Det her er en rigtig sjov og hurtig måde at tilberede kartofler. Den kræver at du har et eller andet køkkenapparat der kan lave strimler af grøntsager. Vi har den her fætter. Ungerne ELSKER den. (Selvom de kun må bruge den under opsyn på grund af skarpe blade 👀). Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke kunne stå en hel dag og spiralize alt fra grøntsagsskuffen. Det’ schjaw!
Lynkartofler – på 10 minutter
Kender du det når du er sulten og det eneste du har lyst til er kartofler? (vegans be like ‘only all the time!’). Det tager bare tid både at skrælle og koge dem og du vil gerne have mad (læs: kartofler) nu! Så prøv:
✨dampede, spiralizede kartofler✨
Nu er jeg jo ikke alvidende udi kartoflens verden, men det er i hvert fald den hurtigste metode jeg kan komme på når det gælder at få spiseklare kartofler.
Det skal dampes
Når de er blevet til strimler kan du dampe dem i en gryde. Hvis du koger dem bliver det hurtigt noget rod fordi de er så porøse når de er tilberedt.
Jeg skovlede portionen ind med en rest tomatsovs til frokost. Det var yderst tilfredststillende!
Lynkartofler på 10 minutter
INGREDIENSER
- 500 gr kartofler ( ikke små)
- 1 tsk god grøntsagsbouillon ( eller f.eks Morga som er fedtfri - eller salt)
REDSKABER
- Dampindsats (brug f.eks. en si, men sørg for at låget slutter mest muligt tæt)
- Spiralizer
SÅDAN GØR DU
- Sæt vand til at koge.
- Medmindre kartoflerne har en meget grov skræl behøver de ikke skrælles. Spiralize kartoflerne.
- Kom dampindsatsen i en stor gryde og hæld kogende vand i bunden og smid bouillon i. Bring det godt i kog. Der skal være så meget vand som muligt, men uden at det når op over dampindsatsen når vandet koger, så lad der være en centimeter luft under dampindsatsen.
- Kom de spiralizede kartofler i dampindsatsen og skru op for varmen så det lige bulderkoger og kom låg på! Det skal mere end bare simre. Jo mere tryk, der er på jo varmere bliver der i gryden og jo hurtigere bliver kartoflerne færdige.
- Behold låget på så meget som muligt for at holde varmen inde, men tjek kartoflerne efter omkring 7 min. Det er hvad det plejer at tage for mine at være spiseklare hvis vandet har kogt så meget at man kan høre det. Når kartoflerne er let klistrede og smager færdigkogt, tager du dem forsigtigt op - så de ikke går i 1000 stykker - og spiser dem som de er, med lidt salt eller som tilbehør til en ordenlig omgang grønt eller sovs.
TIPS & NOTER
- Bemærk at det tager længere tid, jo flere kartofler du laver ad gangen. Desuden bliver de ikke færdige på samme tid. Derfor anbefaler jeg max 500 gram ad gangen.
PS: Opskriften her lå egentlig i bunden af opskriften på ovnbagt kartoffelspaghetti. Men jeg syntes at den fortjente sin egen post 🤗
Skriv et svar