veganske pebernødder
Udskriv

Veganske pebernødder a la Lagkagehuset

Bemærk at de smager meget kraftigt som nybagte, men smagen mildnes allerede efter et døgns tid. Skal de spises hurtigt kan du derfor overveje at halvere ingefær og hvid peber.
Keyword jul, småkager, vegansk
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Hvile på køl 30 minutter
Samlet tid 1 time
Antal 180 stk (dejen til 180 stk. vejer ca 400 gr og de fylder 3 bageplader)
Forfatter Nina fra Plantepusherne

Ingredienser

Det tørre

  • 250 gr hvedemel
  • 1/2 tsk natron
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1 tsk kanel jeg brugte en mild øko kanel
  • 1/2 tsk tørret ingefær NB: LIDT MINDRE!
  • 1/2 tsk stødt hvid peber NB: LIDT MINDRE!
  • 1 tsk kardemomme

Det våde

  • 125 gr Smørbar eller anden plantemargarine
  • 125 gr sukker
  • 1/2 dl plantepiskefløde * se noter

Sådan gør du

Start med at komme en skål i køleskabet røreskål, det hjælper med at holde Smørbar fastere i konsistensen. Undlad dette trin hvis du bruger andre plantemargariner.

  • Mål alle tørre ingredienser af (mel krydderier natron og bagepulver) og si dem sammen i en skål.
  • Pisk Smørbar og sukker igennem i den kolde skål til det hænger nogenlunde sammen. Men det er ikke nødvendigt at sukkeret opløses.
  • Hæld sojapiskefløde i og pisk det forsigtigt sammen til en jævn masse.
  • Held melblandingen i og rør tingene sammen, gerne med en ske i starten, så du tilfører så lidt hånd varme som muligt og heller ikke ælter dejen. Til sidst samles dejen med hænderne men den skal kun lige være jævn. Æltes den for meget risikerer du at aktivere en masse gluten i melet og så flyder dine pebernødder nemmere ud.
  • Lad gerne dejen stå på køl i mindst en halv time eller længere, men det er også muligt at bage pebernødder direkte.
  • Hvis dejen er smidig nok, så rulles stænger a 1 cm, som du skærer i stykker a 1 cm.(smuldrer dejen kan du komme lidt mere væske i eller vælge en anden fremgangsmåde til formgivning) De kan enten trilless eller bages om det bages som de er, som en slags postmoderne, kantede pebernødder.
  • Skal de være runde, kan du tage bittesmå klumper af dej og trille til kugler på cirka 1 cm i diameter. Kom dem på en bageplade, cirka 60 på hver.
  • Bages ved 200C almindelig ovn (ikke varmluft) ca 10 minutter men hold øje efter 8. Brug to bageplader under for at undgå at de får for meget varme nedefra hvilket også kan resultere i at de flyder ud.

De skal kun lige blive gyldne.Tjek evt. om undersiden har fået farve. De er færdigbagt når du forsigtigt holde én uden at ødelægge formen (inden da vil det være for bløde porøse). De bliver helt faste ved afkøling.