Når man bevæger sig i veganske kredse, så hører man jævnligt nogen fortælle, at deres helbred er blevet markant bedre efter omlægning til plantekost. Ofte som en uventet ‘bivirkning’ af omlægningen. Jeg spurgte ud i et par madfora på facebook om jeg måtte samle folks historier herinde til inspiration for andre. Jeg bad specifikt om ændringer som kunne tilskrives kostændringer og ikke andre større livstilsændringer.
Én ting er de store ændringer folk har oplevet (astma, allergier, søvnapnø, IBS, diabetes II etc) som selvfølgelig er dem man helst vil blive af med, men noget der også er virkelig sjovt at læse om, er alle de dér små ‘ting’ som man egentlig slet ikke regner for ‘ting’ før man pludselig opdager, at de er væk (snorken, sved, forstoppelse, vorter der forsvinder etc.).
Jeg er fuldt ud klar over, at forbedringerne i princippet kan være helt tilfældige sammentræf og at det er super individuelt hvordan vi hver især reagerer på kostomlægninger. Desuden tror jeg ikke som sådan at den rigtige kost ‘helbreder’ os. Jeg tror at når man undlader at spise tungt belastende fødevarer som for eksempel animalsk protein, så frigives kroppens ressourcer til at håndtere symptomer man ellers har været plaget af. Her er de svar jeg fik om hvilke forbedringer folk har oplevet, efter at de – af forskellige årsager – har lagt om til forskellige udgaver af vegansk kost.
(Se de spørgsmål jeg stillede, nederst i organet)
Vi vi starter lige i egne rækker:
Nina Olofsson (f. 1979)
-Plantespiser siden… december 2011
–Er du 100% plantespiser eller … ja
–Hvorfor lagde du kosten om? Af sundhedsmæssige årsager fjernede jeg alt animalsk fra kosten, jeg ville forbedre mine fibromyalgisymptomer. Jeg anede ikke at jeg var på vej til at blive veganer.
–Hvordan spiste du tidligere? Jeg har vist været alle kostretninger igennem. Jeg kom fra noget a la Kernesund dog med meget små mængder kød, økologisk.
–Nuværende kost: HCLF, Raw till 4, 801010, Mine venner synes jeg er sundhedsfanatisk…
–Forbedringer:
- Voldsomt forbedret søvn (Før: svært ved at falde i søvn, vågnede let, alt for få timers søvn hver nat gennem flere år. Nu sover jeg som en baby hvis jeg har spist en masse kulhydrater i løbet af dagen)
- 20 år gamle fodvorter endelig (!) forsvundet
- Pænere hud (jeg bruger nu yderst sjældent foundation/pudder hvis jeg skal dulle mig ud)
- Mere energi generelt
- Ikke brainfog/tåget fornemmelse i hjernen
- Ingen fibro-ømhed ved tryk/hiv i huden – bedst når jeg er raw
- Meget (!) hurtigere restitution ved overbelastning
- Ingen daglige svedpletter under armene, hvilket jeg ellers har haft alle tider af året siden teenage-årene
- Mindre fedtet hår – længere tid mellem hårvaske. I det hele taget ‘fedter’ kroppen mindre. Har fx yderst sjældent ørevoks.
- Ingen cravings efter sødt og frugt og grønt smager meget bedre end jeg før har oplevet det.
- Ikke mere forstoppelse hvilket jeg har døjet med stort set hele livet.
- Ingen ondt i maven hvilket jeg ellers har haft siden barnsben (når jeg holder mig til ordentlig food Combining og moden frugt)
- Let hævet/øm skjoldbruskkirtel/struma væk
- Min slatne gammelmandstissestråle som begyndte da jeg var ca 15 år er væk. Hurra, jeg kan atter strinte som en elefant!)
- Jeg opdagede for nyligt at det ikke længere brænder når jeg tisser (det har det ellers gjort siden teenageårene og indtil for nyligt)
- MEGET mildere og kortere menstruation. Før: Voldsomme smerter, svede/kulde/rysteture på gulvet og spytopkast til NU: nærmest umærkelig, hvis jeg er raw og ellers er den bare mild sammenlignet med før)
- Jeg får ikke grimme knopper dagen efter jeg barberer armhulerne med skraber
- Mine nedgroede tånegle generer mig stort set aldrig mere, pænt uventet, men yderst kærkommen forandring!
