Udskriv

Spread a ala Streich med tomat

"Smager det så af Streich?" For at være helt ærlig: Jæ ve' det itt. "Men kan den bruges til de samme ting?" Fuldstændig! Husk at vi bruger måleskeer :)
Forb. tid 10 minutter
Samlet tid 10 minutter
Antal 330 gr
Forfatter Nina fra Plantepusherne

Ingredienser

  • 30 g soltørrede tomater
  • 150 g tofu
  • 1 dl mosede tomater
  • 1 tsk løgpulver
  • 1-2 nip hvidløgspulver eller et lille bitte 1/2 fed
  • 3/4 tsk bouillonpulver
  • 3 spsk solsikkekerner
  • 1 tsk soyasauce
  • friskkværnet sort peber

Smag evt. til med 1/8 teske dijon sennep, 1/2 tsk æblecidereddike, mere salt, chili, paprika etc etc. Hvis du ikke er i pengenød kan du også flotte dig og kyle flere soltørrede tomater i, nom nom.

    Sådan gør du

    • Læg de soltørrede tomater i blød en lille smule vand. Så lidt som muligt men nok til at det kan suge vand. De skal ligge ½ til 2 timer indtil de er godt møre. Du kan springe dette punkt over hvis du har en high speed blender.

    High speed blender

    • Kom alle ingredienser op i. Tag høreværn på og give den maks gas til det hele er en helt lind, cremet masse.

    Foodprocessor

    • Kom de møre, i blødlagte tomater i sammen med de øvrige ingredienser, undtagen solsikkekernerne. Lad foodprocessoren køre længe, idet du skraber ned fra kanterne nu og da. Hvis din foodprocessor er lidt sløv, kan du eventuelt køre solsikkekernerne i en ren kaffe kværn, inden du hælder dem ned til de øvrige ingredienser til sidst. Blev ved med at køre food processoren indtil du har en homogen og glat masse - det kan godt tage 5 til 10 minutter. Kom solsikkekernerne i undervejs når massen er nogenlunde sammenhængende og kør videre.
    • Smag til med lidt salt og peber eller andet eller hvad din fri fantasi nu byder dig og kom massen i en lufttæt beholder og i køleskabet. Den har godt af at stå og trække i køleskabet indtil næste dage så smagen rigtig kan stå og samle sig.