Skolemælk – et levn fra fortiden

Et kritisk blik på Mejeriforeningens skolemælksordning

Hvis du har et barn i skole, så har du allerede oplevet det. Den massive mælkepropaganda, der finder sted på alle landets folkeskoler især omkring skolestart. I løbet af sommerferien udsendes forskelligt ‘oplysningsmateriale’ til forældrene til de nye elever i folkeskolen. Bla. “Forældrehåndbogen, Sund & glad skolestart“, der af afsenderen selv helt neutralt beskrives som “en slags guide til dagliglivet som skolebarnsfamilie“. Jo tak, så har man ikke sagt for meget. De 160 (!) sider indeholder en masse hyggelig information om livets gang på skolen krydret med madopskrifter (der alle indeholder mejeriprodukter) og billeder af glade børn, ofte med mejeriprodukter som decideret product placement i billederne. Det er i den grad noget, der kan få mig op af stolen og jeg ved, at jeg bestemt ikke er alene. Her følger min kritik af skolemælk:

Hvem bør forberede bekymrede forældre (og skolens personale) til skolestart?

Kigger man kolofonen igennem, finder man hovedafsenderen af materialet. Men der står hverken Danmarks Lærerforening, KL’s børne- og undervisningsudvalg, Sammenslutning af Børnepædagoger, Skolelederforeningen, Undervisningsministreriet eller lignende. Det ville ellers være både logisk og troværdigt i min optik. Der står derimod … Mejeriforeningen (‘i samarbejde med Skole og Forældre’).

Mejeriforeningen ligger meget langt nede på min liste over, hvem jeg ønsker skolerelateret informationsmateriale fra (de rangerer på linje med Danmarks Filatelist Forbund, Sammenslutningen af Polermestre og Ældresagen). Men Mejeriforeningen synes åbenbart, at det er helt naturligt, at det er Mejeriforeningen, der står bag en håndbog som “er en guide til nye skoleforældre og samtidig et værktøj til skolens personale, så de er bedst muligt rustet til at støtte forældrene i dagliglivet som skolebarnsfamilie.”, som de selv beskriver materialet på deres hjemmeside.

Gad vide, hvor mange opskrifter med og billeder af komælk – og generel hyldest til mejeriprodukter som løsningen på alle verdens sundhedsmæssige og sociale problemer – der ville indgå, hvis andre mere pædagogisk eller undervisningorienterede institutioner stod bag – UDEN Mejeriforeningen. Men det finder vi nok ikke ud af, med mindre vi stiller spørgsmålstegn ved det eksisterende.

Ikke nok med at materialet via skolens distributionskanal* husstandsomdeles rutinemæssigt til samtlige forældre i papirform (Vores “Reklamer – nej tak”-mærke på postkassen var åbenbart ikke nok til at blive fri), så har Mejeriforeningen under navnet Skolemælk også tilladelse til at reklamere via forældreintra. Følgende meddelelse er i vid udstrækning blevet sendt ud til samtlige klasser på skoler, tilsyneladende via en sekretær:

Bemærk at formuleringen, der i det trykte materiale hedder “Mælk (…) gør en madpakke mere komplet“,  her i mailen er ændret til “gør en madpakke komplet”. Din madpakke er altså IKKE komplet på nuværende tidspunkt – uanset hvordan den ellers ser ud. Men det bli’r den, så snart du supplerer med skolemælk.

Lad os kigge nærmere på indholdet i Forældrehåndbogen:

Skolemælk = fællesskab?

Informationen i bogen er også krydret med formuleringer som:

“med skolemælk er du en del af fællesskabet”

og under overskriften

“SKOLEMÆLK – EN DEL AF FÆLLESSKABET”

står der

“At gå i skole handler ikke bare om lange skoledage med læring. Det handler også om pauser, skolegård, spisefrikvarter og madpakke, hvor det, som kammeraterne gør, spiller en vigtig rolle. Herunder om de f.eks. drikker skolemælk.”.

og

“vi bringer sundhed ind i skolerne”.

