Prøv vores version af sovsen som alle veganere snakker om ;) Tilpas den endelig dine egne smagsløg og brug den som hvid sovs til kartofler, lasagne, pasta mm.
1/2 dl lys/hvid tahin* ikke mørk - se alternativer under tips
2-4 dl usødet plantemælkf.eks. usødet mandelmælk, havremælk eller neutral sojamælk
Sådan gør du
Skær blomkålen i mindre, men grove stykker. Kom dem i en gryde dæk dem kun 1/3 med kogende vand. Kom også løgpulver, hvidløgspulver, salt og peber i vandet. Kog/damp dem til de er møre og en gaffel nemt glider igennem. Gem kogevandet - det skal blendes med.
Blend det hele sammen med lys tahin og æblecidereddike indtil sovsen bliver så jævn som overhovedet muligt. Start med kun at tilsætte lidt plantemælk og justér konsistensen ved at komme mere i.
Smag til med salt og peber og lun evt sovsen igen inden servering.
Noter
- Alternativer til lys tahin: Kokosfløde (giver et hint af kokossmag). 1/2-3/4 dl Cashewnødder eller solsikkekerner (fungerer især godt med en god blender) - koges med de sidste par minutter, så er de nemmere at blende med. Mandelsmør, neutral (hvis du er millionær). Plantefløde (fås som risfløde, sojafløde og havrefløde - vær OBS på at de kan skille hvis du koger sovsen op efter tilsætning)