PlantePusherne - vegansk mad

Vegansk mad - kreative veganske opskrifter :)

  • ENGLISH
  • Veganske opskrifter
  • Veganske kogebøger
  • Vegansk catering
    • Find vegansk catering
    • Til kokke: Inspiration vegansk julefrokost
    • Vegansk julefrokostcatering
  • Hvad er vegansk mad?
  • Info
    • Om os
    • Om vores opskrifter
    • Kontakt & SoMe
    • Copyright – hvad du må og ikke må…
    • Reklamepolitik

Morsbrød – indbagt vegansk farsbrød/nøddesteg

Filed Under: • ALLE OPSKRIFTER, ● Aftensmad, elementer til, ● Festmad, ● Jul & nytår, ● Påske, ● Vegansk mad, der ligner ... 9. november 2014 af Nina 93 Comments

Morsbrød
Gå direkte til opskrift
2.3k
fb-share-icon
Send indlægget i en mail5.2k
0.9k
Besøg vores instagram
Tweet opskriften

Er det vegansk ‘farsbrød’, der skal være hovedattraktionen til din juleaften? Hvis du laver den her, som jeg har valgt at kalde Morsbrød™, ja så er du i hvert fald ikke alene. Og lige for at slå det fast, jeg kalder opskriften for Morsbrød fordi det ikke er et fars-brød, m’kay? Det har ikke noget med Danmarks geografi at gøre… 😉

 

2017

Vi tager helt sikkert denne ‘veganske steg’ med til vores julebord i år, for en lækker indbagt nøddesteg er noget som både kødspisere og os andre kan mødes om. I bunden af indlægget er lidt forslag til at få en fedtfattig version af Morsbrødet – skal det være glutenfrit? Så læs med HER. Det er selvfølgelig også oplagt at bruge til andre særlige lejligheder året rundt. Det lækre Morsbrød fungerer altid fint som hovedperson på middagsbordet.

Opskrift morsbrød

I dette indlæg hjælper jeg dig også med hvordan du kan flette butterdej om dit Morsbrød så det ser reddi fint ud. Du kan sandsynligvis i stedet bruge nogle lag filodej for en fedtfattigere HCLF version, men den har jeg ingen erfaring med selv endnu. Nåmn, du vil nok gerne vide lidt om hvad du går ind til, hvis du bager dette vegansk farsbrød/nøddesteg, og som det servicemindede mennesker er, har jeg prøvet at forhåndsbesvare dine spørgsmål:

“Hvad kan Morsbrød gøre for mig?”

Morsbrød kan give dig fornemmelsen af at have ‘hovedretten’ med til en middag. Den er fyldig, ser inbydende ud og den mætter. Med Morsbrød kan du imponere og glæde dem, som forestiller sig at et godt bud på en vegansk ‘steg’ er en blok helstegt tofu anrettet på et blad iceberg-salat. Ikke mindst kan du tilfredsstille deres smagsløg. Med andre ord, Morsbrød bringer fred og fordragelighed til bordet O:-)

“Hvordan smager Morsbrød?”

Det smager rigtig godt! Jeg brugte lang tid på at finde en god autentisk smag og konsistens til min opskrift på frækkedeller og det er farsen fra dem jeg bruger i opskriften på mit veganske farsbrød her. Jeg har fået en masse både kødspisere og veganere til at smage på frækkedellerne og de er populære i begge lejre. At det så blir indbagt i en sprød, lækker butterdej, gør bestemt ikke noget dårligt for smagen 😉 Det har jeg også testet til et større fællesspisningarrangement hvor fadet med Morsbrød hurtigt blev tømt. Smagen kan bedst betegnes som ‘velkendt’, dvs ingen gastronomiske overraskelser i form af smag af ukendte ingredienser. Det er selvfølgelig uden den der tunge ‘kød’-smag som forekommer meget overvældende hvis man ikke har spist kød længe. Det her er en indbagt nøddesteg som både er saftig, smagfuld, salt, umami og har en rigtig lækker struktur.

“Kan mine kødspisende venner og familie lide Morsbrød?”

Farsen både ligner og smager ret meget som – omend lidt mildere end – et ‘normalt’ farsbrød som i forvejen kan smage meget forskelligt afhængigt af hvordan det lige skrues sammen. Jeg vil godt påstå at hvis du sneg mit Morsbrød med til en buffet var der ikke nogen, der ville studse over at kødet manglede 🙂 Men det er bare MIN påstand og hvad ved jeg, jeg har ikke spist kød siden 2011 😉

“Hvordan ved jeg om JEG kan lide det?”

Det ved du ikke med sikkerhed før du prøver. Derfor har jeg også beregnet en opskrift på 1/3 Morsbrød, så du i god tid kan lave en mindre prøve – fx til aftensmad en dag – inden du beslutter om det er det, der skal på julebordet eller et andet middagsarrangement. (Jeg har ogaå lavet en lidt større 2/3 portion hvis du skal bruge det). Du kan også bare lave frækkedellerne og se om det er interessant. Brug i så fald din fantasi til at forestille dig hvad en sprød, flaget, lækker butterdej ville tilføre oplevelsen – lyder det godt? Det tror jeg nok, frisør!

“Kan man skære sammenhængende skiver af Morsbrød?”

Ja, farsen hænger rigtig godt sammen, så man kan sagtens skære skiver og servere til en fin middag.

“SKAL jeg virkelig flette den?“

Nej, du kan også lave den nemme løsning: Se mere i mit indlæg Sådan fletter og pynter du butterdej

“Er det svært at lave et Morsbrød?”

Det sværeste er at ikke blende farsen for meget, for det går ud over konsistensen i sidste ende. Men bare læs min grundige beskrivelse i opskriften, så er jeg sikker på at det går fint. Husk: Hellere blendet lidt for lidt, end lidt for meget 🙂 Sådan her skal farsen nogenlunde se ud:

Vegetarisk fars

“Hvor stort bliver et Morsbrød?”

Hvis du laver nedenstående portion og former det som jeg gjorde, bli’r det nogenlunde sådan her:

 

hvor meget fylder en teske spiseske

Udskriv
4.84 fra 12 stemmer

Morsbrød

Du kan undlade at lægge fiberHUSK i blød i vand men i stedet drysse den direkte i farsen til sidst. Det giver en mindre fugtig konsistens. Det er en god idé hvis morsbrødet skal serveres med det samme eller efter kun nogle timer. Men laver du den f.eks. et døgn i forvejen, kan vandet hjælpe med at den ikke bliver for tør.<br> PS: Næsten al butterdej er vegansk.
Forberedelse45 min
Tilberedning25 min
I alt1 t 10 min
Vegansk
af Nina fra Plantepusherne
1 indbagt nøddesteg på 25-30 cm

INGREDIENSER

Butterdej
  • 1 pakke på 25x40 cm fra køl (eller 3 plader a 10x20 cm (der er gerne 6 stk i en pakke på frost ) eller filodej.)
Til farsen
  • 1,5 tsk gul fiberHUSK*
  • 3/4 dl vand
  • 300 gr svampe (f.eks. champignon (gerne brune), Porto Bello, Porto Blanco, shiitake eller en blanding)
  • 200-225 gr fast tofu* (drænet vægt - IKKE silken tofu!)
  • 1,5 dl havregryn ((glutenfri eller boghvedegryn for glutenfri version))
  • 2,5 dl kogte brune ris ((2,5 dl svarer til lidt mere end 3/4 dl ukogt. Alternativt brug quinoa))
  • 1,5 tsk stærk sennep
  • 3 tsk Tamari (GF ) (eller sojasauce)
  • 1,25 tsk friskkværnet sort peber (det er ret meget!)
  • 1.5 tsk salt
  • 2 medium løg
  • 3-4 fed hvidløg
  • 75 gr valnødder
Til pensling mm.
  • soja cuisine eller alpro piskbar.
  • Som klister til at få de flettede ender til at holde bedre, kan du fugte med lidt vand i samlingerne.

