• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
PlantePusherne - vegansk mad
  • opskrifter 🔍
  • kogebøger
  • Hvad er vegansk mad?
  • catering
    • Find vegansk catering
    • Til kokke: Inspiration vegansk julefrokost
    • Vegansk julefrokostcatering
  • Info
    • Kontakt & SoMe
    • Om os
    • Om vores opskrifter
    • Copyright – hvad du må og ikke må…
  • ENGLISH 🇬🇧
Forside > alle vores opskrifter > Syrensaft – smuk og lækker sommerlig saft af syrener

Syrensaft – smuk og lækker sommerlig saft af syrener

af Nina, opdateret 16/04/2024

Share
Pin586
586 Shares
Kommentarer (24) Print Hop til opskrift

Kan man spise syrener?

Ja syrener er spiselige! Er det ikke dejligt? Syrener er ikke giftige (kilde) i moderate mængder OG du kan lave den smukkeste saft af syrener aka syrensaft. Du kan simpelthen lave blomstersaft af syrener lidt på samme måde som vi kender det fra hyldeblomst-saft. Fødevarestyrelsen anbefaler dog at de ikke bør indtages i store mængder, men kun “en gang i mellem bruges i et glas syrensaft“.

Det er nyt for mig, at syrener ikke er giftige at spise men ligefrem kan bruges (omend begrænset) i mad. Eksempler på opskrifter med ‘blomster i maden’ ses her på bloggen: honning af mælkebøtter og så den obligatoriske opskrift på hyldeblomst-saft – i tre variationer.

Lilla syrener

Så snart informationen om syreners spiselighed havde bundfældet sig, var vi en tur rundt i nabolaget. Her står syrenerne lige nu og springer ud i fuld flor. Vi tog et par klasse hist og pist, altså kun de steder, hvor der var rigeligt med blomster og de hang udover hækken. Mathias havde lidt svært ved at styre sig da han først kom i gang 😀 så mange her har du ikke helt brug for (medmindre, selvfølgelig, at du vil lave syrensaft til hele nabolaget som undskyldning for at du har været rundt og hapse af deres syrentræer …)

Syrener til syrensaft

Pluk syrener til saft

For at få den smukke farver, skal du selvfølgelig finde nogle syrener, der er lilla/pink/lyserøde. De hvide kan bruges og giver vist samme smag, men altså ikke den fine farve og den er efter min mening en vigtig del af begejstringen. Jeg vil anbefale, at du ikke plukker syrenerne før du er helt klar til at lave saft. De kan nemlig godt få en lidt sjov lugt, hvis de står for længe ved stuetemperatur mens du forbereder køkkenet, skolder gryder og skeer af og tjekker at du har citronsyre og nok sukker hjemme. Et par timer maks og helst køligt. Pluk gerne en varm sommerdag (her er indholdet af nektar højest) og gå efter syrener der er sprunget fuldt ud men endnu ikke ved at visne.

Sådan laver man syrensaft:

De små blomsterklaser trækkes eller klippes af stilken. Jeg holdt godt fast om toppen med den ene hånd og ‘trak’ nedad med den anden hånd, så kom de fleste blomster nemt af. Toppene klippede jeg af.

Alt kommes i en gryde og overhældes efterfølgende med det kogende vand:

Og sådan så hele herligheden ud efter 2 dage i køleskabet:

Her er det snask der bliver siet fra:

Syrener til saft

Og sådan ser den færdige syrensaft ud, flot dybrød farve

Hvordan smager syrensaft?

Hvor er det godt at du spørger. Syrensaft smager lidt specielt: Sødt (pga. herre meget sukker), aromatisk af syrener (pga. duh!) og så smager det… bittert (pga. ???). Lidt på samme måde som grape. Min søn på 2 år bundede glasset og bad om mere, så mere bittert er det skam heller ikke. Syrensaft smager mere ‘voksent’ end du kender fra sød saftevand af bær. Det smager helt ustyrligt godt, hvis du blander det med bobler. Kan du huske Pink Grape? Det er ret meget dét syrensaft smager af når du blander det med danskvand. Og så fik jeg ærligt talt lidt associationer til rosé pga komleksiteten i smagen. Så hvis du nogensinde står og mangler en alkoholfri rosé, så er syrensaft efter min mening et hæderligt bud.

