Vegansk mælkebøttehonning med raps og æble

Ja ja, vi kan hurtigt blive enige om, at mælkebøttesirup ernæringsmæssigt ikke har mange ligheder med honning fra bier, så lad os bare droppe den diskussion 😉

Rent etisk, har det heldigvis heller ikke meget tilfælles med honning – læs mere om honning og dyreetik her. Så lad os nu bare kalde det vegansk honning for sjov skyld og narrestreger.

Hjemmelavet mælkebøttesirup kan hjælpe dig med at slutte fred med ukrudtet i din græsplæne, fremover kaldet Guldet i græsplænen, m’kay?

“Se dybt i mine øjne. Næste gang du ser en græsplane dækket med mælkebøtter vil du tænke, hold k*** det kan blive til mange liter vegansk honning!” 3-2-1 *knips*

English recipe

Smager mælkebøttesirup af honning?

For at være helt ærlig: Ja, det smager som jeg husker en lækker, lys flydende akaciehonning: Sødt og super aromatisk af blomster med en let syrlighed. Og det er ikke bare mig der oplever mælkebøttesirup sådan. Du kan faktisk købe produktet ‘vegansk honning‘ lavet på mælkebøtter.

Udover at det ligner og smager som honning, så kan det også bruges til mange af de samme ting. Det dufter også dejligt af sort te med honning når det står og koger ind.

Hvorfor smager blomster-sirup af honning?

Jeg brugte lidt tid på at klø mig i håret over, hvorfor mælkebøtter får siruppen her til at smage af honning. Da jeg i 3 testeversion for nemhedens skyld prøvede at beholde bundene på blomsterne blev jeg lidt klogere: Det dufter nemlig helt vildt af sort te med honning når det koges uden citron vel at mærke. Jeg gætter på at bitterheden samt klorofylsmagen fra de grønne bunde minder om smagen i sort te og kombinationen med blomsterduften giver associationer til en kop varm sort te med honning. Så langt så godt.

Da vi så var ude at køre forleden herude på landet kørte vi igennem to rapsmarker – hold nu op det dufter! Eftersom jeg var totalt i honningbrygger-mode, fik jeg straks honningassociationer af duften af raps. (der er jo faktisk også noget, der hedder rapshonning). Og så faldt tiøren for min ammehjerne: Det er selvfølgelig (i høj grad) pollen, der gør, at honning dufter og smager af honning. Mælkebøtter indeholder masser af pollen OG de er tilrådighed i stor stil. Rapsblomster indeholder sikkert også en del og med den store rapsproduktion vi har i Danmark er der jo åbenbart nok til at man kan købe decideret rapshonning. Derfor er de to blomster populære blandt bier.

Bierne samler jo pollen på sig mens de sidder på blomsten og suger den nektar som de gylper op (🤮) når de kommer hjem til bistaden. Én bi kan bære 25 mg pollen hjem på én flyvetur. Jeg kan bære væsentligt mere på en enkelt tur ud i haven. Tilgengæld er jeg virkelig dårlig til at kaste op på kommando, så jeg må ty til andre metoder for at lave vegansk honning.

Her er honningen lavet fast efter min guide til fast vegansk honning.

Hvordan laver man så vegansk ‘honning’?

En bi bruger hele sit liv på at lave omkring 1/12 teske honning. Mælkebøttehonning tager meget kortere tid! Kort fortalt laves først et vandigt afkog af blomsterhovederne for at samle al den gode smag. Bagefter inddampes det i lang tid sammen med sukker for at få det til at tykne.

For at afbalancere den søde og bitre smag tilsættes også citron præcis ligesom når du laver hyldeblomstsaft. Æblerne giver en masse aroma og faktisk minder æblesyre smagsmæssigt om mælkesyre som også er tilstede i honning.

