Udskriv

Hjemmelavet Vego bar

Vær så artig - forbered dig på en himmerigs mundfuld med opskriften på denne hjemmelavede Vego-chokoladebar.
Keyword chokolade, glutenfri, konfekt, vegansk
Bemærk indeholder reklamelink
Forb. tid 20 minutter
Hærdning 40 minutter
Samlet tid 20 minutter
Antal 2 stk. barer á 150 g eller dobbelt så mange på 75 g (som på mit billede)
Forfatter Nina fra Plantepusherne

Ingredienser

  • 100 g nougat uden mælkepulver
  • 80 g mørk chokolade 70 %
  • 60 g hvid chokolade vegansk, naturligvis, jeg brugte iChoc vanilie.
  • 80 g hele hasselnødder evt flere

Form

  • Du skal forberede en form som du kan hælde den smeltede chokolade i. Jeg brugte en tom æske pålægschokolade hvor jeg skar låget af og beklædte den med bagepapir. Så får du 4 stk rimelig rustikke barer a 75 g. Som den på billedet ovenover, der er ved at blive pakket ind.

Sådan gør du

  • Rist hasselnødderne. Det gøres bedst i ovnen 10 til 15 minutter på 150°. Det kan f.eks. være gøres i forvejen en dag, hvor du alligevel har ovnen tændt. De er færdige, når du kan se at den tynde brune skal løsner sig. Hæld hasselnødder i et viskestykke og nulr de løse skaller fri.

Smelt nougat

  • Skær nougaten ud i mindre stykker og kom den i en tynd skål over et vandbad med kogende vand. Vandet må gerne røre skålen. Lad det stille og roligt smelte mens du rører rundt ind imellem Og evt. hakker chokoladen imens. Når det er næsten smeltet tager du det fra vandbadet og lader det passe sig selv mens chokoladen smelter:

Smelt chokolade

  • Chokoladen hakkes fint. Meget små stykker gør den nemmere at arbejde med. Kom al den mørke og lidt af den hvide chokolade over et vandbad, der er knap så varmt. Jeg brugte noget kogt vand blandet med lidt koldt vand og så sørger jeg for at skålen ikke rører vandet. Det kan godt tage lidt tid. Rør rundt en gang imellem. Når det hele lige akkurat er smeltet, kommer du resten af chokoladen i og rører rundt. Lad det stå og smelte langsomt (ca 10-15 min.) idet du rører i det engang imellem for at hjælpe processen på vej. Hvis det bliver for tykt, eller ikke vil smelte, kan du hælde lidt mere kogende vand i gryden nedenunder.
  • Bland den let afkølede nougat sammen med chokoladen.
  • Kom hasselnødderne i og hæld det hele i den forberedte form. Er der overskydende Vegomasse, kan du hælde det i isterningebakker eller andre små silikoneforme.
  • Kom det eventuelt på køl og lad det størkne helt.
  • Nydes under ansvar.

Noter

- Til 1 Vego bar, der som originalen vejer 150 gr skal du bruge 40 g mørk chokolade og 50 g nougat og 30 g vegansk hvid chokolade. Desuden 30 g hasselnødder. Selvom det faktisk giver et lidt mindre sukkerindhold, end den originale Vego så passer det perfekt i smagen synes jeg. Som den rebel jeg er, vil jeg dog anbefale dig, at skrue lidt op for mængden af nødder bare fordi, så får du mere af det hele for pengene .