METODE

  • Fra frost: Tag butterdejspladerne ud af fryseren så de kan tø i 30 minutter. Har du butterdej fra køl, behøver du ikke gøre noget.
  • Bland HUSK og vand i en skål og lad det trække minimum 10 minutter.
Lav farsen
  • Skær det værste jord fra svampene og fjern det sidste jord ved at tørre det væk med et sykke køkkenrulle. Hak dem til små tern på omkring 1 cm. Steg dem UDEN olie indtil det meste af væsken er stegt væk. Det tager noget tid, mindst 10 minutter indtil de ikke afgiver mere væske (billede).
  • Imens hælder du vandet fra tofuen og presser yderligere lidt væske fra med hænderne. Smuldr den groft og kom den i en stor skål.
  • I samme skål hælder du havregryn, kogte ris, krydderier (sennep, soja/tamari, peber, salt) og den iblødlagte HUSK. Når svampene er færdige skal de også heri.
  • Skær løg og hvidløg i meget fine tern og steg i lidt olie eller vand på en pande til de er blanke men ikke brankede. Kom dem i skålen med de øvrige ingredienser.
  • Blend farsen relativt kort igennem med en stavblender eller en foodprocessor - det skal IKKE blive cremet, men stadig have lidt store krummer og samtidig kunne hænge nogenlunde sammen når du former det med hænderne. Evt. kan du nøjes med at køre 2/3 af farsen lidt i maskinen og så blande det med den sidste 1/3 bagefter, så er du sikker på at der bliver lidt bid tilbage. Det er meget vigtigt, for ellers bliver farsen for 'cremet' indeni. Alternativt hak det hele grundigt igennem nogle minutter med en stor kniv.
  • Til sidst hakker du valnødderne og kommer dem i. Farsen skal se nogenlunde sådan her ud - når du vel at mærke lige tager den op af foodprocesoren og samler den med en ske eller med hænderne. Den skal føles lidt tør og hænger fint sammen når du former den. Den skal IKKE blive cremet, men stadig have lidt store krummer og samtidig kunne hænge nogenlunde sammen når du former det med hænderne. SMAG PÅ FARSEN! Er den salt nok? Pebret nok? Ellers tilsæt mere, den må godt rive lidt i gummerne. Har du tilsat julekrydderier bør du kunne smage dem her.
  • Saml farsen og lad den trække i 15-30 minutter, så er det nemmere at forme morsbrødet. Saml og pres med hænderne farsen hårdt sammen på et skærebræt mens du former den til et aflangt 'brød' der er cirka 27 cm langt, 10 cm bredt og 6 cm højt. Stil det til side.
Pak farsen i butterdej
  • Tag de 3 optøede (meget vigtigt at de er HELT optøede!) plader og start med at rulle dem lidt længere så de er ca 35 cm. Rul dem så lidt bredere til ca 15 cm. Sørg for at de bliver så jævnt tykke som muligt og uden 'tynde områder' for så kan den flække dér under bagning. Med et lille overlap på et par centimeter lægger du dem sammen på et stykke bagepapir så du får en samlet plade på omtrent 35x40 cm. Med lidt vand på fingrene glatter du overgangene ud så pladerne 'smelter sammen'. Vend dejen om (Tip: Træk bagepapir med butterdej ned på en bageplade, kom et nyt stykke bagepapir ovenpå og læg en bageplade over. Vend så hele molevitten i én hurtig bevægelse). Udglat med lidt vand de samlinger som før var på ' bagsiden'. Så er dejen klar til at pakke farsbrød ind.
  • Når farsen/nøddestegen er pakket i butterdej, kan du vælge at pensle det. for at få en blank overflade.
  • Bag den i ovnen ved 225 grader omkring 20-30 minutter, hold godt øje med at den ikke får for meget farve. Hvis din ovn varmer ujævnt så drej bagepladen efter 20 minutter. Løft Morsbrødet ud ved at løfte i kanterne bagepapiret og forsigtigt lempe det over på et fad. Skær med en brødkniv for at få de pæneste skiver.

TIPS & NOTER

- I stedet for gul fiberHUSK kan du bruge 3-4 tsk knuste hørfrø eller chiafrø og undlade vandet men blot dryse det i farsen til sidst. Eller kom lidt stivelse i farsen f.eks. 100 gram kogt kartoffel, 100 gr kogte hvide ris eller lignende som bliver æltet godt med. Grøn HUSK fungerer også, men jeg foretrækker den fintmalede gule fiberHUSK, som efterhånden fås i alle større supermarkeder. Brug ca. dobbelt mængde af den grønne HUSK ifht. den gule. Nogle undlader helt bindingsmiddel og er tilfredse med den lidt løsere konsistens.
- Tofu: Brug meget gerne en almindelig mild røget tofu i stedet for neutral. Er den kraftigt røget som f.eks. den fra Økolivet (Aldi) så brug halvt neutral og halvt røget. Silken tofu duer ikke! Bruger du den faste tofu fra Økolivet (røget eller ej), er det i øvrigt en god idé at bruge metoden med at lægge HUSK i blød, da tofuen er meget tør.
- Frysning: Morsbrødet egner sig IKKE TIL FRYSNING! Det skyldes at farsen bliver lidt mindre fast i det
- Prøv også at komme 1/4 tsk hele fennikelfrø eller 1 knsp. røget paprika eller noget allehånde farsen.
- Juleversionen: Tilføj den yderste revne skal af 1-clementin (eller af 1/2 appelsin), 1/4 tsk stødt kanel + 1/2 stjerneanis og et par nelliker som knuses i morter. Måske også et æble skåret i tern?
- Forberedelse: Selve farsen (uden dej) kan sagtens laves dagen i forvejen. Næste dag pakker du det ind i fars og bager det. Men bland ikke farsen 2 dage i forvejen, det er lidt for længe for den at stå. Hele morsbrødet kan også laves og bages helt færdigt og så kommes på køl og genopvames dagen efter hvor det igen bliver sprødt i ovnen. Ller du kan pakke farsen ind og transportere den med butterdej og bage den på stedet.
- Du kan sagtens samle hele Morsbrødet om formiddagen og smide det på køl til om aftenen. Pak den evt ind i film og/eller pensl den inden så den ikke tørrer ud.
- Hvor mange personer er der til? Jeg vil gætte på at der er til 5-7 pers personer som hovedret og flere hvis det er en del af en buffet. Har du brug for liiidt mere kan du i stedet bage to Morsbrød eventuelt i 2/3 størrelse. Jeg har beregnet en opskrift på 2/3 til dig - se her. Se tegningen længere oppe, der illustrerer størrelsen, så kan du se hvad du har med at gøre.
- Glutenfri: Pga. den store efterspørgsel hvert år, har jeg lavet denne guide: Tips til Glutenfrit Morsbrød.
- Fedtfri: 1) Brug filodej for en fedtfattig HCLF version (se billede her), pensl lagene med aquafaba i stedet for olie. 2) Du kan også pakke Morsbrødet ind i en helt almindelig gærdej. 3) Undlad helt indpakning og pensl evt. med en fedtfri barbeque style pensling.
Har du lavet en af vores opskrifter?Del endelig! Brug @plantepusherne eller tag os #plantepusherne :o)