7 tips til når du plukker mælkebøtter:

• Find blomster der ikke vokser tæt på befærdet vej eller på en sprøjtet mark.
• Pluk mælkebøtterne i løbet af dagtimerne hvor de er åbne. Du kan IKKE udskyde mælkebøtteplukningen til om aftenen når mørket er faldet på. Her sover mælkebøtterne nemlig. Hvis der er regn på vej (eller i gang) duer det heller ikke, for der klapper de også i.
• For at undgå dyr i honningen (vi er vel veganere) så giv blomsterne et par dask på stilken inden du plukker, hvis du ser at der sidder små sorte dyr i. Pluk dem i et dørslag eller en kurv med huller der er store nok til at de sidste dyr drysser ud, når du ryster dem forsigtigt. De kan også spredes ud på et sø viskestykke. Så vil de fleste dyr frivilligt forlade blomsterne i protest over de forringede boligforhold.
• Nip blomsterhovederne af lige hvor stilken slutter. Du kan faktisk undlade at skære den grønne bund af. Hvis du lader blomsterne trække i afkoget natten over efterlader det grønne en svag klorofylsmag i den færdige honning. Det synes jeg er rimelig lækkert. Hvis du vil undgå den smagsdetalje, skærer du det aller nederste (!) af bundene og bruger kun de gule blade. ELLER noget nemmere: sier blomsterne fra direkte efter endt kogning.
• Hvis du ikke har tilstrækkeligt med mælkebøtteblomster ad gangen, kan du i teorien plukke dem ad flere omgange og komme dem i en beholder på køl eller i fryseren indtil du har nok. Der ryger dog nok smag så det er klart bedst at koge dem lige efter plukning.
• Store mælkebøtter indeholder mest nektar og der er mest af det på varme dage – så pluk gerne i solskin. Indholdet af nektar er størst på 2. dagen forlyder det – jeg gætter på at det indebærer en helt udslået blomst.
• Gå efter blomster med masser af pollen. Ja, tak, Nina, det lyder bare super nemt, jeg tager lige min magiske bi-dragt på! Pollen er det pulver du kan se yderst på støvdragerne. Når blomsterne afblomstrer begynder pollenen at blive grålig og lidt kedelig i det. Her er det stadig friskt og orange:

Umiddelbart ser det ud til at der er mest tilgængelig pollen når blomsterne er slået helt ud (th), dog uden at den endnu er ved at afblomstre. Når støvdragerne begynder at se grå ud er blomsten ved at have mistet smag. Men hvad ved jeg:

NÅR DU PLUKKER RAPSBLOMSTER – eller andre supplerende blomster

– Ja hvis du er så heldig at bo på landet (eller køre forbi i sæsonen) så snupper du lige en buket rapsblomster med hjem – og krydser fingre for at marken er økologisk…

– Gå efter blomsterklaser hvor ikke alle er sprunget helt ud, så ved du at de ikke er ved at afblomstre (se mit billede ovenfor med ‘lukkede’ blomster i toppen).

-Fjern den midterste stilk, men lad bare de små tynde stilke der holder selve blomsterne sidde.

– Har du ikke lige adgang til en rapsmark, så er der muligvis andre spiselige blomster du kan bruge. Det kunne være hyld, lavendel, lyng (visse sorter), almindelig mjödurt eller hvis du som jeg, gemmer dine tomme vaniliebælge så kog den med for smag. Hvis ikke, så nøjes du bare med mælkebøtter.

Hvor længe og hvor meget skal siruppen inddampe?

Regn med at det skal stå et par timer.