Kan du mærke presset? Hvis dit barn ikke drikker skolemælk, ja så er hen jo ikke RIGTIGT en del af fællesskabet og det vil du jo nødigt være skyld i, vel? Du vil vel ikke nægte dit barn adgang til både fællesskab OG sundhed, vel?

Hvordan kan voksne veluddannede mennesker i år 2018 få sig selv til at sælge et produkt på baggrund af forældres frygt for at træffe forkerte valg? Og hvordan kan de helt alvorligt mene, at det er en positiv ting at gøre fællesskab afhængigt af, om børnene har det samme (mælk) med i deres madpakke?

En anden tåkrummende formulering lyder:

“En del børn dropper mælken når de bliver lidt ældre. Mælk er ikke så cool
blandt de større børn som cola og andre søde drikke* (…),
det kan du nok ikke vende op og ned på, men hvis du selv drikker mælk,
lærer du dit barn, at mælk ikke kun er en drik for små børn”

Med andre ord: Husk selv at drikke komælk, for det er vigtigt at give børn et (falsk?) af billede af, at voksne mennesker også drikker komælk (hvilket de åbenbart ikke altid gør – men kun fordi det ikke er cool), således at du overfor dit barn kan være med til at opretholde et (falsk?) billede af, at det skam er helt normalt for voksne mennesker at drikke komælk.

Jeg kan ikke se at den taktik gavner særlig meget andet end mejeriindustriens økonomi. Jeg synes personligt, at du skal blive ved med at ikke drikke komælk og på den måde lære dit barn at komælk ikke er en drik for små børn (men skræddersyet til kalve, der jo skal vokse et par hundrede kilo på 8 måneder). Lad dem endelig blive i overbevisningen om, at mennesker ikke behøver modermælk fra større klov-dyr eller andre arter herunder kameler, grise, bævere eller hunde for den sags skyld.

I øvrigt, hvad så med dem, der ikke kan lide komælk? Dem, der ikke kan tåle komælk og får det dårligt af at drikke det? Dem, der ikke drikker det er fordi det er uetisk? Dem der ikke har råd? Eller dem, der af andre grunde ikke må for deres forældre? Er de udenfor fællesskabet? Hvis der er 700.000 skolebørn i Danmark og kun 100.000 af dem drikker skolemælk, er de 600.000 så i mindre grad en del af fællesskabet?

* Og desuden er cola og andre søde drikke som bekendt det eneste alternativ til komælk – og så må du hellere vælge komælken, ikk’?

Hvem er Mejeriforeningen?

Mejeriforeningen er en organisation, der varetager mejeriindustriens økonomiske og udviklingsmæssige interesser via rådgivning, lobbyarbejde mm. De har som ene formål at hjælpe mejerier og handelsvirksomheder med at tjene penge på mejeriprodukter. Det er ikke nogen påstand eller en hemmelighed, det står klart og tydeligt på deres hjemmeside.

Alle tiltag fra deres side handler om at tjene penge på mejeriprodukter og Skolemælk er en af deres største kanaler. De leverer skolemælk til omkring 70% af alle landet skoler (kilde) og er dermed langt den største leverandør af skolemælk. Udover ‘Forældrehåndbogen’, har de mange andre markedsføringstiltag, der skal sælge deres produkt: Madpakkedysten, der sjovt nok rummer ‘gratis’ undervisningsmateriale fra mejeriernes skolemælksordning. Den nationale skolemælksdag med alverdens festlige tiltag, som i bund og grund også skal øge børnenes begejstring for mejeriprodukter. Og så afholder de en landsdækkende konkurrence med omdrejningspunkt i deres produkt hvor hele klassen kan vinde en tur til Legoland. NB Konkurrencen er naturligvis kun for klasser, der deltager i mælkeordningen. For nyligt er skolemælken så også begyndt at komme med klistermærker som børnene er rigtigt glade for. Før det, har de forsøgt sig med en form for spil/leg som man kunne deltage i, hvis man havde en mælkekarton.