Jeg VIL gerne flette den, hvordan gør jeg? Klik på billedet herunder – det er slet ikke så svært 🙂

hvordan man fletter butterdej

 

Prøv også at lave den helt lirede version med vegansk feta, spinat, stegt peberfrugt og olivener med andre ord, et Græsk Morsbrød

Hvordan serveres Morsbrødet?

Servér Morsbrødet med tilbehør ligesom enhver anden ‘steg’, f.eks. bruns sovs, kartofler og en lækker salat. Så, nu har du (endnu) et godt bud på hvad der skal på middags- eller julebordet: Et vegansk ‘julefarsbrød’ aka et Morsbrød. Jeg krydser fingre for at du bliver lige så glad for den som vi er blevet herhjemme 🙂

Se andre folks Morsbrød

Se en samling af nogle de mange Morsbrød som vores kære læsere har lavet i vores facebook-album – og send os gerne dit, hvis det skal med i familiealbummet:

‘Jeres Morsbrød’

Morsbrød opskrifter

Nina fra PlantePusherne

Filed Under: • ALLE OPSKRIFTER, ● Aftensmad, elementer til, ● Festmad, ● Jul & nytår, ● Påske, ● Vegansk mad, der ligner ...

« Sådan fletter og pynter du butterdej
Fyldte tomatjulemænd »

Comments

  1. AvatarViola says

    24. december 2020 at 15:22

    Hvornår skal blandingen med Fibergul og vand i? Det synes jeg ikke at jeg kan se i opskriften?

    Svar
    • NinaNina says

      24. december 2020 at 15:27

      Punkt 3 🙂
      Bh Nina

      Svar
  2. AvatarGrith says

    9. december 2020 at 16:38

    Den her opskrift på morsbrød er fast gæst her i huset juleaften når de andre spiser and. Jeg spurgte min mand i år som så gerne vil være vegetar men ikke kan slippe kødet hvad han ville spise juleaften. Laver du morsbrød? Ja og and til mormor og sønnen. Nå jamen, så vil jeg gerne have and OG morsbrød! Måske engang i fremtiden jeg kan få ham helt med over på den grønne eng 😉
    Jeg glæder mig i al fald helt appetitligt til at gå i gang med at lave morsbrød i aften (og så ryger det i fryseren til den 23).
    Tror at jeg skal prøve jeres lax til nytår i år. Den ser god ud.

    Svar
    • NinaNina says

      10. april 2021 at 12:57

      Tusind tak 🙏🏼🤗
      Nina

      Svar
  3. AvatarErda says

    21. oktober 2020 at 12:07

    Min veganske veninde lavede den her og det smagte bare godt. Altså det smagte virkelig som kød.
    Nu har jeg nogle vegetar venner som jeg gerne vil lave det for. 🙂

    Svar
    • NinaNina says

      11. april 2021 at 11:26

      Dejligt! Det er bare med at sprede ordet – og Morsbrødet!🤗
      Kh Nina

      Svar
  4. AvatarLouise Freya says

    26. december 2019 at 15:53

    Min 3. jul som veganer blev heldigvis en succes (efter 2 knap så gode forsøg) med valget af morsbrød. Det smager helt fantastisk med traditionelt juletilbehør og det er super let at lave.

    Tak for en skøn opskrift – 5 stjerner her fra vores lille familie.

    Glædelig jul 2019 🙂

    Kh Louise

    Svar
    • NinaNina says

      12. april 2021 at 18:53

      Dejligt! Hurra!! Det er måske blevet en tradition? 🤶🎄
      Kh Nina

      Svar
    • NinaNina says

      13. april 2021 at 10:19

      Dejligt 😍 jeg takker for stjernerne og glæder mig over at i har taget Morsbrødet til jer 🤗 bh Nina🤶

      Svar
  5. AvatarLASSE says

    6. december 2019 at 21:37

    Måske er mystisk spørgsmål, men hvad hvis man pakker den ind i marcipan og ryger det?

    Svar
    • NinaNina says

      12. april 2021 at 18:58

      Jeg har lige brug for at få opklaret om du mener ryge den som en joint eller ryge den i en maskine fremfor at bage den i ovn?

      Svar
  6. AvatarTanja says

    18. januar 2019 at 20:25

    Spændende opskrift. Ved du, om jeg kan erstatte fiberhusk med loppefrøskaller fra Urtekram i samme mængde?

    Svar
    • NinaNina says

      20. januar 2019 at 13:14

      Jeg mener at loppefrøskallerne fra Urtekram er hele. dvs de svarer til grøn HUSK. her skal du altså bruge 2-3 gange så meget ifht hvis du brugte gul FiberHUSK 🙂

      Svar
  7. AvatarAnna-Vera says

    18. januar 2019 at 10:11

    Kære Nina,

    Tak for en fantastisk opskrift. Den er altid et hit!!
    Hvad tænker du st kan jeg erstatte valnødderne med hvis jeg laver den til en der ikke kan tåle nødder? Måske bare flere havregryn eller brune ris?

    Svar
    • NinaNina says

      18. januar 2019 at 18:42

      Altså de giver jo både umami og tyggemodstand. Lidt mere af alt svampe, ris og tofu. Evt iblødlagte hakkede solsikkekerner (tørres af inden de hakkes og bruges.). Og/eller lidt maste kogte kikærter?
      Pøj pøj – meld gerne tilbage 🙂
      Kh Nina

      Svar
  8. AvatarCarsten Allan Olsen says

    20. december 2018 at 16:40

    Hej.
    Jeg skal som inkarneret kødspiser lave en vegetarisk middag til min datter, jeg er faldet over denne her, den ser lækker ug og har et spørgsmål mht om man kan opvarme den hvis man laver den dagen i forvejen, men gerne vil have varm mad.
    Og hvad kan man have som tilbehør, tænker rødkålssalat, eller har du et bedre forslag?