Forslag til variationer af syrensaft

Jeg mistænker, at man kan skrue lidt ned for bitterheden ved at: fjerne skræl fra citroner, klippe blomsterne fra, så der næsten ikke kommer stilke med overhovedet (men klip aldrig i selve bunden af blomsten!), og eventuelt tilsætte lidt mere sukker end i grundopskriften. Jeg testede en af portionerne og tilsatte yderligere cirka 50 g sukker per liter færdig saft. Det er ikke meget, men jeg synes at det tog lidt af bitterhed. Så der er et par ting, du kan eksperimentere med og justere på. Men jeg må sige, at hver gang jeg nipper til saften her, så bliver jeg mere og mere begejstret for smagen – også de bitre toner.

Desuden, hey, vanilje! Jeg tror at det kunne smage vildt godt at komme 2-3 flækkede afkornede vaniliestænger, inkl. korn, i saften sammen med de øvrige ingredienser. Jeg gemmer altid afkornede vaniliestænger og de vil være oplagte at smide i syrensaften.

Print Bedøm
5 – fra 19 stemmer

Nem og lækker opskrift på syrensaft

Lav sommerens smukkeste pink saft af syrener, der kan nydes med isterninger og boblevand. For eksempel som en super dejlig og anderledes alkoholfri velkomstdrink.
Og husk så kun at drikke det i begrænsede mængder.
alkoholfri, drink, saft, syrensaft, velkomstdrink
Vegansk
af Nina fra Plantepusherne
Arbejdstid30 minutter min
Trækketid på køl3 days d
I alt3 days d 30 minutter min
3 L til fortynding 3-4 gange

INGREDIENSER

  • 40 klaser syrener (flest af de farvede)
  • 1,8 kg sukker
  • 3 økologiske citroner (str. mellem – gerne gule modne og med tynd skræl)
  • 60 gr citronsyre (3 breve a 20 g)
  • 2,5 l vand

SÅDAN GØR DU

Find den største gryde frem og skold den gerne med kogende vand inden du går i gang. Sørg også for at du har alle ingredienser hjemme, så du ikke pludselig står med friske blomster og skal ud og købe ind. NB blomsterne skal IKKE skylles
  • Klip blomsterne af stilken, og læg dem i gryden. Sørg endelig for at selve bunden af de små blomster kommer med, her sidder en masse god smag.
  • Skær citronerne i skiver. Hvis skrællen meget tyk (mere end 1/2 cm af det hvide) vil jeg tro at du får det bedste resultat ved at simpelthen skrælle I hvert fald et par af citronerne, for at undgå yderligere bitterhed. Kom dem ned til blomsterne sammen med sukker og citronsyre overhæld med de 2,5 L kogende vand. Rør rundt med en skoldet ske, indtil sukkeret er opløst.
  • Kom låg på og lad det køle lidt ned inden du sætter det i køleskabet. Lad det stå mindst to dage men gerne tre eller fire.
  • I starten ser vandet rimelig brunligt og ikke særlig yndigt ud, men efter et par dage får det den smukke farver du ser på billederne.
  • Når de har trukket nogle dage, sier du saften fra og kommer på flasker. Jeg undgår konserveringsmidler ved at lægge dem i fryseren (Jeg fylder kun flaskerne 3/4 op og lægger dem halvt ned for at saften kan udvide under frysning uden at glasset sprænger).
  • Servering: Fortyndes med vand (helst danskvand) i forholdet 3-4.

TIPS & NOTER

–  Holdbarhed: Det kan holde sig i hvert fald en uges tid i køleskabet især hvis du skolder glassene først.
– Frysning: Frys det ned så undgår du konserveringsmidler
Skal vi dele din kreation på Instagram?Brug @plantepusherne eller tag os #plantepusherne hvis du har lavet opskriften 🤗

Nina Plantepusherne

Udgivet 17/05/2018 Filed Under: ● Børnevenlig mad, ● Drikkelse, ● Festmiddag, ● Oliefri eller HCLF, 🥦 Alle opskrifter Tagged With: Sommer, Vegansk brunch

Søg i alle #tags

Brunch - Børnefødselsdag - Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter
Previous Post: « Glutenfri pasta – tips, tests og anbefalinger
Next Post: Vandmelonkurv pyntet med blomster »

