Vegansk mælkebøttehonning (...eller sirup, hvis vi nu skal være helt ærlige..) som smager af flydende honning
Af: 
Giver: ca 7,5 dl
 
De præcise mængder er ikke så vigtige. Egentlig måler man blomstersaften op efter den er siet og tilsætter samme mængde sukker i dl. Brug en gryde på omkring 20 cm i diameter tilindkogning/afdampning. Er gryden lille tager det laaang tid, er den for stor brænder det nemt på fordi honningen ender med at være i et meget tynd lag..
Ingredienser
  • 100 mælkebøttehoveder (ca 100 gram gode mellem/store hoveder) - plukket forsigtigt!
  • 2 æbler ca 500 gram skåret i både - uden kerner
  • 30-40 rapsblomstertoppe altså sådan én her eller en håndfuld mælkebøtteblomster til
  • 1 L vand
  • 1/2 dl friskpresset citronsaft
  • 9 dl sukker
  • En mikromy salt - en lille bitte knivspids
Metode
  1. Puk blomsterhovederne og kom dem i et dørslag hvor de rystes bankes og stilles til side så alle smådyr kan kravle ud. Undlad at skylle dem, da du skyller nogle af alle de gode smagsstoffer ud.
  2. Fjern så meget af de grønne blade, du orker - hvis du altså gider - det kan undlades, se i indlægget højere oppe. Bunden kan skæres eller klippes af for at undgå for meget pillearbejde.
  3. Kom blomster, æblebåde samt citron i en mellemstor gryde og overhæld med vand. Kom låg på og lad det simre i 20-30 minutter.
  4. Si ingredienserne fra og kom saften tilbage i gryden sammen med sukker og salt. Lad det dampe forsigtigt ind UDEN LÅG til ønsket konsistens som beskrevet i indlægget. Du må kun røre rundt lige i starten for at opløse sukkeret, men undlad at røre herefter. For at undgå at få det for varmt er det nemmest at holde en temperatur hvor siruppen knapt nok bobler i hvert fald hen mod slutningen.
  5. BEMÆRK AT KONSISTENSEN KUN KAN BEDØMMES I DEN NEDKØLEDE SIRUP
  6. Lad det køle ned og hæld det i passende, skoldede beholdere. Opbevar dem koldt. De kan også kommes i fryseren og da de ikke bliver faste ved frysning kan de bruges direkte fra frys.
Tips
-Rapsblomsterne kan erstattes af flere mælkebøttehoveder eller andre polenfyldte SPISELIGE blomster. Det vil selvfølgelig ændre smagen lidt.
-Æbler kan sådan set også udelades, de giver bare en mere interessant smag. Reducér i så fald mængden af vand og tilføj evt. en lille dl god æblemost samtidigt med sukkeret
-Krystallisering: HVIS du oplever at siruppen krystalliserer kan det skyldes at du har rørt for meget rundt og/eller haft for meget sukker ifht. blomster-juice dvs. at den er kogt for meget ind. Se nederst i indlægget om fast vegansk honning hvordan den reddes.
-Holdbarhed Den holder lææænge fordi sukkerindholdet er så tårnhøjt. Også ved stuetemperatur.
Recipe by PlantePusherne - vegansk mad at https://plantepusherne.dk/vegansk-honning/