    Med venlig hilsen fra en kødspiser

    Svar
    • NinaNina says

      22. december 2018 at 22:44

      Hvor er du en sød far<3 Tjek tips under opskriften i fht forberedelse. og linket her vedr. servering https://plantepusherne.dk/vegansk-julemad-nytaarsmad-2016/
      God jul 🙂

      Svar
  9. AvatarCamilla says

    12. december 2018 at 22:45

    Kan man fryser det ned ? Jeg bliver nødt til at lave det to dage før juleaften… Der bliver nemlig ikke serveret vegansk til juleaftenen der jeg skal hen . 😏

    Svar
    • NinaNina says

      16. april 2021 at 21:48

      Jeg synes ikke at det egner sig super godt til frysning. Det ændrer i hvert fald lidt på konsistensen af farsen. Men jeg ved at der er nogen der gør det uden at de kan smage forskel.

      Men der står lidt i opskriften om hvordan det kan forberedes i god tid.
      Håber du fandt en løsning!
      Bh Nina🤗

      Svar
  10. AvatarRikke says

    5. november 2018 at 13:13

    Jeg lavede morsbrød i går. Hold da op hvor var det lækkert😊 Jeg kan ikke lide svampe (som i slet ikke!!), så jeg måtte være kreativ. Jeg skiftede 200 g champignon ud med 200 g aubergine (var modig og kom 100 g champignon i). Jeg behandlede auberginen som svampene og stegte dem helt tørre, hvorefter jeg blendede begge dele, så jeg ikke risikerede at komme til at tygge i en champignon 😉 mega lækkert!
    I dag har jeg fået et stykke koldt til min frokostsalat og den er næsten bedre i dag, hvor den har samlet sig mere.
    Tak for mad ❤

    Svar
    • NinaNina says

      30. november 2018 at 12:14

      Hej Rikke, tusind tak for tilbagemeldingen! Jeg bliver tit spurgt, om man kan smage svampene i morsbrødet eller frækkedellerne. Og jeg kan jo kun svare, at det mener jeg bestemt ikke, men hvis man nu virkelig hader svampe af hele sit hjerte, så kan jeg jo ikke garantere noget. Så det er godt at høre fra en ægte svampehader.
      Super dejligt, at du kunne lide din version. Du kan jo eksperimentere med at øge mængden af svampe fra gang til gang. Den udfordring er hermed givet 😉
      Kh Nina

      Svar
  11. AvatarMarie Gravesen says

    30. juli 2018 at 12:24

    Kære Plantepushere 🙂

    Min kæreste og jeg skal holde et intimt bryllup for familien om 14 dage og der vil vi gerne servere Morsbrød til salaterne.
    Vores problem er dog at vi er nødsaget til at lave maden torsdag aften – så 48 timer før det skal serveres lørdag aften. I giver råd til hvordan man kan lave det dagen før, men har i et råd til hvordan vi bedst håndtere det to dage i forvejen. Vi har adgang til en ovn lørdag aften for at bage dem eller varme, men vil gerne havde lavet mest muligt torsdag.

    På forhånd tak 😀
    Marie og Peter

    Svar
    • NinaNina says

      5. august 2018 at 20:13

      Så ville jeg nok: Måle alle ingredienser af torsdag: Koge risene – køl dem hurtigt ned. Stege løg/hvidløg for sig. Stege svampene af. Lave krydderilandingen i en lille beholder (salt peber, sennep, soja). Hakke valnødderne og opbevare dem lufttæt på køl. Så bør det ikke tage længe at blande tingene sammen som angivet i opskriften og bage dem lørdag 🙂 Tag mindre portioner og kør med stavblenderen ad gangen hvis I laver store mængder. Så har i bedre styr på konsistensen inden den blandes med valnødderne.
      Lyder det som en mulig plan?
      Kh Nina

      Svar
  12. AvatarCarrie says

    11. maj 2018 at 19:42

    Åh morsbrød! Jeg brugte 6 mdr på at forberede mig til min første veganske jul. Jeg har altid været VILD med traditionel dansk julemad. Så jeg var ret nervøs. Efter lang tids research faldt valget på morsbrød! Det viste sig at være en af de bedste beslutninger jeg har taget. Vi havde min mor og søster på besøg og de var så positivt overraskede! Og vi var også!!! Jeg følte slet ikke, at jeg gik glip af noget. Dette skal vi have hvert år! En ny tradition er født!

    Svar
    • NinaNina says

      15. maj 2018 at 10:41

      Det er super godt at høre – velkommen i klubben! Og du er vist fra Jylland, ikkå? Såååå siger du Mårsbrød eller Morsbrød? ;P

      Svar
  13. AvatarSanne says

    19. marts 2018 at 20:01

    Hej! Er den lavet i varmluft?? Tænker mht graderne 🙂

    Svar
    • NinaNina says

      21. marts 2018 at 10:48

      Hej Sanne, ja, jeg bruger som udgangspunkt varmluft 🙂

      Svar
  14. AvatarMaria says

    25. december 2017 at 16:07

    Jeg lavede morsbrødet med 4-lag filodej i stedet for butterdej, og det blev det bestemt ikke mindre lækkert af. Det blev serveret juleaften for hhv. 2 veganere og 2 kødspisere, og det var en kæmpe succes. Skal helt klart laves igen !
    5 fine stjerner herfra 🙂

    Svar
    • NinaNina says

      25. december 2017 at 22:23

      Hej Maria, tusind tak for tippet, jeg tilføjer dine billeder ved lejlighed 🙂 (Og jeg tillod mig at prøve at tilføje dine 5 stjerner men nu ser det bare ud som om jeg har givet din kommentar 5 stjerner eller er det bare mig? 😀 )

      Svar
  15. AvatarBetina C says

    29. november 2017 at 2:19

    Jeg elsker jeres morsbrød. Det bliver min første jul uden kød, og jeg har den sidste mdr testet julemad, men min datter på 10år var slet ikke i tvivl, efter hun havde smagt morsbrød 🙂 🙂 Nu kan drengene bare beholder deres kød, for vi har noget MEGET bedre 🙂

    Svar
    • NinaNina says

      29. november 2017 at 13:54

      Det er jeg SÅ glad for at du synes 🙂 Og ikke mindst at din datter på 10 synes <3
      Vh Nina

      Svar
  16. AvatarSidse says

    8. januar 2017 at 12:28

    Lækker julesteg <3 Og hverdagssteg! Mums

    Svar
    • NinaNina says

      8. januar 2017 at 15:04

      Nemlig – det behøver ikke kun at være jul 😉

      Svar
  17. AvatarClara says

    23. december 2016 at 14:35

    Hej. Jeg planlægger at lave opskriften til i morgen, men har intet husk. Tror i, at chiafrø ville kunne fungere i stedet? 🙂

    Svar
    • NinaNina says

      23. december 2016 at 14:51

      Hej Clara, jeg har kun prøvet chiafrø eller hørfrø i frækkedelleopskriften som morsbrødet er bygget på med få ændringer. Her fungerer det ok (men ikke optimalt) at tilsætte dobbelt mængde malede chiafrø eller hørfrø. Dellerne bliver lidt mindre faste i det. Hvordan det virker i Morsbrødet ved jeg ikke. Jeg ville nok prøve halvanden mængde knust chia og så blande med vand som angivet. Meld gerne tilbage 🙂
      Vh Nina
      frækkedelleopskrift

      Svar
  18. AvatarJulie Nielsen says

    20. december 2016 at 9:36

    Jeg lavede morsbrødet, og synes det var super lækkert! Dog kom jeg måske til at give det lidt for meget i ovnen, og det blev lidt tørt – tror I man kan putte f.eks. en revet gulerod eller zucchini i (som er drænet for vandet) uden at ødelægge butterdejen? 😀 tak for en lækker opskrift!

