Udskriv

Luftig vegansk chokolademousse

En fantastisk luftig chokolademousse som er mulig takket være opdagelsen af kikærtevand - aka aquafabas - evner som vegansk 'æggehvide'. Jeg vil anbefale at du laver portionsanretninger fremfor én stor skål. Skal du lave større mængder så lav ikke mere end 3-dobbelte portioner af opskriften ad gangen.
Keyword æggefri, dessert, glutenfri, laktosefri, mælkefri, sojafri, vegansk
Bemærk indeholder reklamelink
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 20 minutter
Antal 3 portioner, eller flere små
Forfatter Nina fra Plantepusherne

Ingredienser

(Bemærk at 1 spsk er 15 ml)

En dejskraber - det gør det nemmest at få en homogen mousse når den skal blandes sammen.

    Sådan gør du

    • Hvis aquafabaen er meget tynd, så reducér den, altså tag 115 ml og kog dem 30% ind ved at simre den i omkring 20 min. ved lav varme. Køl ned til omtrent stuetemperatur og afmål så du har 75 ml til opskriften her.
    • Sæt chokolade og al mandelmælk i opskriften til at smelte sammen over et vandbad. Har du ikke et termometer, så følg denne guide. Giv det god tid for ikke at komme til at ødelægge chokoladen. Rør i det ca. hver 30 sekund for at fordele varmen.
    • Tag chokoladen af vandbadet når det næsten er smeltet og rør rundt til alle klumper er væk og du står med en nogenlunde blank, ensartet masse. Bruger du olie blandes det i nu og røres grundigt ind i chokoladesovsen, eventuelt henover vandbadet for at blive varmt nok til at smelte. Nu skal det stå og køle ned til omkring 25-30 grader eller lidt under (læg en lille klat på bagsiden af hånden - når den føles en anelse kold eller neutral er den fin). Hold øje med det undervejs og undlad at stille det ved et åbent vindue, da det pludselig kan blive for koldt og stivne. Det SKAL være lidt flydende, men uden at være for varmt, når vi blander det med aquafabaen*.
    • Find glas eller forme frem som moussen skal hældes i. De skal ikke smøres.
    • Pisk aquafabaen når chokoladen er kølet. Sørg for at skål og piskeris er pinligt rene og tørre uden rester af fedt eller sæbe. Pisk den luftig, det går hurtigt, især hvis den er reduceret. Når den efter nogle minutter (længere tid hvis du har fordoblet opskriften ) er ret fast, kommer du langsomt agave eller sukker i lidt ad gangen og pisker til det er inkorporeret. Mærk efter mellem to fingre, der må ikke være uopløste sukkerkorn. Massen skal ikke ende med at være ultra fast som til marengs, men dog så fast at den ikke kan hældes ud af skålen.
    • NU KOMMER DET SJOVE! (ekstern video guide) Med en dejskraber tager du cirka 1/4 af den piskede aquafaba og vender rimelig hurtigt i chokoladeblandingen som herved bliver endnu mere flydende og medgørlig. Bland til den er næsten helt jævn i farven.
    • Hæld så resten af aquafabaen i og folde det forsigtigt i til det er nærmest helt blandet - skrab siderne ned ofte. Vi vil gerne beholde så meget luft som muligt imens der blandes, så ingen voldsomme bevægelser. Nænsomt men bestemt.
    • Så hælder du den wobbly, tykke, men stadig flydende masse i forme og stiller på køl. Ryst evt, formene lidt for at få en helt jævn overflade. De har godt af at stå flere timer og evt til næste dag. Gerne uden overdækning.

    Noter

    - Det er kun nødvendigt at indkoge/reducere aquafabaen, hvis du står med en meget tynd f.eks. hjemmelavet aquafaba. Jeg har ikke haft problemer med alle de chokolademoussen jeg har lavet med hverken dåse-, karton- eller hjemmelavet kikærtevand.
    - Du kan muligvis også bruge andre former for plantemælk, men jeg har kun brugt sød mandelmælk fra Naturli i mine eksperimenter. Kokosmælk duer IKKE. Neutral sojamælk med stabilisator var heller ikke et hit.
    - Du kan bruge flormelis eller sukker i stedet for agavesirup og i så øge mængden lidt hvis du vil have den sødere, men det skal puttes i ad flere omgange mens du pisker aquafaben. Jeg finder den dog rigeligt sød med den angivne mængde agavesirup.
    - Hvis du pludselig står med en meget tyk chokoladesovs så kan du prøve at lune den lidt igen og/eller tilsætte mere varm (!) mandelmælk eller olie for at gøre den mere flydende.
    - Brug gerne fladbundede forme f.eks. ramekiner. Hvis noget fugt synker til bunds vil det være mindre koncentreret fremfor i en spids bund. Det er dog mest aktuelt hvis du er for doven til at koge aquafabaen ind først 😉