Her får du Majas opskrift på lækre, luftige veganske æbleskiver. De er lavet på en god gammeldags gærdej .Læs NOTER længere nede inden du går igang, så du har styr på teknikken
Plantesmør til stegningfeks. smørbar eller smørbar BLOK eller Violife
Eventuelt
1æblehvis der skal æble i, se noter
1tskfintrevet øko-citronskal
Sådan gør du
Lav dejen:
Først det våde ...
Lun plantemælken. Den skal kun lige være fingervarm. Smuldr gæren heri og rør til den er opløst.
Tilsæt det smeltede smør og æblemosten - og evt. citronskal
... og så det tørre
Bland de tørre ingredienser sammen i en skål for sig: Mel, sukker, vanille, kardemomme, natron, bagepulver, salt.
Bland nu de våde og de tørre ingredienser. Pisk gerne luft i dejen med el-pisker. Dejen skal være lidt til den tykke side.
Lad dejen hæve
Dejen stilles på køl et par timer eller et lunt sted mindst 1 time. Herefter vil den være hævet godt og have en ret klistret og luftig konsistens.
Bag æbleskiverne
Start med at slå dejen ned igen - ellers risikerer du flade æbleskiver.
Kom en god klat plantesmør i hvert æbleskivehul på panden. Hver gang! Lad det bruse op og falde ned igen, inden du kommer dej i.
Brug en lille kande, stor sovseske eller andet som er nemt at hælde fra og kom dej i hullerne. De skal fyldes helt eller næsten helt op.Du vil opleve at dejen hæver op over hullerne, men det er okay.
Sådan vendes æbleskiverne
Lad æbleskiverne få skorpe inden du begynder at rumstere rundt med dem.Så snart æbleskiven har dannet stegeskorpe og den stadig er flydende i midten, så vender du den rundt:Stik en tynd strikkepind vandret/skråt ind* så du får et godt tag i den skorpe der er dannet og drej æbleskiven rundt. Det skal gerne gøres i en nogenlunde hurtig bevægelse.
Lad den derefter stege sig gylden. Og vend - gerne flere gange, så alle sider er gyldne og tag dem så af. 🙂Du må godt tilsætte lidt mere dej hvis der opstår huller ...
Fortsæt med at tilsætte mere fedtstof i hullerne og fyld dem med dej igen.
NB: Når dejen i skålen hæver op igen undervejs, så slå den ned ved at røre rundt og “sæt den på plads” 😉 inden du tager fra den.
Noter
*Mælk: Neutral sojamælk fungerer bedst. Prøv mandelmælk hvis du har brug for en erstatning.Frysning ❄️ Opskriften egner sig fint til frysning.Bageteknik:
Lad så vidt muligt dejen være i panden, inden du vender dem første gang: Du skal ikke prikke mere i dejen end højst nødvendigt. Lad dem danne en god skorpe - men stadig skal de være flydende i midten - inden du vender dem.
Din æbleskive må gerne være hamrende grim og have dej ud til alle sider; du kan sagtens stoppe det hele med ned, når du vender æbleskiven.
Hvis det kikser når du vender, kan du altid tilføje mere dej inden du vender æbleskiven igen.
(Jeg kan godt lide at stikke strikkepinden ind tværs igennem i den ene side, så jeg får fat to steder i æbleskiven. Så er der ligesom mere kontrol når dem vendes - PlantePusherne)
Vend gerne ofte, så får skiverne en finere form.
Bag med rigeligt smør, da det har betydning for sprød kant.
Æbleskiven er færdigbagt når der ikke hænger dej på strikkepinden, eller når du kan høre den er “hul” indeni, hvis du banker let på den.
Æbleskiver med æble: Hvis du vil bage med æblestykker i æbleskiverne, så putter du et stykke æble på 1x1 cm ned i æbleskiven, så snart du har fyldt hullet med dej. Du skal presse den godt ned, så den bliver dækket af dej. Vend så snart æbleskiven har fået stegeskorpe.OBS: Æblerne danner damp og du kan derfor opleve at æbleskiven bliver lidt klæg i midten. Steg evt æblerne i lidt smør og kanel inden du putter dem i æbleskiverne.Sørg for god temperatur. Jeg bager til den varme side, på middelvarme.Lav altid en test-æbleskive først: Er dejen for klæg? → Brug mere mel.Er dejen for tør? → Brug mere mælk.Mangler der krydderier efter din smag? → Tilsæt flere ...