    Svar
    • NinaNina says

      21. december 2016 at 16:45

      Ja det tror jeg godt butterdejen kan håndtere, den er jo meget fed og det beskytter nok mod væske 🙂
      Vh Nina

      Svar
  19. AvatarIda says

    16. december 2016 at 18:50

    Jeg skal lave “farsen ” nu, og skal bruge den i morgen. Jeg har så lige opdaget, at jeg ingen HUSK har, kan jeg evt bruge noget andet eller undlade det?

    Svar
    • NinaNina says

      17. december 2016 at 21:32

      Hej Ida, jeg håber at du har fundet en løsning, jeg giver jo lidt forskellige alternativer nede i Tips sektionen, måske kunne noget af det bruges?
      Vh Nina 🙂

      Svar
  20. AvatarSille says

    4. december 2016 at 11:33

    Det ser bare skide godt ud, og vil rigtig gerne smage! Men… jeg km ikke lide champignoner eller nogle andre former for svampe, hvad kan man putte i istedet for?? 🤔

    Svar
    • NinaNina says

      6. december 2016 at 20:20

      Morsbrødet smager ikke af svampe 🙂 De bliver stegt meget groft og blandet og blendet med en masse smag og ingredienser. Jeg har ikke nogen idé til at erstatte dem, men vil virkelig anbefale dig at prøve at lave fx en lille portion af de populære frækkedeller som laves på samme måde og se om du ikke giver mig ret 🙂 Ellers sender jeg en personlig undskyldning 😉
      Vh Ninafrækkedeller

      Svar
      • AvatarRikke says

        26. december 2019 at 11:26

        Er det konventionel eller varmluft bagetiden er beregnet efter?

        Svar
        • NinaNina says

          16. april 2021 at 16:27

          Det er varmluft 😊
          Bh Nina

          Svar
  21. AvatarOlivia says

    25. november 2016 at 6:31

    Hvordan smager steget kold? Og kan den godtoverleve en nat i køleskabet? 🙂

    Svar
    • NinaNina says

      2. december 2016 at 17:04

      Den smager rigtig godt dagen efter! Og det er jeg ikke den eneste, der mener 😉 Varm den evt igen i ovnen. Jeg har hørt om andre, der ‘stegte’ skiver dagen efter på panden.
      (Undskyld, jeg fandt lige en masse beskeder der var røget i spam-bakken, derfor det sene svar)
      Vh Nina

      Svar
  22. AvatarPernille says

    23. november 2016 at 9:17

    Hej ☺️
    Jeg vil lave et morsbrød til julefrokost med familien, men der er en del, som ikke kan lide svampe. Har du erfaring med at skifte svampene ud med andet? 😊
    Mvh. Pernille

    Svar
    • NinaNina says

      2. december 2016 at 17:06

      Nej, men jeg vil tilgengæld vædde med at de IKKE kan smage svampene. De giver bare umamismag og god struktur. Prøv uden at fortælle det – jeg sender en personlig undskyldning hvis de spytter det ud pga svampe 😉
      (Undskyld, jeg fandt lige en masse beskeder der var røget i spam-bakken, derfor det sene svar)
      Vh Nina

      Svar
  23. AvatarJette says

    22. november 2016 at 16:58

    Kan man fylde morsbrødet med æbler og svesker? 😄

    Svar
    • NinaNina says

      2. december 2016 at 17:12

      Yes! Det er der andre, der har gjort, se f.eks. her i vores facebook Morsbrødsmappe: https://www.facebook.com/plantepusherne/photos/a.1580154798885506.1073741844.1474654959435491/1682045355363116/?type=3&theater 🙂

      Svar
  24. AvatarJannie says

    23. december 2015 at 12:15

    Hvor længe kan sådan et morsbrød holde sig i køleskabet efter det er lavet? 🙂

    Svar
    • AvatarAnonym says

      25. december 2015 at 14:47

      Hej, Jannie, sorry jeg har lige holdt nogle dages ferie med at svare på kommentarer på bloggen 🙂 Det kan holde i hvert fald 3 dage og så kan det varmes op til brug. Jeg har set at flere skærer skiver af det og steger på panden fremfor at bage den i ovnen.
      Nina

      Svar
  25. AvatarLærke says

    22. december 2015 at 14:05

    Hej
    Tror du jeg kan bruge “verdens bedste nøddepostej” som fyld??

    Mvh Lærke

    Svar
    • AvatarAnonym says

      25. december 2015 at 14:53

      Jeg har brugt ret lang tid på at få det her fyld til at få den rette konsistens så det kunne steges og bruges i Morsbrødet. Dvs. stadig have et bid, ikke blive for fugtigt aller skvatte sammen etc. Så jeg kan slet ikke sige noget om, hvordan Verdens Bedste Nøddesteg (som jo i øvrigt også smager sindsygt godt!) vil opføre sig – jeg ved bare at frækkedellefarsen fungerer perfekt 🙂
      Vh Nina

      Svar
  26. AvatarJulie Vork says

    21. december 2015 at 12:43

    Skal det være neutral tofu eller tofu med smag f.eks. røget?

    Svar
    • AvatarAnonym says

      25. december 2015 at 14:46

      Hej, undskyld, Julie jeg har ilge hold nogel dages ferie med at svare på kommentarer på bloggen 🙂 Jeg håber at du fandt ud af det. Jeg vil nu mene at man kan bruge begge dele, men det kan være at du skal skrue lidt ned for krydringen hvis du bruger den røgede? Der er nemlig i forvejen masser af smag i Mosbrødet lavet med neutral tofu. Du kan smage dig frem når farsen er bikset sammen 🙂
      Vh Nina

      Svar
  27. AvatarAnn Jeanette says

    10. december 2015 at 15:45

    Hej Nina.
    Jeg vil lave denne juleaften. Tror du man kan lave den klar om formiddagen i butterdej og vente med at bage den til om aftenen? Eller skal den samles, lige før den skal i ovnen? På forhånd tak med ønskel om en glædelig næstekærlig jul til alle levende væsner her på jorden 🙂 Ann Jeanette

    Svar
    • AvatarAnonym says

      10. december 2015 at 18:16

      Jeg er meget sikker på at du kan samle den om formiddagen og smide den på køl. Pak den evt ind i film og/eller pensl den inden så den ikke tørrer ud. Dejligt at du serverer morsbrød, smid endelig et billede på vores facebookside eller på mail når det er lavet. Det er både sjovt og hyggeligt at se andres måder at gøre det på 🙂
      Kh Nina

      Svar
  28. AvatarNinna says

    18. november 2015 at 17:12

    Hej Nina,
    Morsbrøddet får den ultimative debut i min familie fredag til den årlige famile-jule-konfektweekend, hvor menuen ellers står på økogås m tilbehør.
    Jeg laver en version inspireret af min canadiske venindes christmas pie, hvor fyldet er julekrydret m nellike, kanel, allehånde og kardemomme. Den skal spises m stærk sennep og er megalækker (jeg har lavet den i tærteversion før m stor succes). Jeg er sikker på den nok skal blive et hit!