- Mindre appelsinhud (imponerende taget i betragtning at jeg sidder på min flade næsten alle døgnets vågne timer)
Mathias Eilenberg (f. 1987)
– Plantespiser siden…december 2011
– Er du 100% plantespiser eller …ja, 100 %
– Hvorfor lagde du kosten om:Mestendels etik og miljø
– Hvordan spiste du før: Få mejeriprodukter (smør, lidt yoghurt og noget ost engang imellem). Små mængder kød (hakket oksekød til sovs eller lignende, lidt bacon til at give smag) Jeg har aldrig spist særlig mange bøffer eller følt, at et måltid ikke er mættende eller ‘rigtigt’ uden kød. Jeg spiste masser af grøntsager, sammen med linser og bønner og ofte vegetarisk. Jeg har altid lavet min mad fra grunden hver dag.
– Nuværende kost: *Jeg spiser groft og varieret og kun usundt ved festlige lejligheder.
– Forbedringer:
- Har tidligere haft voldsomme svedeture om natten flere gange om ugen. Jeg opdagede at de kom efter indtag ef mejeriprodukter. De er helt holdt op nu.
- Har tidligere ofte savlet meget i søvne (lækkert!).
- Har tidligere døjet med en god, fast tilbagevendende halsbetændelse 1-2 gange om året. De er udeblevet de sidste par år.
- Min kone kan ikke huske, hvornår hun sidst har hørt mig snorke (hvilket jeg ellers ofte gjorde da vi mødtes)
Kevan Bilton (f. 1966)
– Plantespiser siden… 17. april 2013
– Er du 100% plantespiser eller … Ja
– Hvorfor lagde du kosten om: Jeg var 46 år og levede i stor frygt for at dø. Min egen far døde da han var 46 år – han havde søvnapnø og døde i søvne. Jeg havde også søvnapnø. Jeg har flere kolleger der er gået bort inden de blev 50 år og min bedste ven fik en blodprop mens han spillede sport. Min svigerfar fik 3 double bypass operationer og hans yngre bror på 69 år døde pludseligt af hjerte stop i april 2013. Den 16. april 2013 så jeg på Netflix dokumentaren ”Forks Over Knives” og lærte at ernæringsforskning peger overbevisende på at animalske proteiner i alt kød, æg og i alle mejeri produkter er årsag til cancer, hjertekarsygdomme m.fl. Næste dag var jeg veganer!
– Hvordan så din kost ud før: Normal vestlig/dansk kost. Alt fra kødsovs til flæskesteg. Spiste en del salat og grøntsager til. Var ikke den værste slikmund og drak aldrig sodavand. Men kødpålæg på rugbrød til frokost og altid lidt kød til aften. Spiste en del ost, især cheddar. Stegte alt i fedt og olie.
– Nuværende kost: HCLF, jeg læner mig mest op af anbefalingerne af Dr. John McDougall M.D. Alle måltider er centreret omkring stivelser med frugt og grøntsager som tilbehør. Vi spiser masser af brød, kartofler, pasta og ris – det er der vi får hovedparten af energien til at klare dagen.
– Forbedringer:
- Søvnapnø 100% væk (Min kone var lige så ræd som jeg for mit søvnapnø – nu sover jeg som en baby)
- Bylder – 100% væk (Jeg fik dem mere og mere og fattede ikke hvor de kom fra – de kom ind med osten, mælken og kødet – føj!)
- Forkølelse og Influenza – 100% væk (Var ikke syg en eneste gang sidste vinter – shhh nævn det ikke overfor min chef … )
- Kroniske rygsmerter – 100% væk (Har brugt så mange penge på kiropraktor – og så lærer man at det maden den var gal med)
- Hudorme – 98% Mindre (Har ikke én bums på ryggen mere – det har jeg altid haft)
- Skæl – 99% Mindre (Har ikke brugt Head & Shoulders i et år – savner ikke den blå cocktail som jeg havde levet med siden teenager)
- Asthma/Allergier – 95% mindre (Har ikke længere astma anfald. Sommeren er her og jeg kan løbe og træne i den pollenfyldte verden – fedt)
- Blodcirkulation i mine ben – 100% bedre (Fra at kunne maks. løbe 2 km kan jeg nu nemt klare 20 km – og dagen efter kan jeg nemt løbe 15 km mere – helt vildt )
- Tænk at jeg skulle blive 46 år inden jeg fik min første ordenlig afføring – 2-3 gange om dagen nu – min mave og tarme har det SÅ godt! Ikke engang som barn kunne jeg komme ordenligt på toilettet – vanvittigt.
