Vegansk opskrift på lagkagebunde. Simpel takket være aquafaba. 1 portion giver 1 ekstra tyk lagkagebund, der kan deles i 2 bunde på langs. Indstiller du opskriften til 3 bunde, vil det være nok til at den kan skæres ud 3 lag - med lidt fingerfærdighed. Alternativt kan du hælde dejen i 3 separate forme.
0,5dlolie[ f.eks. smeltet kokosolieeller nem hjemmelavet smør, se TIPS
Tilsæt et nip salthvis du bruger usaltet aquafaba
Sådan gør du
Find alle ingredienser frem og mål dem af. Hvis du erstatter olien med aquafabasmør, så lav smøret som det første, se TIPS.
Tænd ovnen på 175C. Smør siderne og læg papir bunden på en springform på 20 cm.
Pisk aquafabaen let luftig med en elpisker. Det tager et par minutter.
Med en ske hælder du nu omkring 1 spiseske sukker ad gangen i aquafabaen, og pisker omkring 1/2-1 minut eller til sukkeret er opløst. Fortsæt med al sukkeret og pisk videre til du har en luftig marengsmasse- Der skal komme riller i massen fra piskeriset, men den må IKKE blive lige så fast som når du laver marengs.
Med en lille si drysser du nu omkring 1/4 af melet over marengsmassen og vender det med en dejskraber forsigtigt rundt nogle gange som demonstreret i videoen i mit indlæg. Gentag med al melet.
Olien må IKKE være varm når den hældes i! Hæld olien i skålen langs siderne og fold den ind på samme måde som melet.
Hæld den luftige masse i en smurt bageform - springform hvis du laver lagkagebunde (bagepapir på bageplade hvis det er roulade etc). Kom den i en forvarmet ovn på 175C omkring 30-35 minutter (væsentligt kortere for roulade). Den skal kun blive let lysebrun i overfladen, og den hæver kun lidt op, så pas på med at give den for lang tid. Ellers bliver den lidt hård i overfladen og det sømmer sig ikke for en lagkagebund. Prøv med en kagenål. Når den kommer ud uden dej på, er genoisen færdig.
Stil den på en rist til afkøling og skær den når den er kølet ned (roulade rulles mens den er varm). Pynt efter smag og evner!
Noter
Hvis muligt, så fjern genoisen fra formen efter kort nedkøling, da det siges at en genoise ikke har så godt af at stå i sin egen damp under nedkøling (da den bliver mere tung af dampen). Som minimum åbn siderne, hvis det er en springform.AQUAFABA. Hvis du synes at quafabaen er lidt tynd, er det en god idé at reducere den lidt først.SUKKER. Her brugte jeg helt standard hvidt sukker. Jeg vil tro at rørsukker kan bruges, men det har sværere ved at blive opløst, så kan være en god ide at knuse det til mindre 'korn' i en HELT REN blender/foodprocessor/kaffemølle først.HVEDEMEL. Jeg har eksperimenteret lidt med en glutenfri version, men ikke med et tilfredsstillende resultat endnu.OLIE. Jeg har prøvet at erstatte olien med min aquafabasmør og det fungerede rigtig godt. Jeg lavede smøret umiddelbart inden resten af lagkagebundene og lod det stå ved stuetemperatur og vendte det forsigtigt i dejen lige efter melet. 1 portion aquafabasmør rækker til 2 omgange kageopskrift. - Jeg bagte først én portion (som blev delt i 2 bunde) og dermest 1/2 portion som blev til én bund. Alternativt kan du sandsynligvis bage 1,5 portion ad gangen, men jeg kan ikke sige dig præcist hvor lang tid den så skal have, hvordan dejen opfører sig undervejs og hvordan den er at dele i 3. Har du to ens forme kan du lave 1,5 portion dej og hælde 2/3 i den ene form og 1/3 i den anden.Del lagkagen ved at ridse hele vejen rundt i kanten med en skarp brødkniv. læg så tandtråd eller lignende i rillen, kryds snorene foran og træk til.FRYSNING: En af mine kære læsere melder at den egner sig fortrinligt til frysning.