Hvis du kender mig, så ved du godt, at rigtig meget af det mad jeg laver på bloggen ikke er noget jeg laver ’til mig selv’. I starten holdt jeg mig meget strikst (sktskt?) til sukkerfri og oliefri mad, som er det, jeg selv foretrækker. Men efterhånden som bloggen er vokset har jeg taget flere og flere udfordringer op, simpelthen fordi jeg synes det har manglet i det veganske køkken og fordi jeg har været drevet af udfordringen med at plantificere ellers ikke-vegansk mad.
Åh, du elskede dåsemakrel!
Men den her. Den her den er (også) rigtig meget til mig selv Jeg har som de fleste andre danskere høvlet utallige rubbere med makrel indenbords helt fra de små klasser og op igennem i min spæde ungdom. Det var godt nok ikke super velanset i min tid på arkitektskolen. Makrel i tomat og åbne studielandskaber er sjovt nok ikke en super populær eller på nogen måder hip kombi i det seriøse og sort/hvide krea-miljø og jeg oplevede da også at min makrelspisning blev påtalt
Selv i mit senere voksne, præ-veganske liv har jeg i stor nydelse – omend ikke helt uden skamfølelse og altid med en velbegrundet frygt for makrelsprøjt – åbnet og nydt en dåse makrel i tomat. I de senere år dog af højere kvalitet fremfor den billige omgang som ret beset burde gå under betegnelsen ‘plukfisk i tomat’. Men nu kan jeg helt ærligt sige, at jeg ikke har rørt en dåse makrel i flere år.
Men det er faktisk én af de smage jeg må erkende at jeg har savnet i ny og næ. Det har nu ikke stået så højt på min uendelige to-cook liste, men så dukkede et link til en norsk opskrift op på vores veganske facebookgruppe. Det kan være at makrel i tomat smager anderledes i Norge, jeg var i hvert fald ikke helt overbevist af den version. Men det var et super godt udgangspunkt og efter noget rådføring med mine smagsløgs hukommelse kombineret med erfaring fra tidligere fiske-løse eksperimenter på bloggen (røget læx og senneps’sild’) var det som at få et lavgastronomisk kram fra fortiden. Jeg har nemlig for nyligt fået løst poblematikken med glutenfrit rugbrød så drømmen om en fuldfed rubber med makrello blev til virkelighed. Ikke mindst fordi jeg skejede ud og for billedernes skyld lavede vegansk mayo. Den kan nu også laves i en fedtfattig version, men vi havde ikke liiige silkentofu hjemme, så jeg blev jo nødt til at lave den anden …
Og må vi i den forbindelse sende de varmeste tanker til de stakkels pædagoger rundt om i madpakkeinficerede institutioner som hver morgen slår øjnene op helt uvidende om, præcis hvor mange makrelindsmurte børnehænder og HVOR meget kropslun makrel i tomat-ånde de for ussel mammon skal håndtere netop denne dag og som de for Gud ved hvilken gang er tvunget til at håndtere med kærligt overskud, idet de undertrykker en dybfølt afsky, ledsaget af en ikke helt ubetydelig mængde gag-reflekser og deres åndedrætsorganer undergår en midlertidig nedsmeltning. Vi tænker på jer!
Vegansk makrel i tomat
Makrel(fr)i tomat
INGREDIENSER
- 1/2 ark/plade ristet noritang (ca 20x20 cm. Tilsvarende mængde knust noritang-drys kan også bruges - det er billigere.)
- 2 dl mosede tomater
- 2 tsk koldpresset rapsolie
- 2 tsk sukker/sirup
- 1/2-1 tsk æblecidereddike
- friskkværnet sort peber
- 1/4 tsk salt
- 1 nip røget paprika
- 1/2 tsk sojasauce
- 2 dl kogte kikærter
For ekstra umami-dybde, tilføj meget gerne
- 1 spsk gærflager
SÅDAN GØR DU
- Noritangen blendes til småstykker eller groft pulver i en kaffekværn. Har du ikke sådan én må du væbne dig med en stor skarp kniv samt tålmodighed og hakke noritangen som den aldrig er blevet hakket før!
- Bland de øvrige ingredienser (mosede tomater, rapsolie, sukker, peber, salt, røget paprika, sojasauce) undtagen kikærter sammen til en fisket tomatsovs.
- Hvis kikærterne er våde så tør dem af først. Er de nykogte, så må de gerne moses varme og dampe af inden de blandes i sovsen. Mos kikærterne let med en gaffel. De skal ikke blive til pulver, bare sørg for at der lige akkurat ikke er nogle hele og kun få halve kikærter tilbage (se evt. billede i indlægget).
- Bland kikærterne med sovsen, rør rundt og nyd på rugbrød!
Tak for en super opskrift herfra 3 danskere i Hawaii🌺 Vi brugte 1/2 tsk meget fint kelp pulver istedet for nori tang, og det var en stor success!