- Har tabt mig 15 kg. For første gang siden gymnasium har jeg et BMI under 25 og er ”normalvægtig.”
- Meget mindre frygt (Jeg dør ikke af sygdom foreløbig – det ved jeg. Mit kolesterol er så lav at ingen med et så lavt et kolesteroltal har fået konstateret hjerte-kar-sygdomme …)
- Meget gladere (Negative tanker er blevet overtaget af positive tanker)
- Mere kærlighed (Jeg elsker ikke kun mig selv mere, men også min kone, mine børn, min familie, mine venner, andre veganer, naturen og dyrene)
Rachel Marie Langford (f. 1998)
-Plantespiser siden… sommer 2013
-Er du 100% plantespiser eller… Jeg spiser nogle gange æg (højst 1 om måneden), men ellers ja
-Hvorfor lagde du kosten om: Først miljøet, senere dyrene og til sidst også mit eget helbred
-Hvordan spiste du før: Overvejende økologisk, med kød og mælk hver dag, ellers ret varieret og sundt
-Nuværende kost: * Jeg spiser groft og varieret og kun usundt ved festlige lejligheder.
-Forbedringer:
- Jeg fik slim i halsen når jeg drak/spiste mælkeprodukter, det er forsvundet.
- Jeg havde skæl i hovedbunden, og skæl-shampoo hjalp ikke, det forsvandt da jeg droppede kød.
- Jeg føler, jeg har mere energi og overskud.
- Jeg har tabt et par kg., også selvom jeg egentlig ikke havde brug for det (jeg vejede før ca. 50 kg., nu vejer jeg 48 kg.).
- Jeg har lyst til at være fysisk aktiv, og er begyndt at dyrke mere sport, det havde jeg ikke rigtig lyst og energi til før.
- Jeg føler mig ikke tung og træt efter måltider.
- Generelt føler jeg, at min krop er mere sund og i bedre balance
Dennis Kjærsgaard (f. 1980)
– Plantespiser siden… 2010<
– Er du 100% plantespiser eller… 99,9% – jeg spiser måske noget honning eller lignende 1-2 gange om året?
– Hvorfor lagde du kosten om: I første omgang pga mit eget helbred og energiniveau, min indre ro og velvære. Min spirituelle forbindelse. Jeg er ret holistisk anlagt, så jeg kunne hurtigt se, at den lidelse og uro jeg forårsager i det ydre, bliver til uro og lidelse i den indre verden.
– Hvordan så din kost ud før: Fastfood, take away og rugbrød.
– Nuværende kost: 95% rawfood og 5% opvarmet vegansk mad.
– Forbedringer:
- Havde knæproblemer i 3 år, som gjorde mig ude af stand til at dyrke sport. Lægerne ikke kunne komme med anden diagnose, end at det var uhelbredeligt. Det forsvandt efter 3 uger på rawfood
- Havde skæl i mange år (væk efter 4 uger på raw)
- Havde et kronisk sår i næsen i 4 år (væk efter 4 uger raw)
- Mit energiniveau er af en anden verden i dag. Har konstant masser af overskud, hvor jeg før tit var træt
- Er aldrig syg/forkølet længere
- Har aldrig slim i halsen, lungerne etc længere (såfremt jeg ikke spiser syreskabende mad som fx brød)
- Havde grimme kropslugte (troede det bare var sådan jeg lugtede) men har hverken brugt sæbe eller deodorant i 3 år nu…
- Jeg er blevet væsentligt mere mentalt skarp, jeg ved i højere grad hvad jeg vil
- Er blevet meget lettere i mit væsen og sind
Marie Skak (f. 1989)
– Plantespiser siden… starten af 2013.
