Hjemmelavet kokosfløde
Udskriv

Fed kokosfløde

Opskrift på hjemmelavet fed kokosfløde.
Keyword DIY, vegansk
Bemærk indeholder reklamelink
Antal 2 dl kokosfløde, kokosfibermel plus kokosmælk
Forfatter Nina fra Plantepusherne

Ingredienser

Desuden skal du bruge noget tyndt stof til at filtrere kokosmælken med. F.eks.

Sådan gør du

Det er en god ide at starte med at pulverisere kokosmelet, fx i en ren kaffemølle eller en god foodprocessor. Har du ingen af delene kan du spirnge dette trin over.

    Trin 1: Lav fed kokosmælk

    • Kom den pulveriserede kokosmel i en lille gryde, overhæld med 3 dl kogende vand og kom låg på. Lad det stå og trække i en lille halv time. Det kan også stå længere tid, men det er vigtigt at det stadig er varmt når du fortsætter med næste trin. Opvarm blandingen hvis det er blevet koldt.
    • Hæld den varme blanding i en si beklædt med et ostelærred. Lad mælken dryppe igennem og brug til sidst hænderne til at mase kokosmælken igennem. Det tilbageværende i ostelærredet er kokosfibermel. Vær opmærksom på at ikke presse så hårdt at kokosfibermelen kommer med igennem lærredet.

    Trin 2: Skil kokosfløden fra

    • Nu skal mælken køles ned. Hæld det gerne i en gennemsigtig beholder/glasskål så du kan se når den er skilt. Kom det i køleskabet og lad det stå nogle timer eller natten over.
    • Efter noget tid skule du gerne kunne se en tyk kokosfløde lægge sig på toppen og en gennemsigtig væske i bunden. Hvis det øverste lag er helt hårdt, kan du starte med at fiske det op med en gaffel - og dér har du så det meste af din kokosfløde. Hæld så resten af massen FORSIGTIGT i ostelærredet igen og lad den tynde kokosmælk dryppe igennem mens kokosfløden samler sig oppe i klædet. Skrab det sammen og brug det i madlavningen.