Vegansk sild
Udskriv

Lad Silden Svømme - i sennepsmarinade (veganske sennepssild)

Opskrift på super lækre veganske sennepssild som kan bruges til f.eks. veganske jule- eller påskeborde. Eller bare en lettere overdådig frokost. Tilfredsstiller i dén grad lysten til sild: Du vil blive overrasket over hvor overbevisende smag og konsistens er - og hvor meget af smagen, der sidder i marinaden. (læs evt kommentarerne for at blive overbevist ;) )
Keyword pålæg, vegansk mad, der ligner ..., vegansk sild
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 40 minutter
Antal 40 små fileter. Grundopskriften fylder et patentglas på 1/2 liter
Forfatter Nina fra Plantepusherne

Ingredienser

  • 1 aubergine

Lage

  • 2 spsk eddike
  • 2 spsk sukker
  • 1 spsk salt
  • 5 dl vand
  • 1/2 lille løg groft skåret
  • 2 laurbærblade
  • 1/3 tsk hel sort peber

Sennepsmarinade

  • 170 gr Soja Fraiche eller 225 gr neutral soyayoghurt fra Sojade eller Alpro
  • 1/2 dl plantemælk til at fortynde Soja Fraichen - udelades hvis du bruger Sojayoghurt
  • 1-2 spsk stærk sennep
  • 2 spsk grov sennep
  • 1 spsk agavesirup eller sukker
  • 1-2 tsk citronsaft
  • 1 bundt finthakket frisk dild eller 1 spsk tørret
  • friskkværnet sort peber
  • Evt lidt gurkemeje for en mere gul farve

Sådan gør du

  • Start med at lave Soja Fraiche. Kort fortalt: Hæld lun sojamælk ned til citron, vent ti minutter, lad dryppe af i et klæde, blend. Færdig. Alternativt kan du købe en vegansk creme fraiche og fortynde med lidt plantemælk. Eller bare bruge en neutral planteyoghurt.

Lage

  • Kom alle ingredienser til lagen i en gryde og lad det småkoge i små 10 minutter mens du forbereder auberginen. 

Auberginen

  • Det er ikke nødvendigt at skrælle den, men hvis du går efter et silde-look, så gør det. Flæk den langs midten og skær hver halvdel på skrå i skiver omkring 6 mm tykke (5 er for lidt og 7mm er lige o overkanten ;). Så får du nogle meget passende ovale halvcirkler.
    vegetariske sennepssild vegansk
  • Fisk krydderier op af den kogende lage og smid auberginestykkerne ned i. De skal kun have 5-7 minutter og hvis nogle stykker begynder at blive ‘gennemsigtige, så fisk dem op, og lad dem ligge lidt på sugende papir/rent viskestykke. Lad auberginerne dryppe af og køle lidt ned på et sugende underlag mens du rører ingredienserne til marinaden sammen.
    veganske auberginesild

Sennepsmarinade

  • Alle ingredienser røres sammen. 
    Marinade til veganske sild
  • Kom auberginerne i marinaden og hvis der er tid så lad dem trække inden servering, gerne natten over.
    veganske sennepsmarinerede sild