– Er du 100% plantespiser… Jeg startede i slutningen af 2012 med at inddrage mere og mere vegansk mad, og lever i dag på en ca. 95-100% vegansk kost.
– Hvorfor lagde du kosten om? Jeg havde over de sidste par år taget rimelig meget på, faktisk 20 kg, så jeg ville gerne tabe mig og have mere overskud i hverdagen.
– Hvordan spiste du før: Helt almindelig dansk mad + jeg eksperimenterede med paleo i et stykke tid inden jeg begyndte at spise plantemad.
– Nuværende kost: HCLF. *Jeg spiser groft og varieret og kun usundt ved festlige lejligheder.
– Forbedringer:
- Først og fremmest har jeg tabt 25 kg, og dvs. at jeg igen vejer det samme som da jeg var 15! Det er helt fantastisk – jeg føler mig lettere og meget mere ungdommelig end jeg nogensinde har gjort før.
- Når jeg spiser en masse frugt og grønt får jeg virkelig meget overskud og energi, og hvis jeg engang imellem indtager fed mad, så falder min energi igen. Så jeg holder mig som regel til masser af gode kulhydrater + minimalt fedt.
- High carb low fat mindsker også mine menstruationssmerter; de er så godt som forsvundet.
- Det samme sker med min svamp som jeg har over hele kroppen – store, røde plamager kommer frem på huden hvis jeg spiser fed mad, og forsvinder straks igen når jeg spiser plantemad med et lavt fedtindhold.
- Min fordøjelse er også blevet betydeligt bedre!
- Jeg har ingen kropslugt overhovedet. Deodorant er ikke engang nødvendigt længere, og jeg behøver ikke at gå i bad + vaske hår lige så ofte som før. Min hud og mit hår føles ikke beskidt på samme måde, som da jeg spiste kød og fed mad.
–Plantespiser siden…15. september 2011
–Er du 100% plantespiser eller …?Ja, jeg er veganer. Jeg forbruger så vidt muligt intet fra dyr.
–Hvorfor lagde du kosten om?Min livsstilsændring var og er 100 % etisk baseret. Der er en del fordele for miljø, sundhed og fordeling af ressourcer ved at leve plantebaseret, men mit fokus er på dyrenes ret til liv og frihed. Til ikke at blive behandlet som et produkt.
–Hvordan spiste du tidligere:Jeg var altspisende, som de fleste danskere er det, og jeg spiste animalske produkter hver dag.
–Nuværende kost:Vegansk uden undtagelser. Til hverdag spiser jeg helst groft, grønt, sundt og gerne oliefrit, men med plads til en plade chokolade. I weekenderne og i sociale sammenhænge spiser jeg masser af kage og chips, drikker alkohol og bader i mayonnaise.
–Forbedringer:
- Den største og tydeligste forandring ved min krop og sundhed er, at jeg er sluppet af med min pollenallergi. Før jeg blev veganer, var jeg plaget af løbende næse og øjne i en sådan grad, at min sommer oftest blev tilbragt indendørs. Hele min gymnasietid igennem var jeg en omvandrende snot-maskine. Det var så slemt, at jeg ofte følte, det gik ud over min deltagelse i undervisningen. Jeg tog piller og diverse andre midler mod det hver dag hele sommeren, men intet hjalp. Efter jeg droppede animalske produkter, kan jeg trække vejret og nyde sommeren helt uden snot og løbende øjne.
- Mine negle er stærkere og uden hvide pletter.
- Min fordøjelse er langt bedre. Jeg troede ikke, jeg havde problemer med fordøjelsen, men efter en måneds tid på plantemad havde jeg den bedste fornemmelse i maven nogensinde. Både helt konkret og i overført betydning.
Eva Skovrup Jensen (f. 1958)
– Plantespiser siden…: Har været vegetar/veganer i mange og lange perioder hele livet, men fast veganer siden engang i 2011
– Er du 100% plantespiser eller …? Ja, hjemme (med nogle yderst sjældne undtag), men når jeg besøger folk, spiser jeg det jeg får serveret.
