Lad Silden Svømme - i sennepsmarinade (veganske sennepssild)
Opskrift på super lækre veganske sennepssild som kan bruges til f.eks. veganske jule- eller påskeborde. Eller bare en lettere overdådig frokost. Tilfredsstiller i dén grad lysten til sild: Du vil blive overrasket over hvor overbevisende smag og konsistens er - og hvor meget af smagen, der sidder i marinaden. (læs evt kommentarerne for at blive overbevist ;) )
Keyword pålæg, vegansk mad, der ligner ..., vegansk sild
Bemærk Vegansk
Forb. tid 30 minutterminutter
Tilb. tid 10 minutterminutter
Samlet tid 40 minutterminutter
Servings 40små fileter. Grundopskriften fylder et patentglas på 1/2 liter
Start med at lave Soja Fraiche. Kort fortalt: Hæld lun sojamælk ned til citron, vent ti minutter, lad dryppe af i et klæde, blend. Færdig. Alternativt kan du købe en vegansk creme fraiche og fortynde med lidt plantemælk. Eller bare bruge en neutral planteyoghurt.
Kog lagen
Kom alle ingredienser til lagen i en gryde og lad det simre i små 10 minutter mens du forbereder auberginen.
Skær auberginen
Det er ikke nødvendigt at skrælle den, men hvis du går efter et silde-look, så gør det. Flæk den langs midten og skær hver halvdel på skrå i skiver omkring 6 mm tykke (5 er for lidt og 7mm er lige o overkanten ;). Så får du nogle meget passende ovale halvcirkler.
Kog auberginen
Fisk krydderier op af den kogende lage og smid auberginestykkerne ned i. De skal kun have 5-7 minutter og hvis nogle stykker begynder at blive ‘gennemsigtige, så fisk dem op, og lad dem ligge lidt på sugende papir/rent viskestykke. Lad auberginerne dryppe af og køle lidt ned på et sugende underlag mens du rører ingredienserne til marinaden sammen.
Lav sennepsmarinaden
Alle ingredienser røres sammen. Sørg for at den ikke er for tyk, men ser nogenlunde således ud:
Kom auberginerne i marinaden og hvis der er tid så lad dem trække inden servering, gerne natten over.