Reader Interactions

Comments

  1. Melba rom boesen

    11/05/2024 at 11:04

    Det smagte rigtig godt 😋

    Svar
    • Nina

      12/05/2024 at 16:50

      Godt at høre! <3 Tænk jeg har slet ikke set, at de blomstrer endnu :-O

      Dejlig sommer til dig!
      Vh nina

      Svar
  2. Anita

    27/05/2022 at 8:40

    Når jeg laver hyldeblomst og ingefærdrik. Bliver det for bittert hvis jeg bruger for mange hele citroner . Jeg presser saften ud og river skindet af citronen og smager mig frem til hvor meget af det hvide i citronen jeg vil bruge. Ellers en sjov idé at lave syrensaft. Jeg drukner snart i syrener 🙂

    Svar
    • Nina

      28/05/2022 at 21:26

      Hej Anita, du er nummer to der skriver det sammeni løbet af et par dage 😀 Så jeg svarer lige nogenlunde det samme: Helt rigtigt, at der er bitterhed i det hvide i citronerne. Men jeg mener nu at det er syrenerne selv, der giver bitterheden. Det må komme an på en prøve!
      Kh Nina

      Svar
    • Agnete Bach

      17/05/2025 at 9:50

      Jo da ikke det værste at dø i den herlige duft.
      Citronerne her er jo ikke i så længe som med hyldeblomst saften. Jeg prøver i hvert fald, selv om jeg er enig i, at man skal være varsom med den hvide og bitre del af citrusfrugter.

      Svar
  3. Henriette

    16/05/2022 at 15:07

    Hvad er en klasse syren. Vores er en stor dusk med mange små klaser. Er det sådan en der ses som en klase, eller er det hver stængel? Med blomster på 🙈

    Svar
    • Nina

      20/05/2022 at 17:31

      Hej Henriette 🙂 En klase er det jeg kalder en stængel med en hel masse blomster på. Altså sådan en dims der er 10-15 cm høj og på tykkelse med en fed agurk …
      Bh Nina

      Svar
  4. Anne

    05/06/2020 at 7:45

    Man kan tilsætte mynte, citronmelisse eller citron timian (ikke for meget timian så smager det mærkeligt)… Det bliver super lækkert…
    Et andet råd er at blande syren saften med enten rabarber, ribs eller stikkelsbær saft…. Det smager vildt godt 👏😊

    //Anne

    Svar
    • Nina

      20/06/2020 at 14:31

      Tak for tips 🙌🤗

      Svar
  5. Katja Sørensen

    28/05/2020 at 17:02

    Jeg har en opstammet minisyren kan man også bruge de blomster?

    Svar
    • Nina

      20/06/2020 at 14:18

      Jeg ved at det er for sent nu… Men jeg kender ikke mini-syren så det tør jeg ikke sige noget om 🤗

      Svar
      • Carina hededal Cameron

        24/05/2022 at 3:11

        Ang. Bitterheden har jeg i forhold til egne erfaringer med at lave hyldesaft og ingefær drik med brug af citroner, mistanke om citronerne, det hvide mellem selve frugten og skallen kan godt give bitterhed. River skallen skærer det værste hvide fra og skærer frugten i skiver. Det har mindsket bitterheden i mine drikke. Måske det kan være tilfældet?
        Glæder mig til at prøve opskriften.

        Svar
        • Nina

          28/05/2022 at 21:25

          Hej Carina 🙂 Ja det er værd at tænke på at der er bitterhed i det hvide i citronerne. Men jeg mener nu at det er syrenerne selv, der giver bitterheden. Det må komme an på en prøve!
          Kh Nina

          Svar
  6. Vera

    23/05/2020 at 13:58

    Hejsa! Min syrensaft har stået et par dage på køl, og har nu fået sådan en gullig ring i kanten af væsken. Som om der Har dannet sig en hinde af et eller andet på. Har du prøvet noget lignende? Det ser ikke pelset ud, så jeg tænker ikke, at det er mug, men jeg vil nødigt servere fordærvet saft. Tak for en dejlig opskrift! 🙂

    Svar
    • Nina

      13/04/2021 at 10:22

      Min første tanke er at det lyder lidt gæret 🤔 så der kan have sneget sig lidt fremmede bakterier ned i. Lugtede det gæret eller lidt af alkohol?

      Jeg ved at saften er Long gone på det her tidspunkt men måske kan aldre bruge det 😅
      Bh Nina

      Svar
  7. Elsebeth

    20/05/2020 at 17:41

    Mums !!
    Jeg har lige siet min saft og smagt en lille teske fuld.
    Wauw elsker den allerede.
    Jeg kom en vaniljestang, det har den bestemt ikke taget skade af.
    Det tror jeg bliver en tilbagevendende begivenhed 😀

    Svar
    • Nina

      12/04/2021 at 13:43

      Ja vanille lyder vildt lækkert sammen med! Dejligt at du er blevet glad for det. Og husk nu ikke at slukke tørsten i det hele sommeren 😉
      Bh Nina

      Svar
  8. Sara

    27/05/2019 at 12:25

    Tak for den dejlige opskrift!
    Hvorfor skal der citronsyer i? Kan det undlades?