– Hvorfor lagde du kosten om? Fordi jeg elsker veganermad, samt af helsemæssige og etiske grunde
– Hvordan spiste du før? “Kød, kartofler og brun sovs”.
– Nuværende kost: En kombination af ‘Raw till 4’/’The Starch Solution’ (HCLF), med et lille stænk af ‘junkfood-veganer’.
– Forbedringer:
- Bortset fra min kroniske rygsygdom (Scheuermans syndrom) som jeg er pensioneret pga, fejler jeg ikke noget. Har altid haft en fin hud og et godt helbred.
- Er aldrig syg, og forkølet er noget i en ordbog.
- Rent mentalt har jeg mærket stor forandring. Føler mig mere klar i toppen og føler mig lykkelig og let efter et veganermåltid. Kunne ofte føle mig tung og trist efter et kød-kartofler-brun sovs måltid.
Sara Sofia Langkilde (f. 1982)
– Plantespiser siden… Har kun spist æg 1 gang siden 01.01.14
– Er du 100% plantespiser eller …: 97%
– Hvorfor lagde du kosten om? Grunden til at jeg prøvede vegansk mad mod min allergi var fordi min far var sluppet af med sin i mange år ved at leve vegansk. Så nu slipper jeg også for min allergi når jeg er veganer og jeg har det bedre psykisk.
– Hvordan spiste du før? ovo-lakto-vegetarisk (og slik med gelatine da jeg var lille)
– Nuværende kost: Vegansk undtaget 10 dage om året – har givet mig selv et klippekort nu i august har jeg kun brugt 1 klip af 10.
* Jeg er vist rimelig moderat. Sundt men elsker chips og raw cake
– Forbedringer:
- Pollenallergi og katteallergi forsvandt, det var det største plus for mig sundhedsmæssigt.
- Derefter fandt jeg ud af at min grundlæggende sindsstemning er meget højere når jeg lever vegansk, dette er vel afprøvet når jeg er gået frem og tilbage mellem vegansk og vegetarisk kost.
Grzegorz Nowak (f. 1982)
– Plantespiser siden… juni 2013.
– Er du 100% plantespiser eller …? Ja.
– Hvorfor lagde du kosten om? Energimangel og sygdom.
– Hvordan spiste du før? Jeg læste The China Study i 2007 hvorefter jeg begyndte at reducere indtagelsen af animalske produkter. Ellers var jeg et kød-, salt-, ægge- og ostemonster.
– Nuværende kost: *Mine venner synes jeg er sundhedsfanatisk…
– Forbedringer:
- Kløe og eksem flere steder på kroppen forsvandt.
- En knop på bagsiden af kraniet er forsvundet.
- Kraftigt reducerede lugtgener fra mund og tarm.
- Svamp mellem tæer er en by i Rusland og fodhygiejnen er væsentligt forbedret.
- Bærer ikke parfumerede produkter, da lugt under armene og andre steder på kroppen er kraftigt reducerede.
- Forbedret søvn.
- Jeg arbejder stadig på at fjerne knopper fra mine fingre og fjerne mine allergier (græs, birk og mange andre planter). Det er nemmere at håndtere allergierne i hverdagen og er 99,5% medicinfri. Læs mer om mig her.
Sera Cecilia Hejlskov (f. 1990)
– Plantespiser siden… sommer 2013
– Er du 100% plantespiser? Ja da 😀 intet mindre kan gøre det 😉
– Hvorfor lagde du kosten om: Først og fremmest af etiske og miljømæssige grunde – men 801010 var for sundhedens skyld – manglede virkelig energi i hverdagen
– Hvordan spiste du før? forholdsvist sundt – har været vegetar i rigtig, rigtig mange år – men med ALT for meget mælk i kosten, hvilket resulterede i lactoseintolerans.
– Nuværende kost: 801010/raw till 4/ starch solution. Spiser rå grønt og frugt til om aftenen, hvor jeg så har mig et kulhydratseventyr 😉 Alt er HCLF.
– Forbedringer:
- Tabte mig
- Fik bugt med eksem på benene
- Fik meget pænere hud
- Forbedret fordøjelse (som i big time)
- Tykkere hår
- Væk med appelsinhud
- Mindre hjerteflimmer (som jeg ellers har været plaget af siden jeg blev teenager)
- Bedre søvn og mere frisk om morgenen (hvilket ellers har været et stort problem – har altid været en zombi til kl 11, men ikke længere!)
