lys tahin, hel ristet spidskommen, masser af citron og salt og peber). Billedet er også et studie i hvordan mad kan komme til at se utroligt u-indbydende ud – det smagte meget bedre end billedet antyder 🙂
Så havde jeg lavet en rigtig fin regnbuebananis i sjove farver: Det lyserøde lag bestod af frosne MODNE bananer blendet med jordbær. Det grønne var tilsvarende lavet af bananer og pistacienødder og spinat for farve. Det gule lag er af bananer, mango og kardemomme. De er lavet i en rugbrødsform med udstukne mangostykker øverst (altså nederst i formen). Her er halvdelen spist.
Som altid var der masser af naturligt farvet kokosdrys man kunne hælde på
Desuden en raw chokoladekage inspireret af Caroline Fibæks Brownie Babe med blomster af mango
TIl brownien var der en hindbærsovs af hindbær blendet med dadler og passeret gennem en si for at fjerne kernerne.
Daddel/mandelkugler med kardemomme og trillet i hhv. cacaopulver og forskellige farver kokoskrymmel. Og serveret i husmoderens stolthed: Et cabaretfad fra serien Corinna
Og her eksempler på kokosdrysset
Der blev drukket kaffe og te til og det var vist det – jeg håber at det kan inspirere 🙂
Se også indlæggene fra da vi fejrede hhv. 4-års fødselsdag og 5-års fødselsdag
Skriv et svar