    Svar
    • AvatarAnonym says

      19. november 2015 at 20:45

      Det lyder super lækkert, jeg håber at de tager godt imod den! Hils mange gange 🙂
      Knus Nina

      Svar
  29. AvatarJulie says

    16. november 2015 at 9:55

    jeg havde planlagt at lave morsbrød som julesteg i år og havde ved at reklamere for at det var en lækker steg af bla. svampe og nødder i butterdej, fået min mor væk fra flæskesteg og med på min mad (hun har ikke lyst til at spise grisekød mere pga. mine historier). MEN jeg huskede opskriften forkert og kan se at der skal tofu i. Min mor KAN ikke tåle soja og får de mest forfærdelige mavesmerter af det. Er der erfaring med at udskifte tofuen og måske få et lige så lækker resultat?

    Svar
    • AvatarAnonym says

      16. november 2015 at 10:01

      Godt gået! Jeg har ikke selv prøvet, men jeg plejer at foreslå at let moste kikærter måske kunne give et ok resultat, men jeg må med skam meddele at jeg endnu ikke har fået prøvet det af. Tofu giver jo en virkelig god struktur til Morsbrødet som er ret unik. Jeg håber at du finder en løsning. Du kan jo prøve det af med kikærter i en mindre version.
      Kh Nina

      Svar
  30. AvatarTim Lunder says

    22. juni 2015 at 9:44

    Rigtig god opskrift der nu er udprintet og i køkkenet. – Forsøger mig med denne snarest 🙂

    Svar
  31. AvatarTrine says

    3. juni 2015 at 8:39

    Hej Nina.
    Jeg lavede dit farsbrød til fællesspisning i mit bofællesskab igår. Det smagte sygt godt, men jeg kunne simpelthen ikke få farsen til at blive bagt før jeg skar brødet i skiver og lagde det i ovnen igen.
    Jeg synes ellers jeg fulgte din opskrift meget nøje. Og jeg var påpasselig, synes jeg selv, med ikke at blende for meget. Den eneste forskel er, at jeg gangede opskriften med 2,5. Kan det mon gøre en forskel?
    Udover problemer med bagningen smagte det simpelthen totalt godt, og det er bestemt ikke sidste gang jeg laver det. De andre i bofællesskabet roste det også rigtig meget.

    Ville mon evt kunne komme ribsgelé i til jul? Fxi stedet for soya eller sennep?

    De bedste hilsner

    Trine

    Svar
    • AvatarAnonym says

      3. juni 2015 at 9:48

      Medmindre du lavede 1 stort giga Morsbrød, så varmen havde svært ved at nå ind i midten, så kan jeg ikke se at en fordobling af mængderne skulle gøre en forskel 🙂 Når man blender farsen for meget, så kan den nemt komme til at smage ‘ubagt’ fordi den bliver mere cremet og fugtig i det. Så som du er inde på KAN det være det, så måske skal du prøve at blende den endnu mindre næste gang? Den skal kunne holde sammen, men ikke være særlig klistret/cremet. Den har sandsynligvis stadig været bagt godt nok, men bare haft forkert konsistens. Det er derfor det hjalp at bage skiverne enkeltvis, for så bliver de lidt mere ‘tørre’ i det og det føles mere rigtigt.
      Jeg tror jeg ville komme ribsgeléen i som en ekstra ingrediens. Evt. opveje den ekstra fugtghed med liiidt mere havregryn 🙂
      Håber du kan bruge det
      Vh Nina

      Svar
      • AvatarTrine says

        6. juni 2015 at 18:23

        Tusind tak for svaret.
        Jeg blendet mindre næste gang 😊

        Svar
        • AvatarAnonym says

          9. juni 2015 at 9:39

          Ja prøv det 🙂 Og husk at ‘farsen’ også kan grilles som bøffer her til sommer.

          Svar
  32. AvatarMarie says

    23. december 2014 at 13:53

    Hej Nina

    Ved du, om det er muligt at lave morsbrød uden Husk? Evt. med noget andet i stedet?

    God jul!

    Vh. Marie

    Svar
    • AvatarAnonym says

      16. januar 2015 at 9:24

      Så ville jeg nok bruge hørfrø-lim i stedet. Jeg håber at du fandt en løsning! Her er til næste gang: http://maanebarnet.org/2010/02/07/horfroaeg/
      Vh Nina

      Svar
  33. AvatarJeanne says

    22. december 2014 at 21:19

    Kære plantepushere

    Jeg vil gerne vide om man kan lave en paté ud af farsen? Dvs bage den farsen som en paté? 🙂

    Glædelig jul fra Jeanne

    Svar
  34. AvatarBetina Larsen says

    19. december 2014 at 9:38

    Hej PlantePushere 🙂
    Lige et hurtigt spørgsmål. Jeg har grøn HUSK….Ka jeg bruge det i stedet for gul…?

    Svar
    • AvatarAnonym says

      16. januar 2015 at 9:29

      Jeg har ikke selv prøvet at bruge den grønne, men i princippet kan man helt sikkert. Jeg ville nok bruge 1,5 gang så meget og også blande det med vand først som med den gule.

      Svar
    • AvatarLine says

      13. december 2015 at 21:46

      Ja, det kan man 🙂
      Det gjorde jeg netop i går med godt reultat

      Svar
      • AvatarAnonym says

        14. december 2015 at 11:03

        Super, tak for svar. Der er mange der spørger, men jeg har ikke selv prøvet den specifikke ændring af. g du var helt tilfreds med konsistensen? Brugte du samme mængde som der angives i opskriften?
        Vh Nina

        Svar
  35. Avatarsusie kærslund says

    18. december 2014 at 19:09

    Hej Nina
    Min datter har været med til at lave det her Morsbrød i et folkekøkken. Hun siger det er det bedste hun nogensinde har smagt !så det skal vi selvfølgelig have juleaften. Jeg anede ikke opskriften var din, men selvfølgelig! Endnu engang tak for en skøn opskrift og underholdende forklaringer.
    Rigtig glædelig jul!
    Hilsen Susie

    Svar
    • AvatarAnonym says

      20. december 2014 at 14:04

      Ha ha, fedt. Jamen så ved jeg at i får jer et fantastisk måltid 😉 Vi pimper den max og laver den fyldte udgave (https://plantepusherne.dk/graesk-morsbroed-fyldt-vegansk-noeddesteg/), det håber jeg også at i får mod til at prøve af en dag 🙂
      I rigtig lige måde glædelig jul!
      Kh Nina

      Svar
  36. AvatarMeatFree Mondays Denmark says

    11. november 2014 at 20:38

    Tusind for en meget inspirerende og en meget grundig forklaring med tekst og billede.
    Opskriften skal helt sikkert prøves og med fordel til en af de julefrokoster, som MeatFree Mondays Denmark afholder. <3

    Svar
    • AvatarAnonym says

      12. november 2014 at 7:40

      Velbekomme, jeg er super glad for at i kan bruge det 🙂
      Kh Nina

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *






Velkommen til Plantepusherne!