    Svar
    • Nina

      31/05/2019 at 10:43

      Nej, det har jeg prøvet med hyldblomstsaften. Det smager forfærdeligt 😀

      Svar
  9. Jane Prip

    14/06/2018 at 5:33

    Hej jeg gemmer også vanilestængerne, som jeg tørre helt og moser dem igennem min kaffekværn sammen med sukker, så får jeg den bedste vanillesukker, og jeg ved hvad der er i 🙂 Tak for dine opskrifter , jeg har indtil nu lavet mandelmælk, men skal i gang med yoghurten, den savner jeg nemlig fra da jeg kunne døje alm mælk

    Svar
    • Nina

      14/06/2018 at 17:27

      Uh ja, det lyder også lækkert! Jeg er desværre løbet helt tør for ‘brugte vanillestænger’, så jeg må i gang med at opbygge et lager igen 🙂

      Svar
  10. Louise

    26/05/2018 at 20:36

    OK. Jeg har lavet syrensaft og I LOVE IT!
    Det er så lækket. Helt perfekt
    Med danskvand i er det som om det er en slags let rosé.
    Anbefaling om at komme i gang er hermed også givet videre fra mig
    – og TAK for info og inspiration – jeg vidste ikke man kunne lave lækkerhed af syrener!

    Svar
    • Nina

      28/05/2018 at 21:19

      Nej hvor fedt at du nåede det! Og selvfølgelig også at du kan lide det 😀
      Yes jeg tænkte nemlig også lige præcis rosé, men jeg er total noob på det område, så det turde jeg ikke at udtale mig om men nu ved jeg da at jeg ikke var ikke alene 🤗 det kan være jeg skal tilføje associationen til indlægget.
      Velbekomme jeg er glad for at kunne sprede budskabet
      KH Nina

      Svar
5 from 19 votes (14 ratings without comment)

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej, Nina her 👋🤗 Det er en stor hjælp for os og dine med-læsere hvis du giver opskriften stjerner👇 tak 💖




Primary Sidebar

Velkommen til Plantepusherne!

Her finder du veganske (100% plantebaserede) opskrifter og guides til det veganske køkken. Vi gør os umage med at hjælpe dig godt igennem opskrifterne med masser af billeder og grundig vejledning. Læs mere om PlantePusherne her.

Kategorier

  • ● Aftensmad, elementer til (31)
  • ● Aquafaba – 'æg' af kikærtevand (19)
  • ● Børnevenlig mad (54)
  • ● Dressing · sovs · dip mm (14)
  • ● Drikkelse (12)
  • ● Festmiddag (28)
  • ● Glutenfri mad & bagværk (35)
  • ● Is & pindis (11)
  • ● Jul & nytår (35)
  • ● Kage · konfekt · dessert mm (31)
  • ● Oliefri eller HCLF (73)
  • ● Pålæg (11)
  • ● Påske (16)
  • ● Raw & frugt (22)
  • ● Salte snacks · chips · drys (7)
  • ● Vegansk 'kød' (12)
  • ● Vegansk smør · ost · yoghurt · koldskål mm (24)
  • 14 succeshistorier (1)
  • Hjælp til vegansk madlavning (22)
  • Krea-Nina (6)
  • Vores liv (18)
  • 🥦 Alle opskrifter (134)
  • 🇬🇧 English (17)

instagram – følg med bagom bloggen :)

Vegansk for begyndere

Collage af veganske madbilleder

#Tags

Copycat - DIY - Grønt - Gærflager - Kartofler - Madpakke - Pasta - Sommer - Top 10 opskrifter - Brunch - Børnefødselsdag - Juleaftensmenu

Se et vegansk basislager

vegansk køkken

Veganske kogebøger

Juxtapose af 12 miniature billeder af veganske kogebøger

Footer

    Copyright © 2025 PlantePusherne - vegansk mad on the Foodie Pro Theme

    Rate This Recipe

    Your vote:




    A rating is required
    A name is required
    An email is required

    Recipe Ratings without Comment

    Something went wrong. Please try again.