Uh så er der makrello på Hawaii!🤩🤩🌸
Elsker det. Tak for stjerner 😘
Ej Nina! Det her er virkelig utrolig godt. Jeg blev super glad da jeg så Mikuna udgav min elskede makrelsalat på vegansk, men da den kostede 23 kr. bakken, som let tømmes på en mad eller to, begyndte jeg at drømme om selv at kunne lave det billigere. Jeg har lige smagt på det, og blev sgu helt rørt over at det er så ligetil og smager så godt! Og så liiige med en klat mayo også. Nå! Det bliver i hvert fald 5 stjerner fra mig, og tak for det arbejde du gør for os der bare har siddet og ventet på en opskrift! Knus
Yay! Tak 🤗 ja der skal egentlig ikke så meget til. Er det ikke fantastisk?! Ja tak til lidt blanke øjne, som sagt i indledningen ‘et gastronomisk kram fra fortiden’ – og det kan man jo godt blive lidt rørstrømsk af. Også når det gælder makrel…
Kh Nina
Ej hvor er det fedt, det smager jo som det skal. Tak for endnu en glimrende opskrift!
Jamen altså 😊 det er mig der takker for at du følger med herinde 🤗
Bh Nina
Jeg bliver simpelthen kommentere på denne opskrift på makrel(fri) i tomat.
Det gik rent hjem her hjemme! 🥰
Vi er nye i veganverden og er kun lige ved at lære så der er stadig en den vi kan savne, bl.a. en go’ gammeldags makrelmad med majo, rå rødløg og dild 😋
Så da jeg så denne opskrift var jeg simpelthen nødt til at prøve – og det lykkedes! 🤪
Dog kunne vi godt tænke os mere tyggemodstand (trods grovmost kikærter), så jeg tænkte at prøve med ituskåret dåsechampignon, da de ikke smager af så meget, men giver en god konsistens.
Har du nogen kommentar til dette?
Jeg skal helt klart prøve flere af jeres opskrifter. 😍
Kan man bruge en dåse flåede tomater og mose dem?
Hmmmm ja hvis det er en rigtig god kvalitet. Og ellers kan det være den skal have et ekstra nip sukker/sirup for at blive lige så sød 🙂
Vh Nina
Hej!
Jeg elsker Jeres opskrifter😉
Jeg har en pose tørret havtang.
Kan jeg bruge det og i så fald, skal der
gøres noget ved det inden jeg kommer
det i ?
Mvh Henriette
Hej Hneriette, er det sådan noget blæretang? Jeg har ikke erfaring med så mange typer. Blæretang er ret tyk ifht nori. Men kan den pulveriseres? Og dufter den af hav/fisk?
Vh Nina
‘Ristet noritang’ – er det ristet når man køber det eller skal jeg selv gøre det??
Jeg glæder mig til at prøve opskriften!
Det står som regel på pakken – og ellers kan du smide det hurtigt på en brødrister 🙂
Min søn er solgt ❤ nu skal det laves til madpakken og alt muligt. Tak for opskrift var lidt flad på madpakkeideer. Godt nytår
Åh hvor godt! Det er altid dejligt når man finder noget nyt, der hitter hos ungerne <3
Godt nytår til dig 🙂
Vh
I love your blog! So inspiring! Finding a lot of great ideas for Christmas here 🙂 I’ve had some leftover bolognese sauce with a lot of soy protein, it didn’t have too much italian spices going on, so worked perfectly as a base for some nostalgic makrel guf experience. I added a little øko ketchup, sugar, vinegar and SOY SAUCE. I think that’s the most brilliant in this recipe, soy sauce makes all the difference. And more sugar than I would expect. I didn’t dare to fish up our coffee grinder, what if the taste stays in it somehow? Or was afraid of the sticky tang pieces in the grinder when I need to wash it. So I soaked the tang in the oil-vinegar mix instead and blended it up, worked fine.
Thanks, Marta, I suggest soy bits in the recipe but haven’t tried myself. Nice to know it works!
Best
Nina
jeg læste engang at palmehjerter på dåse skulle være en fin substitut for fisk, er det noget I har prøvet ?
Hej Anna, ja jeg har hørt om det men har ikke haft mulighed for at lege med det endnu 🙂
Hejsa!
Spændende opskrift.
Jeg har et spørgsmål vedrørende det her kaldet Seitan – som I har nævnt kort i b.la. indlægget omkring umami. Hvad synes I om det? Er det noget I bruger og hvordan? Synes det lyder ret interessant. Især for mig, som hverken er vegetar eller veganer, men blot ønsker at spise mere plantebaseret og indføre flere ‘kødfrie dage’ 🙂
Vi bruger det aldrig. Jeg synes det er et ret ok produkt. Det er jo ‘bare’ isoleret hvedeprotein (altså gluten), og derfor minder det om animalsk protein i konsistensen. Naturli har lige sendt tre salgs seitan i butikkerne, dem kunne du starte med. Jeg vil anbefale strimlerne 🙂
Vh Nina
Fantastisk, Nina 🙂
Hvor får jeg noritang henne – er det bare alm. sushi tang, jeg køber i supermarkedet?
Glææææder mig til at sætte tænderne i en god gammeldags makrel (fr)i tomat ;P
Yes, helt almindelig sushitang 🙂