1vaniliestang kan udelades eller halveres, men altså... nom nom!
1/2-3/4dlhyldeblomstsaftgerne fra frost
Sådan gør du
Tag bananerne ud af fryseren. Lad dem tø i 20-30 minutter (sæt for himlens skyld køkkenuret til at ringe). Samtidig kan du smide beholderen fra foodprocessoren i køleskabet en tur, så holder isen bedre på formen - serveringsskåle kan evt. få samme tur hvis de kan klare frost.
Hvis bananerne ikke allerede er i skiver, så skær dem i skiver a 1-2 cm, så behøver du ikke blende dem så længe og isen bliver fastere i konsistensen.
Smid bananer og kornene fra vanilliestangen i en foodprocessor sammen med 1/2 dl hyldeblomstsaft. Skrab hyppigt isen ned fra siderne og kør indtil alle klumper er væk og isen er lys og luftig. Det tager omkring 2-3 minutter. Smag til og tilsæt evt mere saft, mens du puls-blender kort.
Server med det samme og pynt evt med lidt ekstra blomster hvis du har dem i nærheden.
Noter
- Skal det være helt crazy, og det skal det jo en gang i mellem, så skru op for mængden af hyldesaft og rør noget iskold kokosflødeskum i isen inden servering - Vil du gerne fryse isen ned? Bananis lavet i foodprocessor skal - ligesom almindelig is lavet uden ismaskine - røres jævnligt under nedfrysning, da der ellers dannes en del iskrystaller. Så husk at rør 1-2 gange i timen. Jeg plejer at sætte æggeuret, ellers er der garanti for at jeg glemmer det. Meeen oddsene for at du får noget til overs er nu rimelig små, eftersom det smager så sindssygt godt og det er lidt en once a year oplevelse :)