- Mindre eller ingen menstruationssmerter – og færre menstruationsdage
- Fik bugt på de cravings
- Og er i det hele taget blevet et gladere og mere energisk menneske! Det er som om jeg er blevet klar i mit hoved uden at være på et konstant pseudo stadie og konstant træt
Line Rasmussen (f. 1990)
– Plantespiser siden… juli 2011
– Er du 100% plantespiser eller… Ja
– Hvorfor lagde du kosten om: For dyrenes skyld.
– Hvordan spiste du før: En del frugt og grønt. Spiste kød hver dag og ost nogen gange om ugen. Spiste også en del slik og chokolade før.
– Nuværende kost: *Jeg spiser groft og varieret og kun usundt ved festlige lejligheder.
– Forbedringer:
- Den største forbedring er mine ører. Havde haft rigtig ondt i dem hver vinter de sidste år inden jeg blev veganer. Det er næsten væk nu. Det kan godt stadig komme en gang om vinteren, hvis jeg er meget forkølet. Det kan dog afhjælpes ved at jeg skyller næse og jeg slipper for at få prikket hul på trommehinden!
- Mindre pms symptomer.
- Mere energi altså inden jeg fik min datter for et år siden;-)
- Der skal meget mere til før jeg kommer til at lugte af sved.
- Pænere negle.
- Det sidste og vigtigste: Bedre med mig selv/ hviler mere i mig selv:-)
Malaika Strandvig (f. 1987)
– Plantespiser siden… starten af 2012, nok lidt mere uden at vide det.
– Er du 100% plantespiser eller … Jep
– Hvorfor lagde du kosten om: Manglende dyrevelfærd i landbruget (min samvittighed), sundhed og klimaet.
– Hvordan spiste du før? Mange grøntsager, pasta og ris, og rigtig meget ost, yoghurt, fisk og usselt kød (pølser og sådan) Ikke så meget “helt” kød, mælk, æg eller frugt.
– Nuværende kost: Gælder fredag aften som en festlig lejlighed? Jeg ligger nok mellem dem her: *Jeg er vist rimelig moderat og *Jeg spiser groft og varieret og kun usundt ved festlige lejligheder
– Forbedringer:
- Irritabel tyktarm og forstoppelse – væk
- De årlige forårsforkølelser og vinterinfluenzaen – væk
- Flækkede negle som ikke gad at gro – væk
- Depression/angst – væk
- Astma – væk
- Ekstrem svimmelhed nærmest forsvundet
- Hovedpine gået fra 5 gange om ugen til næsten aldrig
- Utilfredse fødder (tynde negle, lidt svamp i perioder) – blevet glade igen
- Mindre PMS og menstruationssmerter (forsvinder hvis jeg dropper salt og spiser meget rå mad)
- I ekstra sunde perioder bedre syn.
- Mindre ømhed efter træning.
- Jeg er kun syg ca. en gang om året. Før var det 3-4 gange. Besøger stort set aldrig lægen.
- Bedre søvn, og mindre træthed, nu er jeg bare almindeligt b-menneske.
- Nervøsitet formindsket, og selvtillid er vokset, jeg giver min livsstil credit for det.
- Mit hår gror pænt stærkt nu, mere end “normalen”
Hvis jeg får sår og skrammer heler jeg hurtigere. - Alkohol og “festlige substanser” tiltaler mig ikke mere. Så hellere et dejligt glas vand. Sådan har jeg ikke altid haft det. Måske er jeg bare blevet voksen…
- Meget mere hydreret nu hvor jeg får så meget friskt mad med naturligt vandindhold.
- Jeg bliver heller ikke bliver solskoldet mere. Mystisk og totalt fedt, hvis man ikke er så vild med creme og sådan noget 🙂
- Det sidste jeg vil nævne er en slags spirituel udvikling. Måske det folk kalder “tågen” er lettet?
Daina Støvring Sehested (f. 1957)
– Plantespiser siden… 2009
– Er du 100% plantespiser eller …? Ja.
