Udskriv

Universal-opskrift til veganske frikadeller

Sådan laver du improviserede veggie-deller. Målene er vejledende og varierer efter præcis hvilke ingredienser du bruger til dine plantebaserede frikadeller. Se den fulde vejledning i blog-indlægget.
Ret vegansk
Antal 14 frikadeller - meget afhængigt af hvilken nveggie-fars du lige får lavet
Forfatter Nina fra Plantepusherne

Ingredienser

  • 5 dl base
  • 2,5 dl stivelse
  • 1-2 tsk salt
  • friskkværnet sort peber
  • Krydderier og smagsgivere

Evt.

  • 100 gr struktur 100 gr svarer ca. til 2 dl finthakket/revet
  • 1-2 spsk bindemiddel, evt. lagt i blød i dobbelt mængde vand Kan udelades hvis de øvrige ingredienser holder fint sammen

Sådan gør du

  • Tilbered din(e) baseingrediens(er) afhængigt af hvilke du har valgt. Visse linser og bønner skal f.eks. ligge i blød og eller koges.

Saml farsen

  • Mas baseingredienserner med en gaffel, en stavblender, fingrene eller 'puls' det lidt i en foodprocessor til det bliver en grynet masse som er let klistret men stadig har lidt struktur.
  • Kom så meget stivelse i at det hænger sammen - du behøver altså ikke 2,5 dl hvis mindre kan gøre det. Bland rundt.
  • Mangler der mere sammenhæng, så kom æggeerstatning - som har ligget i blød - i farsen.
  • Hvis du vil tilsætte mere struktur i form af grønt, nødder o.lign. så riv eller hak det nu. Bruger du ting som løg,m hvidløg, peberfrugt, blegselleri og ISÆR svampe etc. kan du med fordel stege dem først. Kom dem i farsen
  • Kom salt, peber, krydderier og eventuelt andre smagsgivere i.
  • Rør farsen sammen og tag en klump i hånden: Kan den formes som en delle og virker det som om den kan holde sammen? Er den for tør og usammenhængende, så kom nogle fugtige ingredienser eller væske i eller se om en tur på køl får farsen på bedre tanker. Er den for våd så kom mere stivelse i.

Smag til

  • Smag også farsen til - medmindre du har ukogte kikærter i, er det helt ufarligt - det' jo vegansk ;)

Lad farsen hvile/trække

  • Lad farsen hvile i køleskabet 10-30 minutter - her vil den blive mere fast i det, hvis du har tilsat stivelse eller 'tørre' ingredienser.

Form og steg

  • Form deller på omkring 5 cm i diameter og et par cm høje. Steg dem i olie på panden.

Noter

BASE: Bønner, linser, brune ris, quinoa, kogte korn, tofu, kartofler og lignende. Bønner skal ligge i blød. Kikærter behøver ikke koges først.
STRUKTUR: Stegte svampe, nødder, groftrevet eller finthakket grønt og eventuelt nogle af de 'hårdere' baseingredienser som ikke er overkogt (ris, kikærter, quinoa, hele korn etc)
BINDEMIDDEL: Stivelse (kogte ris, kogte kartofler, rasp, bohvedegryn, havregryn eller mel) og/eller æggeerstatning (chiafrø, hørfrø, HUSK. Havre- og boghvedgryn kan bruges lidt på samme måde ved iblødlægning)
VÆSKE: Grøntsagsbouillon, kogevand fra bønner, sovs- eller supperester, plantemælk, ketchup, soya og lignende.
KRYDDERIER - vælg mellem: Sennep, miso, marmite, gærflager, soyasauce, Engelsk sauce, bouillonpulver, paprika, hvidløg, peber, karry, spidskommen, koriander, friske finthakkede krydderurter og alle de andre krydderier du har stående og ikke mindst salt! Knust allehånde og citronpeber skulle være en god kombi har jeg hørt.