Afhængigt af hvor stor portion du laver, størrelsen af din gryde (afdampningsoverfladen), varmen etc. Som rettesnor vil jeg sige at den skal reduceres til 2/3 mængde. Så kan du begynde at holde øje med kosnistensen. HOLD GODT ØJE! Stil evt. et æggeur til at ringe hver halve time ellers kan man hurtigt glemme at tjekke. OG bemærk at det kan gå meget hurtigt til sidst, da den formindskede mængde sirup tager mere og mere i mod den varme blusset står på. Så selvom du har fundet et fint afdampningspunkt, kan du godt opleve at gryden pludselig koger over imod slutningen – det er ikke så godt!. Så hellere for lavt blus end for højt. Den må endelig ikke begynde at lugte brændt, så skru godt ned til sidst. Selvom du ikke kan se bobler/simrer, så reduceres den stadig, selvom den bare står og damper lidt – det tager bare noget tid 🙂

Det er vigtigt at du ikke koger siruppen alt for meget ind eller bruger for høj temperatur for så smager det bare mest af karamelliseret sukker. Og smagen er selvfølgelig også afhængig af, at du får plukket nogle blomster med en masser smag. Det indebærer bla. at du håndterer dem lidt varsomt, så al den gode pollen ikke drysser af inden de kommer i gryden.

Konsistens: Den skal være tykkere end agavesirup. Tyktflydende men stadig for tynd til fx at smøre på en mad uden at det ender i noget snask. Hvis du koger den ind så den bliver tyk, så ender du med at den bare smager af karamelliseret sukker.

TIPS

3 måder at finde ud af om din mælkebøttesirup er færdig:

1) Tjek tykkelsen. Stil en tallerken på køl eller frys – brug den til undervejs at tjekke konsistensen af den færdige ‘honning’.

Tag en teske varm sirup og fordel det på tallerkenen i et tyndt lag, så køler det hurtigt og du kan nogenlunde bedømme om den er tyk nok. 

Bemærk at den svinder lidt mere og bliver en lille smule tykkere efter du slukker for blusset.

2 Du kan også veje gryden af inden du går igang og så veje den efter noget tid og beregne hvornår indholdets vægt er ca 1100 gr.

3 Eller du kan måle dybden af siruppen med spidsen af en kniv og så holde øje med hvornår dybden er blevet 2/3 af det du startede med – så er det ved at være klart.

Farve: Kommer du æbler i og bruger rørsukker fremfor hvidt, vil din færdige ‘honning’ få en let rødlig farve som på coverbilledet. Bruger du kun mælkebøtter og citron og evt. rapsblomster, bliver ‘honningen’ meget gul. Den kan hurtigt komme til at smage let brændt/karmeliseret hvis den bliver for mørk og ikke længere er gennemsigtig. Coverbilledet er en god indikator for hvilken farve du skal ende med.

Udskriv Bedøm

4.9 - fra 12 stemmer

Mælkebøttesirup der smager af flydende honning

De præcise mængder er ikke så vigtige. Egentlig måler man blomstersaften op efter den er siet og tilsætter samme mængde sukker i dl. Brug en gryde på omkring 20 cm i diameter tilindkogning/afdampning. Er gryden lille tager det laaang tid, er den for stor brænder det nemt på fordi honningen ender med at være i et meget tynd lag..

vegansk

.

af Nina fra Plantepusherne

7.5 dl (cirka)

INGREDIENSER

• 100 stk mælkebøttehoveder (ca 100 gram gode mellem/store hoveder - plukket forsigtigt!)
• 2 æbler (ca. 500 gram skåret i både - uden kerner)
• 1 L vand
• 1/2 dl friskpresset citronsaft
• 9 dl sukker
• 1 mikromy salt (1 lille bitte knivspids)

Hvis du har mulighed så tilsæt endelig andre så spiselige blomster. Jeg brugte:

• 30-40 stk rapsblomstertoppe (altså sådan én her eller 1 ekstra håndfuld mælkebøtteblomster)