Begrebet Mælkeduks kender du helt sikkert. Det går ud på at alle i klassen efter tur får det ærefulde ansvar at hente kassen med mælk til frokost. Det gælder alle børn også dem, der ikke er med i mælkeordningen. Absurditeten bliver især fremherskende når kun et par børn skal have mælk – men alle andre stadig skal skiftes til at hente det til dem.

Som marketingstrategi er det altid en succes, hvis du kan kapre kunder i en ung alder, for med lidt held har du skabt en vane hos dem, som holder resten af livet. Og ovenikøbet – som det er tilfældet med skolemælk – vaner som gives videre mere eller mindre ukritisk til næste generationer. Godt hjulpet på vej af – you guessed it – Mejeriforeningen og alt deres ‘gratis’ undervisningsmateriale.

Apropos tidlig indoktrinering: Lagde du mærke til hvem, der var afsender på den brochure om spædbørnskost som sundhedsplejersken rakte dig uden at blinke, da dit barn var nyfødt…? Du får ét gæt og svaret kommer her:

Kender du udtrykket “there’s no such thing as free lunch“? Bare rolig, Mejeriforeningen taber ikke penge, når de år efter år uddeler ‘gratis’ ‘undervisnings’- og ‘oplysnings’-materiale. Du kan tro at de tjener deres penge hjem, når de skaber og vedligeholder forbrugere af deres kerneprodukt, nemlig komælk. I løbet af skoleåret uddeles yderligere lidt materiale til eleverne. Udover at fungere som bestillingssedler, minder de dig også lige om, hvilket formidabelt produkt komælk er. Så hvis du ellers havde valgt skolemælken fra, får du altså løbende chancen for at vælge fællesskabet til igen.

Hvordan kan en enkeltstående organisation, der repræsenterer en helt specifik industri, få lov til at føre så massiv reklame henvendt direkte til forbrugere, der ikke har bedt om det? Ovenikøbet mindreårige forbrugere? Hvordan er det lykkedes at få overbevist en hel institution som folkeskolen om, at de skal bruge tid og ressourcer på at distribuere deres produkt, reklamere for det på alle mulige måder og organisere uddelingen af det i løbet af skoledagen?

Det kan de bla., fordi Skolemælk er et levn fra fortiden. Ordningen trækker tråde tilbage fra den tid, hvor løsningen på problemet med fattige og undernærede børn bla. blev uddeling af landbrugets overskudsproduktion af mælk. Mejeriforeningen lukrerer i høj grad på overlevne vaner og traditioner i mejerilandet Danmark. Og på en vag formulering i de officielle kostråd omkring mælk, der nemt kan – og ofte – tolkes til mælkens favør. Både navnet ‘skolemælk’ og det faktum, at ordningen er EU-støttet sender også et signal om, at der er tale om en neutral ordning uden antydningen af kommercielle interesser.

Visse skoler siger fra overfor skolemælk

Nu og da hører jeg om skoler, der aktivt har taget stilling til problematikken omkring skolemælk. Der er skoler, der vælger det helt fra, for eksempel med begrundelsen at mælkeallergikere ikke skal føle sig udenfor fællesskabet, bare fordi de ikke kan sidde og drikke komælk. En anden begrundelse lyder, at det jo ikke er skolens opgave at bruge ressourcer på at distribuere private virksomheders produkter til eleverne i skoletiden. Skolens kerneopgave er undervisning. De mængder komælk, der omtales – men ikke nødvendigvis anbefales – i forbindelse med de officielle kostråd på altomkost.dk, kan man sagtens nå at indtage udenfor skoletiden, hvis det ønskes. Så hvorfor involvere skolen? Mathias har flere år arbejdet som lærer og lærervikar, og ved, at nogle lærere hver dag bruger tid og ressourcer på at organisere mælkedukse, løse konflikter vedrørende afhentning af mælken eller eventuelle fejl ved levering og uddeling af overskydende mælk feks. ved fravær. Tid, som kunne være brugt på eleverne, men i stedet skal bruges til skolemælk.

