Kokosflødeskum er en lækker vegansk form for flødeskum. Du kan søde det lige så meget eller lidt som du ønsker. Bemærk at det ikke bliver lige så luftigt som andre former for flødeskum.Se i noter hvilke mærker kokosmælk du kan bruge. Du kan kun bruge en, der skiller.
Du skal kun bruge den faste del til kokosflødeskum. Så find en kokosmælk der skiller
1dåsekokosmælk se i noter hvilke mærker der duer
Smag evt. til med
1-2tskflormeliseller tilsvarende mængde stevia, sukker el. lign.
1/4 tskvanillesukker
Andet der kan pifte smagen op
revet citron- eller appelsinskal, kanel, kakao, kardemomme ...
Sådan gør du
Kom kokosmælken på køl
Den skal i køleskabet mindst 6 timer før brug. Gerne længere f.eks. natten over. Ikke i fryseren!
Sæt piskeris og røreskål på køl eller frys 10 minutter før brug. Du kan evt. undlade dette punkt men lad være med at tage tage en varm skål direkte fra opvaskemaskinen. Det duer ikke. På en varm sommerdag vil det være bedst at køle tingene ned først.
Skrab den hårde del ud
Tag dåsen ud og åbn den uden at ryste den for meget
Grav det øverste stivnede kokosmælk ud i en skål. Undgå så vidt muligt den flydende væske. Denne kan bruges i madlavning, f.eks. i en wok-ret.Eller gør som på billederne: Stik to huller længst muligt væk fra hinanden, helt ned til bunden og hæld væsken fra. Eller lav to huller i bunden af dåsen hvorefter væsken kan drænes.
Pisk
Pisk nu den faste del af kokosmælken indtil det er blevet let og luftigt.
Nu kan du komme den på køl igen i 1/2 times tid hvorefter den piskes påny. Det giver noget ekstra volumen.
Smag til
Sød den efter behov. Flormelis opløses nemmere end sukker. Desuden virker det lidt mere stabiliserende end f.eks. sirup.
Servering/opbevaring
Server med det samme eller sæt straks på køl. Hvis skummet er faldet lidt sammen, kan det piskes op igen.
Noter
Følgende mærker kokosmælk giver ofte en god kokosflødeskum (opdateret 2021)
Coop 365 - øko
Irmas eget mærke - øko
Änglamark - øko
Nature's charm coconut whipping cream (er lavet til formålet. Sødet. Set i Menu)
Klumper/gryn: Hvis du ikke kan komme af med de små klumper kan det hjælpe at komme en lille smule i af den væske du hældte fra.Overskydende væske: Den væske du hælder fra smager ikke lige så meget af kokos. Men de kan stadig bruges f.eks. i en wok. Frys det evt. med i portioner hvis du har mere end du kan få brugt i løbet af 3-5 dage. Tip: Nogle dage inden du skal bruge kokosflødeskum kan du gøre følgende: Tøm hele dåsen i en glasbøtte med låg og stil På køl. Så kan du følge med i om den skiller eller om du bliver nødt til at have en plan B klar.Stilles dåserne på køl på hovedet, kan du nemmere hælde væsken fra når du åbner dem.