Udskriv

Lilla grønkåls-power smoothie

Det er vigtigt at en del (men heller ikke for mange) af ingredienserne er frosne. Dels smager det bedre, og dels holder smoothien sig frisk længere. Hvis bare bærene er frosne er det fint. Bruger du derimod friske bær, så sørg for at have frosne bananer i stedet.
Keyword smoothie, vegansk
Bemærk indeholder reklamelink
Forb. tid 5 minutter
Samlet tid 5 minutter
Antal 9 dl eller 560 kcal
Forfatter Nina fra Plantepusherne

Ingredienser

  • 100 g grønkål brug evt. kun 50gr første gang og væn dig efterhånden til større mængder
  • 2 dl ægte blåbær altså dem der giver blå tunge, findes på frost.
  • 3 dadler deglet nour - camouflerer klorofylsmag fra rå grønkål
  • 2 spsk groft kokosmel giver en fyldigere/cremet smag.
  • 1 spsk chiafrø for omega3
  • 1 stor paranød dækker dagsbehovet for selen
  • 200 g banan cirka tre små
  • 1 tsk pulveriseret noritang det er billigere end sushi-pladerne.
  • 1/2 tsk vanillepulver - eller kardemomme
  • Evt. 10 gr frisk gurkemeje super antiinflammatorisk
  • 1/2 l vand juster eventuelt konsistensen med mere

Sådan gør du

  • Skyl grønkålen og fjern de midterste stængler. 
  • Fjern sten fra dadlerne.
  • Kom alt undtagen bananer og grønkål i blenderen. Blend, men ikke for meget, vi vil gerne undgå iltning. Smoothien må gerne være lidt grynet, der skal bare ikke være hele kerner eller stykker af dadler.
  • Smid så bananerne og grønkål i og blend kort indtil de er helt blendet med. 
  • Og husk så, at tygge din smoothie!