Mælk og sundhed

Lad os lige kaste et hurtigt blik på sundhedsaspektet. Mejeriforeningen lægger sig i al deres reklamemateriale op ad Sundhedsstyrelsens/Fødevarestyrelsens anbefalinger.

Men vidste du, at:

1. Fødevarestyrelsens anbefalinger bl.a. er styret af kultur?
   De fremsætter officielle kostråd, som de mener er nogenlunde realistiske at nå indenfor den eksisterende madkultur i Danmark (kilde). “Hvad spiser danskerne og kan vi gøre dét liiidt mere sundt? (uden at de bli’r rigtig kede af det)”. Intet under, at komælk og kød hyldes så massivt i et land som Danmark, der hvert år eksporterer og producerer for mange millioner kroner animalske produkter. Danmark har i mange generationer været et vaskeægte mejeriland, og det afspejler sig desværre i de officielle kostråd.
2. Fødevarestyrelsen har en øvre grænse for hvor meget mælk der er plads til i en sund kost?
   De anbefaler, at børn IKKE får mere end 1/2 L komælk om dagen, da det mætter meget og optager pladsen for andre næringsstoffer, så børn risikerer mangler. Især jern fremhæves som noget børn risikerer at mangle ved for højt indtag af komælk. Derudover er der intet C-vitamin og ingen fibre. (Kilde: Fødevarestyrelsen – NB linket er sidenhen fjernet).
3. At Fødevarestyrelsen IKKE anbefaler at børn og unge SKAL drikke mælk? (Kilde). Kostrådet vedrørende komælk betyder at HVIS de drikker mælk, så skal de vælge de mere fedtfattige produkter. Og som sagt holde sig under et vist indtag og sørge for at få calcium andre steder fra også.
4. Danskerne får rigeligt med calcium i kosten? Faktisk mere end det anbefalede minimum – selv i gruppen med det laveste indtag (kilde).

1. Tilgengæld viser samme kilde (DTU-rapport), at danskerne generelt får for lidt fibre og især børn får for lidt jern – to næringsstoffer du altså IKKE får ved at indtage komælk jvf. punkt 2 ovenfor.

Hvor får vi så calcium fra?

Der er ikke nogen, der siger, at vi SKAL have calcium fra komælk – altså heller ikke Fødevarestyrelsens officielle kostråd. Det er bare et virkelig nemt sted at få det i en kultur som vores med endog MEGET stærke traditioner for komælk. Analyser af danskernes kost “viser at mælk er den væsentligste kilde til calcium” (kilde). En formulering, der nemt kan misforståes. Ja, på nuværende tidspunkt forholder det sig sådan. Hvis jeg drak 2 liter sodavand dagligt, så ville sodavand være min væsentligste – men ikke særligt hensigtsmæssige – kilde til væske. Så hvis vi fjerner komælken og erstatter den med andre fødevarer – vil andre fødevarer automatisk blive den væsentligste kilde til calcium. Der er masser af vegetabilske kilder til calcium, der som bonus indeholder mindre andele af mættet fedt – slet ingen udnyttelse af dyr – men til gengæld et hav af andre næringsstoffer, ikke mindst de eftertragtrede fibre. Indtaget kan fint fordeles over hele dagen.