Her finder du veganske (100% plantebaserede) opskrifter og guides til det veganske køkken. Vi gør os umage med at hjælpe dig godt igennem opskrifterne med masser af billeder og grundig vejledning.

Du kan læse mere om vores familie her

Nyhedsbrev plantepusherne
Tak! Vi har sendt dig en mail 👌 Husk at tjekke SPAM (eller PROMOVERINGER - hvis du har gmail). Tilføj os til kontakter for at være sikker på at du får vores mails 🥕

Leder du efter noget?

hvad er vegansk mad

Gå på opdagelse i vores kategorier

Kategorier

  • – ENGLISH (16)
  • – VEGANSKE KØKKENGUIDES (20)
  • • ALLE OPSKRIFTER (128)
  • ● Aftensmad, elementer til (30)
  • ● Aquafaba – 'æg' af kikærtevand (19)
  • ● Børnevenlig mad (52)
  • ● Diverse (dressing · sovs · grønt) (28)
  • ● Drikkelse (10)
  • ● Festmad (47)
  • ● Glutenfri (114)
  • ● Is & pindis (11)
  • ● Jul & nytår (34)
  • ● Kage, konfekt & dessert (35)
  • ● Kartofler (10)
  • ● Lige nu skal du lave (8)
  • ● Oliefri eller HCLF (72)
  • ● Pålæg (11)
  • ● Påske (16)
  • ● Raw & frugt (21)
  • ● Vegansk mad, der ligner … (56)
  • ● Vegansk mejeri (25)
  • EVENTS (12)
  • SUNDHED (1)
  • VORES LIV (13)

instagram – følg med bagom bloggen :)