– Hvorfor lagde du kosten om? Jeg fandt ud af, at jeg kunne komme af med type 2 diabetes på en rå vegansk kost.
– Hvordan spiste du før? Jeg var altædende.
– Nuværende kost: Høj kulhydrat/lav fedt/lav protein – rå veganer (HCLF, rå 801010)
– Forbedringer:
- Ingen diabetes
- Ingen gigt
- Normalt kolesteroltal
- Normalt blodtryk
- Stærkt forbedret energiniveau
- Stabil vægt med en fedtprocent på 20
- Belægninger på tungen er væk
- Blødere hud
- Bliver ikke solskoldet, selv om jeg ikke bruger solbeskyttelse
- Ingen slim i bihuler og luftveje
- Forbedret livskvalitet uden medicin og fysiske begrænsninger
- Klare øjne
Følgende spørgsmål blev stillet:
1. Navn og fødselsår
2. Hvornår lagde du om til plantekost?
3. Er du 100% plantespiser?
4. Hvorfor lagde du kosten om?
5. Hvordan spiste du tidligere?
6. Hvordan beskrives din nuværende kost bedst?
* Jeg er junkfood-veganer, livet er for kort til at gå op i sundhed, får jeg kage nu?
* Jeg kan godt finde på at spæde kosten op med lidt grøntsager<br
* Jeg er vist rimelig moderat.
* Jeg spiser groft og varieret og kun usundt ved festlige lejligheder.
* Mine venner synes jeg er sundhedsfanatisk, livet er for kort til at have det dårligere end fantastisk, undskyld mig, nu skal jeg ud og se til min kombucha svamp, den har været lidt ved siden af sig selv hele dagen.
7. Hvilke symptomer er forsvundet eller kraftigt reduceret efter du holdt op med at indtage animalske produkter? Eller hvilke forbedringerhar du oplevet? (Altså ikke ting som også kan skyldes st du startede på elitesport eller fraflyttede et muggent hus eller lignende. Jeg er ude efter forbedringer som du ser direkte relateret til kostændringerne)
Hvis du selv har oplevet noget lignende og gerne vil dele det her på siden, er du velkommen til at henvende dig til os via vores facebookside.
Hvis du er blevet nysgerrig efter hvad plantekost kan gøre for dig, så læs fx bogen Det Helbredende Køkken skrevet af bla. overlæge Mikael Bitsch. Eller se filmen Forks Over Knives (trailer her). Læs evetnutelt bogenThe China Study)
Tak fordi du kiggede med
Kristina
Kom egentlig ti sitet for at læse en fødselsberetning. Jeg går og skranter, og jeg ved godt at jeg dør inden jeg gerne vil. Jeg har bare ikke vidst hvilken forskel vegansk kost faktisk kan gøre – selvom den har interesseret mig i et stykke tid. De svar her, har faktisk givet mig en idé om jeg kan slippe af med min hovedpine, trælse hud, ustabile blodsukker (får også medicin for det, grundet pco), træthed, tynde mave (som jeg har haft i flere måneder nu), oppustethed, irritable tyktarm, belægning på tungen, og så videre.. Snart sagt alle de ting der er nævnt. haha..
Tak for interessant læsning – jeg har overbevist min mand om at vi skruer kraftigt ned for det animalske. Det må være en start..
Nina
Dejligt at høre! Ja, det er en god start – og efterhånden som man mærker små bedringer hist og pist får man jo blod på tanden og lyst til at gøre mee for at få det endnu bedre 🙂 Her er flere fortællinger i samme boldgade: http://www.veganer.nu/fortaellinger/
Vh Nina
Gitte Koldtoft
Ja det er fantastisk. Bedste beslutning jeg har truffet i mit liv er at spise HCLF. Mere energi, færre migræneanfald, pænere hud og minus 6 kilo overflødigt blæver fedt. Elsker hvad det gør ved mit sind, min krop, mine smagsløg, dyrene og planeten. At være en del af løsningen istedet for at være en del af problemet. Jeg mener nemlig, det er det ene skridt (at gå vegansk) vi kan tage der gør laaaaaaangt den største forskel i verden – både i forhold til vores sundhed, at brødføde hele verdens befolkning, planeten og dyrevelfærd. Whats not to love?