I vores veganske familie ser det nogenlunde således ud (tal angiver indhold pr. 100 gr*):

• Væsentligste kilder (fordi vi spiser det i relativt store mængder – hver dag): Mørk tahin (426 mg), havregryn (180 mg), rugbrød (80 mg) (og postevand 12 mg)
• Øvrige kilder (som indtages ofte): Tofu*, kikærter (50 mg), mandler (264 mg), broccoli (47 mg) og nogle gange calcium-beriget plantemælk (120 mg).
• Udover ovenstående (men selvfølgelig i mindre koncentreret grad): Al den anden mad vi spiser! Mange (sunde) bække små – gi’r samlet set en masse calcium i kosten.

Læs videre hos diætist Maria Felding om hvorfor mælk er en uhensigtsmæssig ‘løsning’ på for lidt calcium i kosten.

Skolemælk – nej tak

Personligt finder jeg hele menageriet omkring Skolemælk ganske forargeligt, og jeg vil opfordre forældre til at sætte spørgsmålstegn ved Mejeriforeningens praksis. Det kan feks. være ved at henvende dig til skolen, når materialet udsendes eller snakke med skoleledelsen. Spørg dem, om det er noget de har taget aktiv stilling til, eller om det er noget de gør, fordi det har de altid gjort.

Du kan også høre forældrebestyrelsen om deres holdning og stikke en finger i jorden blandt forældrene og høre, om andre synes det er mærkeligt (eller som undertegnede decideret forkasteligt), at Mejeriforeningen har frit lejde til at reklamere overfor vores børn ved at skjule reklamerne i tilsyneladende neutralt indhold og så kalde det for ‘gratis undervisningsmateriale’. Så længe der ikke er nogen, der protesterer, så kan det få lov at forløbe som det har gjort de siden 60’erne. Hvis de bliver pålagt at relancere bogen på mere ærlig vis, har jeg et forslag til en ny og mere retvisende titel til ‘Forældrehåndbogen’:

Jeg håber med denne kritik af Skolemælk at kunne hjælpe med at sparke liv i debatten om, hvorvidt skolemælksordningen bør høre fortiden til. Det går heldigvis allerede ned ad bakke for ordningen, der hvert år mister tilslutning (kilde). Jeg tror at det skyldes at nutidens forbrugere generelt er bedre oplyste, tør sætte spørgsmålstegn ved konventionerne og er sværere at manipulere med markedsføring. Hvad mon Danmarks største producent af komælk – Arla – mener at nedgangen skyldes? 

 “Vi er i en situation nu, hvor en mindre del af danskerne drikker mælk,
og en større del er forvirret om sundheden af mælk.”

Arla’s kommunikationsdirektør Kasper Ibsen Beck (kilde)

Folk holder altså op med at drikke mælk fra køer, fordi de er forvirrede. Den lader vi lige stå et øjeblik…

Vi er herhjemme ved at formulere et brev, som vi vil sende til vores datters skole, hvor vi i en venlig og oplysende tone gerne vil åbne op for debat og reflektion. Vi lægger brevet op, hvorefter alle interesserede kan downloade og sende direkte til deres egne børns skole, eller bare bruge som inspiration.

Du behøver jo ikke at give dit barn nogen former for mælk med, men hvis du vil have idéer til hvordan du giver dit barn vegansk skolemælk, så læs videre i indlægget HER:

PS læs også et politisk debatindlæg i INFORMATION, der kritiserer konceptet skolemælk.

NOTER
-Bemærk at citater fra forældrehåndbogen både er fra 2017 og 2018-udgaven

*Med udtrykket ‘skolens distributionskanal’ henvises til, at materialet på linje med andet materiale fra skolen er adresseret direkte til forældre til børn der starter i skole det kommende år.

*Indholdet af calcium i tofu afhænger af hvilken koagulant der bruges. Calcium Sulfat giver et højt indhold. Indhold angives ml. 100-350 mg calcium pr 100 gr.  

*Bemærk at calciumindholdet kan variere – såvel i plantemad som i animalske råvarer. Find flere tal her: Kilder til kalk eller den mere nørdede: DTU’s fødevaredatabank.