plantepusherne

Trænger du til noget at varme dig på sådan en h Trænger du til noget at varme dig på sådan en halvvåd, helgrå søndag? ☔️ .
.
Få et varmt gastronomisk kram af denne nemme, krydrede, thai-ish-suppe🤗
.
Link til OPSKRIFT i bio
.
#vegansk #veganskmad #madmedmedfølelse #suppe #detgrønnevalg #thaimad #aftensmad #plantepusherne  #plantebaseret #vegetarisk
reklame| Klar til madpakke-sæson? Få 1️⃣5️ reklame| Klar til madpakke-sæson? Få 1️⃣5️⃣% rabat på verdens bedste madkasse lige i tid til skolestart 👏
.
Kører du træt i madpakker? Så snup en Rover! 😎Den her fantastiske madkasse fra planetbox gør det vitterligt sjovere og mere inspirerende at bikse en madpakke sammen. Det lyder måske tosset men de små rum og det fine overblik inspirerer og taler direkte til ens fantasi. Vi får f.eks. meget nemt brugt små eller større rester fra aftensmaden. Og mange børn elsker at maden er delt op på den her måde.
. 
Tak for hjælpen i en travl hverdag, Madkasse 🙏
.
Og så sparer man rigtig meget engangsplastik. Det var den primære årsag til at vi købte vores i sin tid ♻️
.
Røskva på 9 elsker sine madpakker😍 Forståeligt nok. Det ser virkelig indbydende ud at lukke op for sådan en velanrettet omgang her. Ikke noget mast eller udsplattet mad 👌(især en fordel hvis man laver madpakker aftenen inden, som herhjemme)
.
Den holder nemlig fint på maden: Jeg ville nok ikke hælde suppe direkte i et af rummene 😅 men en rest pasta med sovs kan den sagtens holde styr på.
.
Og ellers så følger der to bøtter med tætsluttende låg med, en stor og en lille, som passer perfekt ned i madkassen.
.
Bemærk det lille rum der er som skabt til små hyggelige sedler ❤️
.
FÅ 1️⃣5️⃣% på alt fra mærket PlanetBox hos @oekoyngel.dk når du bruger koden:
❎PLANTEPUSHER❎ Direkte link i bio
.
For et par år siden fandtes den kun i USA til 7-800kr ink fragt 🤪 Men nu kan du altså få den for kun 425 kr hos Økoyngel, der er eneforhandler i DK.
.
⏭swipe for flere billeder af hvordan vi bruger vores elskede Rover-madkasser🤗
.
#madkasse #madpakke #madpakker #veganskmad #veganskemadpakker @planetbox #rover #madpakkermanglædersigtil #madmedmedfølelse 
#madpakkermedmedfølelse #detgrønnevalg #plasticfree #plasticchange
OPSKRIFT! Sådan en dressing af lys tahin er jo ik OPSKRIFT! Sådan en dressing af lys tahin er jo ikke ligefrem raketvidenskab. Men her får du et super lækkert bud på min version, som jeg laver rigtig tit😋
.
INGREDIENSER
.
60 ml lys tahin (link i bio)
1/4 dl mellemsød/stærk sennep (jeg brugte Levevis.)
2 tsk æblecidereddike
4 tsk lys miso
1/2 tsk salt
1/2 tsk sukker
2 tsk sojasauce 
3/4 dl vand - CIRKA! (Brug en mængde så dressingen får ønsket konsistens)
friskkværnet sort peber
Evt. lidt friskrevet citronskal
.
METODE
.
Bland alt undtagen vand og rør det jævnt. Rør lidt ad gangen vandet i indtil du opnår den ønskede konsistens. Men bemærk at jo mere vand, jo mere fortynder du smagen
.
NB dressingen tykner gevaldigt efter en nat i køleskabet.
.
Der er mere inspiration til alle de lækre ting du kan bruge dressingen til på forsiden bloggen - samt erstatninger af ingredienser 🤗
.
#veganskmad #dressing #lystahin #madmedmedfølelse #detgrønnevalg #vegan #opskrift #sødekartofler
TILBUDS-TIP: @matasdk har jævnligt 3 for 2 på AL TILBUDS-TIP: @matasdk har jævnligt 3 for 2 på ALT i deres helsekostafdeling! Og de har RIGTIG mange ting i deres online shop‼️
.
Du sparer altså 33%, så det er værd at holde øje med. Det gælder både kosttilskud og kolonialvarer.
Jeg købte blandt andet:
✅ Miso
✅ Sojasauce
✅ Hvidløgspulver
✅ Tofu
✅ Marinerede artiskokker
✅ Oliventapenade
.
Psssst du behøver ikke at købe 3 af hver, men for hvert tredje vare du køber i tilbudskategorien, bliver den billigste trukket fra. Så når man køber 3 af hver er det nemmest at gennemskue besparelsen 😅🙈
.
GRATIS 'LEVERING': Du kan hente varerne i din lokale Matas.
Tilbuddet udløber:
*️⃣ I DAG SØNDAG *️⃣ for denne gang, så skynd dig at shoppe, eller bered dig til næste gang 🤗 og så vil @_mortilagnes  foreslå at du køber gærflager derinde hvis du er storforbruger af dem 😋
.
NB Du SKAL være 'medlem' for at bruge tilbuddet, men det koster gratis. Link i bio.
.
#ikkesponsoreret #vegansk #veganskmad #indkøb #tilbud #matas #3for2 #madmedmedfølelse
Jeg fik et chok da min mand kom hjem med en købep Jeg fik et chok da min mand kom hjem med en købepizza 😱 Ham, der ellers aldrig køber færdigretter: "det er for dyrt, man får for lidt for pengene og jeg kan lave det meget bedre selv!" 😁
🍕
Men den her 100% veganske frysepizza af mærket SPIR lå altså og kaldte uimodståeligt på ham i Netto. Så nysgerrigheden tog overhånd og den blev testet og pyntet med oliven og hjemmedyrket basilikum.
🍕
BEDØMMELSE
Godkendt ✅
Sprød bund, lækker ost der smelter perfekt og med lidt egne tilføjelser kan man godt kalde det en slags fuldgyldigt måltid😋 ... og takke Netto for at have gjort det store forarbejde til din pizzaaften
🍕
PRIS
30kr i Netto
🍕
#veganskmad #vegansk #madmedmedfølelse #spir @nettodk #pizza #veganskpizza #detgrønnevalg #frysepizza #dovenmad
Lav en ❄️iskold❄️ is-cacao i sommervarmen Lav en ❄️iskold❄️ is-cacao i sommervarmen 😎
.
Til dig der ikke føler dig voksen nok til at drikke is-kaffe: du er ikke alene! Og bare lav de her cacao-isterninger i stedet 🌞 Mega mums!
.
(Yderligere instrukser findes på bloggen hvis du har brug for det - Link i bio)
.
#iscacao #cacaolatte ? #vegansk#veganskmad#madmedmedfølelse #plantepusherne #sommer
✨Ny opskrift✨ Har du planer i weekenden? Eller ✨Ny opskrift✨ Har du planer i weekenden? Ellers vil den her nemme og super lækre hyldeblomstis gerne på date med dig 😎 Er du fristet?
✨
Du behøver ikke at lave din egen Hyldeblomstsaft, den kan sagtens laves med det man køber.
✨
Link i bio🤘
#Vegansk #hyldeblomstis #spisnaturen #hyldeblomst #hyld #vegan #veganskmad #veganskis #madmedmedfølelse #detgrønnevalg #aquafaba #sommeridanmark #veganskhyldeblomstis
Basilikum-lykke 😍 For to måneder siden købte Basilikum-lykke 😍
For to måneder siden købte vi en lille bitte potte basilikum i et supermarked.
Den blev nøjsomt befriet fra sin mikroskopiske potte og fik ustyrlige mængder daglig kærlighed i form af plads (!), vand, lys og smalltalk.
🌱
De vokser nu vildt og giver jævnligt en god høst - der blir større fra gang til gang. Her er dagens. De skal nok forfremmes til pesto senere 😋
🌱
Om 2-3 uger regner jeg med næsten dobbelt så stor høst
🌱
#selvforsyning #ihvertfaldmed #basilikum #hjemmedyrk #vegansk #veganskmad #pesto #madmedmedfølelse #krydderurter
HAPS! Sandwich med Avo, tomat, Nettos Spir smøreo HAPS! Sandwich med Avo, tomat, Nettos Spir smøreost med Jalapeños plus noget vegansk pålæg a la sk*nke 🤗 und salat, naturligvis. På ristet tyttebærsfuldkornsrug (😯) fra Pågen
🌱
Mathias hader når jeg snupper hans frokost foran næsen på ham for at liiiige fotografere den. Men hey, sådan er livet med en madblogger 🤷‍♀️😆
🌱
God pinse 🤗
🌱
#vegansk #madmedmedfølelse #veganskmad #sandwich #vegan
Dette er en REKLAME for verdens bedste madkasse - Dette er en REKLAME for verdens bedste madkasse - basta!
▪️ Den eftertragtede PLANETBOX ROVER fås nemlig nu i Danmark😍
▪️
Du kan købe den med 15%‼️ rabat ved at bruge koden 👉PLANTEPUSHER👈
▪️
4️⃣ grunde til at den er så awesome:
- Den er i 100% rustfri stål (ingen plastik) ♻️
- Den passer rigtig godt på maden som holdes adskilt (uden ekstra plastik) og ikke bliver mast 👏
- Den præsenterer maden smukt og gør det ekstra appetitligt at spise sin frokost (især godt til 'selektive børn')😋
- Tro det eller ej men vi oplever at dens udformning inspirerer til at være kreativ når man laver madpakken - tak for det❤️👨‍🍳
▪️
Du kan sagtens have en gang 'pasta med hvis sovs' liggende frit i et af rummene uden at det løber ud. Til mere flydende ting - fx dip - kan du bruge bøtterne med tætsluttende silikonelåg
▪️
Vi har haft vores et års tid og ELSKER den! @oekoyngel.dk har eneret på forhandling i Danmark - Link i bio
▪️
Find vegansk inspiration til at fylde din kommende madkasse ovre hos 👉 @madpakkemor
▪️
#plantetboxrover #madkasse #oekoyngel #madpakkermanglædersigtil #madpakke #veganskemadpakker #plasticfree #plasticchange #bæredygtighed #detgrønnevalg #lunchboxinspo
Syrensaft 😍 uden konkurrence sommerens smukkest Syrensaft 😍 uden konkurrence sommerens smukkeste saft🌺🌸
.
Vejret kaldte på at hive sidste års produktion op af fryseren til en lille læskende tår. Drikkes bedst med bobler, hvor den smager som en alkoholfri Rosé 🍷🌸
Hylden er lige på nippet til at springe ud i fuld flor så snart kan du lave en stor portion. Det er ganske ligetil. Super at servere for gæster 😍
.
Vi opbevarer vores syrensaft i fryseren og så skal den bare tø lidt op og overholdes med danskvand. Opskrift i bio.
.
#syrensaft #vegansk #hjemmelavet #syrener #madmedmedfølelse #plantepusherne #detgrønnevalg
Hold nu fast de smager godt! Ramsløgschips som je Hold nu fast de smager godt! Ramsløgschips som jeg lavede i weekenden 😋 Jeg delte lidt (!) af processen i min story. Og de er altså så lækre at de er røget på bloggen 👌👏
.
Link i bio
.
Spørg evt i en lokal Facebook gruppe om hvor du kan plukke ramsløg i nærheden af dig 🌱
.
.
.
#ramsløg #vildmad #veganskmad #vegan #madmedmedfølelse #ramsløgschips #sundsnack
Indlæs mere … Følg med på Instagram
vegansk køkken

Danske Veganske Madblogs

Buddhas Brownies · Grøn Samvittighed · Englerod · Grøn, sund & lækker · Kærlighed & Kikærter · Mia Sommer · Månebarnet · NeoHippie · Op Med Grøntsagerne · Planteæderen · So Freaking Vegan · Veganissen

© 2021 · plantepusherne.dk · GDPR · Kontakt· Nyhedsbrev