SÅDAN GØR DU

• Pluk blomsterhovederne og kom dem i et dørslag hvor de rystes/bankes forsigtigt og stilles til side så alle smådyr kan kravle ud. SKYL DEM IKKE! Så vil du skylle nogle af alle de gode smagsstoffer ud.
• Fjern så meget af de grønne blade, du orker - hvis du altså gider - det kan undlades, se i indlægget højere oppe. Bunden kan skæres eller klippes af for at undgå for meget pillearbejde.
• Kom blomster, æblebåde samt citron i en mellemstor gryde og overhæld med vand. Kom låg på og lad det simre i 20-30 minutter.
• Si ingredienserne fra og kom saften tilbage i gryden sammen med sukker og salt. Lad det dampe forsigtigt ind UDEN LÅG til ønsket konsistens som beskrevet i indlægget. Du må kun røre rundt lige i starten for at opløse sukkeret, men undlad at røre herefter. For at undgå at få det for varmt er det nemmest at holde en temperatur hvor siruppen knapt nok bobler i hvert fald hen mod slutningen.
• BEMÆRK AT KONSISTENSEN KUN KAN BEDØMMES I DEN NEDKØLEDE SIRUP
• Lad det køle ned og hæld det i passende, skoldede beholdere. Opbevar dem koldt. De kan også kommes i fryseren og da de ikke bliver faste ved frysning kan de bruges direkte fra frys.

TIPS & NOTER

-Rapsblomsterne kan erstattes af flere mælkebøttehoveder eller andre polenfyldte SPISELIGE blomster. Det vil selvfølgelig ændre smagen lidt.

-Æbler kan sådan set også udelades, de giver bare en mere interessant smag. Reducér i så fald mængden af vand og tilføj evt. en lille dl god æblemost samtidigt med sukkeret.

-Krystallisering: HVIS du oplever at siruppen krystalliserer kan det skyldes at du har rørt for meget rundt og/eller haft for meget sukker ifht. blomster-juice dvs. at den er kogt for meget ind. Se nederst i indlægget om fast vegansk honning hvordan den reddes.

-Holdbarhed Den holder lææænge fordi sukkerindholdet er så tårnhøjt. Flere år hvis du holder alt helt rent. Også ved stuetemperatur.

Skal vi dele din kreation på Instagram?Brug @plantepusherne eller tag os #plantepusherne hvis du har lavet opskriften 🤗

Kan jeg erstatte sukkeret?

Jeg lavede nogle versioner med agavesirup, ved at bruge samme vægt-mængde som sukkeret. Det kogte fint ind, men da det kølede ned, var det nærmest blevet til gelé. Om det skyldes måden siruppen opfører sig på eller andre faktorer ved jeg ikke. Det smager godt, men minder ikke om honning på samme måde som sukker-versionen.

Bonusinfo: Når mælkebøtterne blomstrer i maj måned er de den blomst bierne samler årets første omgang pollen fra. Grunden til at vi ikke kan købe decideret mælkebøttehonning, er derfor, at denne – årets første – leverance af pollen og nektar bliver spist med det samme af alle de nye larver og bier i bistaden. Først når andre blomster lidt senere står i flor, producerer bierne nok overskydende honning til at mennesker finder det helt naturligt at nakke det fra dem (kilde).

Tager man ikke maden fra bierne?

Hvis du bor et sted hvor der af en eller anden grund er rigtig mange bier, men kun 100 mælkebøtteblomster og ikke andre kilder til pollen eller nektar for bierne, jo så kan man godt sige at du tager biernes mad. Det skal du selvfølgelig lade være med. Men 100 mælkebøtter vil i langt de fleste tilfælde være en ret lille andel af de tilgængelige blomster, selv i byerne, hvor der er parker, altankasser, træer og ikke mindst alle de mælkebøtter du ikke plukker – til rådighed.

Næste udfordring: Mathias var pænt skuffet over at honningen ikke kunne smøres på brødet på samme måde som fast honning. Flydende honning har aldrig været hans kop te (pun), så som den gode kone jeg er, er udfordringen hermed taget op. EDIT april 2017: Opskriften på fast vegansk ‘honning’ finder du her.